Bekendtgørelse om anmeldelser m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register for europæiske økonomiske firmagrupper
Table of Provisions (20)
Statutory Text (20 Articles)
Kapitel 1
Anmeldelser
Kapitel 1
Anmeldelser
§ 1. Registrering af europæiske økonomiske firmagrupper finder sted i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det samme gælder registrering af forretningssteder her i landet for firmagrupper, der har hjemsted i et andet EF-land.
Stk. 2. Alle anmeldelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal ske ved benyttelse af de dertil af styrelsen foreskrevne blanketter.
Kapitel 2
Registrering og offentliggørelse m.v.
Kapitel 2
Registrering og offentliggørelse m.v.
§ 2. Anmeldelse af en europæisk økonomisk firmagruppe eller af forretningssted for en firmagruppe med hjemsted i et andet EF-land skal i det mindste angive
1) firmagruppens navn og adresse,
2) fulde navn eller firma, retlig organisationsform, bopæl eller hjemsted og i givet fald registreringsnummer og sted for firmagruppens medlemmer,
3) fulde navn og bopæl for firmagruppens forretningsfører(e), og
4) firmagruppens varighed, såfremt denne ikke er ubegrænset.
Stk. 2. Firmagruppens stiftelsesoverenskomst skal følge med anmeldelsen.
Kapitel 3
Offentlighed m.v.
Kapitel 3
Offentlighed m.v.
§ 3. Ændringer vedr. firmagruppers forhold, jf. art. 7 i rådets forordning nr. 2137/85 af 25. juli 1985 (* 1) om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG), skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.
Stk. 2. Med anmeldelsen skal følge bevis for ændringens lovlige vedtagelse. Ved enhver ændring i stiftelsesoverenskomsten skal indsendes dateret overenskomst med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.
Kapitel 4
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Kapitel 4
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 4. Anmeldelsen skal være underskrevet af firmagruppens forretningsfører(e). Underskrift skal bekræftes af en notar, en advokat eller 2 vitterlighedsvidner.
Stk. 2. Dokumenterne skal være affattet på dansk.
§ 5. Anmeldelser om firmagruppers forhold optages i registreret over europæiske økonomiske firmagrupper (registreres), hvis det anmeldte ikke er i strid med forordningen, loven, bestemmelser fastsat i medfør af loven eller med stiftelsesoverenskomsten. I modsat fald kan registrering nægtes.
Stk. 2. Indeholder en anmeldelsesblanket ændringer i flere anmeldte forhold kan registrering ske særskilt for hvert forhold.
§ 6. Registeret over europæiske økonomiske firmagrupper føres efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bestemmelse. Enhver firmagruppe får et registreringsnummer. Datoen for registreringen og for nye firmagruppers vedkommende registreringsnummer indføres i registeret.
§ 7. Registreringer offentliggøres i Statstidende.
§ 8. Dokumenter, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er offentligt tilgængelige.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke attester om personlige forhold.
§ 9. Dokumenter der er offentligt tilgængelige, kan på forlangende gennemses på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kontor.
Stk. 2. Udskrifter af registerets oplysninger om europæiske økonomiske firmagrupper, der er offentligt tilgængelige kan fås hos styrelsen.
Stk. 3. For de i denne bestemmelse omhandlede oplysninger betales det fastsatte gebyr.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1989.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 7. august 1989
Ole Bløndal
/ Anne-Lise Andersen
Bekendtgørelse om anmeldelser m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register for europæiske økonomiske firmagrupper
I medfør af § 1, stk. 1, i lov nr. 217 af 5. april 1989 om
administration af det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger
om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper, fastsættes
(* 1) Forordningen er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 199 af 31. juli 1985.