Legislator Case Law & Legislation
B19880066405 DK

Bekendtgørelse om administrationen af landbrugsloven

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 1988 664 Historic

§ 1. Jordbrugsdirektoratet træffer afgørelse efter kap. I-IV i landbrugsloven, og Jordlovsudvalget træffer afgørelse efter kap. V i landbrugsloven.

Stk. 2. Jordbrugsdirektoratet udøver følgende beføjelser i forbindelse med administrationen af de ovennævnte bestemmelser

1) Fastsættelse af vilkår og betingelser i henhold til landbrugslovens § 23.

2) Meddelelse af tilladelse i henhold til landbrugslovens § 24.

3) Meddelelse af påbud i henhold til landbrugslovens § 27.

4) Beføjelser i henhold til landbrugslovens §§ 26, 28, 29, 31, 33, stk. 4, og 35, stk. 4-7.

Stk. 3. Jordlovsudvalget udøver følgende beføjelser i forbindelse med administrationen af de ovennævnte bestemmelser

1) Fastsættelse af vilkår og betingelser i henhold til landbrugslovens § 23.

2) Meddelelse af tilladelse i henhold til landbrugslovens §§ 24 og 25.

3) Meddelelse af påbud i henhold til landbrugslovens § 27.

4) Beføjelser i henhold til landbrugslovens §§ 28, 29 og 35, stk. 5-7.

Stk. 4. Jordbrugsdirektoratet varetager de jordbrugsmæssige interesser i kommune- og lokalplanlægningen og ved strækningsanlæg. I forbindelse hermed varetager Jordbrugsdirektoratet vildtinteresserne i samarbejde med Landbrugsministeriets Vildtforvaltning.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan landbrugsministeren undtagelsesvis - f.eks. hvor der knytter sig en særlig principiel interesse til afgørelsen, eller sagen i øvrigt er af særlig vidtrækkende betydning - overtage en bestemt sag eller eventuelt alle sager af en bestemt kategori.

Bekendtgørelse 1988 664 Historic

§ 2. Afgørelser truffet af Jordbrugsdirektoratet og Jordlovsudvalget kan påklages til landbrugsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Jordbrugsdirektoratets tilladelser efter landbrugslovens § 4 kan kun påklages for så vidt angår fastsættelse af vilkår efter § 4, stk. 2 og 3, jf. § 23.

Stk. 3. Jordbrugsdirektoratets og Jordlovsudvalgets afgørelser skal indeholde oplysning om klageadgang og klagefrist.

Stk. 4. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 5. Klage skal indgives skriftligt til Jordbrugsdirektoratet, Sankt Annæ Plads 19, 1250 København K. Direktoratet videresender klagen med sagens akter til landbrugsministeren.

Bekendtgørelse 1988 664 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2. Sager, der den 1. januar 1989 er under behandling i Matrikeldirektoratet på landbrugsministerens vegne, færdigbehandles af Matrikeldirektoratet, medmindre særlige forhold foreligger.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 488 af 29. august 1975 om administrationen af visse bestemmelser i lov om landbrugsejendomme ophæves.

Landbrugsministeriet, den 14. oktober 1988

LAURITS TØRNÆS

/Sten Strømgren

Bekendtgørelse 1988 664 Historic

Bekendtgørelse om administrationen af landbrugsloven

I medfør af § 30 i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 1. juli 1986 (landbrugsloven), fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →