Vedtægt om ændring af politivedtægten for Nakskov politikreds
Statutory Text (3 Articles)
§ 6. Politiet kan forbyde enhver, der opholder sig på en vej, at stå stille der eller at færdes frem og tilbage på kortere strækninger, når den pågældendes ophold eller færden medfører ulempe for omboende eller forbipasserende, eller der er begrundet formodning om, at den pågældende på dette sted udøver et ulovligt erhverv.
Stk. 2. Har en person flere gange på samme vejstrækning eller i dertil stødende nødtørftsanstalter, porte, udkørsler og lignende overtrådt bestemmelserne i §§ 3-5, og er der grund til at befrygte, at den pågældende vil gentage forseelserne indenfor det nævnte område, kan politiet meddele den pågældende forbud imod indenfor et angivet tidsrum, der ikke kan overstige 2 år, at færdes frem og tilbage eller at tage ophold på vejen eller de øvrige ovennævnte steder indenfor en afstand af 100 meter fra det sted, hvor den seneste overtrædelse er begået.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder, for så vidt angår vejstrækninger, tilsvarende anvendelse over for den, mod hvem bestemmelserne i stk. 1 i oftere gentagne tilfælde er bragt i anvendelse.
Stk. 4. Forbud efter stk. 2 og stk. 3 skal meddeles skriftligt og være begrundet.
Ændringen træder i kraft den 15. august 1988.
POLITIMESTEREN I NAKSKOV, d. 1. august 1988.
Poul Erik Scheutt.
Vedtægt om ændring af politivedtægten for Nakskov politikreds
Ingen