Legislator Case Law & Legislation
B19880062505 DK

Bekendtgørelse af forretningsorden for nævnet vedrørende varers tarifering og varers toldværdi

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 1988 625 Historic

§ 1. Nævnet består af en formand, der skal være dommer, et medlem, der repræsenterer skatteministeriet, samt to medlemmer, der udpeges efter indstilling henholdsvis af Det Danske Handelskammer, og af Industrirådet og Håndværksrådet i forening.

Stk. 2. Nævnets medlemmer udnævnes af skatteministeren, der endvidere udnævner en sekretær for nævnet. Sekretæren er tillige stedfortræder for det medlem, der repræsenterer skatteminsiteriet.

Bekendtgørelse 1988 625 Historic

§ 2. For nævnet kan indbringes de af toldvæsenet trufne afgørelser vedrørende

1) Varers tarifering.

2) Varers toldværdi.

Stk. 2. Nævnet har den endelige administrative afgørelse i de for nævnet indbragte sager.

Bekendtgørelse 1988 625 Historic

§ 3. Ved behandling af sager, der efter nævnets skøn kræver speciel teknisk eller handelsmæssig indsigt, kan nævnet tilkalde sagkyndige rådgivere.

Bekendtgørelse 1988 625 Historic

§ 4. Nævnet holder møde efter formandens bestemmelse, så ofte de foreliggende sager gør dette nødvendigt.

Stk. 2. Med mødeindkaldelsen, der så vidt muligt skal ske med mindst 7 dages varsel, skal følge en dagsorden, der skal indeholde angivelse af de sager, der kommer til behandling. Sammen med dagsordenen sendes genpart af det i sagerne foreliggende materiale.

Stk. 3. Medlemmer, der er forhindret i at møde, skal give sekretæren meddelelse herom.

Bekendtgørelse 1988 625 Historic

§ 5. Nævnet er beslutningsdygtigt, når formanden og mindst 2 andre medlemmer er til stede.

Stk. 2. Afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.

Stk. 3. De af nævnet tilkaldte sagkyndige rådgivere har ikke stemmeret.

Bekendtgørelse 1988 625 Historic

§ 6. Intet af nævnets medlemmer må deltage i afstemningen vedrørende en sag, der umiddelbart berører erhvervsvirksomheder, i hvilke han er økonomisk interesseret eller i øvrigt tilknyttet.

Stk. 2. Nævnet afgør, om bestemmelsen i stk. 1 udelukker, at et medlem deltager i afstemningen vedrørende en sag.

Bekendtgørelse 1988 625 Historic

§ 7. Såvel den, der har indbragt en sag for nævnet, som toldvæsenet har adgang til både skriftligt og mundtligt at fremstille sagen for nævnet.

Bekendtgørelse 1988 625 Historic

§ 8. Nævnets medlemmer og tilkaldte sagkyndige rådgivere har under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 tavshedspligt med hensyn til oplysninger af fortrolig karakter, som de gennem deres virksomhed i nævnet får kendskab til.

Bekendtgørelse 1988 625 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1988.

Stk. 2. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 550 af 19. december 1972 ophæves.

Skatteministeriet, den 14. oktober 1988

ANDERS FOGH RASMUSSEN

/Ole Bådum

Bekendtgørelse 1988 625 Historic

Bekendtgørelse af forretningsorden for nævnet vedrørende varers tarifering og varers toldværdi

I medfør af § 116, stk. 5, i Toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 14. oktober 1988, fastsættes følgende bestemmelser vedrørende det i henhold til lovens § 116, stk. 1, nedsatte nævn

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →