Legislator Case Law & Legislation
B19890004905 DK

Bekendtgørelse om mæglereksamen

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

§ 1. Mæglereksamen - skibsmæglereksamen og varemæglereksamen - aflægges for Mæglerkommissionen. Eksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig pr § 2. For at kunne indstille sig til mæglereksamen skal den pågældende § 3. Den skriftlige prøve består af en af kommissionen stillet opgave, som eksaminanden skal løse til godtgørelse af sit praktiske kendskab til de und § 4. Den mundtlige prøve omfatter følgende fag § 5. Eksaminanden må have grundigt kendskab til og kunne gøre rede for de i stk. 2 og 3 nævnte fag. § 6. Mæglerkommissionen fastsætter de krav, der vil blive lagt til grund for prøven. § 7. Der gives en karakter i hvert fag ved prøverne. § 8. Ansøgning om tilladelse til at indstille sig til mæglereksamen skal indgives til Mæglerkommissionen (adr. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampman § 9. Ingen, der 3 gange har underkastet sig (fuldført eller påbegyndt) eksamen, kan oftere indstille sig til eksamen. Herfra kan gøres undtagelse af E § 10. Mæglerkommissionen kan udnævne en eller flere censorer eller eksaminatorer til at deltage i bedømmelsen af de skriftlige prøver og foretage de m § 11. I bedømmelsen af de skriftlige opgaver og de mundtlige prøver skal mindst to af kommissionens medlemmer deltage. Eksaminator deltager i bedømmel § 12. Den, der har bestået mæglereksamen, modtager et af kommissionen udfærdiget bevis herfor med angivelse af de opnåede karakterer. § 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1989. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (15 Articles)

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

§ 1. Mæglereksamen - skibsmæglereksamen og varemæglereksamen - aflægges for Mæglerkommissionen. Eksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

§ 2. For at kunne indstille sig til mæglereksamen skal den pågældende

1) i mindst 3 år efter det fyldte 18. år have været beskæftiget i en forretningsvirksomhed, der må antages at have givet praktisk kendskab til de under mæglererhvervet hørende forretninger, samt

2) inden for de sidste 6 år have bestået den højere handelseksamens 2-årige normalkursus efter økonomisk retning med eller uden administrativt tilvalg eller efter sproglig retning med administrativt tilvalg, med mindst 6 i regnskabslære, erhvervsret, engelsk og tysk eller inden for samme tidsrum have erhvervet en tilsvarende teoretisk uddannelse.

Stk. 2. Mæglerkommissionen afgør, hvorvidt den i stk. 1, nr. 1, nævnte praktiske uddannelse, henholdsvis den i stk. 1, nr. 2, sidste led, nævnte anden teoretiske uddannelse må anses for tilstrækkelig.

Stk. 3. Mæglerkommissionen kan undtage fra bestemmelserne i stk. 1.

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

§ 3. Den skriftlige prøve består af en af kommissionen stillet opgave, som eksaminanden skal løse til godtgørelse af sit praktiske kendskab til de under det pågældende mæglererhverv hørende forretninger.

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

§ 4. Den mundtlige prøve omfatter følgende fag

1) Skibsmæglereksamen: a) Søret m.v.

2) Varemæglereksamen: a) Erhvervsret, og b) varekundskab.

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

§ 5. Eksaminanden må have grundigt kendskab til og kunne gøre rede for de i stk. 2 og 3 nævnte fag.

Stk. 2. Faget søret m.v. omfatter

1) Den danske sølovgivning, herunder navnlig befragtningsforhold, certeparti og konnossement, søforsikring, havari og behandling af havaritilfælde, skibs- og vareklarering, samt

2) skibes art og indretning.

Stk. 3 Faget erhvervsret omfatter

1) Den danske handelslovgivning, navnlig loven om køb, vekselloven, checkloven og loven om aftaler m.v.,

2) lovgivningens regler om mæglervirksomhed samt de i denne virksomhed sædvanligt forekommende dokumenter, herunder navnlig slutsedler, og

3) i hovedtræk reglerne om myndighed, ugyldighedsgrunde ved kontrakter, gældsbreve, anvisninger, kassekredit, folie, kontokurant, kaution, pant, selskabsretten, lovgivningen om kommission, handelsagentur og handelsrejsende, børsforhold, reglerne om betalingsstandsning, konkurs og akkord, befragtningsforhold, toldvæsen, transit- og kreditoplag og frilager.

Stk. 4. Faget varekundskab omfatter

1) Kendskab til de i den herværende handel hyppigst forekommende varesorter, samt

2) dokumentation for, at eksaminanden er i stand til at afgive en fyldestgørende kvalitetsbedømmelse og varebeskrivelse af artikler af den kategori eller de kategorier, som han selv vælger til speciale.

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

§ 6. Mæglerkommissionen fastsætter de krav, der vil blive lagt til grund for prøven.

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

§ 7. Der gives en karakter i hvert fag ved prøverne.

Stk. 2. Karaktererne i de enkelte fag ved prøverne er 13, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 03 og 00.

Stk. 3. Om anvendelsen af de enkelte karakterer gælder

1) 13 gives for den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation,

2) 11 gives for den udmærkede og selvstændige præstation,

3) 10 gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation,

4) 9 gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel,

5) 8 gives for den middelgode præstation,

6) 7 gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel,

7) 6 gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation,

8) 5 gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation,

9) 03 gives for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation, og

10) 00 gives for den helt uantagelige præstation.

Stk. 4. Til at bestå kræves mindst 6 i hvert fag.

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

§ 8. Ansøgning om tilladelse til at indstille sig til mæglereksamen skal indgives til Mæglerkommissionen (adr. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1604 København V) på blanketter, der fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Med ansøgningen skal følge dokumentation for, at de i § 2, stk. 1, anførte betingelser er opfyldt, jf. dog § 2, stk. 3.

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

§ 9. Ingen, der 3 gange har underkastet sig (fuldført eller påbegyndt) eksamen, kan oftere indstille sig til eksamen. Herfra kan gøres undtagelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter indstilling fra Mæglerkommissionen.

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

§ 10. Mæglerkommissionen kan udnævne en eller flere censorer eller eksaminatorer til at deltage i bedømmelsen af de skriftlige prøver og foretage de mundtlige eksaminationer.

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

§ 11. I bedømmelsen af de skriftlige opgaver og de mundtlige prøver skal mindst to af kommissionens medlemmer deltage. Eksaminator deltager i bedømmelsen af de mundtlige prøver.

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

§ 12. Den, der har bestået mæglereksamen, modtager et af kommissionen udfærdiget bevis herfor med angivelse af de opnåede karakterer.

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1989.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 407 af 5. august 1981 om mæglereksamen ophæves.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 12. januar 1989

OLE BLØNDAL

/Birgitte Kromann

Bekendtgørelse 1989 49 Historic

Bekendtgørelse om mæglereksamen

I medfør af § 3 i lov om skibsmæglere og varemæglere, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 25. marts 1988, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →