Legislator Case Law & Legislation
B19890001705 DK

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som søger statstilskud (* 1)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1989 17 Historic

§ 1. Anmeldelsen skal ske til Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. (direktoratet) og skal være direktoratet i hænde inden 31. juli året forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud. Anmeldelsen skal omfatte

1) Oplysning om skolens navn og hjemkommune.

2) Oplysning om initiativtagernes navne og adresser samt om, hvorvidt der er taget skridt til dannelsen af en selvejende institution, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 6.

3) Overslag over de forventede elevtal fordelt på klassetrin og det forventede lærertimeforbrug for de 3 første skoleår.

4) Orientering om det forventede behov for lokaler, herunder om deres størrelse, i de første skoleår og om eventuelle planer for udvidelse af skolen og finansieringen heraf.

5) Overslag over driftsudgifter og likviditet for de første 3 finansår samt overslag over anlægsudgifter og likviditet i forbindelse hermed.

6) Oplysning om, hvorvidt skolen ønsker at give prøveforberedende undervisning.

Bekendtgørelse 1989 17 Historic

§ 2. Snarest efter anmeldelsen og senest den 30. april forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud, skal udkast til vedtægter være forelagt direktoratet til godkendelse.

Bekendtgørelse 1989 17 Historic

§ 3. Snarest efter anmeldelsen og senest den 31. juli forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud skal følgende materiale foreligge i direktoratet

1) Oplysning om, hvem der skal lede skolen, hvilke klassetrin skolen skal omfatte, hvilke lokaler den skal benytte, og skolejendommens matr.nr.

2) Ansøgning om godkendelse af lejemål eller eventuelt ejendomskøb med virkning for tilskudsgrundlaget.

3) De stedlige brand-, bygnings- og sundhedsmyndigheders godkendelse af, at lokalerne benyttes til undervisningsvirksomheden eller en redegørelse for, hvorfor disse godkendelser endnu ikke foreligger.

4) Ansøgning om lønmæssig indplacering af skolens leder.

5) Ansøgning om lønmæssig indplacering af lærer(e) eller oplysning om, hvornår ansættelse af lærer(e) vil finde sted.

Bekendtgørelse 1989 17 Historic

§ 4. Er det indsendte materiale mangelfuldt, eller giver det anledning til usikkerhed om skolens økonomiske grundlag, kan direktoratet indkalde anmelderne til en drøftelse.

Bekendtgørelse 1989 17 Historic

§ 5. Der kan ikke udbetales tilskud eller forskud på tilskud, med mindre den i § 1 omhandlede anmeldelse er rettidigt indsendt, og det i § 2 og § 3 omhandlede materiale foreligger. Udbetaling af tilskud eller forskud på tilskud til leje- og renteudgifter forudsætter, at disse udgifter er godkendt med virkning for tilskudsgrundlaget.

Bekendtgørelse 1989 17 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. januar 1989.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 514 af 2. november 1983 om fremgangsmåden ved oprettelse af en friskole eller en privat grundskole, som søger statstilskud, ophæves.

Stk. 3. Bestemmelserne om anmeldelsesfrister i §§ 1, 2 og 3 finder anvendelse på skoler, der har sendt en anmeldelse til direktoratet efter den i stk. 1, nævnte ikrafttrædelse.

Undervisningsministeriet, den 4. januar 1989

BERTEL HAARDER

/Inga Roepstorff

Bekendtgørelse 1989 17 Historic

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som søger statstilskud (* 1)

I henhold til § 7, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 3. oktober 1986 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →