Bekendtgørelse om vederlag og rejsegodtgørelse til voldgiftsmænd og sagkyndige medlemmer af husdyrvoldgiftsretterne
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. For udførelsen af det skriftlige arbejde og den indledende forligsprøve tilkommer der voldgiftsformanden 600 kr. for hver sag.
Stk. 2. For hvert af de følgende møder i sagen tilkommer der hver af voldgiftsmændene 600 kr.
§ 2. Voldgiftsmænd har endvidere krav på godtgørelse for udgifter til befordring til og fra det sted, hvor forligsprøve eller møder i voldgiftsretten holdes. Ved befordring med jernbane og skib godtgøres udgifter til 2. klasse.
Stk. 2. Benytter de pågældende eget befordringsmiddel, ydes godtgørelse i overensstemmelse med reglerne om godtgørelse til tjenestemænd for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser.
Stk. 3. Der ydes normalt kun befordringsgodtgørelse, hvis den pågældende må rejse mere end 3 km for at nå til retten.
§ 3. Bestemmelserne i §§ 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på de sagkyndige medlemmer af overvoldgiftsretten.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 1988.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 346 af 24. juni 1976 om vederlag og rejsegodtgørelse til voldgiftsmænd og sagkyndige medlemmer af husdyrvoldgiftsretterne ophæves.
Justitsministeriet, den 14. april 1988
ERIK NINN-HANSEN
/C. Rosholm
Bekendtgørelse om vederlag og rejsegodtgørelse til voldgiftsmænd og sagkyndige medlemmer af husdyrvoldgiftsretterne
I henhold til § 5, stk. 8, og § 8, stk. 3, i lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 15. september 1986 fastsættes
Ingen