Legislator Case Law & Legislation
B19881005005 DK

Teknisk forskrift for godkendelse af transportable radioanlæg til redningsbåde og -flåder (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse 1988 10050 Historic

Teknisk forskrift for godkendelse af transportable radioanlæg til redningsbåde og -flåder (* 1)

I medfør af § 2, stk. 5, § 11, stk. 2 og § 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v. med senere ændringer, jfr. bekendtgørelse nr. 299 af 9. juni 1988, fastsættes

1. Apparatet skal være anvendeligt i såvel redningsbåde som -flåder.

2. Det skal være således konstrueret, at det under de i redningsbåde og -flåder forekommende forhold kan betjenes af en ukyndig person, og kun den mest enkle betjening af apparatet skal være påkrævet.

3. Apparatet skal omfatte sender, modtager og energikilde udført som en enhed, samt en trådantenne, en sammenfoldelig stavantenne og en jordledning.

4. Hele udstyret skal være anbragt i en vandtæt beholder, dog kan stavantennen tillades indeholdt i en seperat beholder, der er forsvarligt fastgjort til førstnævnte beholder.

5. Den samlede vægt må ikke overstige 15 kg.

6. Apparatet med eventuel beholder skal være forsynet med midler til nedfiring, men skal dog kunne tåle nedkastning i vand fra 10 meters højde og skal kunne holde sig flydende i mindst 2 timer uden at tage skade.

7. Apparatet skal være forsynet med midler, hvormed det i driftsklar stand kan fastspændes til den person, der betjener det.

8. På apparatets betjeningsplade skal være påsat en plade med skibets kaldesignal i såvel bogstaver som morsetegn, angivet med uudslettelige typer.

9. Til apparatet skal være fastgjort en på dansk affattet, let forståelig vejledning for dets oprigning og betjening.

Vejledningen skal være beskyttet mod vejrligets påvirkninger.

10. Apparatet skal være i en sådan udførelse, at regn og vandsprøjt ikke kan trænge ind deri, når det er i driftsklar stand.

11. Det skal kunne tåle rystelser, krængninger samt fugtigheds- og temperaturforandringer af en sådan art, som kan forekomme til søs.

12. Udover det i nærværende forskrifter indeholdte, skal apparatet være i overensstemmelse med de herom af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsnet fastsatte bestemmelser.

II. Sender

1. Senderen skal kunne sende med

a) Bølgetype A 2 eller A 2 H på frekvenserne 500 og 8364 kHz og timefrekvenser, der ikke er under 450 og ikke over 1350 Hz;

b) bølgetype A 3 eller A 3 H på frekvensen 2183 kHz, og

c) modulationsgrad på mindst 70%

2. Den skal være forsynet med håndtag for afstemning af de benyttede antenner samt afstemningsindikator herfor; fejl i indikatoren må ikke medføre afbrydelse af antennen.

3. Den skal være således indrettet, at der under drift ved maksimal effekt ikke forårsages nogensomhelst skade, dersom antennen afbrydes eller senderens udgang kortsluttes.

4. For frekvenserne 500 og 8364 kHz skal senderen være forsynet med morsenøgle samt anordning for automatisk udsendelse af

a) det radiotelegrafiske alarmsignal bestående af 12 streger a 4 sekunders varighed med mellemrum på 1 sekund (total varighed 60 sekunder), efterfulgt af

b) det radiotelegrafiske nødsignal, udsendt 3 gange med en hastighed af ikke over 16 ord/min., samt

c) 2 streger af mindst 10 sekunders varighed.

Ved den af indikatoren angivne korrekte omdrejningshastighed på håndgeneratoren må alarmsignalets streger og mellemrum ikke variere mere end 0,2 sekund.

5. For frekvensen 2182 kHz skal senderen være forsynet med mikrofon (i vandtæt/vandbeskyttet udførelse) samt med anordning for automatisk udsendelse af det radiotelefoniske alarmsignal bestående af

a) 2 vekslende toner med et svingningstal på 1300 Hz +/- 1,5% henholdsvis 2200 Hz +/- 1,5%;

b) varigheden af hver tone skal være 250 millisekunder +/- 50 millisekunder.

c) mellemrummet mellem tonerne må ikke overstige 50 millisekunder.

d) forholdet mellem den kraftigere og den svagere tones amplitude skal ligge inden for grænserne 1 til 1,2.

Forannævnte skal være opfyldt ved normal omdrejningshastighed på håndgeneratoren.

6. Den af senderes angivne radiofrekvenseffekt skal være

a) ved 500 kHz, A 2 eller A 2 H

1. mindst 1,5 watt målt med en kunstig antenne på 15 ohm i serie med en kapacitet svarende til kapaciteten i den med apparatet leverede stavantenne;

2. mindst 3,5 watt målt med en kunstig antenne på 30 ohm i serie med 200 pF.

b) ved 2182 kHz, umoduleret bærebølge

1. mindst 1,5 watt målt med en kunstig antenne på 15 ohm i serie med en kapacitet svarende til kapaciteten i den med apparat leverede stavantenne;

2. mindst 3,5 watt målt med en kunstig antenne på 30 ohm i serie med 300 pF.

c) ved 8364 kHz, A 2 eller A 2 H

1. mindst 1,5 watt målt med en kunstig antenne på 20 ohm i serie med 70 pF;

2. mindst 3 watt målt med en kunstig antenne på 40 ohm i serie med en hvilken som helst reaktans i området +/- 60 ohm.

7. Senderen skal være forsynet med en kunstig antenne, der er afskærmet således, at senderen og de automatiske anordninger for alarmsignalerne kan afprøves uden udstråling.

III. Modtager

1. Modtageren skal være forsynet med vandtætte hovedtelefoner i en udførelse, der udelukker støj udefra.

2. Den skal være egnet til og fast afstemt for modtagning af signaler, moduleret 70%, af bølgetype A 2 og A 2 H på 500 kHz (modulationsfrekvens 450-1350 Hz), og af bølgetype A 3 og A 3 H på 2182 kHz.

3. Båndbredden må ikke være mindre end +/- 5 kHz og ikke større end +/- 8 kHz med ensartet følsomhed inden for 6 db i det pågældende område.

Ved +/- 30 kHz i forhold til midterfrekvensen skal dæmpningen være mindst 40 db.

4. Ved et signal

a) på 500 kHz, 40 db over 1 mikrovolt, bølgetype A 2,30% modulation,

b) på 2182 kHz, 30 db over 1 mikrovolt, bølgetype A 3,30% modulation, skal signal/støjforholdet være mindst 15 db, og udgangseffekten skal være mindst 1 milliwatt i en normal hovedtelefon ved en 1000 Hz modulationstone.

IV. Energikilde

1. Energikilden skal bestå af en hånddrevet generator, der kan tilføre apparatet den fornødne energi for opfyldelse af forannævnte krav.

2. Generatoren skal kunne drives af een person, og det må ikke være muligt at dreje den i forkert retning.

3. Der skal findes en selvstændig indikator, der angiver, når generatoren drejes med en hastighed, som sikre opfyldelse af de til sender og modtager stillede krav.

4. der skal findes en regulatoranordning, der sikrer apparatet mod overspændinger.

5. Der skal være truffet foranstaltninger til størst muligt omfang at fjerne støj i modtageren.

V. Temperaturprøver

Apparatet skal i driftsklar stand anbringes i

a) en temperatur på + 50 grader C i 6 timer og umiddelbart derefter underkastes kontrolmålinger;

b) en temperatur på - 15 grader C i 6 timer og umiddelbart derefter underkastes kontrolmålinger.

VI. Antenner og jordledning

1. Trådantennen skal være af snoet antennetråd af høj ledningsevne samt af størst mulig længde, tilpasset og monteret klar til opsætning i størst mulige højde i en redningsbåds mast.

2. Den sammenfoldelige stavantenne skal let og hurtigt kunne installeres i redningsbåde og -flåder. Den skal være mindst 5 m lang, og dens diameter ved foden må ikke være større end 5,1 cm (2').

3. Jordledningen skal være af høj ledningsevne og skal være forsynet med et lod, der kan holde ledningen nedsænket i vandet.

Overtrædelse af denne forskrift medfører bøde eller hæfte.

Forskriften træder i kraft den 15. september 1988.

Søfartsstyrelsen, den 1. september 1988

T.R. Funder

/J. Rasmussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →