Legislator Case Law & Legislation
B19880019905 DK

Bekendtgørelse om forebyggelse af lægemiddelrester i fisk til menneskeføde

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1988 199 Historic

§ 1. Fisk, der indeholder lægemidler eller andre tilførte biologisk virksomme stoffer, må ikke aflives med henblik på anvendelse til menneskeføde.

Bekendtgørelse 1988 199 Historic

§ 2. En dyrlæge, der har ordineret behandling af fisk med et af de i § 1 nævnte stoffer, skal, såfremt Veterinærdirektoratet har fastsat en tilbageholdelsestid for det pågældende stof, jf. § 4, skriftligt give ejeren meddelelse om den af Veterinærdirektoratet fastsatte tilbageholdelsestid mellem tilførslen af stoffet og aflivningen. Kopi af den udleverede meddelelse skal opbevares af dyrlægen i mindst 1 år.

Bekendtgørelse 1988 199 Historic

§ 3. Fisk aflivet inden udløbet af den i § 2 nævnte tilbageholdelsestid må ikke overdrages med henblik på anvendelse til menneskeføde.

Stk. 2. Ved overdragelse af levende fisk, der er omfattet af en tilbageholdelsesfrist, jf. § 2, skal overdrageren give en skriftlig meddelelse til erhververen om den fastsatte tilbageholdelsestid.

Bekendtgørelse 1988 199 Historic

§ 4. Veterinærdirektoratet kan fastsætte tilbageholdelsestider vedrørende de i § 1 nævnte stoffer.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet fastsætter efter forhandling med Fiskeriministeriets Industritilsyn regler om udtagelse af stikprøver til kontrol med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse og om betaling for denne kontrol.

Bekendtgørelse 1988 199 Historic

§ 5. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 1-3 straffes med bøde.

Stk. 2. Bødeansvar for overtrædelse af §§ 1 og 3 kan pålæggges, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Bekendtgørelse 1988 199 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1988.

Landbrugsministeriet, den 21. marts 1988

LAURITS TØRNÆS

/M. Ginnerup-Nielsen

Bekendtgørelse 1988 199 Historic

Bekendtgørelse om forebyggelse af lægemiddelrester i fisk til menneskeføde

I medfør af § 7 b og § 19, stk. 3, 4 og 5, i lov om veterinærvæsenet

samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af

25. juni 1980, og efter forhandling med miljøministeren fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →