Legislator Case Law & Legislation
B19880043105 DK

Bekendtgørelse om autorisation m.v. af dyrlæger

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1988 431 Historic

§ 1. Begæring om autorisation som dyrlæge, skal indsendes til Veterinærdirektoratet.

Stk. 2. Med begæringen skal følge bevis for bestået veterinæreksamen ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller for ansøgere, der har bestået veterinæreksamen i udlandet, dokumentation for opfyldelse af de i dyrlægelovens § 5, stk. 2 og 3, omhandlede betingelser. Statsborgere fra De Europæiske Fællesskabers medlemslande, som har gennemgået en uddannelse som dyrlæge i en af de øvrige medlemsstater, skal vedlægge dokumentation, som anført i § 1 i bekendtgørelse nr. 919 af 15. december 1987 om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som dyrlæge i Danmark.

Stk. 3. Veterinærdirektoratet offentliggør i Statstidende navnet på dyrlæger, der autoriseres.

Bekendtgørelse 1988 431 Historic

§ 2. En autoriseret dyrlæge skal til enhver tid holde Veterinærdirektoratet underrettet om sin adresse.

Bekendtgørelse 1988 431 Historic

§ 3. En autoriseret dyrelæge, der ønsker at udøve de i dyrlægelovens § 4, stk. 1, litra a-c, omhandlede rettigheder, skal registreres i Veterinærdirektoratet som praktiserende dyrlæge, med angivelse af den adresse, hvorfra vedkommende udøver sin praksis.

Bekendtgørelse 1988 431 Historic

§ 4. En dyrlæge kan deponere sin autorisation i Veterinærdirektoratet med den følge, at den pågældende ikke kan udøve rettigheder og ikke er omfattet af pligter i henhold til dyrlægelovens kapitel III og IV.

Bekendtgørelse 1988 431 Historic

§ 5. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes overtrædelse af § 2-4 med bøde.

Bekendtgørelse 1988 431 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1988. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 277 af 1. september 1964 om autorisation af dyrlæger m.v.

Landbrugsministeriet, den 15. juli 1988

LAURITS TØRNÆS

/H. Ginnerup-Nielsen

Bekendtgørelse 1988 431 Historic

Bekendtgørelse om autorisation m.v. af dyrlæger

I medfør af § 5, stk. 6, § 7, stk. 4, og § 19, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 312 af 25. juni 1980 af lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning (dyrlægeloven) fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →