Legislator Case Law & Legislation
B19890012805 DK

Bekendtgørelse om provstiudvalgenes virksomhed

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 1989 128 Historic

§ 1. Provstiudvalget kan i forbindelse med behandling af kirke- og præstegårdskassernes budget træffe beslutning om reduktion af de budgetterede ligningsbeløb. Reduktionen foretages i hver enkelt kirke- eller præstegårdskasses samlede budget og ikke i bestemte budgetposter.

Stk. 2. Beslutning om reduktion eller bortfald af bestemte budgetposter kan dog træffes i følgende tilfælde

1) Når reduktion eller bortfald af en budgetpost er begrundet i legalitetshensyn.

2) Når budgetposten vedrører menighedsrådets rådighedsbeløb.

3) Når budgetposten vedrører et honorar, og dette er budgetteret med et højere beløb end fastsat i vejledende honorartakster, udsendt af Kirkeministeriet.

4) Når budgetposten vedrører beløb, der ønskes henlagt til særlige formål, som kan berøre prioriteringen af større opgaver i ligningsområdet.

5) Når menighedsrådet ikke inden en af provstiudvalget fastsat frist træffer beslutning om, hvilke udgiftsposter, der skal reduceres eller bortfalde.

Bekendtgørelse 1989 128 Historic

§ 2. Provstiudvalget vælger uden for sin midte en bygningskyndig til sammen med provsten at foretage syn over kirke og kirkegård, præsteboliger og anden fast ejendom, der bestyres af menighedsrådet på kirkens eller præsteembedets vegne.

Stk. 2. Når det i stk. 1 omtalte syn vedrører provstens tjenestebolig, beskikker stiftsøvrigheden en anden provst til at lede synsforretningen.

Stk. 3. Den bygningskyndige må ikke påtage sig lønnet arbejde for menighedsrådene i provstiet. Stiftsøvrigheden kan dog i særlige tilfælde gøre undtagelse fra denne regel.

Bekendtgørelse 1989 128 Historic

§ 3. Provstiudvalget afgør, hvad der videre skal foretages, når udvalget modtager udskrifter af afholdte syn over kirkebygninger, kirkegårde med bygninger, præsteboliger, præstegårdes avlsbygninger, menighedshuse og konfirmandbygninger. Provstiudvalgets afgørelse kan af menighedsrådet indbringes for Kirkeministeriet inden en måned efter, at menighedsrådet har modtaget meddelelse om afgørelsen, dog senest inden udløbet af den frist, provstiudvalget har fastsat for afhjælpning af en mangel.

Bekendtgørelse 1989 128 Historic

§ 4. Provstiudvalget fører tilsyn med, at der udfærdiges regulativer for de ansatte funktionærer ved kirker og kirkegårde, og skal herunder påse, at menighedsrådenes aftaler om kirkebetjeningens ansættelsesforhold er i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat af Kirkeministeriet.

Bekendtgørelse 1989 128 Historic

§ 5. Provstiudvalget kan efter opslag antage timelønnet kontormedhjælp (provstisekretær) efter de af ministeriet til enhver tid fastsatte bestemmelser herom.

Stk. 2. Der tilkommer udvalgets medlemmer diæter for deltagelse i møder efter de bestemmelser, Kirkeministeriet fastsætter herom.

Bekendtgørelse 1989 128 Historic

§ 6. Provstiudvalgets beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der ved slutningen af mødet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sit særstandpunkt kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen.

Bekendtgørelse 1989 128 Historic

§ 7. Et provstiudvalgsmedlem er udelukket fra at deltage i udvalgets forhandling og afstemning i sager, der vedrører et sogn, i hvilket den pågældende er medlem af menighedsrådet.

Stk. 2. Provstiudvalget træffer beslutning om, hvorvidt et medlem i øvrigt har en sådan interesse i en sag, at medlemmet er afskåret fra at deltage i udvalgets forhandling og afstemning om sagen.

Stk. 3. Et medlem skal underrette udvalget, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet.

Bekendtgørelse 1989 128 Historic

§ 8. Provstiudvalgets afgørelse om størrelsen af hver enkelt kirke- og præstegårdskasses ligningsbeløb, jf. § 1, stk. 1, er endelig. Iøvrigt kan provstiudvalgets afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse indbringes for højere kirkelig myndighed efter de herom i lovgivningen fastsatte bestemmelser.

Bekendtgørelse 1989 128 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1989.

Kirkeministeriet, den 3. marts 1989

TORBEN RECHENDORFF

/Asger Jørgensen

Bekendtgørelse 1989 128 Historic

Bekendtgørelse om provstiudvalgenes virksomhed

I medfør af § 24, stk. 4, i lov nr. 645 af 19. december 1984 om folkekirkens økonomi fastsættes følgende regler

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →