Legislator Case Law & Legislation
B19881704505 DK

Bestemmelser om luftfartsteoriskole

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1988 17045 Historic

Bestemmelser om luftfartsteoriskole

I medfør af kapitel 4 og § 149, stk. 10 og stk. 13, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975 vedrørende luftfartscertifikater, § 3, stk. 2, (BL 6-02), følgende

1. Referencedokumenter

1.1 BL 6-13, Privatflyvercertifikat, A-certifikat, flyvemaskine, generelt, seneste udgave, for tiden 4. udgave af 1. april 1987.

1.2 BL 6-17, Privatflyvercertifikat, A-certifikat, rotorluftfartøj, generelt, seneste udgave, for tiden 3. udgave af 1. april 1987.

1.3 BL 6-20, Trafikflyvercertifikat af III klasse, B-certifikat, flyvemaskine, generelt, seneste udgave, for tiden 3. udgave af 1. april 1982.

1.4 BL 6-20 A, Ændring af BL 6-20, 1. udgave af 1. september 1983.

1.5 BL 6-22, Trafikflyvercertifikat af III klasse, B-certifikat, rotorluftfartøj, generelt, seneste udgave, for tiden 3. udgave af 1. oktober 1983.

1.6 BL 6-25, Trafikflyvercertifikat af II klasse, C-certifikat, flyvemaskine, generelt, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. juni 1986.

1.7 BL 6-30, Trafikflyvercertifikat af I klasse, D-certifikat, flyvemaskine, generelt, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. juni 1986.

1.8 BL 6-31, Trafikflyvercertifikat af I klasse, D-certifikat, rotorluftfartøj, generelt, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. oktober 1983.

1.9 BL 6-35, Luftnavigatørcertifikat, N-certifikat, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. juli 1975.

1.10 BL 6-36, Flyvemaskinistcertifikat, F-certifikat, generelt, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 15. april 1982.

1.11 BL 6-37, Certifikat som kabinebesætningsmedlem, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. juli 1975.

1.12 BL 6-40, Instrumentbevis, flyvemaskine, generelt, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. april 1982.

1.13 BL 6-44, Instruktørbevis, generelt, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 15. april 1988.

1.14 BL 6-58, Periodisk flyvetræning, instrumentbevis, flyvemaskine, PFT/instrumentbevis, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. februar 1987.

1.15 BL 6-60, Nationalt VHF-telefonistbevis, seneste udgave, for tiden 3. udgave af 1. maj 1985.

1.16 BL 6-61, Internationalt VHF-telefonistbevis, seneste udgave, for tiden 3. udgave af 1. maj 1985.

1.17 BL 6-62, Flyvetelefonistbevis/certifikat, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. april 1987.

1.18 BL 6-63, Nationalt VHF-telefonistcertifikat, dansk eller engelsk fraseologi, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. maj 1986.

1.19 BL 6-65, Flyvemekanikercertifikat (M-certifikat/ICAO type II), generelt, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. januar 1978.

1.20 BL 6-66, Flyveklarerercertifikat, K-certifikat, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. juli 1975.

1.21 BL 6-70, Flyveledercertifikat, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. april 1987.

1.22 BL 6-71, AFIS-certifikat, flyvepladsflyveinformationstjeneste, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. april 1987.

1.23 BL 6-80, Teorikrav I/Teoripensum for privatflyvercertifikat, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. oktober 1978.

1.24 BL 6-81, Teoretisk uddannelse til trafikflyvercertifikat af III klasse, B-certifikat, teorikrav II, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. juni 1986.

1.25 BL 6-82, Teoretisk uddannelse til instrumentbevis, teorikrav III, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. februar 1984.

1.26 BL 6-84, Teoretisk uddannelse til trafikflyvercertifikat af II og I klasse, C/D-certifikat, teorikrav V, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. august 1986.

1.27 BL 6-87, Teorikrav VIII (Instruktørbevis), seneste udgave, for tiden 1. udgave af 15. april 1988.

1.28 BL 6-88, Teorikrav IX (Instruktørbevis), seneste udgave, for tiden 1. udgave af 15. april 1988.

1.29 BL 6-89, Teorikrav X (Instruktørbevis), er under udarbejdelse.

1.30 BL 6-90, Flyvemaskinistcertifikat, F-certifikat, grunduddannelse, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 15. april 1982.

1.31 BL 6-91, Flyvemaskinistcertifikat, F-certifikat, typeuddannelse, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 15. april 1982.

1.32 BL 6-92, Flyvemekanikercertifikat, M-certifikat, grunduddannelse, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. januar 1978.

1.33 BL 6-93, Flyvemekanikercertifikat, M-certifikat, typeuddannelse, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. januar 1978.

1.34 BL 6-100, Begrænset eneflyvning, svæveplan, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. februar 1984.

1.35 BL 6-101, Lokalflyvningstilladelse, svæveplan, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. februar 1984.

1.36 BL 6-102, Svæveflyvercertifikat, S-certifikat, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. februar 1984.

1.37 BL 6-103, Instruktørbevis, svæveplan, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. februar 1984.

1.38 BL 9-1, Benyttelse af faldskærme, seneste udgave, for tiden 7. udgave af 15. maj 1983.

1.39 BL 9-1 A, Ændring af BL 9-1, 1. udgave af 1. august 1984.

1.40 BL 9-6, Ultralette luftfartøjer, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. august 1985.

1.41 Det til enhver tid gældende gebyrreglement for Statens Luftfartsvæsen, for tiden det gebyrreglement, der er godkendt af Trafikministeriet den 27. november 1987.

2. Anvendelsesområde

Denne BL fastsætter bestemmelser for Statens Luftfartsvæsens

- godkendelse af luftfartsteoriskoler, der meddeler teoretisk uddannelse for opnåelse af

privatflyvercertifikat,

trafikflyvercertifikat,

flyvemekanikercertifikat,

flyvemaskinistcertifikat,

luftnavigatørcertifikat,

flyveklarerercertifikat,

flyveledercertifikat,

AFIS-certifikat

instrumentbevis

instruktørbevis,

flyvetelefonistbevis og

VHF-bevis,

- godkendelse af chefinstruktører på sådanne skoler,

- chefinstruktørers ansvar i forbindelse med deres hverv,

- teoretiske prøver til opnåelse, udvidelse og vedligeholdelse af certifikater.

3. Generelt

3.1 En luftfartsteoriskole, der er omfattet af denne BL, skal være godkendt af Statens Luftfartsvæsen.

3.2 En luftfartsteoriskole, der er omfattet af denne BL, skal ledes af en chefinstruktør, der er godkendt til formålet af Statens Luftfartsvæsen.

3.3 Det påhviler en luftfartsteoriskole, der er omfattet af denne BL, at sikre, at pkt. 6.1 overholdes.

3.4 Det påhviler en chefinstruktør, der er omfattet af denne BL, at sikre, at pkt. 6.2 overholdes.

4. Godkendelse af luftfartsteoriskoler

4.1 Ansøgning om godkendelse af en luftfartsteoriskole skal være vedlagt oplysninger om følgende

a) Luftfartsteoriskolens navn og adresse, samt hvem der er økonomisk ansvarlig for skolen. Er denne et aktieselskab eller anpartsselskab, skal udskrift fra Aktieselskabsregistret vedlægges. Drives skolen i anden selskabsform eller i form af et sameje, skal dokumentation herfor vedlægges.

b) Chefinstruktørens navn.

c) Instruktørernes navne.

d) Instruktørernes fagområder.

e) Undervisningslokaler.

f) Undervisningshjælpemidler.

g) Lektionsplaner og detaljerede uddannelsesprogrammer, som beskriver, hvorledes de uddannelser, som skolen søger tilladelse til at forestå, agtes gennemført.

h) Retningslinier for prøvevirksomhed.

4.2 En godkendelse gives for en eller flere af de teoretiske uddannelser, der er krævet af Statens Luftfartsvæsen for at opnå certifikat eller bevis.

4.3 En godkendelse gives uden tidsbegrænsning.

4.4 En godkendelse kan tilbagekaldes helt eller delvis af Statens Luftfartsvæsen, hvis forudsætningerne for godkendelsen ikke længere er tilstede, eller hvis forfaldne afgifter i henhold til gebyrreglementet ikke er betalt.

5. Godkendelse af chefinstruktører

5.1 En godkendelse som chefinstruktør på en luftfartsteoriskole er betinget af, at ansøgeren opfylder nedennævnte vilkår og i øvrigt af Statens Luftfartsvæsen anses som egnet til at varetage hvervet.

5.1.1 Som chefinstruktør på en luftfartsteoriskole, der uddanner elever til privatflyvercertifikat, kan godkendes indehavere eller tidligere indehavere af trafikflyvercertifikat, når vedkommende over for Statens Luftfartsvæsen godtgør at have et tilfredsstillende kendskab til den pågældende uddannelse.

5.1.2 Som chefinstruktør på en luftfartsteoriskole, der uddanner elever til trafikflyvercertifikat, instrumentbevis, instruktørbevis, luftnavigatørcertifikat og/eller flyveklarerercertifikat, kan godkendes indehavere eller tidligere indehavere af trafikflyvercertifikat af I klasse, når vedkommende over for Statens Luftfartsvæsen godtgør at have et tilfredsstillende kendskab til den pågældende uddannelse.

5.1.3 Chefinstruktør for en luftfartsteoriskole, der uddanner elever til øvrige certifikater/beviser, godkendes på vilkår, som Statens Luftfartsvæsen i hvert enkelt tilfælde fastsætter.

6. Luftfartsteoriskolers og chefinstruktørers ansvar

6.1 En luftfartsteoriskole, der er omfattet af denne BL, skal sikre,

a) at skolen råder over lokaliteter, der er anvendelige til undervisning og til administration af skolen,

b) at de regler, der eventuelt er fastsat af andre myndigheder i forbindelse med undervisningen, er opfyldt,

c) at der for hver elev foreligger dokumentation for den uddannelse, eleven har gennemgået på skolen, samt de resultater, der er opnået herunder. Dokumentationen skal opbevares af skolen i mindst 24 måneder efter uddannelsens afslutning, samt

d) at Statens Luftfartsvæsen omgående underrettes, hvis forudsætningerne for skolens godkendelse ikke længere er til stede, eller hvis der sker væsentlige ændringer i skolens ejerforhold.

6.2 En chefinstruktør, der er omfattet af denne BL, skal sikre,

a) at undervisningen foregår i egnede lokaler,

b) at undervisningen gives af kvalificerede instruktører,

c) at undervisningen i de enkelte fag koordineres, og at undervisningens omfang og indhold er i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat af Statens Luftfartsvæsen,

d) at lektionsplaner og uddannelsesprogrammer er udarbejdet,

e) at forsvarligt undervisningsmateriale er til stede,

f) at ingen af skolens elever indstilles til prøve, medmindre vedkommende har gennemført den pågældende uddannelse og opnået et efter chefinstruktørens vurdering tilfredsstillende kvalifikationsniveau,

g) at prøver i enkeltfag aflægges i overensstemmelse med pkt. 9.2, samt

h) at der for hver elev udarbejdes dokumentation for den uddannelse, eleven har gennemgået ved skolen.

7. Bortfald og tilbagekaldelse af godkendelse

7.1 En godkendelse som luftfartsteoriskole bortfalder, hvis skolen ikke længere har ansat en chefinstruktør, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.

7.2 En godkendelse som chefinstruktør bortfalder, hvis Statens Luftfartsvæsen tilbagekalder vedkommende luftfartsteoriskoles godkendelse.

7.3 En godkendelse som chefinstruktør tilbagekaldes, hvis

a) chefinstruktøren groft eller gentagne gange har tilsidesat bestemmelserne i pkt. 6.2, eller

b) chefinstruktøren af Statens Luftfartsvæsen ikke længere anses som egnet til at varetage hvervet.

8. Teoretiske prøver til privatflyvercertifikat (teorikrav I, jf. BL 6-80)

8.1 Indstilling til prøve af en elev skal foretages enten af eleven selv eller af en luftfartsteoriskole på en formular, der er autoriseret hertil af Statens Luftfartsvæsen.

8.1.1 Hvis eleven indstiller sig selv, kan Statens Luftfartsvæsen kræve, at vedkommende aflægger en supplerende prøve.

8.2 Teoretisk prøve udarbejdes af Statens Luftfartsvæsen.

8.2.1 Prøven består af et skriftligt opgavesæt, hvor besvarelse foretages ved valg mellem flere svarmuligheder.

8.2.2 Prøven indeholder 15 spørgsmål i hvert af følgende fag

- Love og bestemmelser,

- meteorologi,

- navigation,

- aerodynamik og flyvelære, samt

- aeroplan og motorlære.

8.2.3 Den første prøve, eleven aflægger, skal omfatte samtlige fag.

8.2.4 Bedømmelsen af prøven foretages af Statens Luftfartsvæsen. Der kræves mindst 11 rigtige svar i hvert fag.

8.3 En bestået prøve i det enkelte fag bevarer gyldigheden indtil 18 måneder efter den sidste dag i den måned, hvori resultatet af prøven er afsendt fra Statens Luftfartsvæsen, eller så længe A-certifikatets rettigheder er opfyldt, og herefter i en periode som angivet i BL 6-13 og BL 6-17 for fornyelse af certifikat, efter at dette er udløbet.

Anm.: Statens Luftfartsvæsen offentliggør i Efterretninger for Luftfarende en oversigt over prøvedatoer og -steder.

8.4 Omprøve kan aflægges i de fag, eleven ikke består.

8.5 Har eleven efter 3 prøver i samme fag ikke bestået, kan eleven ikke indstilles til fornyet prøve i dette fag, medmindre Statens Luftfartsvæsen giver tiladelse hertil.

8.6 Skriftlig ansøgning om tilladelse som angivet i pkt. 8.5 skal af chefinstruktøren indsendes til Statens Luftfartsvæsen med oplysning om, hvad der er foretaget for at sikre, at eleven har opnået de fornødne kundskaber.

9. Teoretiske prøver til trafikflyvercertifikat, (teorikrav II og V, jf. BL 6-81 og BL 6-84), instrumentbevis (teorikrav III, jf. BL 6-82), luftnavigatørcertifikat samt flyveklarerercertifikat

9.1 Indstilling til prøve af en elev skal foretages af en luftfartsteoriskole på en formular, der er autoriseret hertil af Statens Luftfartsvæsen.

9.1.1 De teoretiske prøver består af enkeltfagsprøver, jf. pkt. 9.2, samt af en skriftlig prøve i anvendelse af det indlærte stof (Application), jf. pkt. 9.3.

9.2 Prøverne i enkeltfagene aflægges ved luftfartsteoriskolens foranstaltning efter bestemmelser, der er fastsat af Statens Luftfartsvæsen.

9.2.1 For at bestå enkeltfagsprøverne i de fag, der er krævet til den pågældende uddannelse, skal der inden for nedennævnte faggrupper være afgivet korrekte besvarelser som følger

Fag Love og bestemmelser 75% Meteorologi 70% Navigation 70% Instruments/Avionics 70% Aerodynamik/Performance 70% Aircraft Engine Systems 70%

9.2.2 Beståede enkeltfagsprøver er gyldige i 18 måneder fra den sidste dag i den måned, hvori prøven er bestået.

9.3 For at bestå prøven i Application skal der være afgivet mindst 75% korrekt besvarelse.

9.3.1 Når prøven i Application er bestået, forlænges enkeltfagsprøvernes gyldighed svarende til denne prøves gyldighed.

9.4 Prøverne i enkeltfagene skal være bestået og gyldige, før prøven i Application kan aflægges.

9.5 Prøven i Application bevarer gyldigheden i indtil 18 måneder efter den dag i den måned, hvor resultatet er afsendt fra Statens Luftfartsvæsen, eller så længe betingelserne for udøvelse af certifikatets/bevisets rettigheder er opfyldt, og derefter i en periode som angivet i BL 6-20, BL 6-22, BL 6-25, BL 6-30, BL 6-31, BL 6-35, BL 6-40 og BL 6-66.

9.5.1 Enkeltfagsprøver og prøven i Application i forbindelse med trafikflyvercertifikat bevarer dog for indehavere af instrumentbevis deres gyldighed, så længe betingelserne for udøvelse af instrumentbevisets rettigheder er opfyldt, og derefter i indtil 18 måneder efter sidst aflagte PFT/instrumentbevis, jf. BL 6-58.

Anm.: Oplysning om prøvedatoer og -steder fås gennem luftfartsteoriskolerne.

9.6 Har eleven ikke bestået prøven i Application efter 2 prøver, kan eleven ikke indstilles til ny prøve, medmindre Statens Luftfartsvæsen giver tilladelse hertil.

9.6.1 Skriftlig ansøgning om tilladelse som angivet i pkt. 9.6 skal af chefinstruktøren indsendes til Statens Luftfartsvæsen med oplysning om, hvad der er foretaget for at sikre, at eleven har opnået de fornødne kundskaber.

10. Teoretiske prøver til øvrige certifikater/beviser

10.1 Prøvernes omfang og indhold fastsættes af Statens Luftfartsvæsen i hvert enkelt tilfælde.

10.2 Godkendte teoretiske prøver bevarer gyldigheden i indtil 18 måneder efter den sidste dag i den måned, hvor resultatet af prøven er meddelt, eller så længe betingelserne for udøvelse af certifikatets/bevisets rettigheder er opfyldt, og derefter i en periode som angivet i BL 6-36, BL 6-37, BL 6-44, BL 6-60, BL 6-61, BL 6-62, BL 6-63, BL 6-65, BL 6-70, BL 6-71, BL 6-87, BL 6-88, BL 6-89, BL 6-90, BL 6-91, BL 6-92, BL 6-93, BL 6- 100, BL 6-101, BL 6-102, BL 6-103, BL 9-1, BL 9-1 A og BL 9-6.

11. Gebyr

Gebyr for teoretisk prøve betales før prøven i henhold til det for Statens Luftfartsvæsen til enhver tid gældende gebyrreglement.

12. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.

13. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.

14. Straf

14.1 Overtrædelse af pkt. 3.1 og afsnit 6 straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 10, med bøde eller hæfte.

14.2 Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 13.

15. Ikrafttræden

15.1 Denne BL træder i kraft den 1. juni 1988.

15.2 Samtidig hermed ophæves BL 6-06, 2. udgave af 1. januar 1981. Statens Luftfartsvæsen, den 15. april 1988

V. K. H. Eggers

/ Chr. Mørup

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →