Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 685 af 8. oktober 1986 vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere foretages følgende ændringer
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke
» Stk. 3. Et medlem, der har haft ansættelse i en international organisation eller på en udenlandsk diplomatisk eller konsulær repræsentation og som følge heraf, jf. gældende bestemmelser i skattelovgivningen, har været undtaget skattepligt, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, medtage indtjeningen ved dagpengeberegningen.«
Stk. 3 bliver herefter til stk. 4 .
2. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Stk. 4. Såfremt betingelserne i stk. 1, 2 og 3 ikke er opfyldt, skal medlemmets hidtidige indtjening beregnes på grundlag af den faktiske beskæftigelse i Danmark efter optagelsen med anvendelse af individuel divisor.«
Stk. 4 bliver herefter til stk. 5.
3. I § 16, stk. 1, ændres »ferie« til: »Egen optjent ferie med godtgørelse og ferie med feriedagpenge«.
4. I § 16, stk. 1, indsættes efter »for hvilke der oppebæres løn«: »eller dage hvor et medlem har været på session eller har været genindkaldt til militærtjeneste.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1989.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 17. maj 1989
TROELS NØRGAARD
/Eje Juul Jakobsen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere
Ingen