Legislator Case Law & Legislation
B19890003905 DK

Bekendtgørelse om nedsættelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1989 39 Historic

§ 1. Bestyrelsen kan med fondsmyndighedens samtykke beslutte at nedsætte grundkapitalen ved ændring af vedtægten. Nedsættelsesbeløbet kan kun anvendes til dækning af underskud eller til uddeling i henhold til vedtægten.

Stk. 2. Grundkapitalen kan ikke nedsættes til et beløb under det i § 9 i lov om erhvervsdrivende fonde fastsatte mindstebeløb.

Stk. 3. Bestyrelsens beslutning om kapitalnedsættelse skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden en måned efter fondsmyndighedens samtykke.

Bekendtgørelse 1989 39 Historic

§ 2. Anvendes nedsættelsesbeløbet til dækning af underskud, skal det samtidig anmeldes, at kapitalnedsættelsen er gennemført.

Bekendtgørelse 1989 39 Historic

§ 3. Såfremt nedsættelsesbeløbet helt eller delvist skal anvendes til uddeling i henhold til fondens vedtægt, skal fondens kreditorer ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst tre måneder opfordres til at anmelde deres krav. Så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når grundkapitalen samtidig forhøjes ved nye indskud med et beløb, der mindst svarer til nedsættelsesbeløbet.

Stk. 3. Anmeldelse om at grundkapitalen er nedsat og uddelt skal indgives inden et år efter bestyrelsens beslutning.

Bekendtgørelse 1989 39 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1989. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 637 af 29. november 1984 om nedsættelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 12. januar 1989

OLE BLØNDAL

/Jytte Heje Mikkelsen

Bekendtgørelse 1989 39 Historic

Bekendtgørelse om nedsættelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde

I medfør af § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 27. september 1988, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →