Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om røntgendiagnostikanlæg til medicinsk brug

§ 1

I Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 217 af 29. april 1977 om røntgendiagnostikanlæg til medicinsk brug foretages følgende ændringer

1. I afsnit 4. Strålebeskyttelse under arbejdet, affattes pkt. 4.1.2. således

»4.1.2. Ved røntgenundersøgelser af kvinder i den forplantningsdygtige alder, hvor et eventuelt foster vil kunne komme i den direkte stråling, bør følgende retningslinier følges

1) Kvinden udspørges, om hun er gravid, med mindre der allerede foreligger fyldestgørende information om graviditetsforholdene.

2) Hvis kvinden er usikker på, om hun er gravid, og dette ikke umiddelbart kan fastslås, f.eks. ved oplysning om menstruationsforhold eller eventuelt ved hjælp af graviditetstest, bør hun betragtes som gravid.

3) Hvis kvinden i henhold til pkt. 1) eller pkt. 2) må betragtes som gravid, og undersøgelsen ikke kan opsættes, skal undersøgelsen udføres under særlig hensyntagen til forholdene. Undersøgelsesmetoder, der ikke omfatter røntgenstråling, bør eventuelt overvejes.«

2. I bekendtgørelsens bilag, pkt. 10. Vejledninger, indsættes efter pkt. 10.1. Vejledning vedrørende strålebeskyttelse af patienter og personale, følgende afsnit

»Røntgenundersøgelser af kvinder i den forplantningsdygtige alder (ad pkt. 4.1.2.).

Detaljerede analyser af de overlevende fra atombombesprængningerne i Japan har vist, at svære skader som intelligensdefekter hos et barn, bestrålet i svangerskabet, ikke opstår i den allertidligste del af svangerskabet, men først i en senere periode i dette. I det efterfølgende gives en oversigt over risikoen i de forskellige perioder.

Risikoen i de første 4 uger efter påbegyndt menstruation.

I de første ca. 2 uger af menstruationscyklus anses en graviditet for udelukket. Risikoen for medfødte misdannelser eller cancer hos et barn, som er blevet bestrålet i uterus, vil i den resterende del af denne 4 ugers periode være yderst ringe.

Risikoen i den øvrige del af graviditeten.

Risikoen i denne periode består hovedsagelig i stråleinducerede medfødte misdannelser og stråleinduceret cancer hos barnet.

Perioden med den største risiko ligger fra den 8. uge i graviditeten til 15. uge, hvor risikoen kan være op til 10 gange så stor som iøvrigt i graviditetsperioden. Risikoen i denne kritiske del består væsentligst i alvorlige stråleinducerede intelligensdefekter hos barnet.

Konklusion.

Som det fremgår, er der ikke behov for særlige beskyttelsesforanstaltninger i de første 4 uger efter menstruationens begyndelse, og da yderligere den mest kritiske periode falder væsentligt senere, kan 10-dages reglen erstattes af en regel, der sigter mod at beskytte fosteret hos erkendt gravide.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1988.

Sundhedsstyrelsen, den 20. maj 1988

Palle Juul-Jensen

/ Søren Thorning

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om røntgendiagnostikanlæg til medicinsk brug

Ingen