Bestemmelser om typeuddannelse, en-motoret landflyvemaskine, MTOM 5.700 kg

Bestemmelser om typeuddannelse, en-motoret landflyvemaskine, MTOM 5.700 kg

I medfør af kapitel 4 samt § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975 (BL 6-02), følgende

1. Referencedokumenter

1.1 BL 6-02, Bekendtgørelse vedrørende luftfartscertifikater, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. juli 1975.

1.2 BL 6-84, Teoretisk uddannelse til trafikflyvercertifikat af II og I klasse, C/D certifikat, teorikrav V, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. august 1986.

2. Anvendelsesområde

Denne BL gælder for flyveskoler, der af Statens Luftfartsvæsen er godkendt til typeuddannelse på en-motorede landflyvemaskiner med en MTOM på 5.700 kg eller derunder, i det følgende kaldet typeuddannelse, samt for indehavere af instruktørbevis, som ifølge pkt. 7.1 kan typeuddanne sig selv.

3. Generelt

Flyveskolens chefinstruktør er ansvarlig for, at typeuddannelse sker i overensstemmelse med bestemmelserne i denne BL.

4. Typeuddannelse

4.1 Typeuddannelse skal foregå på en flyveskole, der er godkendt hertil af Statens Luftfartsvæsen.

4.2 Typeuddannelse skal omfatte al teori og alle øvelser, der er nævnt i denne BL, under hensyntagen til den pågældende flyvemaskintypes begrænsninger og præstationer.

4.3 Aspiranter skal efter endt typeuddannelse være kvalificerede til

a) at anvende de præstationsdata og normale/nødprocedurer for flyvemaskintypen, der er offentliggjort i fabrikantens instruktionsbog (Owner's Manual eller Airplane Flight Manual) og føre flyvemaskinen i overensstemmelse hermed, og

b) at føre den pågældende flyvemaskintype under såvel normale som unormale flyveforhold og genvinde kontrol over flyvemaskinen fra unormale flyveforhold.

4.4 Indehavere af privatflyvercertifikat/flyvemaskine må kun typeuddannes på 3 forskellige flyvemaskintyper, medmindre vedkommende har opnået en flyvetid som luftfartøjschef på flyvemaskine/svæveplan på mindst 100 timer.

Anm.: For de flyvemaskintyper, der af Statens Luftfartsvæsen betegnes som tilhørende samme typegruppe, vil der i Aeronautical Information Circular (AIC) være anført, i hvilket omfang en allerede opnået typeuddannelse vil kunne erstatte den praktiske del af en typeuddannelse på en anden flyvemaskintype.

5. Attestering m.v.

5.1 Attestering skal foretages af flyveskolens chefinstruktør i det typekort, der er tilknyttet den pågældende grundcertificering, under anvendelse af de typebetegnelser, der af Statens Luftfartsvæsen er offentliggjort i AIC.

5.2 Typeuddannelse på en en-motoret landflyvemaskine, der af Statens Luftfartsvæsen i AIC er betegnet som ukonventionel eller kompliceret, skal afsluttes med prøver fastlagt af Statens Luftfartsvæsen.

5.2.1 Den pågældende flyvemaskintype skal indføres i certifikatet af Statens Luftfartsvæsen.

5.3 En typeuddannelse berettiger certifikatindehavere og indehavere af instrumentbevis til at udøve rettigheden af certifikatet/beviset på den pågældende flyvemaskintype.

6. Rapportering

Rapport om afsluttet typeuddannelse skal af flyveskolen inden en uge efter uddannelsens afslutning indsendes til Statens Luftfartsvæsen på en formular, der er autoriseret hertil af Statens Luftfartsvæsen.

7. Specielt vedrørende instruktørbevisindehavere

7.1 Indehavere af instruktørbevis, der er gældende for typeuddannelse, en-motoret landflyvemaskine, kan typeuddanne sig selv på en-motoret landflyvemaskine med en MTOM på 5.700 kg eller derunder.

7.1.1 Uddannelsen skal dog foregå ved en flyveskole, jf. pkt. 4.1, hvis

a) uddannelsen er den første på en flyvemaskine, der er udstyret med næsehjul, halehjul, trykkabine eller turbinemotor, eller

b) dette er krævet, jf. AIC, for den pågældende flyvemaskintype.

7.1.2 Den praktiske uddannelse skal foregå som eneflyvning, bortset fra uddannelse som beskrevet i pkt. 7.1.1.

7.1.3 Attestering i typekortet skal foretages af en chefinstruktør eller af Statens Luftfartsvæsen.

7.1.4 Rapportering, jf. afsnit 6, kan foretages af den pågældende instruktør selv.

8. Uddannelsesplan

8.1 Teoretisk uddannelse

8.1.1 Systemkendskab m.v.

Uddannelsen i systemkendskab m.v. skal omfatte opbygning, virkemåde og betjening af alle tekniske systemer i den flyvemaskine, der er anvendt til uddannelsen.

8.1.2 Flyvemaskinens godkendte begrænsninger

Belastninger

flyvehastigheder

startmasse

tyngdepunkt

motorbegrænsninger

brændstofbegrænsninger

tilladte flyveforhold

skilte og instrumentafmærkninger.

8.1.3 Præstationer

Startdistance

landingsdistance

stigeevne

brændstofforbrug (endurance)

rækkevidde.

8.1.4 Vægt og balance

Tomvægt

fuldvægt (MTOM)

tyngdepunktsgrænser

tyngdepunktsberegning.

8.1.5 Turbinemotor

Den første typeuddannelse på en landflyvemaskine udstyret med turbinemotor skal suppleres med en uddannelse i jetmotorens virkemåde (Jet Engine Fundamentals), der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, medmindre aspiranten opfylder teorikrav V, for så vidt angår faget luftfartøjer/motorer/systemer, jf. BL 6-84.

8.1.6 Trykkabine

Den første typeuddannelse på en landflyvemaskine udstyret med trykkabine skal suppleres med en uddannelse i High Altitude Meteorology, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, medmindre aspiranten opfylder teorikrav V, for så vidt angår faget meteorologi, jf. BL 6-84.

8.2 Praktisk uddannelse

8.2.1 Med undtagelse af pkt. 7.1, der skal foregå som eneflyvning, skal den praktiske uddannelse foregå under dobbeltstyring.

8.2.2 Den praktiske uddannelse på en-sædede flyvemaskintyper skal omfatte de i pkt. 8.2.3 -8.2.13 nævnte øvelser i det omfang, som vedkommende chefinstruktør finder det muligt.

8.2.2.1 Instruktøren skal fra jorden overvåge, at samtlige manøvrer kan udføres på en tilfredsstillende måde.

8.2.3 Inspektion før flyvning

Flyvehåndbogens checklister

udvendig inspektion

indvendig inspektion

check af nødudstyr

check af brændstof

8.2.4 Motorstart

Flyvehåndbogens checklister

nødprocedurer ved brand

indstilling af kontakter og håndtag

startprocedure for kold motor

startprocedure for varm motor

check af instrumentvisninger efter start af motor

8.2.5 Kørsel på jorden

Flyvehåndbogens checklister

afprøvning af bremser

kontrol af flyveinstrumenter

afpasning af fart.

8.2.6 Funktionsprøve før start

Flyvehåndbogens checklister

motor

propelindstilling

karburatorforvarme

alternativ luft

blandingsregulator

afprøvning af systemer.

8.2.7 Start

Flyvehåndbogens checklister

normal start

kort start

start mod forhindring.

8.2.8 Stigning

Flyvehåndbogens checklister

flyvehastighed for bedste stigevinkel (Vx)

flyvehastighed for bedste stigehastighed (Vy)

marchstigning.

8.2.9 Drej

Stigedrej

vandret drej

glidedrej

overgang fra venstre- til højredrej og omvendt.

8.2.10 Stall

8.2.10.1 Opretning fra fuldt udviklet stall

ligeudflyvning ved indgang

med/uden flaps/understel ved indgang.

8.2.10.2 Opretning fra fuldt udviklet stall

rate 1 drej ved indgang

med/uden flaps/understel ved indgang.

8.2.11 Laveste praktiske flyvehastighed (1.1xVs)

Ligeudflyvning

drej.

8.2.12 Anflyvning og landing

Landing med flaps inde/ude

landing med/uden motorstøtte

overskydning med flaps inde/ude.

8.2.13 Nødprocedurer

Systemfejl

brand

nødlanding land/vand.

9. Tolerancer og begrænsninger

9.1 I forbindelse med krævede manøvrer skal den pågældende flyvemaskintype kunne føres inden for følgende tolerancer

Fart +/- 10 kts Kurs +/- 10 grader Højde +/- 100 ft.

9.2 Stall må kun øves, når der findes en veldefinerbar naturlig horisont.

9.2.1 Opretning fra stall skal påbegyndes i en højde på mindst 2000 ft over terræn eller skyer.

10. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.

11. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.

12. Straf

Overtrædelse af afsnit 3 i denne BL straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 10, med bøde eller hæfte.

13. Ikrafttræden

13.1 Denne BL træder i kraft den 1. marts 1988.

13.2 Samtidig ophæves BL 6-50, 1. udgave af 1. august 1976.

14. Overgangsbestemmelser

Indehavere af typekort, hvori der før denne BL's ikrafttræden er indført en-motorede landflyvemaskiner med påtegning »VFR«, kan udøve de rettigheder, der er knyttet til instrumentbeviset, på den pågældende type, jf. pkt. 5.3.

Statens Luftfartsvæsen, den 18. januar 1988

V. K. H. Eggers

/ Chr. Mørup

Ingen