Legislator Case Law & Legislation
B19880032505 DK

Bekendtgørelse om arbejdsgiveres mulighed for at blive fritaget for dagpengepligten over for løsarbejdere

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1988 325 Historic

§ 1. Arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere i kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, kan blive fritaget for at betale dagpenge til disse lønmodtagere ved at tilmelde sig forsikringsordningen for løsarbejdere og betale et særligt bidrag til staten.

Stk. 2. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren er omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (private arbejdsgivere).

Stk. 3. Arbejdsgivere, der kun beskæftiger løsarbejdere i højst 200 timer om året, er fritaget for at udbetale dagpenge uden tilmelding og bidragsbetaling til forsikringen.

Stk. 4. De lønmodtagere, fritagelsen gælder for, er

1) personer, hvis beskæftigelsesforhold hos den enkelte arbejdsgiver etableres på grundlag af daglig eller ugentlig mønstring.

2) personer, der alene er antaget enten for at udføre en nærmere bestemt kortvarig arbejdsopgave, der højst varer 3 måneder eller for et nærmere bestemt kortere tidsrum, dog ikke ud over 3 måneder.

Optagelse og udmeldelse

Bekendtgørelse 1988 325 Historic

§ 2. Anmodning om optagelse i ordningen for løsarbejderarbejdsgivere indsendes til Sikringsstyrelsen. Det skal fremgå af anmodningen, at de lønmodtagere, som anmodningen vedrører, er omfatter af § 1. Dokumentationen herfor skal vedlægges.

Stk. 2. Forsikringen træder i kraft fra den dag, Sikringsstyrelsen har modtaget anmodningen, og omfatter sygdomstilfælde, der indtræder i den periode, hvor forsikringen er i kraft.

Bekendtgørelse 1988 325 Historic

§ 3. Udmeldelse af forsikringen kan ske til et kvartals udgang, hvis anmodning indsendes til Sikringsstyrelsen inden den 5. i kvartalets tredie måned.

Stk. 2. Fornyet optagelse efter udmeldelse eller udelukkelse, jfr. § 5, forudsætter, at et eventuelt skyldigt beløb inkl. renter og omkostninger er betalt.

Bidrag

Bekendtgørelse 1988 325 Historic

§ 4. Bidraget fastsættes af chefen for Sikringsstyrelsen med virkning for et år ad gangen fra den 1. januar.

Stk. 2. Bidraget indbetales kvartalsvis bagud til Sikringsstyrelsen og skal være indbetalt den 15. i den første måned i det følgende kvartal. Ved for sen indbetaling tillægges renter a 1 procent pr. påbegyndt måned.

Stk. 3. Hvis en arbejdsgiver ikke har beskæftiget løsarbejdere i et kvartal, skal der indsendes erklæring herom til Sikringsstyrelsen senest den 15. i den første måned i det følgende kvartal.

Udelukkelse

Bekendtgørelse 1988 325 Historic

§ 5. Hvis der for et kvartal hverken er betalt bidrag eller indsendt erklæring efter § 4, stk. 3 senest den 5. i den sidste måned i det følgende kvartal, udelukkes arbejdsgiveren af ordningen med virkning fra begyndelsen af det foregående kvartal. Dagpenge, som er udbetalt af kommunen efter den dato, udelukkelsen har virkning fra, skal af kommunen kræves refunderet af arbejdsgiveren.

Beregning af dagpenge

Bekendtgørelse 1988 325 Historic

§ 6. Dagpenge, der udbetales til en lønmodtager, der er beskæftiget i et ansættelsesforhold som beskrevet i § 1 hos en arbejdsgiver, der er forsikret efter denne bekendtgørelse, beregnes både i arbejdsgiverperioden og i de følgende 12 uger efter reglerne i dagpengelovens § 9 og § 10.

Stk. 2. Det samme gælder dagpenge, der ved en sådan lønmodtagers sygdom udbetales til arbejdsgiveren efter dagpengelovens § 27.

Klageadgang

Bekendtgørelse 1988 325 Historic

§ 7. Klager over Sikringsstyrelsens afgørelser om løsarbejderarbejdsgiverforsikringen kan indbringes for Socialministeriet.

Stk. 2. Tvistigheder om retten til dagpenge fra en arbejdsgiver efter dagpengelovens afsnit 1 afgøres af dagpengeudvalget, uanset om arbejdsgiveren har tilmeldt sig løsarbejderarbejdsgiverforsikringen.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse 1988 325 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1988.

Stk. 2. Samtidig ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 950 af 23. december 1986.

Stk. 3. Arbejdsgivere, der er tilmeldt ordningen efter de hidtil gældende regler, men som ved denne bekendtgørelses ikrafttræden ikke opfylder betingelsen i § 1, stk. 2 om, at arbejdsgiveren skal være omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, udmeldes af ordningen pr. 1. oktober 1988.

Sikringsstyrelsen, den 20. juni 1988

F. B. Svarrer

/ Marie-Louise Sprogøe

Bekendtgørelse 1988 325 Historic

Bekendtgørelse om arbejdsgiveres mulighed for at blive fritaget for dagpengepligten over for løsarbejdere

I medfør af § 13, § 41, stk. 2 og § 53, stk. 1 i lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 23. december

1986 som ændret ved lov nr. 872 af 23. december 1987 og lov nr. 165

af 23. marts 1988 fastsættes

Personkreds

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →