Legislator Case Law & Legislation
B19890012505 DK

Bekendtgørelse om statsautoriserede revisorers virksomhed

19 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (19)

Statutory Text (19 Articles)

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

§ 1. Statsautoriserede revisorers hovedopgave er at revidere årsregnskaber og andre regnskaber samt herudover at yde regnskabsmæssig assistance og rådgivning i forbindelse med opstilling og opgørelse af regnskaber m.v.

Stk. 2. Statsautoriserede revisorer kan endvidere rådgive og yde assistance inden for tilgrænsende områder, såsom regnskabsvæsen, administrative systemer, budgetlægning, prospekter, finansiering, beskatning og økonomisk styring.

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

§ 2. Statsautoriserede revisorer må ikke drive bankvirksomhed, børsmæglervirksomhed, forsikringsvirksomhed, forlagsvirksomhed, entreprenørvirksomhed, rederivirksomhed, skibsbefragtning, toldklarering, forlystelses- eller teatervirksomhed, udlejningsvirksomhed, eller nogen virksomhed, der kan sidestilles hermed.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra bestemmelsen stk. 1.

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

Kapitel 3

Rådgivning og assistance

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

§ 3. Er føring af revisionsprotokol foreskrevet i lovgivningen eller en virksomheds vedtægter, eller ønskes dette af en virksomheds bestyrelse, ledelse eller ejer (ledelsen), skal revisor under behørigt hensyn til vedkommende bestemmelser eller ønsker i revisionsprotokollen

1) når der er foretaget revision, indføre en beretning om, hvilke revisionsarbejder der er udført, og hvilke mangler vedrørende virksomhedens bogholderi og regnskabsvæsen, der måtte være forefundet, og

2) ved revisionen af årsregnskabet indføre en beretning om, hvilke revisionsarbejder, der er udført, og hvilke mangler vedrørende, virksomhedens bogholderi og regnskabsvæsen, der måtte være forefundet. Denne beretning skal bl.a. indeholde oplysninger om,

a) hvorvidt revisor opfylder de i lovgivningen indeholdte habilitetsbetingelser,

b) hvorvidt revisor under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om, og

c) hvorvidt revisor anser regnskabet for aflagt efter lovgivningen og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Har revisor i forbindelse med revisionen af regnskabet fået forelagt interne specifikationer, rapporter eller lignende, som efter revisors opfattelse er nødvendige for ledelsens stillingtagen til regnskabet og en eventuel årsberetning, herunder om forudseelige likviditetsvanskeligheder, skal revisor henvise hertil i revisionsprotokollen. Hvis de pågældende oplysninger er mangelfulde, skal revisor gøre opmærksom herpå i revisionsprotokollen.

Stk. 3. Er der mellem en virksomheds ledelse og revisor truffet særlige aftaler om udførelse af detaljeret kontrol, afgivelse af særlige beretninger eller lignende, skal sådanne aftaler indføres i revisionsprotokollen.

Stk. 4. Er der mellem en virksomheds ledelse og revisor truffet aftaler om, at revisor skal rådgive eller assistere i forbindelse med opstilling og opgørelse af regnskaber m.v., skal oplysning om opgavernes art og udførelse indføres i revisionsprotokollen. Det samme gælder rådgivning eller assistance inden for andre områder.

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

Kapitel 4 Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

Kapitel 4

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

§ 4. Selvstændigt praktiserende revisorer og revisionsvirksomheder skal føre en efter forholdene afpasset oversigt over revisionsarbejdernes art og udførelse og opbevare denne oversigt samt genparter af de afgivne erklæringer, beretninger og regnskaber i mindst 5 år.

Stk. 2. På forlangende skal oversigten forelægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Finder revisor, at oversigter, der forlanges forelagt, indeholder oplysninger, om hvilke der påhviler revisor tavshedspligt, kan spørgsmålet om, hvorvidt oversigterne skal forelægges, af revisor begæres indbragt for retten. Retten kan bestemme, at oversigter, med hensyn til hvilke der påhviler revisor tavshedspligt, ikke skal forelægges, hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning for klienten.

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

§ 5. Har revisor benyttet medarbejdere til gennemførelse af revisionen eller dele heraf, har den pågældende revisor det fulde ansvar for tilsynet med det udførte arbejde.

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

§ 6. Revisors rådgivning er alene et bidrag til, at ledelsen kan træffe beslutninger. Revisor må ikke deltage i eller tage medansvar for beslutninger, hvorved vedkommendes stilling som uafhængig revisor vil kunne bringes i fare.

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

§ 7. Ved afgivelse af erklæringer og rapporter i forbindelse med assistance eller rådgivning skal revisor redegøre for arbejdernes art og udførelse. Revisor skal i denne redegørelse beskrive inden for hvilke områder, vedkommende har modtaget oplysninger fra virksomhedens ledelse eller fra tredjemand.

Stk. 2. §§ 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Bliver revisor gennem sit arbejde opmærksom på, at oplysninger af den art, der er nævnt i stk. 1, er behæftet med væsentlige fejl, mangler eller usikkerheder, skal revisor tage forbehold i afgivne erklæringer eller rapporter herom.

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

§ 8. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 1, samt §§ 3, 4, 6 og 7 straffes med bøde.

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

§ 9. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 1989.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 102 af 22. marts 1985 om statsautoriserede revisorers virksomhed ophæves.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 28. februar 1989

OLE BLØNDAL

/K. Ørskov Madsen

Bekendtgørelse 1989 125 Historic

Bekendtgørelse om statsautoriserede revisorers virksomhed

I medfør af § 10, stk. 3, § 14, stk. 4, og § 16, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 19. januar 1989, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →