Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om våben
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 530 af 11. december 1985 om våben foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
»I medfør af våbenlovens § 1, stk. 1 og 3, § 2, stk. 1 og 2, § 2 a, stk. 3 og 5, § 2 b, § 2 e, stk. 1, § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 4 a, § 6, stk. 2, § 6 a, § 6 b og § 10, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december 1985 som ændret ved lov nr. 861 af 23. december 1987 samt i henhold til § 4, stk. 2, i lov nr. 297 af 6. juni 1984 om ændring af våbenloven og om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (kontrolordning for glatløbede haglgeværer m.v.) fastsættes:»
2.§ 1 affattes således
»§ 1. Følgende våben undtages fra forbudet i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1
1) Forladevåben, der er fremstillet før 1870.
2) Bagladevåben, der er fremstillet før 1870, og som ikke kan anvende enhedspatroner.«
3. § 2. affattes således
»§ 2. Politiet meddeler tilladelser efter våbenlovens § 1 og § 2, jf. dog nedenfor stk. 2, hvis tilladelsen vedrører
1) håndskydevåben og ammunition hertil,
2) armbrøster,
3) slangebøsser,
4) erhvervelse eller anvendelse af sprængstoffer eller
5) genopladning af ammunition til privat brug og fremstilling af de nødvendige projektiler hertil.
Stk. 2. Tilladelse til fremstilling af de våben m.v., der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, meddeles af justitsministeren.
Stk. 3. Politiet meddeler tilladelse efter våbenlovens § 2 e, stk. 1.«
4. § 7, stk. 1, nr. 1, affattes således
1. Skarpe våben, hvis klinge overstiger 12 cm, springknive, springstiletter, faldknive, faldstiletter og foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af een hånd (butterflyknive), samt kårdestokke og andre tilsvarende skjulte våben.'
5. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer
3. Kastestjerner, kasteknive og lignende.'
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
6. I § 8 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. De genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 2, litra a og b, må kun overdrages eller overlades til personer, der godtgør at være fyldt 18 år ved fremvisning af legitimation med billede og fødselstidspunkt eller på anden lige så betryggende måde.«
7. § 10, stk. 2, 2. pkt., affattes således: Glatløbet haglgevær og skydevåben, der er omfattet af en tilladelse som nævnt i § 13, stk. 3, kan opbevares uden at være adskilt eller anbragt i aflåset gemme, hvis våbenet opbevares på en lokalitet, der er aflåset, når den ikke er under opsyn, således at våbenet ikke er frit tilgængeligt.'
8. Efter § 12 indsættes
» § 12 a. Der må ikke annonceres med salg af våben m.v., som er omfattet af forbudet i våbenlovens § 1, stk. 1, eller denne bekendtgørelses § 7, stk. 1.
Stk. 2. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på
1) våben m.v., som er omfattet af lovens § 2 a, stk. 1,
2) våben, som er omfattet af denne bekendtgørelses § 1, og dolke og knive, som er omfattet af denne bekendtgørelses § 7, stk. 2, 1. pkt.,
3) jagtrifler eller
4) våben, der anvendes som konkurrencevåben i skytteforeninger.«
9. I § 13, stk. 1, indsættes efter »2, stk. 1«: »og § 2 e, stk. 1,»
10. § 14, stk. 1 og 2, affattes således
»For udstedelse af tilladelser betales kontant et gebyr, der for 2-årige tilladelser udgør 160 kr. og for 5- og 10-årige tilladelser udgør 300 kr. For samlertilladelser til blankvåben betales ikke gebyr.
Stk. 2. Gebyret efter stk. 1, nedsættes til det halve, hvis ansøgeren har en våbentilladelse, der er betalt fuldt gebyr for.«
11. § 15 affattes således
» § 15. Med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder § 7, stk. 1, § 8, § 10, § 11, stk. 1, § 12, stk. 2, 3. pkt., § 12, stk. 3, jf. stk. 2, 3. pkt., og § 12 a.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der overtræder et vilkår for en tilladelse, der er udfærdiget efter bekendtgørelsen.
Stk. 3. Efter våbenlovens § 10, stk. 3, kan der for overtrædelser, der begås af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1988.
Stk. 2. Personer, der den 31. januar 1988 er i besiddelse af skydevåben som nævnt i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 530 af 11. december 1985 om våben, har ret til fortsat at besidde disse våben, hvis besiddelsen anmeldes til politimesteren eller politidirektøren senest den 31. januar 1989.
Stk. 3. Anmeldelse skal ske på en særlig blanket, der udleveres ved henvendelse til politiet.
Stk. 4. Anmelderen får af politiet udleveret en genpart af anmeldelsen, der skal opbevares sammen med våbenet og på forlangende forevises for politiet.
Stk. 5. Ved opbevaring af de anmeldte våben, der er nævnt i stk. 2, finder våbenbekendtgørelsens § 10, stk. 2, 2. pkt. tilsvarende anvendelse.
Justitsministeriet, den 13. januar 1988
Erik Ninn-Hansen
/C. Rosholm
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om våben
Ingen