Måleteknisk direktiv. Lodder af midterste toleranceklasse, EØF (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Måleteknisk direktiv. Lodder af midterste toleranceklasse, EØF (* 1)
I henhold til § 1 stk. 1 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 647 af 8. december 1982 om udstedelse og gennemførelse af måletekniske bestemmelser m.v., jvf. § 2 stk. 1 i Statens Metrologiråds bekendtgørelse nr. 619 af 1. november 1984 om EØF-typegodkendelse og -verifikation og med henvisning til rådsdirektiv 71/317/EØF af 26. juli 1971 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om bloklodder i den midterste toleranceklasse fra 5 til 50 kilogram og om cylindriske lodder i den midterste toleranceklasse fra 1 gram til 10 kilogram, fastsættes
1. Bestemmelserne i nærværende direktiv med tilhørende bilag omfatter lodder af den midterste toleranceklasse med følgende nominelle værdier
- bloklodder på 5, 10, 20 og 50 kg;
- cylindriske lodder på 1, 2, 5, 10, 20, 50, 100, 200, og 500 g samt 1, 2, 5 og 10 kg.
2.1. Lodder af midterste toleranceklasse, der ønskes EØF-førstegangsverificeret, skal opfylde de i bilaget angivne betingelser.
2.1.1 Opfyldes betingelserne, forsynes lodderne med stempel for EØF-førstegangsverifikation.
3. Nærværende direktiv træder i kraft den 1. februar 1987. Samtidig ophæves TDIR nr. 34.05.1-01, udgave 1 af 1. oktober 1976, idet de i henhold til dette direktiv udstedte godkendelser vedbliver at have gyldighed, indtil de udløber eller tilbagekaldes.
Christian Buhl
/Jørgen Kaave
BILAG I BLOKLODDER
1. FORM, MATERIALE OG UDFØRELSE
1.1. Blokform med fast håndgreb, der ikke rager frem.
1.2. Materiale
1.2.1. lodlegement: gråt støbejern.
1.2.2. type 1: håndgrebet af trukket præcisionsstålrør af standard-diameter. type 2: håndgrebet støbt i et med lodlegemet.
2. Justerhulrum
Type 1
2.1. Justerhulrummet udgøres af det indvendige af det rør, der tjener som håndgreb.
2.2. Justerhulrummet lukkes med en gevindprop af trukket messing eller med et endestykke i form af en glat messingskive. Gevindproppen er forsynet med en kærv; de glatte skive har i midten et hul til en udtrækker.
2.3. Plombering af proppen sker med en lille blyplade, der drives ind i en indre uddrejning eller i rørets gevind.
Type 2
2.4. Justerhulrummet er indstøbt i et af loddets to sidestykker og med åbning foroven på sidestykket.
2.5. Justerhulrummet lukkes med en plade af blødt stål.
2.6. Plombering af stålpladen sker med en lille blyplade, der drives ind i en pasning over stålpladen, således som vist i bilag II.
3. JUSTERING
3.1. Efter at et nyt lod er justeret med blyhagl, skal to tredjedele af justerhulrummets totalvolumen forblive tomt.
4. PLACERING AF STEMPLET FOR EØF-FØRSTEGANGSVERIFIKATION
4.1. Det endelige EØF-verifikationsstempel indstanses på den lille blyplade, der plomberer justerhulrummet.
5. ANGIVELSER OG PÅSKRIFTER
5.1. Angivelse af de nominelle værdier samt fabrikantmærke skal findes med forsænkede eller ophøjede typer foroven på den midterste del ad lodlegemet.
5.2. De nominelle værdier skal angives i følgende form: 5 kg, 10 kg, 20 kg, 50 kg.
6. DIMENSIONER OG TOLERANCER
6.1. De dimensioner, der skal overholdes for de enkelte lodder, er fastsat i bilag II (dimensioner i millimeter).
6.2. Dimensionerne er underlagt de normale fremstillingstolerancer.
7. MAKSIMALE TOLERANCER
-----------------------------------------------------------------~ Nominel værdi Maksimale tolerancer i milligram ved førstegangsverifikation -----------------------------------------------------------------~ 5 kg + 800 - 0 10 kg + 1600 - 0 20 kg + 3200 - 0 50 kg + 8000 - 0 -----------------------------------------------------------------~
8. OVERFLADEBEHANDLING
8.1. Om nødvendigt skal lodderne beskyttes mod korrosion ved et egnet slidbestandigt og slagfast overtræk.
BILAG III
CYLINDRISKE LODDER
1. FORM, MATERIALE OG UDFØRELSE
1.1. Cylinder forsynet med fladt håndtag.
1.2. Materiale: af enhver art med en massefylde på 7 til 9,5 g/cm3 og af mindst samme hårdhed som støbemessing, med en korrosions- og slidfasthed der mindst er lige så god som for gråt støbejern, og med em overfladestand, der mindst kan sammenlignes med overfladestanden af gråt støbejern, der er støbt omhyggeligt i en form af fint sand. Støbejern må ikke benyttes til lodder med en nominel værdi under 100 g.
1.3. Tilladt er enhver udførelse, hvortil materialet egner sig.
2. JUSTERHULRUM
2.1. Cylindrisk udboring med øget diameter i den øverste del
2.2. Hulrummet lukkes med en gevindprop af trukket messing eller med et endestykke i form af en glat messingskive. Gevindproppen er forsynet med en kærv; den glatte skive har i midten et hul til en udtrækker.
2.3. Proppens plombering sker med en lille blyplade, der drives ind i en uddrejning i den udvidede del af udboringen.
2.4. Lodder på 1, 2, 5 og 10 g har ikke noget justerhulrum.
2.5. For lodder på 20 og 50 g er et justerhulrum valgfrit.
3. JUSTERING
3.1. Efter at et nyt lod er justeret med blyhagl, skal to tredjedele af justerhulrummets totalvolumen foreblive tomt.
4. PLACERING AF STEMPLET FOR EØF-FØRSTEVERIFIKATION
4.1. Det endelige EØF-verifikationsstempel indstanses på den lille blyplade, der plomberer justerhulrummets lukkeprop.
4.2. Lodder uden justerhulrum stemples på standfladen.
5. ANGIVELSER OG PÅSKRIFTER
5.1. Angivelse af loddernes nominelle værdi samt fabrikantmærke skal findes med forsænkede eller ophøjede typer på håndtagets overside.
5.2. Angivelse af den nominelle værdi kan gentages på selve loddet, når dettes værdi er fra 500 g til 10 kg.
6. DIMENSIONER OG TOLERANCER
6.1. De dimensioner, der skal overholdes for de enkelte lodder, er fastsat i bilag IV (dimensioner i millimeter).
6.2. Dimensionerne er underlagt de normale fremstillingstolerancer.
7. TOLERANCER
---------------------------------------------------------------~ Nominel værdi Tolerancer i milligram ved førstegangsverifikation. ----------------------------------------------------------~ 1 g + 5 - 0 2 g + 5 - 0 5 g + 10 - 0 10 g + 20 - 0 20 g + 20 - 0 50 g + 30 - 0 100 g + 30 - 0 200 g + 50 - 0 500 g + 100 - 0 1 kg + 200 - 0 2 kg + 400 - 0 5 kg + 800 - 0 10 kg + 1600 - 0 ----------------------------------------------------------~
8. OVERFLADEBEHANDLING
8.1. Om nødvendigt skal lodderne beskyttes mod korrosion ved et egnet slidbestandigt og slagfast overtræk; de kan poleres.