Legislator Case Law & Legislation
B19880043005 DK

Bekendtgørelse om dyrlægers indkøb, opbevaring og distribuering af lægemidler til dyr

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1988 430 Historic

§ 1. Dyrlæger skal indkøbe apoteksforbeholdte lægemidler på danske apoteker. Herfra undtages dog sera og vacciner, der leveres af Statens veterinære Serumlaboratorium, Statens veterinære Institut for Virusforskning og Statens Seruminstitut.

Bekendtgørelse 1988 430 Historic

§ 2. Dyrlæger skal opbevare lægemidler utilgængeligt for uvedkommende under rene og ordentlige forhold.

Stk. 2. Lægemidler skal opbevares i de pakninger eller delpakninger, i hvilke de er modtaget, og omhældning eller ompakning må ikke finde sted.

Distribuerende dyrlæger

Bekendtgørelse 1988 430 Historic

§ 3. Dyrlæger, der i Veterinærdirektoratet er registrerede som praktiserende dyrlæger, har ret til at udlevere lægemidler til brug for dyr, de har under behandling.

Bekendtgørelse 1988 430 Historic

§ 4. Lægemidler, der ikke er beregnet til udlevering i forbindelse med dyrlægens praksisbesøg, skal opbevares i et af Veterinærdirektoratet godkendt lokale beliggende i det område, hvori den distribuerende dyrlæge udøver sin dyrlægepraksis.

Bekendtgørelse 1988 430 Historic

§ 5. Ved udleveringen skal hver pakning, herunder delpakning, af de fra apotek modtagne lægemidler af den distribuerende dyrlæge forsynes med følgende oplysninger

a. dyreejerens navn,

b. dyrets art,

c. brugsanvisning,

d. dato for udleveringen fra dyrlægen,

e. den for udleveringen ansvarlige dyrlæges håndskrevne initialer.

Bekendtgørelse 1988 430 Historic

§ 6. Betalingen for udleverede og anvendte lægemidler må ikke indbefattes i betalingen for ydet dyrlægehjælp. På udstedte regninger skal beløbet for hvert enkelt udleveret lægemiddel med angivelse af navn og mængde opføres særskilt.

Bekendtgørelse 1988 430 Historic

§ 7. Tilsyn med dyrlægers indkøb, opbevaring og distribuering af lægemidler til dyr føres af Veterinærdirektoratet. Dyrlæger har pligt til at forevise tilsynet deres beholdning af lægemidler og klientregnskab, jfr. § 6, samt til at give tilsynet alle øvrige fornødne oplysninger.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet bestemmer, hvorledes der skal forholdes med kassable eller eventuelt ulovligt indkøbte lægemidler.

Dispenserende dyrlæger

Bekendtgørelse 1988 430 Historic

§ 8. Dyrlæger, der pr. 31. december 1984 var registrerede i Veterinærdirektoratet som dispenserende dyrlæger, kan benytte deres dispenseringsret efter de hidtil gældende regler indtil den 1. januar 1990.

Straffebestemmelser

Bekendtgørelse 1988 430 Historic

§ 9. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 1, § 2 og §§ 4-7 med bøde i henhold til § 72, stk. 2, i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse 1988 430 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1988.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 271 af 1. november 1955 om regulativ for dyrlægers udlevering og opbevaring af lægemidler til dyr og bekendtgørelse nr. 272 af 1. november 1955 om dyrlægers indkøb, distribuering og dispensering af lægemidler til dyr ophæves.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel I og IV, litra A, i bekendtgørelse nr. 271 af 1. november 1955 og i § 3, stk. 2-5, i bekendtgørelse nr. 272 af 1. november 1955, finder dog anvendelse indtil den 1. januar 1990 for dispenserende dyrlæger.

Landbrugsministeriet, den 13. juli 1988

LAURITS TØRNÆS

/M. Ginnerup-Nielsen

Bekendtgørelse 1988 430 Historic

Bekendtgørelse om dyrlægers indkøb, opbevaring og distribuering af lægemidler til dyr

I medfør af § 9, stk. 2, og § 72, stk. 2, i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed fastsættes herved følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →