Legislator Case Law & Legislation
B19890004505 DK

Bekendtgørelse om Dispachørkommissionen

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 1989 45 Historic

§ 1. Kommissionen afholder eksamen for dispachører og er rådgivende for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved administrationen af loven om dispachører, herunder ved afgørelse af, om betingelserne for meddelelse af beskikkelse er til stede og ved fastsættelse af de nærmere bestemmelser om dispachøreksamen og om dispachørers virksomhed.

Stk. 2. Endvidere påhviler det kommissionen, når det findes formålstjenligt, over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om dispachører og den dertil knyttede administration.

Bekendtgørelse 1989 45 Historic

§ 2. Kommissionen består af 1 formand, der opfylder betingelserne for at kunne blive landsdommer, og 4 andre medlemmer. 1 medlem er dispachør, 1 er forsikringskyndigt og 2 er skibsfartskyndige.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udnævne stedfortrædere, der, når vedkommende medlem har forfald, deltager i kommissionens arbejde.

Stk. 3. En embedsmand fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan tilforordnes kommissionen uden stemmeret.

Bekendtgørelse 1989 45 Historic

§ 3. Formanden tilrettelægger kommissionens arbejde og leder forhandlingerne på kommissionens møder. Formanden kan bestemme, om sagerne skal behandles skriftligt.

Stk. 2. Formanden påser, at de kommissionen forelagte sager fremmes med tilbørlig hurtighed.

Bekendtgørelse 1989 45 Historic

§ 4. Tid og sted for kommissionens møder fastsættes af formanden, der drager omsorg for mødernes indkaldelse. Indkaldelse sker så vidt muligt med mindst en uges varsel og med angivelse af, hvilke sager der kommer til behandling på mødet.

Stk. 2. Medlemmer, der er forhindret i at give møde, skal give meddelelse herom.

Stk. 3. For at beslutning kan træffes, skal alle medlemmer være til stede. Hvert medlem har 1 stemme.

Stk. 4. Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Bekendtgørelse 1989 45 Historic

§ 5. Formanden drager omsorg for, at der føres en mødeprotokol, og at kommissionens beslutninger udføres. Formanden underskriver på kommissionens vegne. Eventuelt mindretal kan begære sine bemærkninger anført i kommissionens indstillinger eller udtalelser.

Bekendtgørelse 1989 45 Historic

§ 6. Kommissionen tilrettelægger dispachøreksamens afholdelse i overensstemmelse med bestemmelserne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse herom. Der føres en særlig protokol over de givne karakterer.

Bekendtgørelse 1989 45 Historic

§ 7. Kommissionens sekretariatsforretninger varetages af et sekretariat med adresse, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1604 København V.

Stk. 2. De med kommissionens virksomhed forbundne udgifter afholdes af statskassen.

Bekendtgørelse 1989 45 Historic

§ 8. Kommissionens medlemmer, stedfortrædere, sekretærer samt andre, der deltager i kommissionens arbejde, og den til kommissionen knyttede medhjælp er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152 og 152 c forpligtet til over for alle uvedkommende at bevare tavshed med hensyn til, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Bekendtgørelse 1989 45 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1989.

Stk. 2. Forretningsorden for Dispachørkommissionen af 22. september 1967 ophæves.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 12. januar 1989

OLE BLØNDAL

/Birgitte Kromann

Bekendtgørelse 1989 45 Historic

Bekendtgørelse om Dispachørkommissionen

I medfør af § 3 i lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →