Bestemmelser om etablering af vejrobservationstjeneste

Bestemmelser om etablering af vejrobservationstjeneste

I medfør af § 54 og § 149, stk. 10 , i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafik- og Kommunikationsministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 93 af 8. marts 1982 om flyvesikringstjeneste, luftrumsorganisation, lufttrafikregler og luftfartsinformationstjeneste, (BL 7-02), § 7 og § 8, følgende

1. Referencedokumenter

1.1 BL 3-13, Godkendelse og drift af præcisionslandingsbaner, kategori II og III, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. november 1981.

1.2 BL 3-18, Flyvepladsledelse på godkendte flyvepladser, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 6. november 1987.

1.3 BL 3-24, Etablering af lufttrafiktjeneste, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. marts 1987.

1.4 BL 7-2, Drift af vejrobservationstjeneste, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 18. juli 1988.

1.5 Manual of Runway Visual Range Observing and Reporting Practices, 1. udgave af 1981 med senere ændringer (ICAO Doc 9328-AN/908).

1.5.1 ICAO Doc 9328-AN/908 kan købes i engelsk udgave ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, Luftfartsinformationstjenesten, Ellebjergvej 50, 2450 København SV.

1.6 Guide to Meteorological Instruments and Methods of Observation, udgivet af World Meteorological Organization, seneste udgave, for tiden 5. udgave af 1983.

1.6.1 Guiden kan købes i engelsk udgave ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, Luftfartsinformationstjenesten, Ellebjergvej 50, 2450 København SV.

2. Definitioner

Banesynsvidde (Runway Visual Range - RVR). Den afstand, over hvilken en pilot i et luftfartøj på en banes centerlinie kan se enten banens markeringer, banekantlysene eller banens centerlinielys.

Dugpunkttemperatur. Den temperatur, luften ved uændret tryk og vanddampindhold skal afkøles til for at mættes.

Metar/Speci. Meteorologiske meldinger i kode.

Minimumsektorhøjde. Den laveste højde over havets middelvandstand (MSL), der i en nødsituation sikrer en mindste afstand på 300 m (1000 ft) over alle hindringer inden for en sektor af en cirkel med radius 46 km (25 NM) med centrum i et radionavigationshjælpemiddel.

Tærskel. Begyndelsen af den del af banen, som kan bruges til landing.

Vejrobservationstjeneste (Meteorological Observation Service). En tjeneste, der har til opgave at observere flyvepladsens aktuelle vejrforhold og at udfærdige meteorologiske meldinger til brug for luftfarten.

3. Anvendelsesområde

Denne BL fastsætter bestemmelser for etablering af vejrobservationstjeneste for luftfarten inden for dansk område samt inden for områder, for hvilke Danmark i henhold til international overenskomst er forpligtet til at yde en sådan tjeneste.

Anm.: Bestemmelser for drift af vejrobservationstjeneste findes i BL 7-2.

4. Generelt

4.1 Det påhviler den, der har fået tilladelse til at indrette og drive en flyveplads eller et civilt område på en militær flyvestation med flyvepladsflyveinformationstjeneste eller tårnkontroltjeneste, jf. BL 3-24, i det følgende kaldet koncessionshaveren, at etablere en vejrobservationstjeneste i overensstemmelse med denne BL.

4.2 Hvis Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet på grund af arten af beflyvningen, skal vejrobservationstjeneste etableres på andre flyvepladser end dem, der er angivet i pkt. 4.1.

4.3 Statens Luftfartsvæsen kan efter ansøgning fra den pågældende koncessionshaver godkende, at vejrobservationstjeneste etableres på andre flyvepladser end dem, der er angivet i pkt. 4.1.

5. Godkendelse

5.1 Etablering af vejrobservationstjeneste med tilhørende udstyr skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.

5.1.1 Ansøgning om godkendelse skal være Statens Luftfartsvæsen i hænde senest 3 måneder, før godkendelsen ønskes udnyttet, og være vedlagt de oplysninger, der er nævnt i afsnit 8.

6. Fællesbestemmelser

6.1 Vejrobservationstjenestens udstyr skal placeres således, at de målte data er repræsentative for det område, hvorfra målinger kræves.

6.1.1 Udendørs udstyr skal kunne fungere ved de temperaturer, der kan forventes på flyvepladsen.

6.1.2 Hvis udstyr gennembryder et plan, hvorover der skal være hindringsfrihed, skal udstyret forsynes med hindringsafmærkning.

6.2 Der skal mindst forefindes udstyr til måling af vind og lufttemperatur samt til måling og bestemmelse af dugpunkttemperatur og lufttryk.

6.2.1 Hvis flyvepladsen er godkendt til anvendelse om natten, skal der tillige forefindes udstyr til bestemmelse af skyhøjde.

6.2.2 På flyvepladser med præcisionslandingsbaner, kategori II og III, skal der tillige forefindes udstyr til bestemmelse af banesynsvidde (RVR), jf. BL 3-13.

6.2.2.1 På andre flyvepladser kan bestemmelse af banesynsvidde finde sted ved observation, når Statens Luftfartsvæsens godkendelse af instruks herfor foreligger.

6.3 Det udstyr, der er angivet i pkt. 6.2, pkt. 6.2.1 og pkt. 6.2.2, skal være tilsluttet flyvepladsens nødstrømsforsyning.

6.4 Hvor der anvendes flere sæt udstyr til samme type målinger, skal det ved hver udlæsningsenhed angives, hvor målingen er foretaget.

6.5 På flyvepladser, hvor vejrobservationstjeneste ikke udøves af en tårnkontroltjeneste eller en flyvepladsflyveinformationstjeneste, skal de udlæsningsenheder, der anbringes i ATS-enheden, være tilsluttet de samme sensorer som vejrobservationstjenestens.

6.6 Dokumentation for meldinger afgivet af vejrobservationstjenesten samt for automatisk opdaterede oplysninger til en tårnkontroltjeneste eller en flyvepladsflyveinformationstjeneste kan bestå af skriftligt materiale, magnetbånd eller lignende og fotos eller af en kombination heraf. Dokumentationen skal i flyvepladsens åbningstid foreligge ligeså ofte, som meldingerne/oplysningerne ændres. Vindmålinger behøver dog kun at kunne dokumenteres hvert 2. minut.

7. Udstyr

7.1 Udstyr til måling af vind

7.1.1 Et sæt udstyr til måling af vind består af

a) en sensor til måling af vindretning og en sensor til måling af vindhastighed

b) en eller flere udlæsningsenhed(er) med digital og/eller analog visning, samt

c) en vindskriver, et udstyr, der beregner og udlæser middelværdierne, eller lignende.

7.1.1.1 Sensorer til måling af vind kan bl.a. være vindfaner og kopanemometre.

7.1.1.2 Statens Luftfartsvæsen fastsætter for hver enkelt flyveplads under hensyn til bl.a. flyvepladsens udstrækning, beliggenhed og organisation, om der skal findes et eller flere sæt udstyr på pladsen.

7.1.2 Sensorerne skal anbringes på en mast 6-10 m over terræn, medmindre Statens Luftfartsvæsen i det enkelte tilfælde foreskriver andet.

7.1.3 Hvis udstyr beregner og udlæser middelværdier, skal det kunne give oplysninger om

a) middelvindretning og middelvindhastighed over 2 minutter, og tillige over 10 minutter, hvis der udsendes Metar/Speci fra flyvepladsen,

b) afvigelser fra middelvindhastigheden på 10 kt eller mere inden for de seneste 10 minutter, og

c) variationer i vindretningen på 60 grader eller mere inden for de seneste 10 minutter.

7.1.4 Vindretningen skal angives i nærmeste antal hele grader (360 grader-systemet), der er deleligt med 10. Vindretningen skal angives i misvisende grader fra nord og tillige i retvisende grader fra nord, hvis der udsendes Metar/Speci fra flyvepladsen. Vindhastigheden skal angives i kt.

7.1.5 Hele vindmålerudstyret skal opfylde følgende krav til nøjagtighed

Vindretning +/- 10 grader Vindhastighed +/- 1 kt for vindhastigheder indtil 10 kt +/- 10% for vindhastigheder over 10 kt

7.1.5.1 Udstyr til måling af vindretning skal tillige opfylde følgende krav

Funktionsområde 1 til 100 kt

Statens Luftfartsvæsen kan dog foreskrive et udvidet funktionsområde.

Måleområde 0 grader til 360 grader

Dæmpningsforhold 0,3 til 1,0

(Damping Ratio)

Linearitet +/- 5o

Opløsning +/- 5o

7.1.5.2 Udstyr til måling af vindhastighed skal tillige opfylde følgende krav

Måleområde 1 til 100 kt

Statens Luftfartsvæsen kan dog foreskrive et udvidet måleområde.

Længdekonstant 2 til 5 m

(Distance Constant)

Linearitet +/- 1 kt

7.2 Udstyr til måling af lufttemperatur og til bestemmelse af dugpunkttemperatur

7.2.1 Udstyr til måling af lufttemperatur og til bestemmelse af dugpunkttemperatur kan bl.a. være henholdsvis væsketermometre, modstandstermometre eller bimetaltermometre og hygrometre eller lithiumkloridsensorer.

7.2.2 Sensorerne skal være anbragt i en højde af 2 m over terræn enten i en termometerhytte eller på tilsvarende måde beskyttet mod stråling og nedbør.

7.2.3 Lufttemperatur og dugpunkttemperatur skal angives i grader celsius.

7.2.4.1 Udstyr til måling af lufttemperatur skal opfylde følgende krav

Måleområde -35 graderC til +40 graderC For Grønland dog -50 graderC til +30 graderC.

Tidskonstant (Time Constant) 30 til 60 sekunder ved en vindhastighed på 10 kt

Nøjagtighed +/- 1,0 gradC

7.2.4.2 Udstyr til bestemmelse af dugpunkttemperatur skal opfylde følgende krav

Beregningsområde -35 graderC til +40 graderC

For Grønland dog -55 graderC til +20 graderC.

Nøjagtighed +/- 1,0 gradC

7.3 Udstyr til måling af lufttryk

7.3.1 Udstyr til måling af lufttryk består af

a) et kviksølvbarometer, eventuelt suppleret med andre former for lufttrykmålere, f.eks. aneroidbarometre, og

b) en barograf eller anden form for rekordering.

7.3.1.1 På flyvepladser, hvor et kviksølvbarometer ikke kan anvendes, skal andre former for lufttrykmålere anvendes i overensstemmelse med Statens Luftfartsvæsens krav i hvert enkelt tilfælde.

7.3.1.2 Før et kviksølvbarometer tages i brug, skal det være kalibreret af Statens Luftfartsvæsen.

7.3.1.3 Til brug for Statens Luftfartsvæsens udarbejdelse af flyvepladsens tabeller til beregning af trykangivelserne til indstilling af trykhøjdemålere skal koncessionshaveren oplyse koter for barometersensorens højde, for flyvepladsens officielle niveau samt eventuelt for tærskler på instrument- eller præcisionslandingsbaner.

7.3.2 Et kviksølvbarometer skal anbringes lodret i et skab, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen. Skabet skal ophænges på en solid indervæg i et rum, hvor lufttrykket ikke afviger fra lufttrykket udendørs i samme højde, og hvor temperaturen er konstant eller kun ændres langsomt. Barometerskabet må ikke kunne udsættes for direkte sollys.

7.3.2.1 Hvis andre former for lufttrykmålere placeres indendørs, må lufttrykket i det pågældende rum ikke afvige fra lufttrykket udendørs i samme højde.

7.3.3 Lufttrykket skal angives i hektopascal.

7.3.4 Udstyret skal opfylde følgende krav

Måleområde 940 til 1060 hPa

Statens Luftfartsvæsen kan dog foreskrive et udvidet måleområde.

Nøjagtighed +/- 0,5 hPa.

7.4 Udstyr til måling af skyhøjde

7.4.1 Udstyr til måling af skyhøjde består af en skyhøjdeprojektør med tilhørende vinkelmåler.

7.4.1.1 Statens Luftfartsvæsen kan under hensyn til bl.a. flyvepladsens udstrækning, beliggenhed og organisation i stedet kræve en eller flere elektroniske skyhøjdemålere installeret.

7.4.1.2 Opstilling af elektroniske skyhøjdemålere i øvrigt kræver Statens Luftfartsvæsens godkendelse.

7.4.2 En skyhøjdeprojektør skal kunne betjenes fra observationsstedet og placeres i et ubelyst område i en afstand fra observationsstedet fastsat på grundlag af de operationelle minima, der er fastsat for flyvepladsen.

7.4.3 En skyhøjdeprojektør skal udsende en lodret lysstråle med en spredning på ikke over 2 grader.

7.4.4 Skyhøjden skal angives i ft.

7.4.5 En skyhøjdeprojektør med tilhørende vinkelmåler skal opfylde følgende krav

Måleområde op til højeste minimumsektorhøjde, dog mindst 5000 ft

7.5 Udstyr til bestemmelse af banesynsvidde

7.5.1 Udstyr til bestemmelse af banesynsvidde består af transmissometre med tilhørende beregnings- og udlæsningsenheder.

Anm.: I ICAO Doc 9328-AN/908 findes nærmere regler for beregning af banesynsvidden.

7.5.1.1 For kategori II baner skal der mindst etableres 2 transmissometre og for kategori III baner mindst 3 transmissometre.

7.5.1.2 Opstilling af transmissometre i øvrigt kræver Statens Luftfartsvæsens godkendelse.

7.5.2 Transmissometre skal placeres i en afstand af ca. 120 m fra banecenterlinien med måleområder placeret henholdsvis ca. 300 m (position A) og 1000 m - 1500 m (position B) efter tærsklen. Et tredie transmissometer skal normalt placeres ca. 300 m før baneenden (position C).

7.5.3 Transmissometre skal opstilles på en sådan måde, at lys fra sendere ikke generer førere af startende og landende luftfartøjer. Målingerne må ikke kunne påvirkes af direkte sollys.

7.5.3.1 Transmissometre skal monteres på en sådan måde, at forskellige jordbundsforhold, frost, forskellig opvarmning af stativerne m.v. ikke påvirker sende- og modtageforholdene.

7.5.4 Banesynsvidden skal angives i m.

7.5.5 Udstyret skal for kategori II og III baner opfylde følgende krav

Beregningsområde 50 til 1500 m.

Herudover skal kunne beregnes de banesynsviddeværdier, der er operationelt behov for.

Nøjagtighed +/- 25 m ved banesynsvidder op til 150 m

+/- 50 m ved banesynsvidder mellem 150 m og 500 m

+/- 100 m ved banesynsvidder mellem 500 m og 1000 m

+/- 200 m ved banesynsvidder over 1000 m.

8. Driftshåndbog

Afsnittet om vejrobservationstjeneste i driftshåndbogen skal mindst indeholde følgende

a) Tjenestens organisation, placering og instrukser for tjenesten, jf. BL 7-2, pkt. 4.2,

b) Tjenestens udøvelse, herunder

- tidspunkter for udøvelse af vejrobservationstjeneste,

- lokale forskrifter for meldingers udfærdigelse,

- afgivelse af meteorologiske oplysninger.

c) Tjenestens udstyr m.v., herunder

- angivelse af art, dimensioner, specifikationer, antal og placering,

- forskrifter for vedligeholdelse, kalibrering, kontrol og dokumentation af data og meldinger samt for registrering af driftsforstyrrelser og disses udbedring.

9. Tilbagekaldelse

Statens Luftfartsvæsen kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt efter afsnit 4, hvis de vilkår, der er indeholdt i tilladelsen, bestemmelserne i denne BL, bestemmelserne i BL 7-2 eller de i øvrigt gældende forskrifter ikke overholdes.

10. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestemmelserne i denne BL.

11. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafik- og Kommunikationsministeriet.

12. Straf

12.1 Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 4 i denne BL straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 10, med bøde eller hæfte.

12.2 Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 13.

13. Ikrafttræden

13.1 Denne BL træder i kraft den 1. oktober 1988.

13.2 Udstyr, der før denne BL's ikrafttræden er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, bibeholder godkendelsen.

Statens Luftfartsvæsen, den 18. juli 1988

V. K. H. Eggers

/ P. Gohs

fg.

Ingen