Legislator Case Law & Legislation
B19871736005 DK

Bestemmelser om radiokommunikationsanlæg på jorden

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1987 17360 Historic

Bestemmelser om radiokommunikationsanlæg på jorden

I medfør af § 52 og § 149, stk. 10 og stk. 13, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, jf. bekendtgørelse nr. 170 af 28. april 1985 om specifikationer for flyvepladser, § 1, følgende

1. Referencedokumenter

1.1 International Standards and Recommended Practices and Procedures for Air Navigation Services Aeronautical Telecommunications, Annex 10 to the Convention of International Civil Aviation, Volume I, seneste udgave.

1.2 International Telecommunication Unions Radio Regulations, seneste udgave.

1.3 Ministeriet for Offentlige Arbejders bekendtgørelse nr. 606 af 23. november 1982 om landmobile radiostationer m.v.

1.4 BL 3-4, Rekordering af talekommunikation, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. september 1984.

1.5 BL 3-24, Etablering af lufttrafiktjeneste, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. marts 1987.

1.6 BL 6-60, Nationalt VHF-telefonistbevis, seneste udgave, for tiden 3. udgave af 1. maj 1985.

1.7 BL 6-61, Internationalt VHF-telefonistbevis, seneste udgave, for tiden 3. udgave af 1. maj 1985.

1.8 BL 6-62, Flyvetelefonistbevis/certifikat, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. april 1987.

1.9 BL 6-63, Nationalt VHF-telefonistcertifikat, dansk eller engelsk fraseologi, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. maj 1986.

2. Gyldighedsområde

Denne BL gælder for etablering og drift af radiokommunikationsanlæg inden for dansk område samt for områder, hvor Danmark er forpligtet til at yde lufttrafiktjeneste i henhold til internationale overenskomster.

3. Generelt

3.1 Etablering af et radiokommunikationsanlæg i luftfartsfrekvensbåndet, i det følgende benævnt COM-anlæg, kræver tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen.

3.1.1 Etablering af anlæg, der alene anvendes til Operational Control (Company-frekvenser), kræver dog kun tilladelse fra Post- og Telegrafvæsenet og er ikke omfattet af denne BL.

3.2 Den, der i henhold til BL 3-24 skal tilvejebringe en lufttrafiktjeneste, hvorfra der ydes flyvepladsflyveinformationstjeneste eller flyvekontroltjeneste, eller hvor Statens Luftfartsvæsen i øvrigt af hensyn til luftfartens sikkerhed stiller krav herom, skal etablere et COM-anlæg på jorden.

3.3 Statens Luftfartsvæsen kan herudover tillade, at der etableres et COM-anlæg, hvis det efter Statens Luftfartsvæsens opfattelse er flyvesikkerhedsmæssigt begrundet, og en frekvens kan stilles til rådighed.

3.4 Det er en forudsætning for Statens Luftfartsvæsens tilladelse, at sendetilladelse kan udstedes af Post- og Telegrafvæsenet, jf. bekendtgørelse nr. 606 af 23. november 1982 om landmobile radiostationer m.v.

Anm.: Statens Luftfartsvæsen indhenter denne tilladelse fra Post- og Telegrafvæsenet.

3.5 Et COM-anlæg, til hvis etablering Statens Luftfartsvæsens tilladelse kræves, skal etableres, drives og vedligeholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne BL.

3.6 Et transportabelt COM-anlæg må kun benyttes på det tjenestested eller af den tjeneste, hvortil anlægget er godkendt.

4. Tekniske krav

4.1 Et COM-anlæg skal opfylde følgende krav

a) Et COM-anlæg skal være i overensstemmelse med ICAO Annex 10, Volume I, International Telecommunication Unions Radio Regulations, samt bekendtgørelse nr. 606 om landmobile radiostationer m.v.

b) Den effektivt udstrålede effekt fra et COM-anlæg skal være afpasset således, at den publicerede rækkevidde overholdes.

c) Et COM-anlæg, der benyttes i frekvensbåndet 117,975 - 137,000 MHz, skal opfylde gældende krav for udstyr med 25 KHz kanalafstand, jf. ICAO Annex 10, Volume I.

d) Et COM-anlæg, der er etableret ved en lufttrafiktjenesteenhed, hvorfra der ydes flyvepladsflyveinformationstjeneste eller flyvekontroltjeneste, jf. BL 3-24, eller hvor Statens Luftfartsvæsen i øvrigt stiller krav om COM- anlæg, skal være forsynet med reserveudstyr for såvel sender som modtager.

e) Både COM-anlægget og reserveudstyret skal være tilsluttet et nødstrømsanlæg, hvis et sådant er etableret.

f) Ved et COM-anlæg skal der forefindes ajourførte tekniske tegninger og beskrivelser samt driftdata (sendeeffekt og frekvens).

4.2 Et COM-anlæg skal være etableret på en sådan måde, at det ikke umiddelbart kan betjenes eller aflyttes af uvedkommende.

5. Drift

5.1 Et COM-anlæg må ikke tages i brug, før tilladelse hertil er givet af Statens Luftfartsvæsen.

5.2 Der skal løbende føres en tjenestejournal med oplysninger om vedligeholdelsesarbejder og fejlretning på COM-anlægget.

5.3 Statens Luftfartsvæsen og Post- og Telegrafvæsenet skal have uhindret adgang til at kontrollere et COM-anlæg.

6. Personale

6.1 Et COM-anlæg skal installeres og vedligeholdes i overensstemmelse med fabrikantens forskrifter af en tekniker, der er uddannet som radio- eller elektronikmekaniker, eller som har anden tilsvarende uddannelse.

6.2 Et COM-anlæg skal betjenes af en person, som er indehaver af nationalt VHF-telefonistbevis, jf. BL 6-60, internationalt VHF-telefonistbevis, jf. BL 6-61, flyvetelefonistbevis/certifikat, jf. BL 6-62, eller nationalt VHF-telefonistcertifikat, jf. BL 6-63.

7. Rekordering

Radiokommunikation skal rekorderes i overensstemmelse med reglerne i BL 3-4.

8. Tilbagekaldelse

Hvis der under udøvelsen af den virksomhed, som er omfattet af tilladelsen, finder væsentlig tilsidesættelse sted af de forskrifter, der er fastsat i denne BL, eller af de vilkår, der er gældende for godkendelsen, kan tilladelsen tilbagekaldes af Statens Luftfartsvæsen.

9. Gebyr

9.1 Gebyr for et COM-anlæg, inklusive den internationale frekvenskoordination samt for den rutinemæssige kontrol, opkræves af Statens Luftfartsvæsen i henhold til det gebyrreglement, der er udfærdiget af Ministeriet for Offentlige Arbejder.

9.2 Gebyr for en tilladelse, der er givet efter pkt. 3.4, opkræves af Post- og Telegrafvæsenet i henhold til de bestemmelser, der er fastsat herom.

10. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.

11. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Ministeriet for Offentlige Arbejder.

12. Straf

12.1 Overtrædelse af bestemmelserne i denne BL straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 10, med bøde eller hæfte.

12.2 Overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 13, med bøde.

13. Ikrafttræden

13.1 Denne BL træder i kraft den 1. august 1987, for så vidt angår

a) pkt. 3.6, samt

b) etablering af ethvert nyt COM-anlæg.

13.2 Øvrige COM-anlæg skal senest den 1. august 1988 være bragt i overensstemmelse med kravene i denne BL.

Statens Luftfartsvæsen, den 11. juni 1987

V. K. H. Eggers

/ Chr. Mørup

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →