Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 881 af 23. december 1988 om regulering af visse fiskerier som ændret ved bekendtgørelse nr. 80 af 1. februar 1989, bekendtgørelse nr. 264 af 1. maj 1989 og bekendtgørelse nr. 288 af 11. maj 1989 foretages følgende ændringer
1. § 9 affattes således
»§ 9. For fartøjer, som i en bestemt kalendermåned alene fisker, medbringer og lander fisk til konsum, er det tilladt inden for samme kalendermåned at fiske, medbringe og lande højst 15 tons torsk fra Nordsøen.
Stk. 2. Uanset stk. 1 er det i juni måned tilladt at fiske, medbringe og lande højst 2 tons torsk pr. kalenderuge.
Stk. 3. Uanset stk. 1 er det i juli måned tilladt at fiske, medbringe og lande højst 5 tons torsk pr. kalendermåned.
Stk. 4. For fartøjer, som i en bestemt kalendermåned også fisker, medbringer og lander fisk til andre formål end konsum, er det tilladt inden for samme kalendermåned at fiske, medbringe og lande højst 6 tons torsk fra Nordsøen, dog højst 2 tons torsk pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst af torsk skal oplosses på een gang.
Stk. 5. Uanset stk. 4 er det i juni måned tilladt at fiske, medbringe og lande højst 1 ton torsk pr. kalenderuge.
Stk. 6. Uanset stk. 4 er det i juli måned tilladt at fiske, medbringe og lande højst 2 tons torsk pr. kalendermåned.
Stk. 7. Såfremt der i en rationeringsperiode også fiskes torsk i et andet farvand med en lavere rationeringsordning pr. kalendermåned, kalenderuge eller fangstrejse, skal den laveste rationeringsmængde overholdes.«
2. § 30, stk. 2. affattes således
»Stk. 2. Uanset stk. 1 er det i juni måned tilladt at fiske, medbringe og lande højst 2 tons kuller pr. kalenderuge. I juli måned er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst 2 tons kuller pr. fangstrejse.«
3. § 38 stk. 2 affattes således
»Stk. 2. Uanset stk. 1 er det i juni måned tilladt at fiske, medbringe og lande højst 2 tons mørksej pr. kalenderuge. I juli måned er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst 2 tons mørksej pr. fangstrejse.«
4. § 38 stk. 4 affattes således
»Stk. 4. Uanset stk. 3 er det i juni måned tilladt at fiske, medbringe og lande højst 1 ton mørksej pr. kalenderuge. I juli måned er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst 1 ton mørksej pr. fangstrejse.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. maj 1989.
---------------
Fiskeriministeriet, den 24. maj 1989
LARS P. GAMMELGAARD
/Bent Pallisgaard
---------------
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier
Ingen