Bestemmelser om teorikrav IX (instruktørbevis)
Statutory Text (2 Articles)
Bestemmelser om teorikrav IX (instruktørbevis)
I medfør af § 34 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975 vedrørende luftfartscertifikater (BL 6-02), § 3, følgende
1. Referencedokumenter
1.1 BL 5-10, Vejrminima under IFR-flyvning med flyvemaskiner, seneste udgave, for tiden 3. udgave af 1. september 1986.
1.2 BL 6-02, Ministeriet for Offentlige Arbejders bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975 vedrørende luftfartscertifikater, 1. udgave af 1. juli 1975.
1.3 BL 6-05, Helbredskrav, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. maj 1985.
1.4 BL 6-06, Luftfartsskole - Teoriskole, seneste udgave, for tiden 3. udgave af 15. apil 1988.
1.5 BL 6-40, Instrumentbevis, flyvemaskine, generelt, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. april 1982.
1.6 BL 6-41, Instrumentbevis, flyvemaskine, praktisk uddannelse, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. juli 1975.
1.7 BL 6-44, Instruktørbevis, generelt, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 15. april 1988.
1.8 BL 6-87, Teorikrav VIII (Instruktørbevis), seneste udgave, for tiden 1. udgave af 15. april 1988.
1.9 Annex 14 til Chicago-konventionen angående international civil luftfart, undertegnet den 7. december 1944, seneste udgave, for tiden 8. udgave gældende fra den 24. november 1983 med senere ændringer.
1.10 ICAO Doc 8168 - OPS, Volume II, Procedures for Air Navigation Services: Aircraft Operations, Construction of Visual and Instrument Flight Procedures, seneste udgave, for tiden 3. udgave af 20. november 1986 med senere ændringer.
Anm.: ICAO Annex 14 og Doc 8168 kan købes i engelsk udgave ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, Luftfartsinformationstjenesten, Ellebjergvej 50, 2450 København SV.
2. Anvendelsesområde
Denne BL fastsætter bestemmelser for luftfartsteoriskoler, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, jf. BL 6-06, og omfatter den teoretiske uddannelse til
Instruktørbevis/instrumentbevis/PFT-instrumentbevis.
3. Generelt
En chefinstruktør, der af Statens Luftfartsvæsen er godkendt som leder af en luftfartsteoriskole, skal sikre, at den teoretiske uddannelse, som er nævnt i afsnit 2, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i denne BL.
4. Uddannelseskrav
4.1 Den teoretiske uddannelse skal omfatte følgende fag
Love og bestemmelser
Flyveplanlægning
Konstruktions- og beregningsmetoder for IFR-procedurer
Flyvesikkerhed
Flyvemedicin
Undervisningsmetodik.
4.2 Undervisning i faget love og bestemmelser skal foregå som en repetition af relevante emneområder i de BL'er m.v., der er nævnt under pkt. 6.3. Undervisning i de øvrige fag skal foregå som klasseundervisning og omfatte praktiske øvelser i instruktørvirksomhed.
5. Prøve
5.1 Den teoretiske uddannelse skal afsluttes med en prøve, der er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen.
5.2 En bestået prøve i teorikrav IX har gyldighed i 18 måneder efter den sidste dag i den måned, hvor resultatet af prøven er meddelt, eller så længe betingelserne for udøvelse af instruktørbevisets rettighed er opfyldt, og herefter i 18 måneder.
5.2.1 Hvis betingelserne for udøvelsen af instruktørbevisets rettighed, jf. BL 6-44, ikke har været opfyldt ud over en sammenhængende periode på 18 måneder, kan Statens Luftfartsvæsen, når forholdene taler derfor, tillade, at rettigheden kan generhverves uden aflæggelse af fornyet teoretisk prøve.
6. Undervisningsplan
6.1 Den teoretiske uddannelse skal ske efter en undervisningsplan, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.
6.2 Undervisningsplanen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de emner, der er anført i pkt. 6.3, 6.4, 6.5, 6.6, 6.7 og 6.8.
6.3 Love og bestemmelser
BL 5-10
BL 6-40
BL 6-41
BL 6-87
ICAO Annex 14, Chapter 2, 3 og 5.
6.4 Flyveplanlægning og udførelse
Grundlæggende flyveplanlægning
Planlægningskrav
Informationskilder.
Typiske procedurer for flyveplanlægning
Meteorologisk briefing
Rute/lufthavnsbriefing
Vejrplanlægning
Analyse og konklusion
Planlægnings- og operative begrænsninger for start og landing med luftfartøjer, jf. BL 5-10
Forberedelse af operativ flyveplan samt ATS- flyveplan.
Grundlæggende instrumentflyvning
Attitude instrument flying
Kontrolinstrumenter
Cross-check.
Flyveprocedurer
Før start
Start og stigning
Marchflyvning og nedgang
Anflyvning og landing
Nødprocedurer.
6.5 Konstruktions- og beregningsmetoder for IFR-prodecurer (ICAO Doc 8168 PANS OPS)
Approach procedures
Baseturn
Procedureturn
Straight-in
Racetrack.
Holding procedures
Holding patterns, righthand/lefthand
Entry-procedurer.
Approach and landing aids
ILS/MLS, LLZ/DME og LLZ/NDB
NDB og NDB/DME
VOR og VOR/DME
SRE
GCA
VDF.
6.6 Flyvesikkerhed
Definition
Ulykkesfaktorer (mand, maskine, media)
Særlige risikoområder i forbindelse med skoleflyvning
Risikoanalyse
Risikostyring
Flyvesikkerhedsprogrammer
Flyvesikkerhedsundersøgelser.
6.7 Flyvemedicin
Fysisk og psykisk belastning
Trykændringens fysiologi
Acceleration
Synssansen
Høresansen
Ligevægtssansen
Rumlig desorientering
Akkumuleret træthed (fatigue)
Alkohol og lægemidler
BL 6-05.
6.8 Undervisningsmetodik
Undervisningsprincipper
Undervisningsformer
Hjælpemidler
Tale- og spørgeteknik
Lektionstilrettelæggelse
Bedømmelse af elevers præstationer.
7. Dispensation
Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.
8. Klageadgang
Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.
9. Straf
Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 3 straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 10, med bøde.
10. Ikrafttræden
Denne BL træder i kraft den 1. juni 1988. Statens Luftfartsvæsen, den 15. april 1988
V. K. H. Eggers
/ Chr. Mørup
Ingen