Legislator Case Law & Legislation
B19880012205 DK

Bekendtgørelse om pengeinstitutters videregivelse af kreditoplysninger

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1988 122 Historic

§ 1. Banker og sparekasser (pengeinstitutter), der første gang videregiver registrerede oplysninger eller bedømmelser om en kunde i pengeinstituttet, som alene tjener til bedømmelse af kundens økonomiske soliditet og kreditværdighed (kreditoplysninger), skal inden 4 uger efter videregivelsen give kunden meddelelse om, at der er videregivet sådanne oplysninger og bedømmelser.

Bekendtgørelse 1988 122 Historic

§ 2. Videregivelse af kreditoplysninger som nævnt i § 1 må ikke ske, hvis kunden har givet pengeinstituttet skriftlig meddelelse om, at den pågældende ikke ønsker sådanne oplysninger videregivet.

Bekendtgørelse 1988 122 Historic

§ 3. Pengeinstituttet skal til enhver tid på begæring af en kunde inden 4 uger meddele denne indholdet af de kreditoplysninger, som pengeinstituttet har videregivet om den pågældende inden for de sidste 6 måneder.

Stk. 2. Kunden kan forlange, at pengeinstituttet giver meddelelse som nævnt i stk. 1 skriftligt.

Stk. 3. Har kunden forlangt, at meddelelse som nævnt i stk. 1 gives skriftligt, kan pengeinstituttet som betaling herfor kræve 10 kr. pr. påbegyndt side. Betalingen kan dog ikke overstige 200 kr. Har kunden forlangt skriftlig meddelelse om, at der ikke er videregivet oplysninger som nævnt i stk. 1 om vedkommende, kan pengeinstituttet som betaling herfor kræve 10 kr. De nævnte beløb omfatter samtlige omkostninger, herunder forsendelsesomkostninger m.v.

Stk. 4. Har kunden ikke forlangt, at meddelelsen skal være skriftlig, kan betaling ikke kræves.

Bekendtgørelse 1988 122 Historic

§ 4. Har et pengeinstitut videregivet en kreditoplysning, der viser sig urigtig eller vildledende, skal pengeinstituttet straks berigtige oplysningen samt give skriftlig underretning om berigtigelsen til kunden og til alle, der har modtaget kreditoplysningen inden for de sidste 6 måneder, før pengeinstituttet blev bekendt med forholdet.

Bekendtgørelse 1988 122 Historic

§ 5. Henvendelser fra en kunde om berigtigelse af videregivne kreditoplysninger, der angives at være urigtige eller vildledende, skal snarest og inden 4 uger efter modtagelsen besvares skriftligt af pengeinstituttet.

Stk. 2. Nægter pengeinstituttet at foretage den begærede berigtigelse, kan kunden inden 4 uger efter modtagelsen af pengeinstituttets svar eller efter udløbet af den i stk. 1 nævnte svarfrist indbringe spørgsmålet for Registertilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal foretages berigtigelse. Bestemmelsen i § 4 gælder tilsvarende.

Stk. 3. Pengeinstituttets svar skal i det i stk. 2 nævnte tilfælde indeholde oplysning om adgangen til at indbringe spørgsmålet for Registertilsynet og om fristen herfor.

Bekendtgørelse 1988 122 Historic

§ 6. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 1-4, § 5, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 27, stk. 3, i lov om private registre m.v. pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelse 1988 122 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1988.

Justitsministeriet, den 11. marts 1988

ERIK NINN-HANSEN

/Asbjørn Jensen

Bekendtgørelse 1988 122 Historic

Bekendtgørelse om pengeinstitutters videregivelse af kreditoplysninger

I medfør af § 3, stk. 8, § 11, stk. 4, og § 27, stk. 2, i lov om private registre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober 1987, og efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →