Legislator Case Law & Legislation
B19880039105 DK

Bekendtgørelse om hjortehold m.m.

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Bekendtgørelse 1988 391 Historic

§ 1. En indhegning med hjortedyr skal efter § 2, stk. 1, i lov om hjortehold anmeldes af ejeren til registrering senest 2 måneder efter, at dyrene er indsat i indhegningen.

Stk. 2. Indhegninger med krondyr og dådyr indsat før den 1. august 1988, skal anmeldes til registrering senest den 31. januar 1989.

Stk. 3. Efter § 11, stk. 2, i lov om hjortehold skal indhegninger, hvori der den 1. august 1988 holdes hjortedyr af andre arter end krondyr og dådyr eller krydsninger af krondyr med andre arter, anmeldes til registrering senest den 31. august 1988, og dyrene skal aflives, sælges eller udføres inden den 1. august 1989.

Stk. 4. Veterinærdirektoratet kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i stk. 3.

Bekendtgørelse 1988 391 Historic

§ 2. Anmeldelse efter § 1 skal ske skriftligt til Veterinærdirektoratet, Frederiksgade 21, 1265 København K.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet opkræver et gebyr til dækning af omkostningerne ved anmeldelsen og registreringen på 210 kr. for indhegninger, der registreres efter § 1, og på 1.025 kr. for indhegninger, der registreres efter § 1 og § 4. Gebyrerne tillægges merværdiafgift.

Bekendtgørelse 1988 391 Historic

§ 3. Ejeren af en registreret indhegning skal skriftligt underrette Veterinærdirektoratet om ejerskifte eller ophør med hjortehold.

Hjortefarme

Bekendtgørelse 1988 391 Historic

§ 4. En registreret indhegning kan registreres som hjortefarm, hvis

1) hjortedyrene udelukkende holdes med henblik på erhvervsmæssig kødproduktion eller salg af avlsdyr,

2) det indhegnede areal er på mindst 1 ha,

3) alle dyrene ved ejerens foranstaltning er mærket efter kravene i bilaget,

4) indhegningens hegn opfylder kravene i bilaget eller af Veterinærdirektoratet skønnes at være mindst lige så effektivt som et sådant hegn, og

5) indhegningen er indrettet med en aflivningsfold, der opfylder bestemmelserne i bilaget.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet kan påbyde opsætning af elektrisk hegn, hvis det er påkrævet for at mindske risikoen for konfrontation mellem indhegnede dyr og vildtlevende individer af samme art.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, skal hjortedyr indsat før den 1. august 1988 være mærket senest den 31. juli 1990, og kalve født den 1. august 1988 eller senere skal være mærket senest ved fravænning.

Bekendtgørelse 1988 391 Historic

§ 5. Ejeren af en hjortefarm skal skriftligt underrette Veterinærdirektoratet om, at hjortedyr er undsluppet, straks efter at være blevet bekendt hermed.

Stk. 2. Hjortedyr, der undslipper fra en hjortefarm, betragtes efter § 5, stk. 2, i lov om hjortehold som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i mere end 2 måneder efter den dato, der angives i meddelelsen til Veterinærdirektoratet.

Bekendtgørelse 1988 391 Historic

§ 6. Registreringen af en indhegning som hjortefarm kan ophæves af Veterinærdirektoratet, hvis bestemmelserne i § 4 ikke overholdes.

Indførsel og udførsel

Bekendtgørelse 1988 391 Historic

§ 7. Indførsel af levende krondyr, samt sæd og embryoner, der genetisk afviger fra den danske stamme, er ikke tilladt.

Bekendtgørelse 1988 391 Historic

§ 8. Hjortedyr fra en hjortefarm må ikke eksporteres med henblik på jagt.

Stk. 2. Eksportøren skal afgive en skriftlig erklæring til Veterinærdirektoratet om formålet med eksporten.

Straf

Bekendtgørelse 1988 391 Historic

§ 9. Overtrædelse af § 1, § 4, stk. 1 og 3, § 5, § 7 og § 8, samt påbud meddelt efter § 4, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Ikrafttræden

Bekendtgørelse 1988 391 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1988.

Landbrugsministeriet, den 5. juli 1988

LAURITS TØRNÆS

/Henrik Wanscher

Bekendtgørelse 1988 391 Historic

Bilag

A. Mærkningskrav (til § 4, stk. 1, nr. 3)

Mærkning skal ske med et plasticøremærke, der er godkendt af Veterinærdirektoratet og opfylder følgende krav

Den udvendige del af mærket

Farve: Gul.

Form: Rund.

Mål: Diameter på mindst 25 mm.

Oplysninger: CKR-nummer og løbenummer.

Den indvendige del af mærket

Farve og størrelse efter ejerens bestemmelse.

B. Krav til indhegningens hegn (til § 4, stk. 1, nr. 4)

1. Hegnsmateriale: a) Nethegn:.......................... Mindste højde 190 cm. b) Antal vandrette tråde:............ Mindst 17. c) Afstand mellem lodrette tråde:.... Højst 30 cm. d) Kanttråd:......................... Mindste diameter 2,5 mm. Mindste brudstyrke:.................. 5.000 Newton. e) Andre vandrette tråde:............ Mindste diameter 2,0 mm. Mindste brudstyrke:.................. 3.500 Newton. f) Nethegnets overtråd skal være mindst 200 cm over jorden.

Hvis dette ikke er tilfældet, skal der 20 cm over den øverste tråd i nethegnet anbringes en glat tråd med en brudstyrke på mindst 6.200 Newton, svarende til tråd nr. 8.

2. Hegnspæle: a) Hegnspæle af træ skal opfylde følgende krav: Længde:.............................. Mindst 300 cm. Hjørnepæle diameter, top:............ Mindst 14 cm. Mellempæle diameter, top:............ Mindst 10 cm.

b) Hegnspæle af andet materiale skal være godkendt af Veterinærdirektoratet.

3. Montering

Pæleafstand fastsættes efter vejledning fra fabrikant, under hensyntagen til terræn og opretholdelse af trampolineffekten.

Hegnet skal monteres på indersiden af mellempælene og på ydersiden af hjørnepælene. Fra den nederste tråd til jorden må der maksimalt være 10 cm. Fra den øverste tråd til pæletoppen skal der være mindst 5 cm.

Der må ikke indvendig i hegnet forekomme hjørner med en vinkel på mindre end 90 grader. Udvendig må der ikke forekomme hjørner på mindre end 120 grader.

Alle indgange til farmen skal være forsynet med låger, der kun må være åbne i forbindelse med færdsel ind og ud af farmen.

4. Vedligeholdelse

Hegnet skal vedligeholdes, så det til enhver tid opfylder kravene i dette bilag.

C. Aflivningsfolde (til § 4, stk. 1, nr. 5)

1. Aflivningsfolden skal være indrettet således, at der intet sted er mere end 50 m fra nærmeste skydeplads til foldens hegn.

2. Aflivningsfolden skal være fuldt overskuelig fra skydepladsen.

3. Aflivningsfoldens hegn må ikke danne ydergrænse på farmen.

4. Fangfolde kan i almindelighed godkendes som aflivningsfold.

Bekendtgørelse 1988 391 Historic

Bekendtgørelse om hjortehold m.m.

I medfør af § 2, stk. 2, § 3, stk. 2, § 4, stk. 3, § 7 og § 9, stk. 2 og stk. 3, i lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →