Bekendtgørelse om reklamer i lokal-tv

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

§ 1. Ved reklame forstås i denne bekendtgørelse anbefalinger af og henvisninger til varer, tjenesteydelser og virksomheder i kommercielt øjemed, uanset om der ydes vederlag for udsendelsen.

Kapitel 2

Reklamernes omfang og placering

Kapitel 2

Reklamernes omfang og placering

§ 2. Formidling af oplysninger og synspunkter om økonomiske interessegrupper, såsom erhvervsorganisationer og fagforeninger, er ligeledes reklame i denne bekendtgørelses forstand, såfremt der modtages betaling vedrørende det pågældende program eller indslag, jf. § 9, stk. 4.

Stk. 2. Det samme gælder formidling af religiøse eller politiske anskuelser jf. § 9, stk. 5.

Kapitel 3

Almindelige regler om indholdet af reklameindslag

Kapitel 3

Almindelige regler om indholdet af reklameindslag

§ 3. Kommerciel sponsorvirksomhed falder uden for bekendtgørelsens område. Det vil sige, at lokale tv-stationer kun må sælge sendetid til erhvervsvirksomheder eller modtage betaling fra erhvervsvirksomheder for produktion eller udsendelse af bestemte programmer i form af reklameindslag. Der skelnes ikke mellem privat ejede og offentligt ejede erhvervsvirksomheder.

Kapitel 4

Særlige regler om bestemte produkter og tjenesteydelser m.v.

Kapitel 4

Særlige regler om bestemte produkter og tjenesteydelser m.v.

§ 4. Den tid, der anvendes til reklame, må højst udgøre 10 pct. af den del af den daglige sendetid, som indehaveren af en tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed anvender til udsendelser af egenproduktion eller udsendelser, som har tilknytning til det lokale område. Kun den første udsendelse af et program indgår i opgørelsen af den sendetid, som reklametiden sættes i forhold til.

Stk. 2. Ved egenproduktion forstås programmer, der produceres af tv-stationen selv eller bestilles og kontrolleres af stationen (entreprise) samt koproduktioner.

Stk. 3. Ved udsendelser, som har tilknytning til det lokale område, forstås programmer, der er produceret i dette område, eller som indholdsmæssigt har tilknytning til området.

Kapitel 5

Særlige regler om beskyttelse af børn og unge under 18 år

Kapitel 5

Særlige regler om beskyttelse af børn og unge under 18 år

§ 5. Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra de ordinære udsendelser.

Stk. 2. Reklamer må kun sendes i blokke af højst 5 minutters varighed. Indehaveren af en tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed må kun sende een reklameblok pr. dag.

Stk. 3. Reklameblokke skal placeres mellem udsendelserne, således at udsendelser ikke må afbrydes, for at reklamer kan sendes.

Stk. 4. Reklameblokke skal annonceres som selvstændige programmer.

Kapitel 6

Overtrædelse

Kapitel 6

Overtrædelse

§ 6. Reklame i lokal-tv skal, som al anden reklame, være lovlig, sømmelig, hæderlig og sandfærdig og være udformet med behørig social ansvarsfølelse.

Stk. 2. Reklameindslag skal respektere principperne for loyal konkurrence, således som disse kommer til udtryk i markedsføringsloven og i alment accepterede reklameetiske normsæt.

Stk. 3. Der skal ved iagttagelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte hensyn lægges vægt på de omstændigheder, hvorunder tv-modtagning i almindelighed finder sted.

Kapitel 7

Ikrafttrædelse

Kapitel 7

Ikrafttrædelse

§ 7. Reklamer må ikke tilskynde til voldshandlinger. De må ikke indeholde indslag med drab, vold eller mishandling, og de må ikke på utilbørlig vis spille på overtro eller frygt.

Stk. 2. Reklameindslag må ikke være i strid med hensynet til sikkerhed i hjemmet, på arbejdspladsen eller i trafikken, eller tilskynde til farlig eller uansvarlig adfærd. Såfremt anvendelse af et produkt kræver, at der skal tages særlige sikkerhedshensyn, herunder eventuelt vedligeholdelse af sikkerhedsmæssige årsager, skal reklameindslaget gøre udtrykkeligt opmærksom herpå.

§ 8. Reklamer må ikke afbilde eller referere til personer, det være sig i disses private eller offentlige egenskaber, medmindre forudgående tilladelse er opnået; reklamer må heller ikke uden forudgående tilladelse afbilde eller referere til noget, der tilhører en person, på en måde, der er egnet til at fremkalde indtrykket af en personlig anbefaling.

§ 9. Det er ikke tilladt at reklamere for alkoholholdige drikkevarer (øl, vin, spiritus og lignende produkter med et alkoholindhold på 2,25 pct. og derover).

Stk. 2. Det er ikke tilladt at reklamere for tobaksprodukter eller for varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning.

Stk. 3. Det er ikke tilladt at reklamere for lægemidler, medmindre der foreligger tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Stk. 4. Det er ikke tilladt at reklamere for økonomiske interessegrupper, såsom erhvervsorganisationer og fagforeninger.

Stk. 5. Det er ikke tilladt at reklamere for religiøse eller politiske anskuelser.

§ 10. Reklamer, der henvender sig til børn og unge, må ikke udformes på en sådan måde, at de vil kunne skade dem psykisk eller moralsk. De må ikke udformes på en sådan måde, at de udnytter børns og unges naturlige godtroenhed og loyalitet. De må ikke underminere forældrenes og andre opdrageres autoritet og ansvar.

§ 11. Reklamer må ikke på nogen måde opfordre eller tilskynde børn og unge til at opholde sig eller bevæge sig ind på farlige steder, bruge farlige produkter eller i det hele taget bringe sig i farlige situationer.

§ 12. Reklamer må ikke indeholde nogen direkte appel til børn og unge om at overtale andre til at købe det reklamerede produkt. Der må ikke reklameres med præmier til børn og unge som belønning for at skaffe nye købere.

§ 13. Reklamer må ikke underminere sociale værdier, f.eks. ved at bibringe den opfattelse, at besiddelse, brug eller indtagelse af et produkt i sig selv vil give børn eller unge fysiske, sociale eller psykologiske fordele frem for andre børn eller andre unge, eller at det ikke at eje, bruge eller indtage et sådant produkt kan have den modsatte virkning. Det er ligeledes ikke tilladt at reklamere således, at børn og unge får den opfattelse, at de på nogen måde bliver ringere stillet end andre børn og unge, eller at de vil blive udsat for foragt eller latterliggørelse, hvis de ikke ejer, bruger eller indtager det pågældende produkt.

§ 14. Særlig forsigtighed må udvises for at sikre, at reklamer ikke vildleder børn og unge med hensyn til det reklamerede produkts størrelse, værdi, art, holdbarhed eller præstation. Reklamer for legetøj må give en klar indikation af den rigtige størrelse. Hvis ekstra ting behøves, for at produktet skal kunne bruges (f.eks. batterier) eller for at opnå det viste eller beskrevne resultat, skal dette klart fremgå. Hvis et produkt udgør en del af en serie, skal dette klart tilkendegives, såvel som hvorledes serien kan erhverves.

Stk. 2. Tilkendegivelser om pris må ikke kunne bibringe børn og unge en urealistisk opfattelse af produktets værdi, f.eks. ved at bruge ordet »kun«. Ingen reklame må antyde, at det reklamerede produkt umiddelbart kan indpasses i ethvert familiebudget.

Stk. 3. Reklamer skal angive den grad af færdighed, der behøves for at kunne bruge produktet. I tilfælde, hvor resultater af produktets brug vises eller beskrives, skal reklamen udformes således, at resultatet skal være rimeligt opnåeligt for et gennemsnitsbarn på det alderstrin, som produktet er tiltænkt.

§ 15. Figurer, dukker og lignende, som er væsentlige og gennemgående elementer i børneprogrammer, må ikke anvendes i reklame for produkter af særlig interesse for børn. Personer, der har tilknytning til børneprogrammer må ikke reklamere for produkter af særlig interesse for børn.

§ 16. Reklame for chokolade, slik, læskedrikke, snacks og lignende må ikke angive, at produktet kan træde i stedet for almindelige måltider.

§ 17. Børn under 14 år må kun medvirke i tv-reklamer, når en sådan medvirken enten fremtræder som en naturlig bestanddel af det afbildede miljø eller er nødvendig for at forklare eller demonstrere anvendelsen af produkter, der har med børn at gøre.

Stk. 2. Børn under 14 år må ikke afgive anbefalinger eller bevidnelser for produkter eller tjenesteydelser af nogen art.

§ 18. Det nævn, der er omtalt i § 15 e i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (det lokale fjernsynsnævn), træffer afgørelse i sager om overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 4-5, jf. lovens § 15 f.

§ 19. Det nævn, der er omtalt i lovens § 19 e, (Radio og TV-reklamenævnet), træffer afgørelse i sager om overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 6-17.

Stk. 2. Nævnet kan påtale overtrædelse af bestemmelserne og kan pålægge vedkommende indehaver af tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.

§ 20. Overtrædelse af § 3, 2. pkt., § 4, § 5 og §§ 7-17 samt tilsidesættelse af Radio- og TV-reklamenævnets pålæg efter § 19, stk. 2, straffes med bøde.

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1989.

Kommunikationsministeren, Generaldirektoratet for P & T, den 28. april 1989

Torben Rechendorff

/ K. Groos

Bekendtgørelse om reklamer i lokal-tv

I henhold til § 19 d, jf. § 15 i, og § 22, stk. 2, i loven om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 559 af 20. september 1988, som ændret ved lov nr. 261 af 28. april 1989, fastsættes

Ingen