Bekendtgørelse om slettelse af visse selskaber af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register for aktie- og anpartsselskaber
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Såfremt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skønner, at et i registeret for aktie- og anpartsselskaber den 1. januar 1974 optaget selskab omfattes af aktieselskabslovens § 1, stk. 4, foranlediger styrelsen dette slettet af registeret uden likvidation.
Stk. 2. Medmindre selskabet efter anmodning slettes af registeret, skal selskabet, forinden det slettes, have lejlighed til at udtale sig.
§ 2. Til brug for afgørelser efter § 1 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af selskabet forlange de oplysninger, som er nødvendige, for at tage stilling til, om betingelserne for slettelse foreligger.
§ 3. Slettelse af registeret for aktie- og anpartsselskaber efter § 1 sker vederlagsfrit.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1989.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 642 af 18. december 1973 om slettelse af visse selskaber af aktieselskabs-registeret ophæves.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 12. januar 1989
OLE BLØNDAL
/John Ulrich Poulsen
Bekendtgørelse om slettelse af visse selskaber af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register for aktie- og anpartsselskaber
I medfør af § 174 i lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988, fastsættes