Legislator Case Law & Legislation
B19880044705 DK

Bekendtgørelse om koncession for Det Danske Luftfartselskab A/S til regelmæssig luftfart

25 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (25)

§ 1. Der meddeles herved Det Danske Luftfartselskab A/S koncession til for tidsrummet indtil 1. oktober 2005 at drive erhvervsmæssig luftfart med pass § 2. Selskabet er undergivet det tekniske tilsyn, som foreskrives af Trafik- og Kommunikationsministeriet. Enhver oplysning, som udbedes af Trafik- og § 3. Trafikken skal udføres ved hjælp af personel, materiel og driftsorganisation, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og skal udføres i overen § 4. Selskabets materiel skal vedligeholdes i overensstemmelse med et af Statens Luftfartsvæsen godkendt system. Selskabet skal råde over egen, af Sta § 5. Selskabet skal råde over en af Statens Luftfartsvæsen godkendt organisation til intern flyvesikkerhedsovervågning og til opfølgning af pålideligh § 6. Anskaffelse af nye luftfartøjs- og motortyper skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen. § 7. Selskabet skal til Trafik- og Kommunikationsministeriet og Statens Luftfartsvæsen indsende driftsøkonomiske rapporter og statistiske oplysninger § 8. Etablering af pool- eller samtrafik på enkelte ruter skal anmeldes til Trafik- og Kommunikationsministeriet. § 9. Trafikprogram skal med angivelse af flytype og fartplan senest to måneder før ikrafttrædelse forelægges Trafik- og Kommunikationsministeriet og S § 10. Trafik- og Kommunikationsministeriet kan gribe ind mod misbrug af selskabets elektroniske pladsbestillingssystem. § 11. Hvis selskabet ikke i rimelig udstrækning opretholder trafikken eller dækker trafikbehovet på ruter, det i henhold til denne koncession er beret § 12. Selskabet skal være forpligtet til i det omfang, det forlanges af Trafik- og Kommunikationsministeriet, at drive indenlandsk rutetrafik. § 13. Under ekstraordinære forhold skal selskabet være forpligtet til mod fuld erstatning at stille transportkapacitet til disposition efter Trafik- o § 14. Selskabet er forpligtet til at befordre post i overensstemmelse med de ved lov og bekendtgørelser eller ved overenskomst mellem Generaldirektora § 15. Selskabet er forpligtet til at tegne og holde i kraft en forsikring, godkendt af Trafik- og Kommunikationsministeriet, eller stille anden sikker § 16. Hvis selskabet, medens denne koncession er i kraft, ophører med sin virksomhed eller i væsentlig grad tilsidesætter sine forpligtelser eller ove § 17. Trafik- og Kommunikationsministeriet kan i koncessionstiden foretage sådanne ændringer i de gældende vilkår og bestemmelser og fastsætte de yder § 18. Selskabet, der er indregistreret som aktieselskab her i riget, skal have sit hovedkontor i Danmark. Alle medlemmer af bestyrelsen for selskabet § 19. Repræsentantskabet består af 18 medlemmer, hvoraf 9 medlemmer vælges af Trafik- og Kommunikationsministeriet og 9 medlemmer af generalforsamling § 20. Selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af Trafik- og Kommunikationsministeriet. § 21. Selskabet skal snarest muligt efter regnskabets afslutning og inden den ordinære generalforsamlings afholdelse til Trafik- og Kommunikationsmini § 22. Hvis denne koncession tilbagekaldes, jf. § 16, eller hvis selskabet kommer under konkurs eller standser sine betalinger og ikke ser sig i stand § 23. Denne koncession har virkning fra den 15. juli 1988. Samtidig ophæves bekendtgørelse af 13. december 1951, bekendtgørelse nr. 322 af 26. novembe Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (25 Articles)

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 1. Der meddeles herved Det Danske Luftfartselskab A/S koncession til for tidsrummet indtil 1. oktober 2005 at drive erhvervsmæssig luftfart med passager, post og fragt i form af regelmæssig trafik på indenlandske og fra Danmark udgående internationale luftruter.

Stk. 2. Selskabet er underkastet de bestemmelser, som til enhver tid gælder for dansk erhvervsmæssig luftfart.

Stk. 3. Selskabet skal drive sin virksomhed således, at den ikke kommer i strid med forpligtelser, som Danmark har indgået eller måtte indgå ved international aftale.

Stk. 4. Selskabet skal drage omsorg for, at dets personale retter sig efter de bestemmelser, der omhandles i stk. 2 og 3 og skal påse, at disse bestemmelser i øvrigt efterkommes.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 2. Selskabet er undergivet det tekniske tilsyn, som foreskrives af Trafik- og Kommunikationsministeriet. Enhver oplysning, som udbedes af Trafik- og Kommunikationsministeriet eller Statens Luftfartsvæsen i forbindelse hermed skal meddeles, og ethvert påbud, som gives, skal efterkommes inden for den frist, som fastsættes derfor.

Stk. 2. De, der fører ovennævnte tilsyn, skal have fri adgang til selskabets lokaliteter og materiel og i denne forbindelse fri befordring med selskabets materiel.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 3. Trafikken skal udføres ved hjælp af personel, materiel og driftsorganisation, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og skal udføres i overensstemmelse med den driftshåndbog, som er udfærdiget af selskabet i henhold til Statens Luftfartsvæsens driftsforskrifter for regelmæssig offentlig lufttrafik.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 4. Selskabets materiel skal vedligeholdes i overensstemmelse med et af Statens Luftfartsvæsen godkendt system. Selskabet skal råde over egen, af Statens Luftfartsvæsen godkendt vedligeholdelsesorganisation, omfattende værksteder, udestationer og kontrolorganisation. Til anvendelse af en anden vedligeholdelsesorganisation kræves Statens Luftfartsvæsens tilladelse.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 5. Selskabet skal råde over en af Statens Luftfartsvæsen godkendt organisation til intern flyvesikkerhedsovervågning og til opfølgning af pålideligheden i selskabets tekniske og operationelle systemer og rutiner. Til støtte for denne organisation skal findes et tilstrækkeligt rapporteringssystem godkendt af Statens Luftfartsvæsen. Driftsforstyrrelsesrapporter og andre rapporter, som indgår i det af Statens Luftfartsvæsen godkendte rapporteringssystem, skal tilstilles Statens Luftfartsvæsen i den udstrækning, det bestemmes af Statens Luftfartsvæsen.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 6. Anskaffelse af nye luftfartøjs- og motortyper skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.

Stk. 2. Leje af luftfartøj med besætning fra et andet selskab skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen. Selskabet skal sikre sig, at udlejerens tekniske og operative standard modsvarer selskabets egen standard. Benyttelsen af luftfartøjet skal, med mindre andet godkendes af Statens Luftfartsvæsen, ske på udlejerens tekniske og operative ansvar.

Stk. 3. Leje af luftfartøj uden besætning skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen. Ansvarsforholdene med hensyn til luftfartøjets vedligeholdelse skal derved klarlægges.

Stk. 4. Overdrager selskabet brugsretten af egne luftfartøjer til et andet selskab, skal Statens Luftfartsvæsens godkendelse indhentes.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 7. Selskabet skal til Trafik- og Kommunikationsministeriet og Statens Luftfartsvæsen indsende driftsøkonomiske rapporter og statistiske oplysninger og give Trafik- og Kommunikationsministeriet og Statens Luftfartsvæsen lejlighed til at gøre sig bekendt med selskabets driftsplanlægning i det omfang, det af de pågældende myndigheder findes nødvendigt for udøvelsen af tilsyn eller for opfyldelse af internationale forpligtelser.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 8. Etablering af pool- eller samtrafik på enkelte ruter skal anmeldes til Trafik- og Kommunikationsministeriet.

Stk. 2. Beslutning om selskabets sammenslutning eller fællesdrift med andre selskaber og bortforpagtning af driften skal godkendes af Trafik- og Kommunikationsministeriet.

Stk. 3. Selskabet har dog ret til at lade den ved denne koncession tilladte luftfartsvirksomhed udføre af Scandinavian Airlines System under forudsætning af, at dette konsortium indtræder i rettighederne og forpligtelserne i henhold til denne koncession.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 9. Trafikprogram skal med angivelse af flytype og fartplan senest to måneder før ikrafttrædelse forelægges Trafik- og Kommunikationsministeriet og Statens Luftfartsvæsen til godkendelse, med mindre Trafik- og Kommunikationsministeriet bestemmer noget andet.

Stk. 2. Ændringer i godkendte trafikprogrammer skal ligeledes indsendes til godkendelse.

Stk. 3. Priser og dermed sammenhængende vilkår, herunder bl.a. agentprovisioner, og ændringer heri, skal senest een måned før ikrafttrædelse forelægges Trafik- og Kommunikationsministeriet til godkendelse, med mindre Trafik- og Kommunikationsministeriet bestemmer noget andet. Ansøgte priser må ikke uden forhåndstilladelse annonceres eller anvendes ved salg af billetter, før godkendelse foreligger.

Stk. 4. Efter anmodning fra Trafik- og Kommunikationsministeriet er selskabet forpligtet til at fremskaffe alle oplysninger af økonomisk og statistisk art, som Trafik- og Kommunikationsministeriet finder nødvendigt for at kunne bedømme ansøgninger om trafikprogrammer og priser.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 10. Trafik- og Kommunikationsministeriet kan gribe ind mod misbrug af selskabets elektroniske pladsbestillingssystem.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 11. Hvis selskabet ikke i rimelig udstrækning opretholder trafikken eller dækker trafikbehovet på ruter, det i henhold til denne koncession er berettiget til at drive, kan koncessionen, for så vidt sådanne ruter angår, efter forudgående varsel til selskabet tilbagekaldes.

Stk. 2. Indstilling af driften af en rute for længere tid skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen.

Stk. 3. Trafik- og Kommunikationsministeriet kan undtage befordringspligten for så vidt angår flyfragt.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 12. Selskabet skal være forpligtet til i det omfang, det forlanges af Trafik- og Kommunikationsministeriet, at drive indenlandsk rutetrafik.

Stk. 2. Denne pligt foreligger dog ikke, hvis en sådan rutetrafik viser sig tabbringende, og overenskomst om statsstøtte til selskabet ikke kan træffes.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 13. Under ekstraordinære forhold skal selskabet være forpligtet til mod fuld erstatning at stille transportkapacitet til disposition efter Trafik- og Kommunikationsministeriets bestemmelse.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 14. Selskabet er forpligtet til at befordre post i overensstemmelse med de ved lov og bekendtgørelser eller ved overenskomst mellem Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet og selskabet fastsatte bestemmelser.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 15. Selskabet er forpligtet til at tegne og holde i kraft en forsikring, godkendt af Trafik- og Kommunikationsministeriet, eller stille anden sikkerhed, godkendt af Trafik- og Kommunikationsministeriet til dækning af erstatningskrav, som gennem luftfartsvirksomheden måtte opstå mod det for skade på personer og ting udenfor luftfartøjet, jf. luftfartslovens § 130.

Stk. 2. Selskabet skal endvidere tegne og holde i kraft en forsikring, godkendt af Trafik- og Kommunikationsministeriet eller stille anden sikkerhed, godkendt af Trafik- og Kommunikationsministeriet til dækning af erstatningskrav, som gennem luftfartsvirksomheden måtte opstå mod det for skade på passagerer og befordret gods, jf. luftfartslovens kapitel 9.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 16. Hvis selskabet, medens denne koncession er i kraft, ophører med sin virksomhed eller i væsentlig grad tilsidesætter sine forpligtelser eller overskrider sine beføjelser i henhold til koncessionen, kan Trafik- og Kommunikationsministeriet helt eller delvis tilbagekalde denne.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 17. Trafik- og Kommunikationsministeriet kan i koncessionstiden foretage sådanne ændringer i de gældende vilkår og bestemmelser og fastsætte de yderligere vilkår og bestemmelser, som anses for nødvendige for at sikre, at virksomheden drives på en for almenheden hensigtsmæssig og betryggende måde.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 18. Selskabet, der er indregistreret som aktieselskab her i riget, skal have sit hovedkontor i Danmark. Alle medlemmer af bestyrelsen for selskabet skal være her i landet bosatte danske statsborgere.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal tillige være aktieejere.

Stk. 3. Aktierne udstedes på ihændehaveren, men skal kunne noteres på navn i selskabets aktiebog. Stemmeret på selskabets generalforsamling kan kun erhverves af den danske stat, danske kommuner og danske statsborgere og af danske aktieselskaber, andelsselskaber, foreninger og lignende, hvortil alene henregnes sådanne, der af Trafik- og Kommunikationsministeren under hensyntagen til deres bestyrelses- og kapitalforhold kan godkendes som værende danske. Er aktierne erhvervet ved overdragelse, er det desuden en betingelse for at udøve stemmeret, at de senest 3 måneder før generalforsamlingens afholdelse er noteret på navn i aktiebogen. Selskabet skal senest 2 måneder før hvert års ordinære generalforsamling til Trafik- og Kommunikationsministeriet indsende en fortegnelse over aktionærer i selskabet. Ministeriet kan til enhver tid forlange sig meddelt sådanne oplysninger af selskabets bestyrelse, som skønnes nødvendige til afgørelse af, om en aktionær er stemmeberettiget.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 19. Repræsentantskabet består af 18 medlemmer, hvoraf 9 medlemmer vælges af Trafik- og Kommunikationsministeriet og 9 medlemmer af generalforsamlingen og således, at de på statens navn noterede aktier ikke deltager i valget af sidstnævnte medlemmer. Medlemmer af repræsentantskabet behøver ikke at være aktionærer i selskabet.

Stk. 2. De af Trafik- og Kommunikationsministeriet valgte medlemmers mandater vedvarer, indtil de tilbagekaldes. De øvrige medlemmer vælges for et år ad gangen. Fratrædende medlemmer af repræsentantskabet kan genvælges.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 21. Selskabet skal snarest muligt efter regnskabets afslutning og inden den ordinære generalforsamlings afholdelse til Trafik- og Kommunikationsministeriet og Statens Luftfartsvæsen indsende et eksemplar af det reviderede driftsregnskab og status.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 22. Hvis denne koncession tilbagekaldes, jf. § 16, eller hvis selskabet kommer under konkurs eller standser sine betalinger og ikke ser sig i stand til at videreføre virksomheden, skal Trafik- og Kommunikationsministeriet være berettiget til at forlange, at selskabet træder i likvidation, således at staten har option til at overtage virksomhedens samlede aktiver til disses værdi i handel og vandel. Hvis der ved forhandling ikke kan opnås enighed om denne værdiansættelse, skal bindende vurderingsforretning foretages af en taksationskommission på 3 sagkyndige medlemmer, udpeget af præsidenten for højesteret.

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

§ 23. Denne koncession har virkning fra den 15. juli 1988. Samtidig ophæves bekendtgørelse af 13. december 1951, bekendtgørelse nr. 322 af 26. november 1959, bekendtgørelse nr. 336 af 11. juni 1976, idet dog bestemmelsen i pkt. 5, stk. 2 fortsat har gyldighed, og bekendtgørelse nr. 173 af 30. april 1985.

Trafik- og Kommunikationsministeriet, den 15. juli 1988

H. P. CLAUSEN

/B. Willumsen

Bekendtgørelse 1988 447 Historic

Bekendtgørelse om koncession for Det Danske Luftfartselskab A/S til regelmæssig luftfart

I medfør af § 75, stk. 1, jf. § 78 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985 og i medfør af § 1 og § 2 i lov nr. 381 af 10. juni 1987 om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →