Bekendtgørelse om told- og afgiftsfritagelse for småforsendelser
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. Varer, der af en privatperson i et andet land sendes til en privatperson her i landet i en småforsendelse uden erhvervsmæssig karakter, fritages for afgifter på de i §§ 2-4 anførte betingelser.
§ 2. Som småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter anses forsendelser, der
1) finder sted lejlighedsvis,
2) udelukkende indeholder varer, der er bestemt til modtageren eller dennes families personlige brug eller forbrug, og som hverken ved deres beskaffenhed eller mængde kan give anledning til tvivl om, at de er bestemt til ikke-erhvervsmæssige formål,
3) består af varer, hvis samlede værdi ikke overstiger 875 kr., hvis forsendelsen indføres fra et EF-land, og 360 kr., hvis forsendelsen indføres fra et tredieland,
4) sendes til modtageren uden nogen form for vederlag, og
5) ved indførsel fra et EF-land udelukkende indeholder varer, der er erhvervet inden for EF under de almindelige beskatningsregler, som gælder for et medlemslands hjemmemarked, uden at der er ydet nogen afgiftsgodtgørelse ved udførslen.
§ 3. Der indrømmes ikke afgiftsfritagelse for tobaksvarer, alkoholholdige drikkevarer, parfume og toiletvand.
§ 4. Såfremt en forsendelse indeholder varer til en værdi, der overstiger 875 kr., henholdsvis 360 kr., jf. § 2, nr. 3, er forsendelsen i sin helhed udelukket fra afgiftsfritagelse.
Toldfritagelse
§ 5. Varer, der af en privatperson i et tredieland sendes til en privatperson her i landet i en forsendelse uden erhvervsmæssig karakter, fritages for told efter EF's bestemmelser herom. (* 2)
Andre bestemmelser
§ 6. Toldvæsenet kan, når kontrolmæssige hensyn taler derfor, fastsætte nærmere regler og kontrolforanstaltninger vedrørende de fritagelser, der er fastsat i denne bekendtgørelse og i de bestemmelser, der er nævnt i § 5.
§ 7. Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger for at opnå afgiftsfritagelse efter denne bekendtgørelse eller toldfritagelse efter de bestemmelser, der er nævnt i § 5, straffes efter toldlovens § 120.
Stk. 2. Andre forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af denne bekendtgørelse eller de bestemmelser, der er nævnt i § 5, straffes med bøde.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1989.
Stk. 2. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 15. december 1988 ophæves.
Skatteministeriet, den 13. juni 1989
Anders Fogh Rasmussen
/ Ulla Trolle
(* 1) Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv nr. 78/1035/EØF af 19. december 1978 om afgiftsfritagelse ved indførsel af varer i småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter fra tredielande, som ændret senest ved Rådets direktiv nr. 85/576/EØF af 20. december 1985, samt Rådets direktiv nr. 74/651/EØF af 19. december 1974 om afgiftsfritagelse ved indførsel af varer i småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter inden for Fællesskabet, som ændret senest ved Rådets direktiv nr. 88/663/EØF af 21. december 1988.
(* 2) Toldfritagelse indrømmes efter bestemmelserne i artikel 29-31 i Rådets forordning nr. 918/83/EØF af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, som ændret ved Rådets forordning nr. 1315/88/EØF af 3. maj 1988 (EFT nr. L 123 af 17.5.1988, s. 4).
Bekendtgørelse om told- og afgiftsfritagelse for småforsendelser
I medfør af § 29, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 629 af 20. oktober 1988, samt
forbrugsafgiftslovgivningen i øvrigt fastsættes følgende (* 1)
Afgiftsfritagelse
Ingen