Legislator Case Law & Legislation
B19881001305 DK

Besætningsfastsættelse for fartøjer under 20 tons, der befordrer indtil 12 passagerer i kystfart (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse 1988 10013 Historic

Besætningsfastsættelse for fartøjer under 20 tons, der befordrer indtil 12 passagerer i kystfart (* 1)

I medfør af § 10, stk. 2, og § 19 i lov nr. 239 af 6. juni 1985 om skibes besætning, senest ændret ved lov nr. 407 af 1. juli 1988, fastsættes

1.1. I last- og fiskeskibe under 20 tons, der erhvervsmæssigt befordrer indtil 12 passagerer i kystfart, skal besætningen være på mindst 2 mand, jf. Skibstilsynets tekniske forskrift nr. 3 af 2. maj 1986.

Endvidere kræves, at

a) føreren skal have bestået duelighedsprøve i sejlads, gældende for enten handelsskibe, fiskeskibe eller fritidsfartøjer, samt være skikket til udkig, og

b) den anden person skal være skikket til udkig og iøvrigt være grundigt instrueret i betjening af fartøjets redningsmidler.

1.2. Hvis fartøjet udelukkende benyttes i stærkt beskyttet farvand, såsom åer og indsøer, vil den under pkt. 1.1.b nævnte person ikke blive krævet.

1.3. Hvis fartøjets fremdrivningseffekt er der mellem 100 - 749 kW, skal der være en person om bord, der har bestået duelighedsprøve i motorpasning. Denne person kan være ansat til anden tjeneste om bord.

2. Med bøde straffes den, der overtræder pkt. 1.1 eller 1.3.

3. Besætningsfastsættelsen træder i kraft den 1. maj 1989.

Søfartsstyrelsen, den 22. august 1988.

T.R. Funder

/F. Miller

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →