Legislator Case Law & Legislation
B19880069905 DK

Bekendtgørelse om anmeldelse af slagteribranchen

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1988 699 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter slagterier og tarmrenserier af enhver art.

Stk. 2. Virksomheder nævnt i stk. 1 som ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5, skal meddele de oplysninger om virksomhedens produktions- og forureningsforhold, som rekvireres af tilsynsmyndigheden i det i henhold til § 2 udarbejdede anmeldelsesskema. Anmeldelsesskema udsendes til alle af tilsynsmyndigheden registrerede virksomheder.

Stk. 3. Hvor en virksomhed har opnået miljøgodkendelse af visse anlæg, gælder pligten til at meddele oplysninger for ikke-godkendte anlæg. Der kan ved anmeldelse desuden kræves oplysninger om virksomhedens forurening som helhed.

Bekendtgørelse 1988 699 Historic

§ 2. Fristen for indgivelse af anmeldelser er 6. marts 1989.

Stk. 2. Skema til indgivelse af anmeldelse for den enkelte branche udarbejdes af Miljøstyrelsen.

Stk. 3. Ved anmeldelse kan kræves de samme oplysninger som ved godkendelse af en virksomhed efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5. I forbindelse med anmeldelsen kan tilsynsmyndigheden kræve nærmere dokumentation for virksomhedens forureningsforhold.

Bekendtgørelse 1988 699 Historic

§ 3. Virksomheden har pligt til at indgive anmeldelse på anmeldesesskemaet, som kan rekvireres hos tilsynsmyndigheden.

Stk. 2. Er anmeldelsesskemaet ufyldestgørende udfyldt, kan tilsynsmyndigheden meddele en supplerende frist til tilvejebringelse af resterende oplysninger.

Bekendtgørelse 1988 699 Historic

§ 4. Med bøde straffes den, der undlader at indgive anmeldelsesskema.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelse 1988 699 Historic

§ 5. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. december 1988.

Miljøministeriet, den 21. november 1988

LONE DYBKJÆR

/Hans Jurgen Stehr

Bekendtgørelse 1988 699 Historic

Bekendtgørelse om anmeldelse af slagteribranchen

I medfør af § 56 a og § 83, stk. 1, nr. 7, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985, som ændret ved lov nr. 329 af 4. juni 1986, fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →