Bekendtgørelse om Nørskov Vig Vildtreservat
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Vildtreservatet omfatter
a. Nørskov Vig på Venø.
b. Den del af matr. nr. 3 f Venø By, Venø, der er beliggende nordøst for en ældre pumpekanal med betonfundament, der danner afløb fra Møllesøen samt den del af matr. nr. 3 g Venø By, Venø, der er beliggende 170 m. nordøst for det nordligste knækpunkt i skellet mellem matr. nr. 3 e og 3 g smst. I terrænet er reservatgrænsen beliggende umiddelbart nord for en oplagsplads for bundgarnspæle.
c. Tilvækstarealer til de under b nævnte områder.
d. Søterritoriet vest, nord og øst for de under b nævnte områder i en bredde af 50 m. regnet fra højeste, daglige vandstandslinie.
§ 2. På vildtreservatets område gælder følgende bestemmelser
a. Ophold og færdsel på landarealer er forbudt i perioden 1. april til og med 15. juli.
b. Sejlads incl. windsurfing er forbudt i perioden 1. april til og med 15. juli.
c. Indsaling og ødelæggelse af æg er forbudt.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for
a. Ejer/bruger samt dennes husstand og personales færdsel på de i § 1 litra b og c nævnte områder. Det er dog forbudt at medtage hunde.
b. Sejlads i Nørskov Vig samt gennemsejling af det i § 1 litra d nævnte område for lodsejere, hvis arealer grænser til Nørskov Vig. Sejlads med motor må dog ikke finde sted med højere hastighed end 5 knob.
c. Sejlads i forbindelse med erhvervsfiskeri på de i § 1 litra a og d nævnte områder, dog ikke med højere hastighed end 5 knob med motordrevet fartøj.
§ 3. Landbrugsministeriets Vildtforvaltning kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelser i § 2 efter nærmere af Landbrugsministeriet fastsatte retningslinier.
§ 4. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2 straffes i medfør af § 51, stk. 4 i lov om jagt og vildtforvaltning med bøde, for så vidt strengere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 5. bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1987 og gælder til og med den 31. marts 1997.
Landbrugsministeriet, den 26. marts 1987
Britta Schall Holberg
/Majken Schmidt
Bekendtgørelse om Nørskov Vig Vildtreservat
Landbrugsministeriet fastsætter i medfør af § 35 i lov nr. 221 af 3. juni 1967 om jagt og vildtforvaltning som ændret ved lov nr. 294 af 9. juni 1982 (* 1) nedennævnte bestemmelser for Nørskov Vig vildtreservat i Ringkøbing amt.
Bekendtgørelse uden nummer
(Offentliggøres i Statstidende)