Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner 3 KONTERINGSREGLER

Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner 3 KONTERINGSREGLER

3.0 HOVEDKONTO 0

0 BYUDVIKLING, BOLIG- OG MILJØFORANSTALTNINGER

JORDFORSYNING

Denne hovedfunktion omfatter bl.a. udgifter og indtægter i forbindelse med tilvejebringelse og salg af byggegrunde. Udgifter og indtægter vedrørende jordforsyningen specificeres på funktioner (2. og 3. ciffer) efter formål, og på de enkelte funktioner specificeres udgifter og indtægter videre på udstykningsområder (5. og 6. ciffer). På 7. og 8. ciffer grupperes anlægsudgifter og indtægter efter behov i henhold til den autoriserede gruppering, jfr. afsnit 1.4.

0.01 FÆLLES FORMÅL

På denne funktion føres sådanne udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.02-0.05. På 7. og 8. ciffer kan udgifter og indtægter til fælles formål grupperes efter behov. Udgifter vedrørende lokalplanlægning (i henhold til lov om kommuneplanlægning) og regionplanlægning føres ikke på konto 0.01, men under hovedkonto 6.

0.02, 0.03

De enkelte udstykningsforetagender specificeres på kontonummerets 5. og 6. ciffer.

Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen registreres forskellen mellem regnskabsårets udgifter og indtægter for hvert udstykningsområde på den finansielle status. Det er frivilligt, om kommunen vil beregne forrentning af sit udlæg til udstykning.

Er jord, som inddrages i udstykningen, ikke opført i kommunens kontoplan og kun opført i ejendomsfortegnelsen, sker der kun en opskrivning på funktion 9.28 og 9.29 med modpost på balancekontoen.

Jorder, der er erhvervet af kommunen, men reserveret til andre offentlige myndigheders brug, registreres på funktion 0.03.

0.04 OFFENTLIGE FORMÅL

Under denne funktion føres udgifter i forbindelse med udstykninger med offentlige formål for øje.

0.05 UBESTEMTE FORMÅL

Driftskontierne vedrørende jorder til ubestemte formål anvendes ved jorder, hvis anvendelse endnu er ubestemt, og jorder, der endnu ikke er anvendt i overensstemmelse med deres formål.

Anlægskontiene belastes med de i regnskabsåret indkøbte jorder til ubestemte formål og krediteres indtægter i forbindelse med salg af sådanne jorder.

Såfremt jorder til ubestemte formål inddrages under et udstykningsforetagende under funktion 0.02 eller 0.03 eller overtages af en forsyningsvirksomhed, debiteres værdien af de overførte arealer senest i forbindelse med regnskabsafslutningen statuskontiene 9.29-9.35, og samtlige krediteres beløbet balancekonto 9.99.

Såfremt jorder til ubestemte formål tages i anvendelse til andre formål end jordforsyning (under 0.02 eller 0.03) eller forsyningsvirksomhed, registreres dette hverken på status eller på funktionen for det pågældende formål, men registreres kun på ejendomsfortegnelsen.

FASTE EJENDOMME

Udgifter og indtægter vedrørende drift af ejendomme erhvervet til senere vejformål registreres på funktionen for den kategori af faste ejendomme, under hvilken de pågældende ejendomme midlertidigt henhører. Såfremt ejendommen er erhvervet til hovedlandevejs- eller motorvejsformål, overføres nettodriftsudgiften eller -indtægten i forbindelse med regnskabsafslutningen til funktion 2.54 eller 2.84 som en intern indtægt eller udgift.

0.10 FÆLLES FORMÅL

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende faste ejendomme, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.11-0.14, eller som ikke ønskes fordelt.

0.11 BEBOELSE

Driftudgifter og -indtægter vedrørende ejendomme, der anvendes i forbindelse med varetagelse af sådanne kommunale og amtskommunale opgaver, som f.eks. undervisning, sygehusvæsen, socialvæsen, administration m.v., registreres på de funktioner eller omkostningssteder, på hvilke udgifter og indtægter i forbindelse med løsningen af disse opgaver i øøvrigt konteres. Dette gælder dog kun læreboliger, lægeboliger, sygeplejerskeboliger m.v., for så vidt disse er at betragte som tjenesteboliger, som en del af et samlet kompleks.

Anlægskontoen for beboelsesejendomme belastes med udgifter i forbindelse med ombygning, etablering eller køb af ejendomme. Anlægsudgifter vedrørende ejendommene skal, såfremt der specificeres på omkostningssteder, i 5. og 6. position registreres på samme omkostningssted som driftsudgifter og -indtægter vedrørende de pågældende ejendomme.

0.12 ERHVERVSEJENDOMME

Se beskrivelse til funktion 0.11. Under funktionen føres bl.a. industrihuse.

0.13 ANDRE FASTE EJENDOMME

På anlægskontoen for andre faste ejendomme registreres udgifter og indtægter i forbindelse med køb og salg af landejendomme m.v. samt anlægsudgifter vedrørende sådanne ejendomme.

Udgifter i forbindelse med erhvervelse af ejendomme til brug for administration, skolevæsenet, sygehusvæsenet osv. registreres på anlægskontiene vedrørende disse udgiftsområder.

0.14 SANERING

På denne funktion registreres såkaldte traditionelle saneringsudgifter og -indtægter samt for selskabssaneringer, udbetalinger til selskabet. Kommunenes andel af afdragsbidrag optages ligeledes på 0.14.

I det omfang en plan gennemføres som en selskabssanering registreres lån, udbetalt af kommunen til selskabet efter lovens § 49, som anlægstilskud, altså med art 5.9. Tilsvarende opskrives finansiel status - konto 9.25 - for udlånet, med modpost på konto 9.99.

Statens andel af saneringstabet registreres med art 7.6 - betaling fra staten - med modpost på konto 8.64, da betalingen fra staten i praksis sker ved, at det af kommunen optagne midlertidige statslån til refinansiering af saneringsudgifterne nedskrives med statens andel af saneringstabet.

Når statens andel af saneringstabet er registreret nedskrives finansiel status - konto 9.25 - for kommunens udlån til saneringsselskabet med modpost på konto 9.99

Når planen er tilendebragt og regnskab skal aflægges, skal saldo vedrørende udbetalinger til selskab svare til nettoplanudgifterne (bruttoudgifter minus indtægter).

Kommunens andel i udgifterne til afdragsbidrag budgetteres på konto 0.14.

Samtlige udgifter og indtægter registreres som anlæg DRANST 3, indtil endeligt regnskab for den enkelte plan aflægges. Herefter registreres fortsatte afdragsbidrag som driftsudgifter, og renteudgifter registreres under den relevante rentekonto under hovedkonto 7.

0.15 BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING

Vedrørende de anlægsgrupperinger, der skal anvendes i såvel budgettet som regnskabet, henvises til afsnit 1.4., s. 3 ff.

For at opnå den optimale udnyttelse af konteringsreglerne i relation til dels styring af de enkelte byfornyelses- og boligforbedringsplaner/beslutninger, dels indberetningerne til boligministeriet, bør man anvende omkostningssted til identificering af de enkelte planer/beslutninger.

Når der i byfornyelsesloven er brugt udtrykket statsrefusion anvendes i det følgende, betalinger fra staten.

På denne funktion registreres udgifter og indtægter ved gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring.

På kontoen registreres de udgifter, kommunen afholder til byfornyelse efter lovens § 57, bistand til beboermedvirken samt tab på garantier.

Endvidere registreres på kontoen indtægter, herunder indtægter ved salg af ejendomme, samt eventuelle forudbetalinger fra staten i medfør af lovens § 67 af de på denne konto afholdte udgifter.

Kommunens andel i udgifterne til afdragsbidrag budgetteres på konto 0.15.

Bortset fra tilskud til personer i medfør af byfornyelseslovgivningen, der registreres på funktion 5.91, registreres samtlige udgifter og indtægter som anlæg - DRANST 3 - indtil endeligt regnskab for den enkelte plan/beslutning aflægges. Herefter registreres fortsatte afdragsbidrag som driftsudgifter, og renteudgifter registreres under den relevante rentekonto under hovedkonto 7.

Offentlig støtte i medfør af byfornyelseslovens kap. 8 vedrørende påbud om udbedring af brand- og sundhedsfarlige ejendomme registreres på samme måde.

Vedrørende tilskud til personer i medfør af byfornyelseslovgivningen henvises til funktion 5.91 Boligsikring.

FRITIDSOMRÅDER

På anlægskontiene registreres udgifter i forbindelse med anlæg af parker og legepladser, skove og naturområder. Endvidere debiteres de respektive anlægskonti for udgifter i forbindelse med køb af arealer, der erhverves til brug for de her omhandlede formål.

0.20 FÆLLES FORMÅL

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende fritidsområder, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.21-0.24. Udgifterne til det administrative personale under stadsgartnerens afdeling føres på funktion 6.07 Teknisk forvaltning.

FRITIDSFACILITETER

0.30 FÆLLES FORMÅL

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende fritidsfaciliteter, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.31-0.35.

KIRKEGÅRDE

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende kommunens kirkegårde, krematorier o.lign. Udgifter og indtægter vedrørende de enkelte kirkegårde, krematorier m.v. kan specificeres på 5. og 6. ciffer.

Anlæg og tilplantning af de enkelte gravsteder føres på driftskontoen 0.40.1, hvorimod udgifter i forbindelse med anlæg af kirkegårde føres på anlægskonto 0.40.3.

NATURFREDNING

0.41 NATURFREDNING

På denne funktion føres den ifølge lov om naturfredning fastsatte amtskommunale andel på normalt 1/4 af den samlede erstatning, der af amtskommunen indbetales til miljøministeriet. Eventuelle kommunale andele af fredningserstatninger registreres ligeledes på denne funktion.

Udgifter og indtægter vedrørende naturfredningsnævn registreres under hovedkonto 6 Administration og planlægning.

SPILDEVANDSANLÆG

Tilslutningsbidrag vedrørende spildevandsanlæg skal fra og med budgettet for 1988 altid registreres som en anlægsindtægt. Alle øvrige brugerbetalinger skal registreres som driftsindtægter.

I regnskabsårene 1987 og 1988 skal det af hensyn til de aftalte rammer for anlægsudgifter af regnskabsbemærkninger til hovedfunktionen Spildevandsanlæg fremgå, hvorledes anlægsudgifterne fordeler sig på henholdsvis kloakker og rensningsanlæg (rensningsanlæg er ikke omfattet af rammerne).

0.50 FÆLLES FORMÅL

PÅ denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende spildevandsanlæg, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.51-0.56.

0.51-0.53

Kommunerne har visse valgmuligheder med hensyn til, om tilslutningsbidrag vedrørende spildevandsanlæg med betalingsvedtægt skal opføres som driftsindtægt eller anlægsindtægt. For at sikre en ensartet opgørelse af nettodriftsudgifterne skal der ved regnskabsaflæggelsen for 1986 benyttes samme kontering af tilslutningsbidrag vedrørende spildevandsanlæg som blev anvendt ved budgetlægningen for 1986.

På funktionerne føres samtlige udgifter og indtægter vedrørende sådanne spildevandsanlæg, for hvilke kommunen har oprettet betalingsvedtægt. Under funktionerne 0.51-0.53 kan udgifterne vedrørende de enkelte kloakoplande specificeres på 5. og 6. ciffer.

Tilslutningsafgifter, som belastes jordforsyningen, registreres som eksterne udgifter og indtægter (art 4.0/4.9 og 7.9). Dette gælder, uanset om tilslutningsafgiften er en fast afgift.

I regnskabsteknisk henseende behandles spildevandsanlæg med betalingsvedtægt stort set på samme måde som forsyningsvirksomhederne, jfr. bemærkningerne til funktion 1.01 og til statuskontiene 9.30-9.35 samt afsnit 3.10, side 11, hvor der nærmere redegøres for de specielle konteringer, der i forbindelse med regnskabsafslutningen foretages i relation til forsyningsvirksomhederne. Den rentesats, der skal anvendes ved den beregnede forrentning, skal svare til rentesatsen i betalingsvedtægten. Er rentesatsen i betalingsvedtægten fastsat til nul, eller er der ikke i betalingsvedtægten bestemmelser om forrentning af kommunale udlæg, skal der heller ikke beregnes forrentning i budget- og regnskabssystemet.

Konteringsreglerne for forsyningsvirksomhederne anvendes, uanset at der i betalingsvedtægten kan være indeholdt bestemmelser om den regnskabsmæssige behandling af anlægsudgifterne vedrørende spildevandsanlæg og om henlæggelser til kloakfonds over spildevandsanlæggets driftsregnskab til dækning af fremtidige anlægsudgifter. Sådanne fiktive posteringer må ikke forekomme, men kan i fornødent omfang føres uden for regnskabssystemet.

Den andel af drifts- og anlægsudgifterne, som kommunen betaler for almen interesse i et spildevandsanlæg, registreres som en (ekstern) indtægt (art 7.9 Andre indtægter) på funktionerne 0.51-0.53, og debiteres som (ekstern) udgift (art 5.9 Andre tilskud og overførsler) på funktionerne 0.54-0.56 for spildevandsanlæg uden betalingsvedtægt. På samme måde konteres bidrag pålignet kommunale ejendomme m.v., idet sådanne bidrag registreres som (eksterne) indtægter på funktionerne 0.51-0.53 til debat for de funktioner, på hvilke udgifter og indtægter vedrørende de pågældende ejendomme i øvrigt konteres.

Såfremt driftsudgifter til henholdsvis hovedkloakker, detailkloakker og rensningsanlæg ikke kan adskilles og betalingsvedtægten derfor ikke kan opdeles på de nævnte funktioner, føres udgifter og indtægter på 0.51 Hovedkloakker og pumpestationer med betalingsvedtægt.

Det bemærkes, at overskud, der følger af, at købsmoms udlignes, opføres på udlægskontoen, funktion 9.30 (debet) med modpost på balancekontoen 9.99. Overskuddet opgøres som summen af den momsrefusion, der er udbetalt vedrørende udgifterne på funktionerne 0.51-0.53.

0.54-0.56

På funktionerne 0.54-0.56 registreres udgifter vedr. spildevandsanlæg uden betalingsvedtægt. Hvis drifts- og anlægsudgifter vedrørende henholdsvis hovedkloakker, detailkloakker og rensningsanlæg ikke kan adskilles, registreres udgifter og indtægter på 0.54 Hovedkloakker og pumpestationer uden betalingsvedtægt.

Såfremt der oprettes betalingsvedtægt for et eksisterende spildevandsanlæg, der hidtil har belastet funktionerne 0.54-0.56, må der foretages en opgørelse af den andel af anlægsudgifterne, der ikke er finansieret ved påligning af lodsejerbidrag. Andelen krediteres ikke funktionerne 0.54-0.56, men aktiveres senest i forbindelse med regnskabsafslutningen under statuskonto 9.30, hvor der kan oprettes en ny mellemregningskonto på 5. og 6. ciffer (omkostningssted) for det pågældende spildevandsanlæg. Samtidig hermed opskrives balancekonto 9.99 tilsvarende.

0.57 TØMNINGSORDNINGER

På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med tømingsordninger, herunder andel af administrationsudgifter, og beregnede renter af kommunens udlæg. I denne forbindelse bemærkes, at tømningsordninger skal hvile i sig selv, hvorfor kommunen også må udskille dem på finansiel status (funktion 9.30).

RENOVATION M.V.

For hele hovedfunktion renovation er der mulighed for frivillig mellemregning mellem kommunen og de pågældende funktioner. Dette indebærer, at funktionerne regnskabsteknisk kan behandles på samme måde som forsyningsvirksomhederne, dvs. 1) med overførsel af andel af administrationsudgifter, 2) med beregnede renter af kommunens udlæg og 3) optagelse på status af kommunens udlæg, hvilket i givet fald skal ske på funktion 9.35 Andre forsyningsvirksomheder.

Af miljømæssige årsager er der iværksat en række initiativer med henblik på genanvendelse af affald. Der er i tilknytning hertil oprettet en særlig funktion 0.65 med henblik på registrering af udgifter og indtægter i forbindelse med sådanne ordninger. Genanvendelsesordninger og i forbindelse hermed forsortering af affald vil imidlertid kunne optræde integreret med øvrige foranstaltninger under hovedfunktion Renovation m.v. Der er derfor under alle funktioner oprettet grupperinger til registrering af gebyr fra genanvendelsesordninger og indtægter fra afsætning af genanvendelige materialer. Disse indtægter skal således altid udskilles i budget- og regnskabssystemet og skal registreres på de funktioner, hvor udgifter er afholdt.

0.60 FÆLLES FORMÅL

På denne funktion føres sådanne udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.61-0.65.

0.61 RENOVATION

På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med renovation, herunder indsamlingsordninger med tilhørende containerplads og omlastestationer.

0.62 KONVERTERINGSANLÆG

På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med forbrændingsanlæg, komposteringsanlæg samt biogasanlæg baseret på affald.

0.63 LOSSEPLADSER

På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med lossepladser, fyldpladser samt specialdepoter.

0.62-0.64

0.65 GENANVENDELSESANLÆG OG FORSORTERING

På denne funktion skal ske registring vedrørende genanvendelsesanlæg og forsortering i de tilfælde, hvor såvel udgifter som indtægter kan udskilles fra de øvrige aktiveter på renovationsområdet. Funktionen må ikke anvendes til registrering af indtægter alene, da indtægterne altid skal registreres på de funktioner, hvor udgifterne til genanvendelsesordninger og forsortering er registreret.

VANDLØBSVÆSEN

Bidrag pålignet private i henhold til vandløbsloven skal registreres under art 7.2 Salg af produkter og ydelser.

0.70 FÆLLES FORMÅL

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.71-0.84

0.71 VEDLIGEHOLDELSE OG REGULERING AF VANDLØB

På denne funktion føres udgifter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb. Udgifterne vedrørende de enkelte vandløb kan specificeres på 5. og 6. ciffer.

0.72 BIDRAG TIL ANDRE KOMMUNER M.V. FOR VEDLIGEHOLDELSESARBEJDE M.V.

På denne funktion føres bidrag til kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder. På 5. og 6. ciffer kan bidragene fordeles på bidragsmodtagere eller grupper af bidragsmodtagere.

0.73 ARBEJDER OG TEKNISK BISTAND M.V. FOR FREMMEDE REGNING

PÅ denne funktion føres dels udgifter og indtægter vedrørende arbejder og bistand for andre kommuner, pumpelag, digelag, landvindingslag, kystsikringslag m.fl., dels udgifter i forbindelse med opkrævning og afregning af sådanne bidrag, som er pålignet lodsejere til de forskellige lag.

Udbetaling af de af primærkommunerne opkrævede bidrag til digelag skal af amtskommunerne registrees på en mellemregningskonto (dvs. på hovedkonto 8). Kun egentlige amtskommunale tilskud til digelag føres på funktion 0.73 under anvendelse af art 5.9.

Udgifterne og indtægterne kan på 5. og 6. ciffer specificeres på kommuner, lag eller grupper af lag.

ØVRIGE MILJØFORANSTALTNINGER

Denne hovedfunktion omfatter sådanne funktioner, inden for hvilke det i henhold til miljølovgivningen er pålagt kommunerne og amtskommunerne at løse en række opgaver.

0.80 FÆLLES FORMÅL

PÅ denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende sådanne miljøforanstaltninger, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.87 og 0.89.

0.81, 0.85-0.86 og 0.89

De udgifter, der registeres på funktionerne, omfatter ekstern konsulentbistand, aflønning af personale, der er fuldt beskæftiget med driftsopgaver, samt varekøb, anskaffelserm.v. i forbindelse med rene driftsopgaver. De nævnte udgifter til ekstern konsulentbistand må ikke registreres på andre funktioner. Udgifter i forbindelse, med planlægning, undersøgelser og tilsyn, der udføres af kommunens eller amtskommunens eget personale, men hvor personalet ikke er fuldt beskæftiget med driftsopgaver, registreres på funktion 6.07.

0.81 KEMIKALIEAFFALDSDEPOTER

På denne funktion registreres udgifter og indtægter (statstilskud) fra afværgeforanstaltninger i forbindelse, med oprydning på kemikalieaffaldsdepoter samt til planlægning, undersøgelser og tilsyn i tilknytning hertil.

Med hensyn til en eventuel underopdeling af funktion 0.81 henvises til omtalen nedenfor vedrørende funktion 0.89.

0.85 RECIPIENTKVALITETER OG SPILDEVAND

På denne funktion registreres udgifter til (og eventuelle indtægter fra) planlægning af, tilsyn med og overvågning af søer, vandløb og havområder samt spildevand fra rensningsanlæg og forurenende virksomheder.

Med hensyn til en eventuel underopdeling af funktion 0.85 henvises til omtalen nedenfor vedrørende funktion 0.89.

0.86 VANDINDVINDING

På denne funktion registreres udgifter til (og eventuelle indtægter fra) planlægning af, tilsyn med overvågning af grund- og overfladevand til indvindingsformål (drikkevand, markvanding).

Med hensyn til en eventuel underopdeling af funktion 0.86 henvises til omtalen nedenfor vedrørende funktion 0.89.

s

0.89 ØVRIG PLANLÆGNING, UNDERSØGELSER, TILSYN M.V.

På denne funktion registreres udgifter til (og eventuelle indtægter fra) planlægning, undersøgelser og tilsyn vedrørende renovation, luft- og støjforureningsbekæmpelse, og råstoffer m.v.

På 5. og 6. ciffer kan udgifterne specificeres på de enkelte områder ( renovation osv.), mens der på grupperingscifrene (7. og 8. ciffer) eksempelvis kan foretages en fordeling på planlægning, undersøgelser, tilsyn og andet.

DIVERSE UDGIFTER OG INDTÆGTER

0.92 FORANSTALTNINGER I ØVRIGT

PÅ denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende offentlige toiletter, politistationer, ting- og arresthuse o.lign.

Endvidere registrerer Hovedstadsrådet på funktionen tilskud i henhold til hovedstadsrådslovens § 15. Der sondres mellem, om der er tale om drifts- eller anlægstilskud. De modtagende kommuner registrerer tilskuddene på de respektive funktioner, hvor udgifterne, der ydes tilskud til, afholdes.

3.1 HOVEDKONTO 1

1 FORSYNINGSVIRKSOMHEDER, KOLLEKTIV TRAFIK, HAVNE M.M.

På denne hovedkonto registreres udgifter og indtægter vedrørende forsyningsvirksomheder, brandvæsen og civilforsvar, kollektiv trafik samt havne, excl. trafikhavne. Det bemærkes, at der på cifrenme 1.30 er afsat plads til trafikhavne, således at disse senere vil kunne integreres i det kommunale budget- og regnskabssystem

FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

1.01 GASFORSYNINGSVIRKSOMHED

De samlede udgifter og indtægter vedrørende gasforsyningen kan specificeres på omkostningssteder (5. og 6. ciffer) efter behov. Som tidligere anført knyttes artsinddelingen til det laveste niveau i kontoinddelingen, på hvilket kommunen registrerer. Udgifter og indtægter vedrørende 1.01 Gasforfyningsvirksomhed, skal opdeles i overensstemmelse med standardartsinddelingen, uanset at der specificeres på omkostningssteder.

I forbindelse med regnskabsafslutningen belastes konto 1.01 Gasforsyningsvirksomhed, dels med beregnede renter af den driftskapital, som kommunen i regnskabsårets løb har stillet til rådighed for gasforsyningen, dels med beregnede renter af det udlæg vedrørende gasforsyningen, der ved regnskabsårets begyndelse var opført på statuskonto 9.31. Såfremt dette udlæg er negativt, krediteres det beregnede rentebeløb konto 1.01 Gasforsyningsvirksomhed.

De beregnede renter af kommunens mellemværende med gasforsyningen betragtes i relation til såvel gasforsyningen som kommunen som eksterne (hovedart 6 og 8) og modkonteres på konto 7.31 Renter af udlæg vedrørende gasforsyningen.

Såfremt der over hovedkonto 6 Administration, planlægning og fællesudgifter er afholdt udgifter vedrørende gasforsyningen, kan sådanne faktisk afholdte udgifter i forbindelse med regnskabsafslutningen overføres fra hovedkonto 6 til 1.01 Gasforsyningsvirksomhed, hvor beløbet debiteres som en fremmed tjenesteydelse under art 4.0 Tjenesteydelser uden moms. Såfremt der til gasforsyningen indkøbes gas fra et kommunalt konverteringsanlæg på hovedkonto 0, overføres sådanne leverancer fra hovedkonto 0 til hovedkonto 1 via art 2.3 Brændsel og drivmidler.

Endelig registreres ved regnskabsafslutningen forskellen mellem gasforsyningens samlede drifts- og anlægsudgifter og gasforsyningens samlede indtægter på kommunens finansielle status. Såfremt udgifterne overstiger indtægterne, debiteres forskellen funktion 9.31 Udlæg vedrørende gasforsyningen, og krediteres samtidig balancekonto 9.99 Er udgifterne omvendt mindre end indtægterne, krediteres forskellen funktion 9.31 Udlæg vedrørende gasforsyningen, og debiteres samtidig balancekonto 9.99.

I følge lov om varmeforsyning vil gas- og varmeprisudvalget fastsætte nærmere regler om grundlaget for prisfastsættelsen på kollektive varmeforsyningsanlæg, kraftvarmeværker, naturgasforsyning m.v. Indtil disse regler foreligger konteres betalinger til de regionale naturgasfordelingsselskaber som følger: Grundgebyret debiteres funktion 6.05 Øvrige fælles formål. Indskud registreres på funktion 8.21 Aktier og andelsbeviser, og aktiveres på funktion 9.21. Ovenstående foreløbige regler indebærer, at mellemregningskontoen for gasforsyningen (9.31) i den enkelte kommune ikke betales af udgifterne til naturgas.

1.02 EL-FORSYNINGSVIRKSOMHED

Udgifter og indtægter vedrørende den kommunale el-forsyning specificeres efter behov på omkostningssteder (5. og 6. ciffer) og grupperes efter behov på 7. og 8. ciffer.

Tilslutningsafgifter krediteres el-forsyningens driftskonto under art 7.9 Afgifter og gebyrer.

De under bemærkningerne til funktion 1.01 Gasforsyningsvirksomhed, beskrevne konteringsregler for forsyningsvirksomhederne findes tilsvarende anvendelse i relation til el-forsyningen, jfr. i øvrigt bemærkningerne til statuskontiene 9.30-9.35.

Handelsministeriet har i bekendtgørelse nr. 108 af 23. marts 1977 om driftsmæssige afskrivninger og henlæggelser m.v. i el-forsyningsvirksomheder fastsat en række bestemmelser, der ikke er i overensstemmelse med budget- og regnskabssystemets principper. Bestemmelserne er dog i henhold til bekendtgørelsens § 8 alene vejledende for kommunale el-forsyningsvirksomheder, Københavns kommunes el-forsyning undtaget. Såfremt kommunen holder sig inden for budget- og regnskabssystemets rammer, skal kommunen derfor følge konteringsreglerne og fastsætte elpriserne i overensstemmelse hermed. Vil kommunen følge handelsministeriets vejledende bestemmelser for forrentning, afskrivning og henlæggelser, må dette ske uden for det autoriserede budget- og regnskabssystem.

1.03 VARMEFORSYNINGSVIRKSOMHED

Udgifter og indtægter vedrørende kommunale varmeforsyninger kan på 5. og 6. ciffer specificeres på de enkelte varmecentraler og gruppers på 7. og 8. ciffer efter behov.

Afgifter for fjernvarmetilslutning (tilslutningsafgifter) krediteres varmeforsyningens driftskonto under art 7.9.

De under bemærkningerne til funktion 1.01 Gasforsyningsvirksomhed, beskrevne konteringsregler for forsyningsvirksomhederne finder tilsvarende anvendelse i relation til varmeforsyningen, jfr. i øvrigt bemærkningerne til statuskontiene 9.30-9.35.

1.04 VANDFORSYNINGSVIRKSOMHED

Udgifter og indtægter vedrørende kommunale vandforsyninger kan på 5. og 6. ciffer specieres på de enkelte vandværker og gruppers på 7. og 8. ciffer efter behov.

Tilslutningsafgifter krediteres vandforsyningens driftskonto under art 7.9.

De under bemærkningerne til funktion 1.01 Gasforsyningsvirksomhed beskrevne konteringsregler for forsyningsvirksomhederne finder tilsvarende anvendelse i relation til vandforsyningen, jfr. i øvrigt bemærkningerne til statuskontiene 9.30-9.35.

Kommunale eller amtskommunale tilskud til offentlig og/eller privat vandforsyning registreres på denne funktion på grupperingsnr. 93. Udgifterne på denne gruppering overføres ikke til finansiel status (hovedkonto 9). Er der tale om tilskud til kommunens egen vandforsyning, skal indtægten, der er en ekstern art, overføres til finansiel status (hovedkonto 9).

1.05 SLAGTEHUSE OG KØDKONTROL

De særlige konteringsregler for forsyningsvirksomhederne under funktionerne 1.01 til 1.04 og 1.06 finder ikke anvendelse i relation til funktion 1.05.

1.06 ANDRE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

Under denne funktion føres eksempelvis udgifter og indtægter vedrørende fællesantenneanlæg. De særlige konteringsregler for forsyningsvirksomhederne under funktionerne 1.01-1.04 kan finde anvendelse i relation til fællesantenneanlæg.

BRANDVÆSEN OG CIVILFORSVAR

1.10 BRANDVÆSEN

På denne funktion føres såvel udgifter og indtægter vedrørende kommunale brandvæsener som abonnementsafgifter til Falcks Redningskorps.

1.11 CIVILFORSVAR

På denne funktion registreres såvel statslige civilforsvarsudgifter som CF-områdernes civilforsvarsmæssige udgifter. Afregningen af de af kommunerne afholdte statslige civilforsvarsudgifter, herunder uddannelsesudgifter, registreres som driftsindtægt under art 7.6 Betalinger fra staten.

KOLLEKTIV TRAFIK

PÅ funktionerne under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kollektiv trafik i bred forstand.

1.20 FÆLLES FORMÅL

PÅ denne funktion føres sådanne udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 1-21-1.25, eller som ikke ønskes fordelt.

1.21 BUSDRIFT

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende kommunal busdrift. f.eks. i forbindelse med kommunale tilskud til trafikselskaber.

1.22 SKOLEBUSDRIFT

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende kommunal skolebusdrift, mens betaling af elevers buskort og betaling af vognmænd for transport af skolebørn føres på funktion 3.02 Forskellige serviceforanstaltninger.

1.23 FÆRGEDRIFT

På denne funktion registreres bl. a. tilskud til trafikbetjening af små øer.

Under refusion registreres det statstilskud, der tilfalder de kommuner, som selv forestår trafikbetjeningen af små øer.

Tilskud fra andre kommuner registreres under art. 7.7 Betaling fra andre kommuner/amtskommuner under »dranst 1«.

HAVNE

1.31 HAVNE

PÅ denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende alle andre kommunale havne end trafikhavne, lystbådehavne og marinaer, idet dog tilskud til trafikhavne ligeledes registreres på denne funktion.

Såfremt kommunen er regnskabsførende for en trafikhavn, skal regnskabet føres uden for det autoriserede regnskabssystem.

1.32 LYSTBÅDEHAVNE, MARINAER M.V.

Udgifter og indtægter på denne funktion kan på 5. og 6. ciffer specificeres på de enkelte lystbådehavne og marinaer m.v. og kan på 7. 8. ciffer grupperes efter behov

3.2 HOVEDKONTO 2

2 VEJVÆSEN

Opbygningen af hovedkonto 2 afviger i nogen grad fra opbygningern af de øvrige hovedkonti: I modsætning til de af hovedkontiene 0, 1 og 3-6 omfattede funktioner (2. og 3. ciffer) er hovedparten af funktionerne under hovedkonto 2 Vejvæsen, enten udelukkende funktioner for drift eller udelukkende funktioner for anlæg. Dette gælder dog med undtagelse af de af hovedfunktionerne FÆLLES FUNKTIONER og FORDELINGSKONTI omfattede funktioner, der i overensstemmelse med den almindelige systematik kan vedrøre såvel drift (cifret 1 i 4. position) som anlæg (cifret 3 i 4. position). På den øvrige del af hovedkonto 2 fremgår sondringen mellem drifts og anlægsposter derimod af hovedfunktionsteksten, således at disse hovedfunktioner enten udelukkende omfatter driftsposter eller anlægsposter.

Hovedkonto 2 omfatter følgende hovedfunktioner

FÆLLES FUNKTIONER

FORDELINGSKONTI

KOMMUNALE VEJE, DRIFT

KOMMUNALE VEJE, ANLÆG

HOVEDLANDEVEJE, EXCL. MOTORVEJE, DRIFT

HOVEDLANDEVEJE, EXCL. MOTORVEJE, ANLÆG

MOTORVEJE, DRIFT

MOTORVEJE, ANLÆG

Udgifterne vedrørende ressourceforbrug (personale, materiale m.v.), der administreres af vejvæsenet, registreres under hovedfunktionen FORDELINGSKONTI, medens de øvrige hovedfunktioner i modsætning hertil omfatter udgifter og indtægter i forbindelse med løsningen af vejvæsenets opgaver.

Udgifter vedrørende vejvæsenets administrative og servicebetonede opgaver, der i alt væsentligt består af lønninger til teknisk og administrativt personale samt kontorpersonale, registreres ikke på hovedkonto 2, idet disse udgifter samt udgifter vedrørende planlægning registreres på hovedkonto 6 Administration, planlægning og fællesudgifter.

I henhold til aftale truffet i medfør af vejlovens § 15 bistår amtsrådene og en række kommunalbestyrelser vejdirektoratet ved administration af hovedlandevejene. Amtsrådene og sådanne kommunalbestyrelser varetager således vedligeholdelsen af hovedlandevejene, forstår normalt projektering og udførelse af anlægsforanstaltninger og bistår vejdirektoratet med udarbejdelsen af det nødvendige planlægningsgrundlag. Da kontooversigten primært skal tjene kommunens/amtskommunens ledelsesmæssige opgaver, er kontoplanen derfor i princippet opbygget parallelt for de forskellige vejklasser på de af samarbejdsaftalen omfattede områder.

Ved konstruktionen af kontoplanen er der i øvrigt lagt vægt på, at det på grundlag af denne skal være muligt at tilvejebringe relevante regnskabsdata, men i forbindelse med opbygningen er det i øvrigt ikke taget særlige hensyn til indberetnings- eller beregningsmæssige forhold.

Kontoplanens struktur åbner ikke mulighed for en generel opdeling af udgifter og indtægter på sådanne ansvarsområder som f.eks. geografisk afgrænsede vejdistrikter. Sådanne opdelinger kan kun foretages på de funktioner (2. og 3. ciffer), hvor 5. og 6. ciffer ikke anvendes til specifikation af udgifterne på enkeltopgaver.

På funktionerne under hovedlandeveje, drift, overføres intet beløb for administrationsudgifter fra hovedkonto 6 til hovedkonto 2, og statens betaling af administrationsvederlag (12%) indtægtsføres på hovedkonto 6.

På anlægsfunktionerne under hovedlandeveje foretages intern ompostering (hovedart 9) af teknikerløn m.v. fra hovedkonto 6 i overensstemmelse med de af vejdirektoratet fastsatte regler (75%), og hele statens betaling indtægtsføres på hovedkonto 2.

Anlægsudgifter på 5. og 6. ciffer specificeres på enkeltarbejder, der grupperes i overensstemmelse med anlægsgrupperingen for vejvæsenet. Opmærksomheden henledes dog på, at anlægsudgifter under hovedfunktionerne FÆLLES FUNKTIONER og FORDELINGSKONTI grupperes i overensstemmelse med den almindelige standardgruppering for anlægsudgifter.

Under samtlige funktioner (2. og 3. ciffer) er cifrene 01 i 5. og 6. position reserveret fællesudgifter og -indtægter vedrørende den pågældende funktion. Såfremt der under en funktion ikke forekommer fællesudgifter og -indtægter, finder cifrene 01 derfor ikke anvendelse i 5. og 6. position.

I de tilfælde, hvor de på en funktion registrerede udgifter og indtægter ikke fordeles på omkostningssteder (5. og 6. ciffer) anføres 00 i 5. og 6. position.

Med hensyn til kontoplanens generelle struktur og betydningen af de enkelte cifre og overskrifter henvises i øvrigt til de indledende afsnit.

Da kontoplanen er opbygget parallelt for de tre vejklasser, er bemærkningerne til den enkelte funktion kun anført een gang.

Der skal for funktioner vedrørende det statslige vejnet specificeres en række oplysninger, men der stilles ikke krav om, at denne specifikation sker på kontoplandelen gruppering. Specifikationen er i bemærkningerne til de enkelte funktioner anført under A, B, C osv.

Vedrørende statsveje henvises i øvrigt til vejdirektoratets meddelelse nr. 020:»Bestemmelser og vejledning vedrørende budgettering, regnskab m.v. for hovedlandeveje, incl. motorveje«, 2. foreløbig udgave, september 1981.

FÆLLES FUNKTIONER

2.01 FÆLLES FORMÅL

På denne funktion registreres sådanne udgifter og indtægter, som tjener gennerelle tværgående vejformål, og som ikke skal henføres til andre funktioner under hovedkonto 2. Som eksempel kan nævnes udgifter til vejlaboratorium og radiovagtcentral.

2.02 VEJPLANLÆGNING

På denne funktion registreres udgifter til forprojektering og vejplanlægning, herunder færdselstællinger, prognoser, færdselsuheldsstatistik, publikationer m.v.

2.03 ARBEJDER FOR FREMMED REGNING

På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og private, herunder udgifter og indtægter, der finansieres ved lodsejerbidrag. Arbejder, som vejvæsenet udfører for kommunens øvrige forvaltninger, kan enten registreres via interne overførsler fra fordelingskontiene (se nedenfor), eller kommunen kan - af budgetkontrolmæssige grunde - vælge at føre disse arbejder på funktion 2.3 og herefter gennem interne overførsler belaste de relevante funktioner. Arbejder, der udføres under denne funktion, vil typisk være af driftsmæssig karakter.

Indeholder regningen et tillæg for administration m.v., skal dette tillæg indtægtsføres på funktion 2.03.

2.05 DRIFTSBYGNINGER OG PLADSER

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og vedligeholdelse af driftsbygninger og -pladser.

FORDELINGSKONTI

Under denne hovedfunktion registreres udgifter vedrørende ressourceforbruget, der administreres af vejvæsenet, såsom lønninger, maskiner m.v.

Arbejder, som kan henføres til andre funktioner, bogføres til indtægt (interne arter) på fordelingskontiene på grundlag af ressourceforbruget, f.eks. opgjort ved arbejds- og maskinrapporter samt beregnede takster. Lønudgifter kan dog efter den enkelte kommunes/amtskommunes ønske bogføres direkte på de respektive arbejder (funktioner).

Principperne for takstberegningen og opgørelsen af ressourceforbruget fastlægges af den enkelte kommune. Opgørelsen bør dog udformes, således at kun forbrug i form af mandskabs- og maskintimer, der objektivt kan henføres til de enkelte arbejder på en given funktion, belaster denne på grundlag af de fastsatte takster. Den kan derfor i praksis forekomme udgifter på fordelingskontiene, der ikke kan henføres til bestemte arbejder, selvom (amts)kommunen har valgt en fordeling fra fordelingskontiene.

Det er frivilligt om den enkelte (amts-)kommune vil foretage fordeling fra fordelingskontiene til drift af kommunale veje (funktionerne 2.12-2.23). I det omfang, der af det (amts-)kommunale vejvæsen udføres arbejder for staten, vil det imidlertid stadig være nødvendigt at foretage en fordeling fra fordelingskontiene til de statslige veje. Det vil ligeledes være nødvendigt, at foretage fordeling fra fordelingskontiene til anlægskontiene.

For hovedlandeveje og motorveje henvises til vejdirektoratets meddelelse nr. 015 af 1. november 1983 om »Regler for beregning af betaling for arbejder på hovedlandeveje, incl. motorveje«.

2.06 MASKINER OG MATERIEL

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift, vedligeholdelse og anskaffelser af materel.

Mindre anskaffelser konteres som driftsposter (cifret 1 i 4. position), større anskaffelser som anlægsposter (cifret 4 i 4. position).

Endvidere omfatter funktionen udgifter vedrørende værkstedsfunktionen, som f.eks. lønninger m.v. til værkstedspersonale og udgifter til værkstedsmaskiner m.v.

2.07 MATERIALEINDKØB OG PRODUKTION

På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med produktion, som i overvejende grad forsyner kommunens vejvæsen. Som eksempel kan nævnes produktion af asfalt.

I princippet forudsættes produktionerne at hvile i sig selv, hvilket indebærer, at produktionsomkostningerne omposteres internt til de funktioner, til hvilke produkterne overføres, jfr. dog bestemmelserne vedr. fordeling til drift af kommunale veje.

Kontoen belastes endvidere med materialeindkøb, der ikke på anskaffelsestidspunktet kan henføres til bestemte drifts- eller anlægsfunktioner. I forbindelse med anvendelse af materielerne foretages en intern ompostering til de relevante funktioner, jfr. dog bestemmelserne vedr. fordeling til drift af kommunale veje.

2.08 VEJFORMÆND, VEJMÆND M.V.

På denne funktion konteres udgifter til lønninger, pensioner, tjenestekørsel, telefon m.v. vedrørende vejformænd, vejmænd m.v.

I forbindelse med udførelsen af de enkelte arbejder omkonteres lønudgifterne så vidt muligt til relevante drifts- og anlægskonti, jfr. dog bestemmelserne vedr. fordeling til drift af kommunale veje.

KOMMUNALE VEJE, DRIFT

HOVEDLANDEVEJE, EXCL. MOTORVEJE, DRIFT

MOTORVEJE, DRIFT

2.12, 2.42, 2.72 VEDLIGEHOLDELSE AF FÆRDSELSBANER

På disse funktioner registreres udgifter til vedligeholdelse af belagte arealer, dvs. udgifter til forstærknings-, slidlags- og reparationsarbejder. Tilhørende følgearbejder, som f.eks. opsætning af kant- og rendestene, hævning af brønde og rabatter, registreres ligeledes på disse funktionr under den relevante gruppering, jfr. nedenfor.

Større reparationsudgifter som følge af tøbrudsskader registreres ikke på disse funktioner, med derimod på funktionerne 2.21, 2.51 og 2.81 Vintervedligeholdelse.

For funktion 2.12 autoriseres følgende grupperinger på 7. og 8. ciffer

01 Forstærkning af kørebaner m.v.

02 Slidlag på kørebaner m.v.

03 Repartion af belægninger på kørebaner m.v.

Under gruppering 01 Forstærkning af kørebaner m.v., konteres udgifter til bærelag vedrørende kørebaner, krybespor, nødspor og ramper samt udgifter til sideudvidelser og kantforstærkning, der ikke medfører ekspropriation.

Under gruppering 02 Slidlag på kørebaner m.v., konteres udgifter til slidlag (herunder afsluttende slidlag efter forstærkning) på kørebaner, krybespor, nødspor og ramper.

Under gruppering 03 Reparation af belægninger på kørebaner m.v., konteres alle udgifter til belægninger på kørebaner, krybespor, nødspor og ramper, som hverken skal henføres til gruppering 01 eller gruppering 02.

De autoriserede grupperinger 01, 02 og 03 omfatter kørebaner. Udgifter til vedligeholdelse af øvrige belagte arealer konteres efter kommunens/amtskommunens eget valg i regnskabet på ikke autoriserede grupperinger. Som eksempel kan nævnes udgifter vedrørende belægningsarbejder på fortove, cykel- og gangstier, parkerings- og rastepladser m.v.

For funktionerne 2.42 og 2.72, der vedrører det statslige vejnet, skal oplysningerne vedrørende vedligeholdelse af færdselsbaner specificeres på samme måde som 2,12, dvs.

A. Forstærkning af kørebaner m.v.

B. Slidlag på kørebaner m.v.

C. Reparation af belægninger på kørebaner m.v.

D. Andet.

Der stilles imidlertid ikke krav om, at specifikation sker på kontoplandelen gruppering.

2.13, 2.43, 2.73 VEDLIGEHOLDELSE AF ØVRIGE VEJAREALER OG BEPLANTNING

På disse funktioner registreres udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af de ikke belagte vejarealer, f.eks. udgifter til græsslåning, udgifter til vedligeholdelse af beplantninger, udgifter til afvandingsforanstaltninger (rabatsænkning, oprensning af grøfter, ledninger og brønde) og udgifter til drift og vedligeholdelse af udstyr på parkerings- og rastepladser.

Hvis vedligeholdelsesarbejder på ikke belagte vejarealer udføres som følgearbejder i forbindelse med vedligeholdelse af færdselsbaner (funktion 2.12), registreres udgifter dog på denne funktion.

For funktionerne 2.43 og 2.73, der vedrører det statslige vejnet, skal der foretages en specifikation på

A. Græsslåning

B. Beplantninger

C. Afvandingsforanstaltninger

D. Udstyr på parkerings- og rastepladser

E. Andet

2.15, 2.45, 2.75 VEJBELYSNING

På disse funktioner registreres udgifter vedrørende drift og vedligeholdelse af vejbelysning, herunder udskiftning af enkelte master, lyskilder, armaturer o.lign.

2.16, 2.46, 2.76 FÆRDSELSREGULEREDNE OG SIKKERHEDSFREMMENDE FORANSTALTNINGER

På disse funktioner føres udgifterne til afmærkning af kørebaner, herunder vedligeholdelse af afstribninger. Desuden omfatter funktionerne udgifter vedrørende opsætning, udskiftning og vedligeholdelse af tavler, standere, portaler, kantpæle, hellefyr m.v. samt udgifter til drift og vedligeholdelse af belysning af tavler m.v.

Herudover føres udgifter til autoværn og drift og vedligeholdelse af signal- og nødtelefonanlæg på disse funktioner. Erstatninger vedrørende ekspropriation i forbindelse med oversigtsservitutter, hvor ekspropriation ikke finder sted i forbindelse med anlæg af vej, føres ligeledes på funktionerne 2.16, 2.46 og 2.76.

For funktionerne 2.46 og 2.76, der vedrører det statslige vejnet, skal der foretages en specifikation på

A. Afmærkning af færdselsbaner

B. Færdselstavler og anden afmærkning

C. Autoværn

D. Signalanlæg

E. Øvrigt teknisk udstyr

F. Andet.

2.17, 2.47, 2.77 RENHOLDELSE

På disse funktioner føres udgifter til renholdelse af kommunale og statslige veje. For funktionerne 2.47 og 2.77, der vedrører det statslige vejnet, foretages en specifikation på

A. Fejning m.v.

B. Andre renholdelsesudgifter

C. Andet.

2.18, 2.48, 2.78 BROER, TUNNELLER M.V.

På disse funktioner registreres udgifter til drift og vedligeholdelse af broer, tunneller, støttemure, gennemløb over 2 m samt færgelejer.

For funktionerne 2.48 og 2.78, der vedrører det statslige vejnet, foretages en specifikation på

A. Mindre broer, tunneller m.v.

B. Større broer, tunneller m.v.

2.21, 2.51, 2.81 VINTERVEDLIGEHOLDELSE

På disse funktioner føres udgifter til glatførebekæmpelse og snerydning samt større tøbrudsskader.

For funktionerne 2.51 og 2.81, der vedrører det statslige vejnet, foretages en specifikation på

A. Ikke-vejrafhængige udgifter

B. Snehegn

C. Vejrafhængige udgifter

D. Kemikalier og grus

E. Større tøbrudsskader

F. Andet.

Ved større tøbrudsskader forstås sådanne alvorlige skader, hvortil vejdirektoratet yder særskilt bevilling. Mindre tøbrudsskader konteres på funktionerne 2.42 og 2.72.

2.23, 2.53, 2.83 ANDRE DRIFTSUDGIFTER OG -INDTÆGTER

På disse funktioner registreres bl. a. udgifter til amtskommunernes og statens afvandingsbidrag, matrikulkære berigtigelser m.v., parkometre og andre udgifter, som ikke kan henføres til særskilte funktioner.

For funktionerne 2.43 og 2.73, der vedrører det statslige vejnet, foretages en specifikation på

A. Afvandingsbidrag

B. Andre udgifter

C. Andre indtægter

2.54, 2.84 EJENDOMME ERHVERVET TIL VEJFORMÅL

Driftsudgifter og -indtægter vedrørende ejendomme erhvervet til vejformål vedrørende hovedlandeveje føres på hovedfunktionen FASTE EJENDOMME under hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger.

Forskellen mellem driftsudgifter og -indtægter vedrørende ejendomme overføres i forbindelse med regnskabsafslutningen som en intern overførsel fra hovedkonto 0 til funktion 2.54 eller 2.84.

Indtægter i forbindelse med frasalg af arealer fra ejendomme erhvervet til vejformål på hovedlandeveje registreres ikke på driftskontiene 2.54 eller 2.84, med derimod på de anlægskonti (2.60 eller 2.90), på hvilke købesummen i sin tid blev ført til udgift. Tilsvarende princip anvendes i forbindelse med frasalg fra øvrige ejendomme erhvervet til vejformål.

2.55, 2.85 BETALING FRA STATEN VEDRØRENDE VEDLIGEHOLDELSE

Disse funktioner vedrører alene hovedlandeveje og omfatter betaling for vedligeholdelse (funktionerne 2.42-2.54 og 2.72-2.84) Administrationsvederlag fra staten for vedligeholdelse af hovedveje konteres derimod ikke på hovedkonto 2, men direkte på 6.07 Teknisk forvaltning.

KOMMUNALE VEJE , ANLÆG

HOVEDLANDEVEJE, EXCL. MOTORVEJE, ANLÆG

MOTORVEJE, ANLÆG

Udgifterne vedrørende anlægsarbejder er for de kommunale veje fordelt på 6 funktioner, nemlig 2.30 og 2.32 og 2.34-2.37. For de statslige veje er anlægsudgifterne fordelt på 7 funktioner, dvs. 2.60-2.62, 2.64-2.67 og 2.90-2.92, 2.94-2.97. Udgifterne på den enkelte funktion kan på 5. og 6. ciffer fordeles på enkeltarbejder. På omkostningsstedet for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter vedrørende samtlige følgearbejder.

Under anlægsudgifterne vedrørende de statslige veje medregnes lønudgifter til egne teknikere og en til 75% af teknikerlønnen svarende andel af generalomkostningerne. I anlægsudgifter vedrørende kommunale veje kan teknikerløn og generalomkostninger medregnes på tilsvarende måde.

Generalomkostninger og teknikerløn overføres som interne posteringer fra funktion 6.07 Teknisk forvaltning.

På 7. og 8. ciffer grupperes anlægsudgifterne, idet der for kommunale anlægsarbejder på veje som minimum benyttes den detaljeringsgrad, som er benævnt A i nedenstående oversigt.

Grupperingen for kommunale anlægsarbejder kan efter behov udvides, men bør i så tilfælde være i overensstemmelse med en af de detaljeringsgrader, B, C og D, som efter følgende retningslinier skal benyttes ved anlægsarbejder på hovedlandeveje.

B: benyttes ved mindre anlægsarbejder

C: benyttes i almindelighed ved større anlægsarbejder

D: benyttes ved ekstraordinært store anlægsarbejder, når vejdirektoratet i forbindelse med meddelelse af bevilling fremsætter anmodning herom, eller når vejdirektoratet til brug for særlige analyser ønsker en større detaljeringsgrad.

De fire grupperinger har en stigende detaljeringsgrad, men de udnytter alle kontoplanens 7. og 8. ciffer i overensstemmelse med nedenstående intervalopdeling

01-06 Projektering 07-09 Arealerhvervelse 10-29 Arbejder i eget regie 30-77 Enterpriser 78-85 Bygherreleverancer 86-94 Regningsarbejder 95-96 Omkostninger 97 Betaling fra staten 98 Anlægstilskud 99 Andet

I oversigten er der foruden de anførte grupperingscifre i indenrigsministeriets kontoplan vist et eksempel på udnyttelsen af de to grupperingsniveauer i et mere indviklet regnskabssystem, hvorved der opnås en mere hensigtsmæssig kontoplanopbygning. Vejdirektoratet har anbefalet en sådan udnyttelse.

Såfremt kommunerne af særlige grunde ønsker en yderligere opdeling af udgifterne, kan denne foretages på eventuelt efterfølgende grupperingsniveauer.

Detaljeringsgrad »A« 01 Projektering 07 Arealerhvervelse 10 Arbejder i eget regie 30 Enterpriser 78 Bygherreleverancer 86 Regningsarbejder 95 Omkostninger 97 Betaling fra staten 98 Anlægstilskud 99 Andet Detaljeringsgrad »B« 01 (01.1) Projektering og tilsyn: Egne teknikere 03 (01.3) Projektering og tilsyn: Fremmed teknisk assistance 06 (01.6) Andre projekterings- og tilsynsudgifter 07 Arealerhvervelse 10 Arbejder i eget regie 30 Entrepriser 78 Bygherreleverancer 86 Regningsarbejder 95 Omkostninger 97 Betaling fra staten 98 Anlægstilskud 99 Andet

Detaljeringsgrad »C«

Som »B«, idet dog de enkelte enterpriser får hvert sit grupperingsciffer, enten på gruppering 1. niveau i intervallet 30-77 eller på gruppering 2. niveau som underopdeling af 30 Enterpriser.

Detaljeringsgrad »D«

01 (01.1) Projektering, egne teknikere. Her føres lønudgifter til egne teknikere, 75% administrationstillæg samt beregnet merværdiafgift. 02 (01.2) Tilsyn, egne teknikere. Som 01. 03 (01.3) Projektering, rådgivende ingeniører. Kontoen omfatter alene honorarudgifter. 04 (01.4) Tilsyn, rådgivende ingeniører. Som 03. 05 (01.5) Projektering og tilsyn, anden fremmed teknisk assistance. På tilsvarende måde føres der på denne konto alene honorarudgifter til andre konsulenter, som f.eks. arkitekter, opmålingsfirmaer m.fl. 06 (01.6) Andre projekterings- og tilsynsudgifter. Her føres egne lønudgifter til opmålingsmedhjælp, befordingsgodtgørelse og time- og dagpenge for såvel egne ansatte som fremmed teknisk assistance samt alle øvrige projekterings- og tilsynsudgifter, der direkte kan henføres til vedkommende arbejde, og som ikke skal dækkes af administrationstillægget. 07 (07.1) Arealerhvervelser. Her føres udgifter og indtægter i forbindelse med køb og salg af jord og ejendomme i anledning af vejanlægget. Endvidere afgrødetab, erstatninger for markskade o.lign. Udgifter og indtægter i forbindelse med drift af arealer og ejendomme må ikke føres på anlægskontoen, men skal føres på en særskilt oprettet konto under hovedkonto 0. 08 (08.2) Matrikulær berigtigelse. Her føres udgifter til landinspektørens matrikulære arbejde i forbindelse med vejanlægget. Eventuelle planbogsmålinger til projekteringsbrug føres på 05 (01.5). 10 Arbejder i eget regie. På denne konto føres udgifter til arbejder, som udføres ved kommunens egne foranstaltninger. 30 Entrepriser. Hver entreprise skal have sin egen gruppering. En opdeling af enterpriseudgiften i kontraktarbejde, mængdejustering, prisregulering, tillægsarbejde m.m. er ikke nødvendig i regnskabet, men en opdeling skal foretages på selve bilaget (acontobegæringer og slutregninger). Som entrepriser betragtes alle arbejder, for hvilke der foreligger en bindende aftale mellem bygherre og entrepenør, baseret på en samlet tilbudssum, samt tillægsarbejder i forbindelse hermed. 78 Bygherreleverancer. Hver leverance skal have sin egen gruppering. 86 Regningsarbejder. Hvert arbejde skal have sin gruppering. På denne konto føres sådanne regningsarbejder, der ifølge ovenstående ikke kan henføres til entrepriser. 95 Omkostninger. Under denne gruppe registreres de udgifter, der er forbundet med et anlægsarbejde, men som ikke kan henføres til de ovenfor anførte grupper. Som eksempel kan nævnes advokatsalærer, stempelafgifter o.lign. 97 Betaling fra staten. Her føres vejdirektoratets betaling af afholdte udgifter. For større anlægsarbejder svarer det bogførte beløb til trækket på den for anlægsarbejdet oprettede girokonto. 98 Anlægstilskud. Her føres anlægstilskud fra andre kommuner samt fra private. 99 Andet. Gruppen »Andet« er af mere tilfældig karakter, hvorpå skal registreres sådanne udgifter, som skal betragtes som anlægsudgifter, men som ikke omfattes af de øvrige udgifter.

2.30, 2.60, 2.90 KØB OG SALG AF EJENDOMME TIL FREMTIDIGE VEJFORMÅL

På denne funktion konteres udgifter og indtægter i forbindelse med køb og salg af ejendomme erhvervet såvel i konsekvens af byggeliniepålæg som med anvendelse til vejformål for øje. På funktionerne konteres endvidere samtlige omkostninger i forbindelse med køb og frasalg.

Ejendomme erhvervet ved ekspropriation i tilknytning til et aktuelt anlægsarbejde registreres ikke på disse funktioner, men på funktionen/omkostningsstedet for det pågældende arbejde.

Driftsudgifter og -indtægter vedrørende ejendomme erhvervet til fremtidige vejformål registreres ikke på disse funktioner, men derimod på hovedkonto 0.

Udgifterne i forbindelse med erhvervelse af de enkelte ejendomme kan på 5. og 6. ciffer fordeles på omkostningssteder. Udgifterne i forbindelse med byggeliniesikring kan konteres under eet på det enkelte omkostningssted (5. og 6. ciffer) i henhold til det pågældende byggeliniepålæg. Det forudsættes herved, at opdeling på de enkelte ejendomme foretages på anden måde.

2.61, 2.91 VEJPLANLÆGNING OG FORPROJEKTERING M.V.

Disse funktioner har ikke noget modstykke under de kommunale veje, hvor udgifter vedrørende vejplanlægning og forprojektering m.v. registreres på funktion 2.02 Vejplanlægning.

For statsvejenes vedkommende registreres de nævnte udgifter på funktionerne 2.61 og 2.91.

Forprojektering vedrører forberedelse af bevilling til en konkret anlægsopgave og kan enten gå forud for detailprojektering og snarlig udførelse eller byggeliniesikring og senere udførelse.

Under udgifterne medregnes lønudgifter til egne teknikere og eventuelt markpersonale, udgifter til leje af materiel m.v. samt udgifter til rådgivende ingeniører, arkitekter, landinspektører, fotogrammetrisk opmåling, kortmateriale o.lign.

I overensstemmelse med reglerne i ministeriet for offentlige arbejder, vejdirektoratets cirkulære af 5. maj 1964, jfr. cirkulærskrivelse af 15. maj 1968, overføres endvidere en andel af generalomkostningerne svarende til 75% af lønudgifterne til egne teknikere. Teknikerløn og andele af generalomkostninger overføres fra hovedkonto 6 Administration og planlægning, som interne overførsler (hovedart 9).

Der oprettes (på 5. og 6. ciffer) omkostningssteder for de enkelte projekter vedrørende hovedlandeveje.

Udgifter i forbindelse med pålæg af byggelinier registreres på funktionen og omkostningsstedet for det pågældende projekt.

2.32, 2.62, 2.92 NYE VEJE, REGULERINGER M.V.

På disse funktioner føres udgifter i forbindelse med anlæg af veje i helt nye linieføringer og udgifter i forbindelse med forlægninger af eksisterende veje.

Endvidere føres på disse funktioner udgifter til regulering af eksisterende veje, dvs. justeringer af vejenes horisontal- og/eller vertikalkurver, samt sideudvidelser og stianlæg langs vejene.

Endelig føres på disse funktioner udgifter til større forstærkningsarbejder på færdselsbaner, herunder sideudvidelser og kantforstærkning.

Så vidt muligt bør forstærkningsarbejder, der ikke medfører ekspropriation, og hvis udførelse ikke strækker sig over flere regnskabsår, konteres under 2.12, 2.42 og 2.72 Vedligeholdelse af færdselsbaner, drift.

2.34, 2.64, 2.94 UDSTYR PÅ EKSISTERENDE VEJE

På disse funktioner føres udgifter vedrørende etablering af autoværn, vejbelysning, signalanlæg, nødtelefoner m.v. på eksisterende veje.

2.35, 2.65, 2.95 BROER, TUNNELLER M.V.

På disse funktioner føres udgifter til anlæg af gangbroer, gangtunneller, spunsvægge, gennemløb (2,0 m og derover) m.v. på og ved eksisterende veje.

2.36, 2.66, 2.96 STIER

På disse funktioner konteres udgifter til anlæg af cykel- og gangstier, hvor stien i hele sit forløb eller i overvejende grad er anlagt i egen trace.

2.37, 2.67, 2.97 ANDRE ANLÆGSARBEJDER

På disse funktioner føres udgifter vedrørende sådanne anlægsarbejder, som ikke kan henføres under funktionerne 2.30, 2.32 og 2.34-2.36 samt 2.60-2.62, 2.64-2.66 og 2.90-2.92, 2.94-2.96. Eksempelvis omfatter funktionerne udgifter i forbindelse med anlæg af parkeringshuse, parkerings- og rastepladser samt holdepladser for rutebiler m.v.

3.3 HOVEDKONTO 3

3 UNDERVISNING OG KULTUR

FOLKESKOLEVÆSEN

Administrationsudgifter vedrørende kommunens centrale skoleforvaltning konteres ikke på hovedkonto 3, men på 6.08 Skole- og fritidsforvaltningen. Udgifter vedrørende den administration, der finder sted på de enkelte skoler m.v., registreres derimod på de respektive omkostningssteder (5. og 6. ciffer) i det omfang, udgifterne kan fordeles objektivt. Har kommunen en ledende skoleinspektør, registreres udgifterne til denne på hovedkonto 3 under funktion 3.01 Folkeskoler. Såfremt der registreres på omkostningssteder, føres udgifterne til den ledende skoleinspektør på den skole, hvor vedkommende er placeret.

Udgifter i forbindelse med skolenævn registreres på funktion 6.20 Kommissioner, råd og nævn.

Udgifter og indtægter, der ikke kan eller ikke ønskes fordelt på omkostningssteder, registreres på 3.01.1.01 Fællesudgifter og -indtægter, der alene vedrører folkeskolerne.

Fællesudgifter og -indtægter vedrørende folkeskolevæsenet registreres på funktionerne 3.02 til 3.10.

3.01 FOLKESKOLER

Udgifter og indtægter vedrørende samtlige kommunens folkeskoler samles på funktion 3.01 Folkeskoler, og kan herudover (på 5. og 6. ciffer) specificeres på de enkelte skoler efter behov.

På 3.01 registreres ligeledes udgifter og indtægter vedrørende læreres tjenesteboliger, øvelsesskoler, specialundervisning og deltidsansat skolekonsulenter, som har deres hovedbeskæftigelse som lærere i folkeskolen.

Værdien af lokaler, der anvendes til skolebiblioteker, og/eller skolebibliotekernes andele af udgifter til lys og varme må ikke overføres til funktion 3.09 Skolebiblioteker (jfr. i øvrigt konteringsregler til funktion 3.09).

Udgifter til pensioner til tjenestemænd i folkeskolen og refusionen heraf registreres ikke på 3.01, men på 8.13. For amtskommunens lønudbetalinger vedrørende primærkommunernes lærerlønninger anvendes 8.19.

Udgifter til børneteatre føres på funktion 3.62 Teatre.

Såfremt kommunen er omfattet af undervisningsministeriets specialindberetninger, kan indberetningen lettes ved, at følgende grupperingscifre anvendes.

22 Undervisningspersonale

28 Bygninger og udendørs arealer

32 Pedel

38 Rengøring

42 Inventar

46 Undervisningsmidler

50 Elevaktiviteter

58 Administration

60 Andet

3.02 FORSKELLIGE SERVICEFORANSTALTNINGER

Udgifter og indtægter vedrørende sådanne serviceforanstaltninger som pædagogisk central, indtægtsanlæg, sportspladser og svømmehaller m.v., der ikke direkte har tilknytning til en bestemt skole, føres på konto 3.02. Forskellige serviceforanstaltninger, og kan herudover specificeres på omkostningssteder efter behov. Udgifter og indtægter vedrørende de her nævnte idrætsanlæg, sportspladser og svømmehaller, registreres kun på 3.02, såfremt disse anlægs primære funktion er skoleidræt. I modsat fald registreres udgifterne og indtægterne på 0.31 Stadion, idrætsanlæg, eller 0.32 Idræts- og svømmehaller.

Udgifter og indtægter vedrørende kommunens egne lejrskoler registreres på funktion 3.02. Hvor kommunen lejer sig ind på en lejrskole registreres udgifterne derimod på 3.01 Folkeskoler. Efter behov kan udgifterne på 5. og 6. ciffer specificeres på de enkelte skoler.

På funktion 3.02 registreres betaling af skolebuskort til kollektiv trafik samt tilskud vedrørende befordring af skolebørn med mindre det drejer sig om kommunale ejede skolebusser, hvor funktion 1.22 anvendes. Tilsvarende gælder tilskud til befordring af elever i friskoler og private grundskoler.

3.03 SYGE- OG HJEMMEUNDERVISNING

Udgifter vedrørende syge- og hjemmeundervisning føres på 3.03 Betalinger til og fra andre kommuner for den omhandlede undervisning registreres henholdsvis under art 4.7 Betaling til andre kommuner/amtskommuner, og art 7.7 Betaling fra andre kommuner/amtskommuner.

3.04 SKOLEPSYKOLOG

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende skolepsykologiske fællesordninger, skolepsykolog og skolepsykologens kontor. I det omfang, amtskommunen forestår den almindelige skolepsykologfunktion, skal amtskommunen registrere de hermed forbundne udgifter og indtægter på funktion 3.04.

3.06 AMTSCENTRALER

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende amtscentraler. Dersom amtscentraler består af flere afdelinger, kan disse anføres på 5.-6. ciffer. Vederlag for biblioteksteknisk bistand registreres som art 7.7 Betaling fra andre kommuner/amtskommuner.

3.05 SKOLEFRITIDSORDNINGER

På denne funktion registreres udgifter og indtægter i medfør af lov nr. 287 af 6/6-84 om ændring af lov om folkeskolen (skolefritidsordninger m.v.).

3.07 UNDERVISNING AF BØRN MED VIDTGÅENDE HANDICAP

Såfremt udgifterne kan udskilles objektivt registreres på denne funktion udgifter vedrørende specialundervisning af børn og unge under 18 år med sådanne fysiske eller psykiske handicap, at deres udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, jfr. bemærkningerne til funktion 3.11. Betaling fra og til andre kommuner for den omhandlede undervisning registreres på grupperingsnr. 90 Betaling til/fra kommuner, eller grupperingsnr. 94 Betaling til/fra amtskommuner.

3.08 OBSERVATIONSSKOLER

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende observationsskoler, dvs. hjem, hvor skoletrætte og uregerlige børn anbringes midlertidigt.

3.09 SKOLEBIBLIOTEKER

I modsætning til tidligere skal udgifterne og indtægterrne til skolebiblioteker og folkebiblioteker registreres hver for sig. I de tilfælde, hvor udgifter eller indtægter ikke kan udskilles på skolebiblioteker og folkebiblioteker, kan registreringen dog ske samlet på den funktion, hvor udgifterne og indtægterne mest naturligt hører hjemme.

På grupperingsnr. 01 Personale, registreres ud over kontant honorar til skolebibliotekarer også udgifter i forbindelse med personalets videreuddannelse, godtgørelse af ansattes udgifter i forbindelse med tjeneste såsom repræsentationsudgifter, rejser og brug af eget motorkøretøj.

På grupperingsnr. 02 Ejendom, registreres alle driftsudgifter i forbindelse med skolebibliotekslokalerne.

På grupperingsnr. 05 Bøger m.v. registreres udgifter til indkøb og indbinding af bøger og tidsskrifter.

På grupperingsnr. 06 Klassesæt, registreres udgifter til klassesæt.

På grupperingsnr. 07 Andre materialer registreres udgifter til andre materialer end bøger og tidsskrifter.

På grupperingsnr. 09 Inventar og AV-apparatur, registreres udgifter til inventar og AV-apparatur.

På grupperingsnr. 12 Administration m.m., registreres ud over almindelige administrationsudgifter udgifter til centralt fremstillede hjælpemidler til materialevalget og katalogkort samt publikumskataloger.

3.11 SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND TIL BØRN OG VOKSNE

På denne funktion registreres udgifter vedrørende dels specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, dels undervisning og specialpædagogosk bistand til personer med fysike eller psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør, jfr. lov om specialundervisning for voksne.

De selvejende og private institutioner, hvormed kommunen har overenskomst, skal, hvis de udover undervisningsformål varetager opgaver på det sociale område, optages i kommunens budget efter de regler, der er anført i afsnit 3.5 om selvejende institutioner.

FRITIDSUNDERVISNING M.V.

Udgifter til kommissioner, råd og nævn registreres ikke under denne hovedfunktion, men på 6.20 Kommussioner, råd og nævn.

3.20 FÆLLES FORMÅL

På denne funktion føres sådanne udgifter og indtægter, der ikke objektivt kan fordeles på de forskellige fritidsundervisningsfunktioner, som f.eks. pedelbistand og rengøring af lokaler, der anvendes til fritidsundervisning.

3.21 UNGDOMSSKOLER

Udgifter og indtægter vedrørende kommunens ungdomsskoler registreres på denne funktion, herunder udgifter og indtægter i forbindelse med knallertundervisning. Yder kommunen tilskud til private ungdomsskoler, føres dette ligeledes på funktion 3.21 under art 5.9 Andre tilskud og overførsler, idet sådanne tilskud registreres under ejerforholdet »selvejende/private«.

3.23 INTERESSEGRUPPER FOR BØRN OG UNGE

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale interessegrupper for børn og unge. Efter behov kan de enkelte interessegrupper specificeres på 5. og 6. ciffer (omkostningssted) under ejerforholdet »egne«.

For interessegrupper, der ligger i selvejende/private regie, skal kommunens tilskud føres under ejerforholdet »selvejende/private« og kan på 5. og 6. ciffer eventuelt specificeres på de enkelte tilskudsmodtagende interessegrupper. Tilskuddene registreres under art 5.9 Andre tilskud og overførsler.

Såfremt kommunen hjemtager statsrefusionen og udbetaler lærerlønninger m.v., kan de enkelte udgifts-/indtægtskategorier udskilles i kontoplandelen gruppering (f.eks. instruktører, materiale, refusion). Disse grupperinger skal da alle artskonteres under art 5.9.

3.24 UNGDOMSKLUBBER

Tilsvarende regler som for 3.23 Interessegrupper for børn og unge, finder anvendelse for 3.24 Ungdomsklubber.

3.25 LOKALER M.V. VEDRØRENDE BØRN OG UNGE

På denne funktion registreres dels de udgifter, kommunen har til drift af lokaler og udendørsanlæg vedrørende fritidsvirksomhed for børn og unge i selvejende/private regie, hvortil der ikke ydes statsrefusion, dels lejeudgifter og driftstilskud til lokaler og udendørsanlæg, der ikke ejes af kommunen.

På 5. og 6. ciffer kan lokaleudgifterne efter behov specificeres på omkostningssteder. Uanset om kommunen fordeler på omkostningssteder eller ej, skal lokaleudgifter i medfør af Lb 316, 1980; §34, stk. 1-4, registreres under ejerforholdet »egne« mens lokaletilskud m.v. i medfør af §34, stk. 5, registreres under ejerforholdet »selvejende/private«.

3.26 KOMMUNALE STØTTEORDNINGER UDEN FOR FRITIDSLOVEN

På denne funktion registreres udgifter i forbindelse med forskellige støtteordninger udenfor fritidsloven, såsom tilskud til idræts- og ungdomsforeninger, uniformerede ungdomskorps, leder- og instruktøruddannelser m.v. Disse tilskud registreres under ejerforholdet »selvejende/private« og kan på 5. og 6. ciffer efter behov specificeres på de enkelte tilskudsmodtagende organisationer.

3.27 ALMEN FRITIDSUNDERVISNING FOR VOKSNE OG ERHVERVSMÆSSIGE KURSER

Udgifter og indtægter vedrørende aftenskoler, studiekredse, interessegrupper for voksne, aftenhøjskoler samt erhvervsmæssige kurser registreres på funktion 3.27, såfremt den her nævnte fritidsundervisning forestås af kommunen. For almen fritidsundervisning samt erhvervsmæssige kurser, der ligger i selvejende/private regie, må alene kommunens tilskud til denne fritidsvirksomhed registreres på 3.27. Kommunens fritidsundervisning registreres under »egne« og kan efter behov specificeres på omkostningssteder (5. og 6. ciffer). Tilskud til fritidsundervisning registreres under »selvejende/private« på art 5.9 Andre tilskud og overførsler, og kan efter behov på 5. og 6. ciffer specificeres på de enkelte tilskudsmodtagere.

Såfremt kommunen hjemtager refusion for undervisning i selvejende/private regie, finder tilsvarende regler anvendelse som under funktion 3.23.

3.28-3.29

For disse funktioner gælder tilsvarende regler som for 3.27.

3.30 LOKALER M.V.VEDRØRENDE VOKSNE

På denne funktion registreres dels de udgifter, kommunen har til drift af lokaler vedrørende fritidsundervisning for voksne, der forestås af foreninger o.lign., dels lejeudgifter og driftstilskud til lokaler, der ikke ejes af kommunen. Lokaletilskuddet registreres under ejerforholdet »selvejende/private«, mens de øvrige lokaleudgifter registreres under »egne«.

3.31 SUPPLERENDE KULTURELLE ARRANGEMENTER

Udgifter til supplerende kulturelle arrangementer, der afholdes af kommunen, samt kommunens tilskud til sådanne arrangementer, hvor foreninger og organisationer står som arrangør, registreres på 3.31.

3.32 ELEVTILSKUD

På denne funktion føres tilskud til elever i godkendte folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

3.33 UNDERVISNING AF VOKSNE INDVANDRERE

På denne funktion registreres udgifter og indtægter i medfør af lov nr. 355 af 4. juni 1986 om undervisning af voksne indvandrere.

GYMNASIER M.V.

3.41 GYMNASIESKOLER

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende samtlige amtskommuners gymnasier, der på 5. og 6. ciffer kan specificeres på de enkelte gymnasier efter behov. Udgifter og indtægter, der ikke kan eller ikke ønskes fordelt på de enkelte gymnasieskoler, føres på 3.41.1.01 Fællesudgifter og -indtægter, der alene vedrører gymnasierne.

Pensionsudgifter vedrørende gymnasielærere samt refusion heraf (100%) registreres ikke på 3.41, men som finansforskydninger på mellemregningskonto 8.59.

FAGLIGE UDDANNELSER

3.44 ANDRE FAGLIGE UDDANNELSER

På denne funktion registreres bl.a. tilskud til uddannelse af specialarbejdere m.fl.

FOLKEBIBLIOTEKSVÆSEN

3.50 FOLKEBIBLIOTEKER

I modsætning til tidligere skal udgifterne og indtægterne til folkebiblioteker og skolebiblioteker registreres hver for sig. I de tilfælde, hvor udgifter eller indtægter ikke kan udskilles på folkebiblioteker og skolebiblioteker, kan registreringen dog ske samlet på den funktion, hvor udgifterne og indtægterne mest naturligt hører hjemme.

På grupperingsnr. 01. Personale, registreres udover lønninger m.m. også udgifter i forbindelse med personalets videreuddannelse, godtgørelse af ansattes udgifter i forbindelse med tjeneste, såsom repræsentationsudgifter, rejser, brug af eget motorkøretøj samt udgifter til personaleaktiviteter.

På grupperingsnr. 02. Ejendom, registreres alle driftsudgifter i forbindelse med bibliotekslokalerne.

På grupperingsnr. 03. Bøger m.v., Voksne, og 04. Bøger m.v., Børn, registreres alle udgifter til indkøb og indbinding af af bøger og tidsskrifter, der er beregnet til udlån eller til publikums benyttelse på stedet. På grupperingsnumrene 03. og 04. registreres også indtægter fra låneres erstatning af bøger og tidsskrifter (art 7.9).

På grupperingsnr. 05. Andre materialer , Voksne, og 06. Andre materialer, Børn, registreres udgifter til andre materialer end bøger og tidsskrifter, f.eks. musikbærende materialer, lydbøger, andre plader og bånd, billedkunst og andre materialer. På grupperingsnumrene 05. og 06. registreres også indtægter fra låneres erstatning (art 7.9).

På grupperingsnr. 10 Kulturelle arrangementer, Voksne, og grupperingsnr. 11. Kulturelle arrangementer, Børn, registreres alle udgifter i forbindelse med arrangementerne, herunder udgifter til informations- og PR-materiale vedrørende det enkelte arrangement.

På grupperingsnr. 12. Administration m.v., registreres udover almindelige administrationsudgifter endvidere udgifter til centralt fremstillede hjælpemidler til materialevalget, katalogkort, bibliografier og bibliotekskataloger til brug på stedet.

På grupperingsnr. 90. placeres f.eks. betaling til/fra andre kommuner for biblioteksbetjening ved biblioketsmæssigt samarbejde.

På grupperingsnr. 91. Betaling til/fra staten, konteres bl.a. udbetaling fra dispositionssummen.

På grupperingsnr. 92. Indtægter, registreres bl.a. bøder for for sent afleveret bibliokeksmateriale.

På grupperingsnr. 94. registreres betaling til/fra amtskommunerne.

Der kræves nu ikke i kontoplanen en udskilning af de udgifter og indtægter, der vedrører centralbiblioteksvirksomheden. Fra statens side kan de økonomiske bevægelser observeres gennem gruppering 94. For den enkelte kommune og amtskommune kan informationsbehovet dækkes ved at etablere centralbiblioteksvirksomheden som et omkostningssted. Ligeledes kræves der nu ikke udskilning af de udgifter og indtægter, der vedrører institutionsbetjening. Lokalt vil evt. behov kunne løses gennem etablering af omkostningssteder.

KULTUREL VIRKSOMHED

3.60 MUSEER

På denne funktion føres samtlige udgifter og indtægter vedrørende museer, der på 5. og 6. ciffer kan specificeres på de enkelte museer/omkostningssteder efter behov. For ikke-kommunale museer skal alene kommunetilskud til disse registreres på 3.60.

Såfremt nedenstående gruppering af udgifter og indtægter vedrørende museerne anvendes på 7. og 8. ciffer, vil en lang række oplysninger kunne overføres fra det (amts)kommunale budget- og regnskabssystem til de særlige budget- og regnskabsindberetningsskemaeer, der årligt skal indsendes til Statens Museumsnævn. Der henvises i denne forbindelse til Statens Museumsnævns konteringsvejledning, hvoraf det fremgår hvilke udgifts- og indtægtsarter, der henhører under hver af nedennævnte grupperinger. Jfr. nedenfor må de kommunale museer dog foretage visse modifikationer.

22 Personale

28 Lokaler

32 Samlingens forvaltning m.v.

38 Undersøgelser og erhvervelser

44 Konservering

50 Udstillinger

54 Anden oplysningsvirksomhed

56 Andet kulturformidlende arbejde

58 Administration

60 Entre

62 Betalinger for § 26-undersøgelser

70 Ikke-statstilskudsberettigede lokaleudgifter

82 Kioskvirksomhed

90 Betaling til/fra kommuner

91 Ikke-offentlige tilskud

94 Betaling til/fra amtskommuner

Som ovenfor nævnt kan der ikke i alle tilfælde ske en direkte overførsel af oplysninger fra det kommunale budget- og regnskabssystem til de skemaer, der skal indsendes til Statens Museumsnævn. Dette skyldes bl.a., at de oplysninger, der skal indsendes til museumsnævnet, af hensyn til statstilskudsberegningen skal opgøres på en ganske bestemt måde. I denne forbindelse gøres særligt opmærksom på, at de kommunale museer nøje skal registrere udgifter og indtægter efter de regler, der er fastsat i det kommunal budget- og regnskabssystem. Der kan så blive tale om ved udfyldelsen af indberetningsskemaerne til museumsnævnet at foretage særlige opgørelser. Der gøres i denne forbindelse især opmærksom på, at renteudgifter og -indtægter samt afdrag skal registreres på henholdsvis hovedkonto 7 og hovedkonto 8. Ligeledes skal den sondring mellem drifts- og anlægsudgifter, der er foreskrevet i det kommunale budget- og regnskabssystem nøje følges. Det bemærkes, at grupperingerne 90 Betaling til/fra kommuner og 94 Betaling til/fra amtskommuner, for primærkommunernes henholdsvis amtskommunernes vedkommende alene skal anvendes til registrering af betalinger til/fra kommuner og til/fra amtskommuner. Statstilskuddet vil fortsat skulle konteres under dranst 2, som en statsrefusion. Endelig bemærkes, at med hensyn til opgørelse af status gælder for de kommunale museer, at denne skal ske efter reglerne i det kommunale budget- og regnskabssystem, d.v.s. på hovedkonto 9.

3.62 TEATRE

På denne funktion føres udgifter og indtægter, herunder tilskud vedrørende børneteatere, landsdelsscener, skuespillerskoler, den landsdækkende teaterabonnementsordning m.v.

Hjemtager kommunen refusion for en selvejende teatervirksomhed (børneteater eller opsøgende teater) følges regler som angivet for selvejende/private interessegrupper for børn og unge, jfr. funktion 3.23.

3.63 MUSIKARRANGEMENTER

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende landsdelsorkestre og musikskoler (også for så vidt disse kun anvendes af folkeskoleelever), tilskud til musikskoler, tilskud til musikarrangementer i oplandet, tilskud til amatørorkestre m.v.

3.64 ANDRE KULTURELLE OPGAVER

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende udstillinger, lokal TV etc., samt tilskud til andre kulturelle formål, f.eks. forsamlingshuse og lokalhistorisk arkiv.

3.4 HOVEDKONTO 4

4 SYGEHUSVÆSEN

Udgifter vedrørende den centrale sygehusforvaltning konteres ikke på hovedkonto 4, men på funktion 6.09 Sygehusforvaltningen.

Udgifter vedrørende den administration, der finder sted på de af hovedkonto 4 omfattede sygehuse og institutioner og vedrører disse, registreres derimod på denne hovedkonto. Udgifter og indtægter vedrørende ejendomme, der anvendes i forbindelse med varetagelse af sygehusopgaven, registreres ligeledes på hovedkonto 4. Dette gælder således også lægeboliger, sygeplejerskeboliger m.v., for så vidt disse er tjenesteboliger og del af et samlet kompleks.

Ressourceanvendelsen ved ambulant behandling og undersøgelser, der er resultater af henvisninger mellem amtskommunens egne sygehuse registreres kun på sygehus, hvor aktiviteten foregår. Alle øvrige ydelser, der registreres mellem amtskommunens egne sygehuse, registreres derimod som mellemregning på 4.01 Sygehuse, ved anvendelse af omkostningsstederne for de enkelte sygehuse (5. og 6. ciffer) som interne udgifter og indtægter under hovedart 9 Interne udgifter og indtægter.

Mellemregninger over amtskommunegrænser enten i form af mellemregninger mellem amtskommuner (omkostningssted 01) mellem sygehusene i 2 forskellige amtskommuner (5. og 6. ciffer) eller med fremmede sygehuse i øvrigt (f.eks. Rigshospitalet) registreres derimod som eksterne udgifter og indtægter under hovedarterne 4 Tjenesteydelser m.v., og 7 Indtægter. Således føres betalinger til staten og andre kommuner/amtskommuner henholdsvis under arterne 4.6 og 4.7, mens betalinger fra staten og andre kommuner/amtskommuner registreres under henholdsvis arterne 7.6 og 7.7.

Hvorvidt der skal anvendes fælleskonto (omkostningssted 01 og/eller 76-99) eller omkostningsstederne for de enkelte sygehuse til registrering af mellemregninger over amtskommunegrænser henvises til omtalten nedenfor under 4.01 Sygehuse.

Ejerforholdet angives altid på hovedkonto 4.

SYGEHUSE

4.01 SYGEHUSE

De samlede udgifter og indtægter vedrørende amtskommunens sygehuse føres på konto 4.01 Sygehuse, og skal herudover specificeres enten på fælleskonti eller på de enkelte sygehuse ved hjælp af kontoplanens 5. og 6. ciffer (omkostningssted). Udgifter og indtægter på funktion 4.01 skal således altid registreres på omkosningssted. En række udgifter og indtægter, jfr. nedenfor, skal konteres på omkostningssted 01 fælles formål eller i stedsintervallet for fællesudgifter og -indtægter, dvs. omkostningsstedsnumrene 76-99, som ikke i nogen tilfælde må anvendes til registrering af andet end fællesudgifter og -indtægter. Herudover skal de enkelte amtskommuner til indenrigsministeriet indberette, hvilke numre de enkelte sygehuse er tildelt, og som anvendes ved registreringen af udgifter og indtægter. Under 4.01 registreres endvidere udgifter og indtægter vedrørende de psykiatriske plejehjem, der ikke henhører under bistandsloven.

På omkostningssted 01 og/eller 76-99 skal føres udgifter og indtægter vedrørende amtskommunernes sygehuse, som ikke skal registreres på de enkelte sygehuse. Således skal betalinger til andre amtskommuner og staten vedørende indlæggelser, ambulant behandling eller undersøgelser registreres på omkostningssted 01 og/eller 76-99. Såfremt amtskommunen har ønsket at lade det enkelte sygehus disponere over udgifter til andre amtskommuner i forbindelse med indlæggelser, ambulant behandling eller undersøgelser, kan dette ske ved at underopdele fælleskontoen (omkostningssted 01 og/eller 76-99) og lade det enkelte sygehus disponere over en del af denne. Registreringen må således ikke ske på omkostningsstederne for de enkelte sygehuse. Betalinger til andre offentlige myndigheder registreres under ejerforholdet »Andre offentlige myndigheder«. Betaling for indlæggelse på private sygehuse registreres under ejerforholdet selvejende/privat.

På fælleskontoen føres endvidere udgifter i forbindelse med praksisreservelægeordningen.

Statstilskuddet til behandling af bløderpatienter registreres på kontoen for fælles formål under dranst 1 Drift, gruppering 91 Tilskud til undersøgelse, behandling m.v. fra staten. Bidragene til udligningsordningen vedrørende bløderpatienter vil være modregnet i de udbetalte bloktilskud (der registreres på funktion 8.80), og vil således ikke direkte fremgå, idet der på funktion 8.80 skal anføres det nettobeløb, der modtages fra staten. Bidrag til og tilskud fra udligningsordningen vedrørende AIDS-udgifter føres ikke på hovedkonto 4, men på hovedkonto 8 under funktion 8.80.

Udover overnævnte skal på omkostningssted 01 og/eller 76-99 registreres sådanne udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på de enkelte sygehuse. Herudover må der ikke ske registreringer på omkostningssted 01 og/eller 76-99.

De udgifter og indtægter, der ikke skal konteres på omkostningssted 01 og/eller 76-99, skal konteres på det omkostningsstedsnummer for det pågældende sygehus, som den enkelte amtskommune har indberettet til Indenrigsministeriet.

Indtægter fra staten vedrørende dialyse- og nyretransplatationspatienter registreres på de enkelte sygehuse under anvendelse af gruppering 91. Indtægter fra andre amtskommuner i form af indlæggelser, ambulant behandling eller undersøgelser registreres ligeledes på de enkelte sygehuse, under anvendelse af gruppering 92.

Såfremt en væsentlig del af udgifterne vedrørende en bestemt aktivitet (herunder forskellig lægelig konsulentbistand) ikke anvendes på det sygehus, hvor aktiviteten fremstilles (»konsulenten« er ansat), skal det overvejes at foretage en forholdsmæssig fordeling til de sygehuse eller institutioner, der anvender aktiviteten. Vejledende for om en sådan overførsel sker er, om mere end ca. 25 pct. af udgifterne anvendes på andre sygehuse eller institutioner, og om udgifterne til den pågældende aktivitet udgør mere end ca. 200.000 kr. Fordelingen af udgifterne til det sygehus, der skal belastes med disse, sker ved hjælp af interne arter under anvendelse af reglerne herfor.

I øvrigt henvises vedrørende artskonteringen ved mellemregninger mellem amtskommunens egne sygehuse henholdsvis fremmede sygehuse til omtalen ovenfor.

Selvejende og private sygehuse, hvormed (amts)kommunen har driftsoverenskomst, skal optages i (amts)kommunens budget og regnskab efter de regler, der er anført i afsnit 3.5 i budget- og regnskabssystemet om selvejende og private institutioner. Det skal understreges, at der skal være tale om en egentlig driftsoverenskomst, dvs. at der ikke alene skal være tale om, at budgetter og regnskaber optages i det kommunale budget- og regnskabssystem, men at amtsrådet herudover skal have indflydelse på en lang række forhold omkring driften, jfr. hvad der er gældende for selvejende og private institutioner med driftsoverenskomster på det sociale område. Benyttelsesaftaler berettiger således ikke til at selvejende/private sygehuse optages i kommunens budget eller regnskab. Optages et privat/selvejende sygehus i regnskabet, gælder de almindelige regler om mellemkommunale betalinger (anvendelse af art 4.7 henholdsvis 7.7) i tilfælde af at andre (amts)kommuner, end den som har overenskomsten, benytter pladser på det pågældende sygehus. Bestemmelserne vedrørende selvejende og private sygehuses optagelse i (amts)kommunens budget og regnskab gælder også institutioner med driftsoverenskomst, såfremt de henhører under et sygehus. Det er i denne henseende ligegyldigt, om de modtager patienter til indlæggelse eller ambulant behandling. Er der tale om sådanne selvstændige ambulatorier og klinikker, der regnskabsmæssigt og driftsmæssigt er udskilt fra de enkelte sygehuse sker optagelsen i (amts)kommunens budget og regnskab på funktionerne 4.20-4.25.

UDDANNELSESINSTITUTIONER

På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende uddannelsesvirksomheden inden for amtskommunens sygehusvæsen. Udgifter og indtægter på de enkelte funktioner kan på 5. og 6. ciffer specificeres på de enkelte skoler, kurser m.v.

Det bemærkes særligt, at lønudgifter til elever for så vidt angår amtskommunale uddannelser indenfor sygehusområdet (dvs. sygepleje, sygehjælper, radiograf- og plejeruddannelserne) i hele elevperioden skal konteres på den relevante funktion under hovedfunktion Uddannelsesinstitutioner - sygeplejeelever på funktion 4.05, sygehjælperelever på funktion 4.06 og andre elever på funktion 4.08. Eventuelle indtægter fra andre amtskommuner eller primærkommuner for disse elever registreres ligeledes på hovedfunktion. Uddannelsesinstitutioner under anvendelse af den relevante funktion.

Selvejende og private sygehjælperskoler, hvormed (amts)kommunen har driftsoverenskomst, skal optages i amtskommunens budget og regnskab i overensstemmelse med de regler, der gælder for selvejende og private sygehuse.

SERVICEFUNKTIONER

På denne hovedfunktion registreres en række hjælpeaktiviteter, der ofte løses på fælles grundlag inden for amtskommunens sygehusvæsen, og som ikke direkte har med patientbehandling at gøre.

4.10 CENTRALVASKERIER

På denne funktion skal udgifter og indtægter vedrørende centralvaskerier registreres.

Uanset at et amtskommunalt centralvaskeri leverer ydelser til andre amtskommuner, medtages hele det artsspecificerede budget- og regnskab for centralvaskeriet i budgettet og regnskabet for den pågældende amtskommune.

I det omfang udgifterne på 4.10 vedrørende en amtskommunes centralvaskeri(er) fordeles på de enkelte sygehuse eller andre af amtskommunens institutioner, registreres disse overførsler som interne indtægter under art 9.7 og modposteres på den modtagende institution som interne udgifter under art 9.4 Overførte tjensteydelser. Indtægter i forbindelse med vask for fremmede registreres derimod under art 7.2 Salg af produkter og ydelser, under art 7.6 Betalinger fra staten, eller under art 7.7 Betalinger fra andre kommuner/amtskommuner.

Hvad enten centralvaskeriets ydelser afsættes internt eller eksternt, kan det i priserne på disse ydelser være rimeligt at indkalkulere andele af beregnede renter og afskrivninger af den i centralvaskeriet investerede kapital. Da forrentning og afskrivning ikke indgår blandt centralvaskeriets udgifter, men i givet fald må beregnes uden for selve regnskabssystemet, vil centralvaskeriets indtægter kunne overstige de samlede udgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at andre vaskerier end centralvaskeriet opfattes som afdelinger under det pågældende sygehus.

4.11 ØVRIGE SERVICEFUNKTIONER

På denne funktion registreres udgifterne vedrørende sådanne fællesaktiviteter som central edb-registrering, centralindkøb, medicoteknisk afdeling, fælles personaleblad, centralkøkken, kørsel med patienter m.v.

Ved en eventuel institutionaliseret central indkøbsfunktion overføres varekøbet til de forbrugende sygehuse m.v., således at kun lønninger (administration) registreres på omkostningsstedet for central indkøbsfunktionen. Overførslen af disse varekøb til de forbrugende institutioner finder sted ved anvendelse af de almindelige udgiftsarter, således at man minusdebiterer den »artskonto« under centraldepotet, på hvilken varekøbet i sin tid blev debiteret. Samtidig debiteres overførslen som eksternt varekøb på funktionen for den modtagende institution.

Med hensyn til artskonteringen i øvrigt ved mellemregninger mellem amtskommunens egne sygehuse, henholdsvis fremmede sygehuse, henvises til den generelle omtale vedrørende hovedkonto 4.

Vedrørende kørsel med patienter konteres udgifter i forbindelse med »kørsel mellem hjem og sygehus« (fribefordring) på 4.11 Øvrige servicefunktioner, medens »kørsel mellem sygehuse« registreres på de enkelte sygehuses budgetter /regnskaber.

I begge tilfælde anvendes art 4.0 Tjenesteydelser uden moms.

4.12 SYGEHUSAPOTEKER

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende sygehusapoteker. I forbindelse med køb anvendes de faktiske købspriser/afregningspriser med salg til fremmede de faktiske sygehusapoteker. I forbindelse med køb anvendes de faktiske købspriser/afregningspriser, i forbindelse med salg til fremmede de faktiske salgspriser/afregningepriser. Disse indtægter registreres under art 7.2 Salg af produkter og ydelser, under art 7.6 Betalinger fra staten, eller under art 7.7 Betalinger fra andre kommuner/amtskommuner. Når et sygehusapotek leverer til sygehuse eller institutioner inden for den pågældende amtskommune (herunder det sygehus, hvorpå apoteket er beliggende), registreres overførslerne som interne indtægter under art 9.7 og modposteres på det modtagende sygehus (eller institution) som interne udgifter under art 9.4 Overførte tjenesteydelser. Ved den interne afregning vedrørende lægemidler anvendes apoteksudsalgspris med fradrag af gældende sygehusrabat.

SELVSTÆNDIGE AMBULATORIER OG KLINIKKER

Under denne hovedfunktion føres udgifter og indtægter vedrørende sådanne selvstændige ambulatorier og klinikker, der regnskabsmæssigt og driftsmæssigt er udskilt fra de enkelte sygehuse.

Dersom de anførte funktioner er afdelinger under sygehuse, registreres udgifter og indtægter under de enkelte sygehuse på 4.01 Sygehuse.

FØDSELSHJÆLP OG SVANGERSKABSHYGIEJNE

4.30 JORDEMODERCENTRE

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende alle jordemodercentre.

4.31 PROFYLAKTISKE SVANGREUNDERSØGELSER

Udgifter og indtægter vedrørende profylaktiske svangreundersøgelser registreres på denne funktion (og ikke på funktion 5.70). Den udgiftsart, der anvendes, er art 5.2 Overførsler til personer.

3.5 HOVEDKONTO 5

5 SOCIAL- OG SUNDHEDSVÆSEN

Udgifterne vedrørende den centrale social- og sundhedsforvaltnings almindelige administration konteres ikke på hovedkonto 5, men på 6.10 Social- og sundhedsforvaltningen. Udgifter vedrørende den administration, der finder sted på de under social- og sundhedsvæsenet henhørende institutioner og vedrører disse, registreres derimod på de respektive funktioner/omkostningssteder under hovedkonto 5.

Af udgifterne vedrørende socialcenter-virksomheden registreres udgifter til revaliderings- og pensionsnævn, amtsankenævn, samråd vedrørende abortbevilling, § 23-udvalg, visitationsudvalg m.v. på 6.20 Kommisioner, råd og nævn. Det drejer sig her som hovedregel om mødediæter, honorarer o.lign.

Udgifterne vedrørende det administrative personale og øvrige udgifter vedrørende socialcentrene registreres på 6.10 Social- og sundhedsforvaltningen.

På hovedkonto 5 Social- og sundhedsvæsen, er funktionerne i øvrigt opdelt, således at alle ydelser, der henhører under lov om SOCIAL BISTAND, er placeret først (funktionerne 5.01 til 5.46). Dernæst følger sikringsydelser m.v., dvs. pensioner, børnetilskud, sygesikring og dagpenge (funktionerne 5.60 til 5.73). Som den tredie hovedgruppe følger de SUNDHEDSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER, dvs. sundhedsplejerskeordninger, skolelægeordninger, børnetandpleje m.v. (funktionerne 5.80 til 5.90). Endelig føres udgifter og indtægter vedrørende forskellige former for BOLIGSTØTTE M.V. SAMT ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER på funktionerne 5.91 til 5.99.

For så vidt angår udlægningen af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg, er de herunder hørende institutioner, i overensstemmelse med udlægningens grundliggende ide, i det omfang det har været muligt, indpasset under de eksisterende hovedfunktioner og funktioner, på hovedkonto 3 Undervisning og kultur, 4 Sygehusvæsen, og 5 Social- og sundhedsvæsen. Som følge heraf må der som hovedregel foretages en fordeling af udgifter og indtægter på de respektive funktioner for institutioner, der varetager flere funktioner inden for det sociale, undervisningsmæssige og sundhedsmæssige område. For de institutioner, hvor en sådan fordeling vil indebære arbitrære fordelinger (ikke objektivt konstaterbare fordelinger), skal hele institutionen eller de områder, der ikke lader sig fordele objektivt, henføres til den funktion, hvorunder størstedelen af aktiviterne henhører.

Som mindstekrav skal udgifter og indtægter vedrørende institutioner af samme type - som altså er placeret på funktionsniveau (2. og 3. ciffer) - samles og specificeres i overensstemmelse med standardinddelingen.

Herudover kan udgifter og indtægter vedrørende samtlige institutioner af samme type efter behov specificeres på de enkelte institutioner (omkostningssteder) på 5. og 6. ciffer.

På hovedkonto 5 Social- og sundhedsvæsen, skal overskrifterne »egne« »selvejende/private« og » andre offentlige myndigheder« anvendes i det omfang, der i kommunen forekommer forskellige former for ejendomsforhold på institutionsområdet, jfr. afsnit 1.3 I øvrigt er det overladt til kommunalbestyrelsens afgørelse, hvorvidt der for hver af kategorierne »egne«, »selvejende/private« og »andre offentlige myndigheder« blot skal anføres sumtal, eller om der skal foretages en fordeling på omkostningssteder.

Budgetter og regnskaber for de SELVEJENDE OG PRIVATE INSTITUTIONER i øvrigt, hvormed kommunen har overenskomst, udformes i overensstemmelse med de for de kommunale institutioner gældende regler (dog jfr. nedenfor) og indgår i budgettet og regnskabet i den kommune, der har overenskomsten - for plejehjemmenes vedkommende den kommune, der har hovedovernskomsten. Dette gælder også for anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), hvormed der før anlægsarbejdernes påbegyndelse er indgået en overenskomst jfr. ovenfor. Dette indebærer, at der kan ydes momsrefusion af afholdte anlægsudgifter. I de tilfælde, hvor en institutionen har lejet sig eller vil leje sig ind i bygninger ejet af andre end institutionen, kan der ikke ydes momsrefusion af anlægsudgifterne. I de tilfælde hvor der ikke er en (ho~ ved)overenskomstkommune/amtskommune, skal det aftales, hvilken kommune/amtskommene der skal budgettere og regnskabsføre brutto samt hjemtage eventuel statsrefusion.

I den autoriserede kontoplan er der på hovedkonto 5 Social- og sundhedsvæsen, i vidt omfang autoriseret en række grupperingscifre (7. og 8. ciffer). De under disse cifre nævnte udgifter og indtægter skal registreres på disse cifre. På en række funktioner er der således autoriseret grupperinger til betalinger til/fra andre kommuner og amtskommuner (grupperingsnr. 90 og 94). I det omfang sådanne betalinger finder sted på andre funktioner, opretter kommunen selv grupperingsnr. 90 Betalinger til/fra kommuner, og grupperingsnr. 94 Betalinger til/fra amtskommuner, under de pågældende funktioner. Herudover skal der naturligvis foretages en fordeling af de øvrige udgifter og indtægter i overensstemmelse med standardartsinddelingen. fp. For så vidt angår daginstitutionerne, medtages betaling til og fra andre kommuner kun i kommunens regnskab, ikke i institutionsregnskabet. Afregningen mellem kommunerne skal ske netto. For så vidt angår forældrebetalingen, fastsætter socialministeriet regler herfor, jfr. bistandslovens § 73.

På de respektive funktioner under hovedkonto 5 medtages udgifter og indtægter vedrørende de selvejende og private institutioner i øvrigt, med hvilke kommunen har indgået overenskomst. Dette gælder dog med undtagelse af disse institutioners udgifter og indtægter til renter og afdrag. Herom henvises der til kontoskitserne under afsnit 3.10.

For private lederejede institutioner skal dog alene driftsudgifter og driftsindtægter medtages i kommunens budget og regnskab, idet institutionens udgifter til renter og afdrag betragtes som huslejeudgift.

A conto udbetaling til de selvstændigt regnskabsførende, sociale institutioner registreres på den funktion, hvortil den pågældende institution kan henføres, ved anvendelse af art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler. Når regnskabet foreligger, og institutionens udgifter og indtægter optages i kommunens regnskab, udkonteres kommunens a conto udbetalinger med en minus-debitering under art 5.9.

Med hensyn til selvejende/private institutioner, som er selvstændigt regnskabsførende efter kommunens standardkontoplan gælder, at regnskabsføringen kan ske brutto, dvs. inkl. købsmoms på momsbærende arter. Institutionens budget skal dog optages i årsbudgettet på samme måde som kommunale institutioner, kommunen selv er regnskabsførende for. Budgettets bevillinger meddeles således af kommunalbestyrelsen uden kølbsmoms til udligning, jfr. at købsmomsen opføres på funktion 8.87. Ved overdragelsen af budgettet til institutionen kan bevillingerne regulerees på momsbærende omkostningsarter således, at bevillingskontrollen ude i institutionerne fortsat sker på grundlag af udgifter inkl. købsmoms. Ved institutionens aflæggelse af regnskab til kommunen skal udgifterne regnskabsføres på momsbærende arter på normal vis, hvorved købsmoms automatisk henføres til funktion 8.87 (samtidig indgår den i saldoopgørelsen til refusion).

Med hensyn til regnskabsføring (budgettering) og REFUSIONSHJEMTAGELSE VEDRØRENDE DE SELVEJENDE OG PRIVATE SOCIALE INSTITUTIONER i øvrigt gælder følgende regler

For samtlige dag-, døgn-, ældre- og revalideringsinstitutioner samt forsorgshjem m.v. skal overenskomstkommunen (for plejehjemmenes vedkommende den kommune, der har hovedoverenskomsten) budgettere og regnskabsføre brutto, dog skal købsmomsudgifter budgetlægges og regnskabsføres på funktion 8.59 eller 8.87. Som følge heraf må den samlede statsrefusion, hvor sådan ydes, nødvendigvis hjemtages af overenskomstkommunen, og afregning med den indlæggende kommune må ske netto på grupperingsnr. 90 Betaling til/fra kommuner.

Refusionsberigtigelser vedr. flygtninge registreres på kontiene for refusion for flygtninge og ikke på berigtigelseskontiene.

5.01 KONTANTHJÆLP

BISTAND OG PLEJE

På 5.01 Kontanthjælp, registreres de forskellige udgifter til hjælp til underhold indtil 9. måneder og hjælp i særlige tilfælde, jfr. kap. 9 og 11 i lov om social bistand. På funktion 5.01 anvendes overalt art 5.2 Overførsler til personer. En undtagelse er dog udgifter til støttepædagoger o.lign. under funktion 5.01 Kontanthjælp, der registreres under hovedart 1 Lønninger.

Opmærksomheden skal henledes på, at der for hver gruppering under funktion 5.01 Kontanthjælp skal føres ydelsesregistrant, jfr. socialministeriets cirkulære af 27. december 1976 til kommunalbestyrelserne om regnskabsaflæggelse og refusion m.m.

Forskud på folke- og førtidspension føres på 8.16 Kasseforskud. Såfremt pension tilkendes, overføres forskuddet til den pågældende funktion under hovedfunktionen OFFENTLIGE PENSIONER på hovedkonto 5. Såfremt pension ikke tilkendes, overføres tabet på forskuddet til 5.01 Kontanthjælp, under den Forbigående hjælp (grupperingsnr. 13), Hjælp efter 9 måneder (grupperingsnr. 18) eller Varig hjælp (grupperingsnr. 05). Udgiften registreres i alle tilfælde under art 5.2 Overførsler til personer.

Grupperingsnr. 01 Vederlag (§ 42, stk. 3) ved optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked. Hjælpen ydes med et beløb henholdsvis svarende til mindstelønnen i det pågældende fagområde eller med et beløb, der sammen med den udbetalte arbejdsløn udgør fagets mindsteløn, jfr. Socialministeriets cirkulære om hjælp efter bistandslovens § 42.

Grupperingsnummer. 02 Uddannelse m.v. (§ 42, stk. 2). Efter § 42, stk. 2, kan der ydes hjælp til såvel udgifter ved selve uddannelsen som til den pågældende og dennes families underhold. Hjælpen udmåles efter retningslinierne i bistandslovens § 37, stk. 2, pkt. 1, men den samlede hjælp konteres under grupperingsnr. 02. Ydes hjælpen som vederlag, jfr. bistandslovens § 42, stk. 3, konteres den under grupperingsnr. 01 Vederlag til optræning, jfr. Socialministeriets cirkulære om hjælp efter § 42, samt Socialministeriets cirkulære om kontanthjælp efter faste regler.

Grupperingsnr. 03 Arbejdsmaskiner og værktøj samt selvstændig virksomhed (§ 42, stk. 2). Hjælp til motorkøretøjer henføres alene til grupperingsnr. 03 i de tilfælde, hvor motorkøretøj er sædvanligt tilbehør til den virksomhed, der ønskes etableret. I andre tilfælde konteres hjælp til motorkøretøjer på 5.03, grupperingsnr. 02 eller grupperinsnr. 12.

Grupperingsnr. 04 Foranstaltninger for at undgå børns anbringelse uden for hjemmet (§ 46c), tidligere § 40, stk. 2. Opmærksomheden henledes på, at lov om social bistand ikke indholder særlige bestemmelser om familievejledning. Udgifter til familievejledning, rådgivning m.v. skal derfor konteres som administrationsudgifter på funktion 6.10 Social- og sundhedsforvaltningen, hvortil denne forvaltnings almindelige administrationsudgifter henføres.

Grupperingsnr. 06 Sygebehandling, medicin m.v. (§ 46a) Udgifter ved behandling af alkoholskadede afholdes som sygehusudgifter. Sådanne udgifter henføres derfor til hovedkonto 4 Sygehusvæsen.

Grupperingsnr. 07 Udgifter i forbindelse med henstillinger og pålæg med hensyn til børns pleje m.v.(§ 46 b, stk. 1 og 2). Herunder registreres også udgifter vedrørende opretholdelse af samværsret, samt rejseudgifter ved kontakt med børn i udlandet.

Grupperingsnr. 09 Herunder registreres merudgifter ved forsørgelse i eget hjem af børn under 18 år med fysisk og psykisk handicap (§ 48, stk. 1 og 2). Hjælpen omfatter de særlige merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet.

Grupperingsnr. 10 Herunder registreres nødvendige merudgifter vedrørende forsørgelsen af voksne med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap (§ 48, stk. 3), der har ophold i eget hjem, idet det er en forudsætning, at udgifterne er en følge af handicappet.

Grupperingsnr. 13 Hjælp til underhold og tillæg indtil 9 måneder (§ 37, stk. 2, pkt. 1). Her føres udgifter til grundydelse, boligtillæg og eventuelt børnetillæg, reduceret med hovedpersonen og eventuel ægtefælles nettoindtægter.

Grupperingsnr. 14 Her føres udgifter til hjælp til flygtninge efter bistandslovens § 37. Det vil sige de udgifter, der normalt konteres på grupperingsnr. 13, 18 eller 20. På grupperingerne 14, 15 og 17 behøver kommunerne ikke foretage en løbende registrering, men senest ved hvert kvartals afslutning skal udgifterne til flygtninge omkonteres til disse grupperinger, ligesom der skal budgetlægges på grupperingen.

Grupperingsnr. 15 Her føres udgifter til hjælp til flygtninge efter bistandslovens § 42. Det vil sige de udgifter, der normalt konteres på grupperingsnr. 01, 02 eller 03.

Der gælder de samme regler med hensyn til regnskabsføring og budgetlægning som vedrørende grupperingsnr. 14.

Grupperingsnr. 16 Enkeltudgifter (§ 46). Hjælp til enkeltudgifter

Grupperingsnr. 17 Her føres øvrige kontanthjælpsudgifter til flygtninge. Det vil sige de udgifter, der normalt konteres på grupperingsnr. 04, 06, 07, 08, 09, 10 eller 16.

Det gælder de samme regler med hensyn til regnskabsføring og budgetlægning som vedrørende grupperingsnr. 14.

rupperingsnr. 18 Hjælp til underhold m.v. efter 9 måneder (§37, stk. 2 pkt. 4). Her føres udgifter til grundydelse, boligtillæg og eventuelt børnetillæg reduceret med hovedpersonen eller eventuel ægtefælles nettoindtægter.

Grupperingsnr. 20 Hjælp til unge under 23 år, som ikke har forsørgerpligt overfor ægtefælle eller børn (§ 37, stk. 2, pkt. 2). Her føres udgifter til grundydelse og boligtillæg reduceret med den unges nettoindtægter for både udeboende og hjemmeboende unge.

rupperingsnr. 90 Betaling til/fra kommuner. I de tilfælde, hvor opholdskommunen har afholdt udgifter til kontanthjælp og har krav på at få disse udgifter refunderet hos den tidligere opholdskommune (jfr. § 11), registrerer opholdskommunen sine udgifter brutto på eksempelvis grupperingsnr. 13 og 14 Forbigående hjælp. Opholdskommunen hjemtager herefter refusionen (50%) og afregner netto de resterende 50% med den tidligere opholdskommune. Denne indtægt registreres på 5.01, grupperingsnr. 90 Betaling til/fra kommuner, under art 7.7 Betalinger fra andre kommuner/amtskommuner. Den tidligere opholdskommune registrer udgiften netto på 5.01, grupperingsnr. 90 Betaling til/fra kommuner, under art 4.7 Betalinger til andre kommuner/amtskommuner. Tilsvarende regler gælder for de øvrige funktioner på hovedkonto 5, hvor sådanne betalingsmellemværende opstår, gælder tilsvarende regler.

Grupperingsnr. 91 Tilbagebetaling (§§ 25, 26 og 27). Her konteres tilbagebetalinger bortset fra terminsydelser og hjælp efter § 42.

Grupperingsnr. 92 Her konteres alle tilbagebetalinger vedrørende hjælp til flygtninge.

Kommunen behøver ikke foretage en løbende registrering på grupperingsnr. 92, men senest ved hvert kvartals afslutning skal tilbagebetalinger vedrørende hjælp til flygtninge flyttes til denne gruppering, ligesom der skal budgetlægges på grupperingen.

Grupperingsnr. 93 Tilbagebetaling (§ 42, stk. 2, 3, 8 og 9). Her konteres tilbagebetalinger vedrørende hjælp efter §42 bortset fra terminsydelser.

Grupperingsnr. 95 Tilbagebetaling af terminsydelser. Her konteres tilbagebetalinger vedrørende terminsydelser.

5.02 PRAKTISK BISTAND I HJEMMET

Her konteres udgifter til hjemmehjælp. Såfremt hjælpen ydes i form af bistand fra hjemmehjælper, konteres udgiften som en løsudgift på hovedart 1 Lønninger. Hjælp, der ydes i form af økonomisk bistand, konteres derimod på grupperingsnr. 02 Tilskud til hushjælp, jfr. bistandslovens § 56.

Det bemærkes i øvrigt, at administrationsudgifter i forbindelse med hjemmehjælpsordningen skal konteres på 6.10 Social- og sundhedsforvaltningen, som almindelige administrationsudgifter.

5.03 HJÆLPEMIDLER OG OMSORGSARBEJDE

Ved direkte køb af hjælpemidler anvendes på denne funktion de enkelte udgiftsarter, dvs. købet artskonteres efter beskaffenhed. Samme konteringsmåde anvendes i forbindelse med omsorgsarbejde. Dette indebærer, at art 5.2 Overførsler til personer kun anvendes, når der er tale om direkte overførsler til personer.

Ovenstående indebærer, at afgørende for, om art 2, 3, 4 eller 5.2 Overførsler til personer skal anvendes på funktion 5.03, er hvorvidt ydelserne faktureres til kommunen eller ikke. Kun i de tilfælde, hvor der ikke sker fakturering til kommunen, men til modtageren af hjælpemidler eller omsorgsydelsen, skal art 5.2 anvendes. Samme regel gælder principielt også for boligindretning. Med hensyn til telefonudgifter gælder, at abonnementsudgifter kun kan registreres på en momsbærende art, såfremt abonnementet er oprettet af kommunen, og kommunen i telefonselskabet er registreret abonnent. Specielt vedrørende motorkøretøjer bemærkes, at disse hjælpemidler på funktion 5.03 altid skal artskonteres under anvendelse af art 5.2.

Pålægges det brugerne af hjælpemidlet at betale en del af udgiften, eventuelt over en årrække, i form af at kommunen yder et lån, berører afdragsbetalingerne ikke kommunens adgang til at få momsrefusion. Afdragsbetalingerne sidestilles herved med andre brugerbetalinger på det sociale område.

I de tilfælde, hvor kommunen forestår indkøb af hjælpemidler til f.eks. hjælpemiddeldepoter, konteres udgifterne på 5.43 Hjælpemiddelcentraler i overensstemmelse med standardartsinddelingen.

Når et hjælpemiddel overføres til funktion 5.03 fra (amts)kommunens egen hjælpemiddelcentral, artskonteres transaktionen på hovedart 9 efter beskaffenhed. Ved køb af et hjælpemiddel fra en anden (amts)kommunes hjælpemiddelcentral anvendes art 4.7 Afregningen sker i dette tilfælde netto uden købsmoms, jfr. de generelle regler herfor.

Ved udlån i henhold til bistandsloven under funktion 5.01 og 5.03 debiteres udlånet 5.01/5.03 under det pågældende grupperingsnr. ved lånets udbetaling med kreditering af 8.01 Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen foretages en registrering over status af den afdragspligtige del af udlånet, således at kommunens og statens andel debiteres 9.25 til kredit for 9.99 Ved indbetaling af afdrag krediteres 5.01/5.03, og 8.01 debiteres. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen krediteres afdraget 9.25 til debet for 9.99.

DAGPLEJE OG DAGINSTITUTIONER FOR BØRN

5.10 FÆLLES FORMÅL

På denne funktion føres alle fælles udgifter og fælles indtægter vedrørende dagpleje og daginstitutioner for børn.

På funktionen føres således udgifter til fripladser specificeret efter institutionstype og til nedsættelse af forældrebetaling - ligeledes specificeret efter institutionstype - ligesom der på funktionen føres alle former for mellemkommunale betalinger, idet sådanne betalinger ikke registreres på de enkelte institutionstyper, jfr. dog reglerne til funktionerne 5.12 - 5.18.

Der anvendes ikke ejerforholdsbetegnelse på funktion 5.10.

DAGPLEJE (FORMIDLET)

På denne funktion føres lønudgifter vedrørende den af kommunen formidlede dagplejeordning. Udgifter vedrørende tilsynet med dagplejen samt indkøb af udstyr, legetøj, medicin m.v. til dagpleje registreres ligeledes på 5.11 under de enkelte udgiftsarter.

5.12 - 5.18

På disse funktioner registreres udgifter og indtægter vedrørende daginstitutionerne, herunder de særlige daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, f.eks. konteres fritidspasningsordning for åndsvage børn på 5.15 Fritidshjem. Dog registreres udgifter og indtægter vedrørende taleforsorgsbørnehavegrupper under funktion 3.11 Specialpædagogisk bistand til børn og voksne.

Kommunen kan som nævnt opføre sumtal for »egne«, »selvejende/private« og »andre offentlige myndigheder's institutioner, fordele udgifterne på omkostningssteder eller foretage en kombination.

Budgetter og regnskaber for DE SELVEJENDE OG PRIVATE INSTITUTIONER, hvormed kommunen har indgået overenskomst, udformes i overensstemmelse med de for kommunale institutioner gældende regler, jfr. dog ovenfor om muligheden for at foretage regnskabsføringen inkl. moms i institutionen. I øvrigt skal det bemærkes, at såvel udgifter som indtægter skal anføres særskilt svarende til de almindeligt gældende regler, jfr. bemærkningerne under afsnit 3.5, side 1 til 3, og kontoskitserne under afsnit 3.10.

De i kontoplanen nævnte grupperingscifre 90 Betaling til/fra kommuner anvendes kun af amtskommunerne i forbindelse med kommunale betalinger for klienter på særforsorgsinstitutioner. Alle øvrige mellemkommunale betalinger føres under funktion 5.10.

På kontiene for forældrebetaling (grupperingsnr. 92) skal bogføres den totale forældreandel, inkl. fripladser og kommunale tilskud til nedsættelse af forældreandel, inkl. fripladser og kommunale tilskud til nedsættelse af forældrebetaling. Kommunens udgifter til disse ordninger føres på funktion 5.10 Ved kontering af kommunale tilskud anvendes eksterne arter.

Udgifter til støttepædagoger på daginstitutioner føres på de enkelte institutionstyper, idet der ikke sker bogføring på funktionerne 5.01 eller 5.10 for sådanne støttepædagoger.

DØGNPLEJE OG DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE

5.20 DØGNPLEJE

Under grupperingsnr. 01 registreres udgifter til børns anbringelse i døgnpleje, kostskole, eget værelse og ophold i socialpædagogisk støttefamilie/kollektiv m.v.

Under grupperingsnr. 02 og 03 registreres udgifter vedrørende personer med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap, der anbringes i pleje i private hjem eller i bofællesskaber.

5.22 INSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE MED SOCIALE ADFÆRDSPROBLEMER

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende amt ungdomscentre o.lign. På omkostningsstedsniveau kan der specificeres på daghøjskoler, behandlingskollektiver, beskyttede boliger, dagcentre osv., jfr. bistandslovens § 96, stk. 1, 2. pkt.

5.23 DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE SAMT SVANGRE- OG MØDREHJEM

Herunder registreres udgifter og indtægter vedrørende institutioner, herunder pensioner, for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, eller som på grund af et vidtgående fysisk til psykisk handicap har et særligt behov for pleje, behandling m.v., jfr. bistandslovens § 96, stk. 1, 1. pkt. Ved særforsorgens udlægning er området således blevet udvidet med børnehjem, elevhjem, kostafdelinger ved skolen, aflastningshjem og specialhjem for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Det bemærkes, at åndssvageforsorgens hidtidige centralinstitutioner i forbindelse med udlægningen opdeles i flere institutioner (tidligere afdelinger), således at kun udgifter vedrørende døgnafsnit for børn og unge, registreres her. Institutiner, der har både børn og voksne registreres, hvor insatitutionen efter sit hovedformål hører hjemme.

Endvidere registreres svangre- og mødrehjem under denne funktion.

Opholdskommunens betaling til amtskommunen (50%) samt betalinger i øvrigt vedrørende børn og unges anbringelse i døgninstitutioner, der ikke henhører under kommunen, registreres ligeledes på funktion 5.23 under grupperingsnr. 94 Betaling til/fra amtskommuner.

I øvrigt finder bemærkningerne ad 5.12 - 5. 18 tilsvarende anvendelse her. De i lov om social bistand omhandlende lommepenge og arbejdsvederlag til børn og unge registreres under art 5.2 Overførsler til personer.

BOLIGER OG INSTITUTIONER FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE

5.30 ÆLDREBOLIGER

Funktionen anvendes til kommunalt ejede ældreboliger

5.33 DØGNINSTITUTIONER FOR PERSONER MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende døgninstitutioner eller døgnafsnit for voksne, jfr. i øvrigt bistandslovens § 112, stk. 1. Der er således bl.a. tale om specialhjem, boinstitutioner, lukkede institutioner, pensionater, kollegier og aflastningshjem.

Boafsnit for børn registreres ikke under 5.33, men under funktion 5.23. Udgifter og indtægter vedrørende institutioner, der har både børn og voskne, og hvor udgifterne ikke lader sig fordele, registreres på den funktion, hvor institutionen efter sit hovedformål hører hjemme.

5.34 - 5.38

Udgifter og indtægter vedrørende disse funktioner kan samles som sumtal under »egne«, henholdsvis »selvejende/private« og »andre offentlige myndigheder«. Alternativt kan der fordeles på omkostningssteder, eller der kan foretages en kombination. I alle tilfælde skal der dog som minimumskrav ske en fordeling af udgifter og indtægter på funktionsniveau (2. og 3. ciffer).

Klienters betaling og betaling fra andre kommuner/amtskommuner for ophold på plejehjem krediteres den pågældende funktion som art 7.2 Salg af produkter og ydelser, henholdsvis art 7.7 Betaling fra andre kommuner/amtskommuner.

Ved betaling for ophold på plejehjem, der henhører under andre kommuner, opføres den endelige udgift under »andre offentlige myndigheder«.

Funktion 5.34 Integrerede institutioner benyttes, når det er umuligt at foretage en objektiv fordeling af udgifter og indtægter på forskellige institutionstyper, hvor sådanne institutioner drives i fællesskab i samme bygning. Funktionen benyttes også ved institutioner med en glidende overgang mellem forskellige behandlingsformer.

5.39 SÆRLIGE PLEJEHJEM

Herunder registreres udgifter og indtægter vedrørende såvel amtskommunalt drevne særlige plejehjem som plejehjem, hvormed amtskommunen har indgået overenskomst. Endvidere registreres udgifter og indtægter vedrørende de pr. 1. januar 1987 til social- og sundhedssektoren overførte H-plejehjem. Der er således tale om

01 Særlige plejehjem for yngre fysisk handicappede, der på optagelsestidspunktet er mellem 18 og 45 år.

02 Særlige plejehjem for personer med lidelser, der forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet (f.eks. tidligere tuberkulosepatienter eller personer med andre lungehandicap, blinde, personer med psykiatriske lidelser).

03 Særlige plejehjem for personer med lidelser, der gør periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling påkrævet (f.eks. tidligere tuberkulosepatienter, personer med andre lungehandicap eller personer med psykiatriske lidelser som led i efterbehandling eller lignende).

REVALIDERINGSINSTITUTIONER

5.40 REVALIDERINGSINSTITUTIONER

På denne funktion registreres udgifter og indtægter til revalideringsinstitutioner samt optræningsinstitutioner.

5.41 BESKYTTEDE VIRKSOMHEDER

Herunder registreres udgifter og indtægter vedrørende beskyttede virksomheder og beskyttet beskæftigelse, erhvervsmæssige foranstaltninger.

Endvidere er funktionen udvidet med særlige daghjem, særlige dagcentre og klubvirksomheder.

På såvel funktion 5.40 som 5.41 registreres det i lov om social bistand § 95, omhandlende arbejdsvederlag under grupperingsnr. 01, art 5.2 Overførsler til personer, mens den i samme bestemmelse omhandlende befordringsgodtgørelse registreres under art 4.0 Tjenesteydelser uden moms.

Vederlag til revalidenter, som er »udstationerede« til institutioner andre steder end på funktionerne 5.40 og 5.41, registreres under art 1.

I det omfang, det ikke er muligt at adskille udgifter til revalideringsinstitutioner (5.40) fra udgifter til beskyttede virksomheder (5.41), registreres udgifterne på funktion 5.40 Revalideringsinstitutioner.

HJÆLPEMIDDELCENTRALER

5.43 HJÆLPEMIDDELCENTRALER

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale og amtskommunale hjælpemiddelcentraler. Såfremt kommunen forestår indkøb af hjælpemidler, f.eks. i forbindelse med etablering og drift af hjælpemiddeldepoter, registreres de hermed forbundne udgifter på 5.43 i overensstemmelse med standardartsinddelingen.

Ved overførsel til funktion 5.03 eller institution inden for (amts)kommunen registreres transaktionen på hovedart 9 efter beskaffenhed. Ved salg til en anden (amts)kommune registreres overførslen ved anvendelse af art 7.7, og der afregnes uden eventuel købsmoms, jfr. de generelle regler herfor.

RÅDGIVNINGSINSTITUTIONER

5.46 AMTSKOMMUNALE RÅDGIVNINGSINSTITUTIONER

Under denne funktion registreres bl.a. udgifter vedrørende seksualklinikker, rådgivningscentre for børn og unge samt børnepsykiatrisk rådgivning.

OFFENTLIGE PENSIONER

Udgifter til personlige fornødenheder til såvel folke- som førtidspensionister, som udbetales i medfør af lov om social bistand, § 84, konteres på de respektive funktioner, altså 5.60. Højeste og mellemste førtidspension 5.61 Folkepension og 5.62 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension, under grupperingsteksten »grundbeløb m.v.«.

For så vidt angår forskud på folke- og førtidspension, føres disse på 8.16 Forudbetalte udgifter. Herefter overføres forskuddet til funktion 5.60, 5.61 eller 5.62, i de tilfælde, hvor pension tilkendes. Tilkendes pension ikke, overføres tabet på forskuddet til 5.01 Kontanthjælp, jfr. bemærkningerne der.

Udgifter til lægeerklæringer ved begæringens indgivelse føres på funktion 6.10.

BØRNETILSKUD OG ANDRE FAMILIEYDELSER

5.66 ANDRE FAMILIEYDELSER

Bidrag, der ikke kan udlægges forskudsvis, posteres på grupperingsnr. 02 til 05 henholdsvis gruppering 92 og 95. Sådanne bidrag kan afregnes mellem kommunerne gennem sikringsstyrelsen (hvor der er oprettet en mellemregningskonto til formålet), når bidragene indbetales til en anden kommune end den, der skal udbetale beløbene. Nettobeløbet afregnes med Sikringsstyrelsen i forbindelse med de årlige restafregninger.

OFFENTLIG SYGESIKRING

5.70 OFFENTLIG SYGESIKRING

På denne funktion føres udgifter og indtægter i medfør af lov om offentlig sygesikring. Grupperingsnr. 01-09 vedrørende amtskommunale udgifter, mens de kommunale sygesikringsudgifter registreres under grupperingsnr. 15-17.

Det understreges, at den udgiftsart, der anvendes i forbindelse med offentlig sygesikring, er art 5.2 Overførsler til personer, samt at alene den pågældende (amts)kommunes sygesikringsudgifter til egne borgere må fremgå af funktion 5.70 Offentlig sygesikring. Udlæg til sygesikringsudgifter for andre (amts)kommuner må derfor ske enten ved mellemregninger eller ved minusdebitering af udlægget på funktionen under anvendelse af art. 5.2.

SUNDHEDSUDGIFTER

Hovedfunktionen SUNDHEDSUDGIFTER omfatter samtlige udgifter vedrørende de sundhedsmæssige foranstaltninger, hvor administrationen af ydelserne er henlagt til social- og sundhedsforvaltningen i henhold til følgende love

- lov om sundhedsplejerskeordninger

- lov om skolelægeordninger

- lov om hjemmesygeplejerskeordninger

- lov om børnetandpleje

Hertil kommer enkelte andre ydelser, bl.a. tilskud til bedriftssundhedstjenester.

5.81 SUNDHEDSPLEJE

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende den kommunale sundhedspleje. Overførsler af lønandele fra 5.81 til 5.82 Skolelægeordning, må ikke foretages.

5.83 KOMMUNAL TANDPLEJE

Funktionen omfatter kommunernes udgifter til tandpleje i henhold til lov om tandpleje m.v., hvorefter kommunerne afholder udgifter til tandpleje for børn og unge i alderen 0-18 år. Desuden omfatter funktionen amtskommunale udgifter til tandpleje for børn og unge, der har ophold på institutioner, der er etableret i henhold til § 96 i lov om offentlig bistand.

Endvidere kan kommunerne efter loven tilbude tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysiske eller psykiske handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Da de autoriserede driftsgrupperinger ikke omfatter udgifterne til tandpleje på kommunale klinikker og således ikke er udtømmende, opføres den andel af den samlede udgift, som ikke vedrører de autoriserede grupperinger under grupperingsnr. 99 Ikke autoriserede grupperinger i specifikationerne.

5.88 EPIDEMISKE OG VENERISKE SYGDOMME, KARANTÆNEFORANSTALTNINGER SAMT SMITSOMME SYGDOMME HOS HUSDYR

Udgifter til epidemikommissioner afholdes under funktion 6.20, mens faktisk udgifter i forbindelse med foranstaltninger afholdes af funktion 5.88.

5.90 ANDRE SUNDHEDSUDGIFTER

Tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester afholdes af denne konto, mens udgifter, der følger af, at kommunen er arbejdsgiver, føres på de enkelte funktioner.

Herudover føres der på funktionen bl.a. tilskud til helsecentre.

BOLIGSTØTTE M.V.

Loven om individuel boligstøtte omfatter boligsikring (funktion 5.91), boligydelse (funktion 5.92) og lån til beboerindskud (funktion 8.23).

5.92 BOLIGYDELSE TIL PENSIONISTER

Ved betaling af lån debiteres grupperingsnummeret 02 eller 03 med en kreditering af 8.01. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen foretages en registrering over status af den afdelingspligtige del med en debitering på 9.25 og en kreditering på 9.99. Ved indbetaling af afdrag krediteres grupperingsnummer 93, og funktion 8.01 debiteres. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen krediteres afdraget 9.25 og debiteres 9.99. Kontrollen med tilbagebetaling af låneandelen kan også ske over kontiene 8.37 og 8.49, men indbetaling skal dog også i dette tilfælde ske på grupperingsnummer 93, så refusionsbeløbet som følge heraf reguleres tilsvarende.

5.94 DRIFTSSIKRING AF BOLIGBYGGERI M.V.

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollefier, jfr. lovbekendtgørelse nr. 480 af 16/8-1982. Kommunens andel af driftssikring (§7), tilskud til kollegier (§12) samt udgifter til kollegiers driftssikring (§ 13-17) registreres på grupperingerne 01, 02 og 03. For så vidt angår gruppering 03, yder staten 2/3 refusion. Denne registreres på konto 5.94.2, gruppering 01.

Kommunernes andel af rentebidrag til lette kollektivboliger, andelsboliger og ungdomsboliger, jfr. §§ 63a, 72 og 81a i lov om boligbyggeri, konteres på gruppering 08.

Kommunernes udlån til Boligselskabernes Landsbyggefond eller boligselskaberne (§ 1, stk. 2) registreres med hele det udlån beløb på funktion 8.24 Indskud i landsbyggefonden m.v. Når lånene tilbagebetales, skal afdrag indgå fuldt ud på funktion 8.24 i den långivende kommune.

Halvdelen af lån ydet af kommuner i hovedstadsområdet efter § 1, stk. 2, fordeles efter reglerne i lov om individuel boligstøtte, jfr. § 1, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 480 af 16/8-1982. Tilskud og tilsvar i henhold til denne udligningsordning registreres på funktion 5. 94, gruppering 90. Tilsvarende gælder udligningsordningen vedr. kommunernes andel af rentebidraget.

Tab på garantier i henhold til lov om boligbyggeri udgiftsføres under art 5.2.

Udgifter som følge af tab på garantier til personer i henhold til kapitel XI i lov om individuel boligstøtte føres på funktion 8.23, idet kommunen ved garantiudbetalingen indgår som ny långiver, jfr. konteringsreglerne til funktion 8.23.

5.95 PENSIONSKOLLEKTIVER

Funktionen anvendes til kommunalt ejede pensionistkollektiver. Begrebet pensionistkollektiver er definiret i socialministeriets redegørelser om kommunernes udbygningsplaner. Tilskud til vagtcentral og forskellige bistandsfaciliteter føres på 5.03, mens en eventuel underskudsdækning sker over de personlige tillæg til pensionen.

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER M.V.

5.96 AREBEJDSTILBUDSORDNINGEN

På funktionen føres udgifter og indtægter i henhold til bestemmelserne i lov om arbejdstilbud til ledige. På grupperingsnr. 01 føres den lønsum, som skal indberettes til indenrigsministeriet som grundlag for udligningsordningen. På grupperingsnr. 08 føres udgifter til uddannelse af ledige, jfr. § 11, stk. 3-6 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 378 af 6.7.1984, mens øvrige udgifter og indtægter føres på grupperingsnr. 10. Udgifter til undervisning af arbejdstilbudspersoner under 25 år føres dog på funktion 5.98 gruperingsnr. 18, jfr. § 11, stk. 3-6 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.378 af 6.7.1984.

Tilsvar til eller tilskud fra udligningsordningen føres på grupperingsnr. 90 på arterne 4.7, henholdsvis 7.7 på grundlag af tabeller, som udsendes fra indenrigsministeriet. Den statslige genoptræningsstøtte føres under statsrefusion på grupperingsnr. 01 ligeledes på grundlag af nævnte tabeller. Der må ikke ske en konteringsmæssig sammenblanding af udligningen og genoptræningsstøtten.

Mellemkommunale betalinger - bortset fra udligningsordningen - og betalinger til staten må ikke føres på grupperingsnr. 90, men skal føres på grupperingsnr. 01, 08 eller 10 under anvendelse af arterne 4.6, 4.7 eller 7.7.

På grupperingsnr. 09 »Amtskommunal betaling til ledige, der ikke har fået arbejdstilbud«, anvendes art 5.2 Overførsler til personer.

EKSEMPEL

1.000 KR. UDGIFTER INDTÆGTER NOTE 5.96. ARBEJDSTILBUDSORDNING 2.530 1.280- 5.96. 1 Drift.....................2.530 100- 5.96.1.xx.01 Lønninnger...........2.250 100- 5.96.1.xx.01.1....................2.000 1) 5.96.1.xx.01.4.6..................50 2) 5.96.1.xx.01.4.7..................200 3) 5.96.1.xx.01.7.7.................. 100- 4) 5.96.1.xx.90 Mellemkommunal udligning............280 5.96.1.xx.90.4.7 .................280 5) 5.96.2.Statsrefusion ............. 1.180- 5.96.2.xx.01 Genoptræningsstøtte.. 1.180- 5.96.2.xx.01.8.................... 1.180- 6)

1. Betaling til de i kommunen ansatte ledige.

2. Betaling til ledige placeret i staten.

3. Betaling til ledige placeret i andre (amts-)kommuner.

4. Betaling fra en anden kommune for placeret ledig.

5. Udgift til udligningsordningen. Selvom betalingen formidles af staten, skal arten 4.7 henholdsvis 7.7 anvendes, idet beløbene i realiteten betales til/fra andre kommuner.

6. Genoptræningsstøtte fra staten. Støttebeløbet beregnes i forhold til kommunens egne ledige, uanset om disse er placeret i kommunen selv eller i andre (amts-)kommuner og offentlige institutioner. Grundlaget for beregningen er således 2.150. Genoptræningsstøtten og beløbet vedrørende udligningsordningen betales netto - i eksemplet 900- -over tolvtedelsafregningerne fra staten, men konteringen skal alligevel ske brutto på grundlag af tabeller udsendt fra indenrigsministeriet.

5.97 ARBEJDSFORMIDLING

På denne funktion registreres amtskommenernes andel på 25% ved oprettelse og drift af arbejdsformidlingskontorerne.

5.98 BESKÆFTIGELSESORDNINGER

Funktionen omfatter alle (amts-)kommunale beskæftigelsesforanstaltninger borset fra udgifter vedrørende arbejdstilbudspersoner, som føres på 5.96.

Med lov nr. 911 af 23. december 1986 om ændring af lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. (lov nr. 293 af 21. juni 1985) videreføres bestemmelserne om pligtbeløb for 1987.

På drift, grupperingsnr. 06-18 og 90, og på statsrefusion, grupperingsnr. 06-16, registreres beløb vedrørende foranstaltninger, som kan finansieres af de beløb, som (amts)kommunerne som minimum skal anvende i 1987 i henhold til § 26 i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.

Tilskud til private lære- og praktikpladser konteres under drift på grupperingsnummer 03 Amtskommunale tilskud til lære- og praktikpladser i private virksomheder m.v. (overgangsordning). Tilsvarende konteres refusion af amtskommunale tilskud til private lære- og praktikpladser under statsrefusion på grupperingsnummer 04 Refusion af udgifterne til amtskommunale tilskud til lære- og praktikpladser i private virksomheder m.v. (overgangsordning).

På grupperingsnr. 06 føres de jobskabelsesudgifter, som i henhold til Arbejdsministeriets bestemmelser kan afholdes af det pligtige minimumsbeløb i henhold til § 26 i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. Andre jobskabelsesudgifter skal føres på grupperingsnumrene 21-89, som generelt anvendes til udgifter, der ikke kan afholdes af det pligtige minimumsbeløb. Endvidere føres på disse grupperinger betaling til staten af eventuelt for lidt forbrugt beløb i henhold til § 26 i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. Hvilke jobskabelsesprojekter, der kan føres videre i 1987, fremgår af § 27 i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.

Er der på et jobskabelsesprojekt ansat arbejdstilbudspersoner, skal der ske en udkontering af disse løn og andel vedrørende ikke lønmæssige udgifter (jfr. arbejdsministeriets regler om jobskabelse) og salgsindtægter, jfr. nedenstående eksempel.

På grupperingsnr. 10 føres udgifter til egne lære- og praktikpladser, som er oprettet udover Undervisningsministeriets vejledende henstillinger. Udgifter til øvrige lære- og praktikpladser må ikke føres på de autoriserede grupperinger, jfr. dog nedenfor vedr. praktikpladser for plejeelever og den forventede nye efg-hjemmehjælper/sygehjælperuddannelse. Modtager en kommune tilskud fra en amtskommune til dækning af udgifter til lære- og praktikpladser, skal indtægterne konteres på samme institution eller konto, som udgifterne er afholdt på.

I 1985 og 1986 kunne primærkommunerne af de afsatte pligtsbeløb på visse betingelser finansiere nettoelevlønudgifterne i forbindelse med primærkommunale praktikpladser for plejeelever. Denne ordning er videreført for 1987, hvor den dog forventes udbygget med den nye efg-hjemmehjælper/sygehjælperuddannelse. Kommunens elevlønudgift konteres på den funktion, hvor de pågældende elever er beskæftigede. Hvis kommunen ønsker at afholde elevlønudgiften til praktikpladser for eleverne af de afsatte pligtbeløb, skal elevlønudgiften minusdebiteres den funktion, hvor de pågældende elever er beskæftigede, og beløbet debiteres funktion 5.98. Debiteringen på funktion 5.98 sker på drift, grupperingsnr. 11, Nettoelevlønudgifter til primærkommunale praktikpladser for pleje- og efg-hjemmehjælper/husassistentelever.

På grupperingsnr. 12 føres i øvrigt udgifter til beskæftigelsesprojekter med statstilskud for unge ledige - jfr. afsnit 1 i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. Udgifter til projekter, der efter deres karakter kunne udføres efter ovennævnte lov, men som ikke modtager statstilskud, føres på grupperingsnr.13.

En nærmere beskrivelse af, hvilke udgifter der kan finansieres af den lovpligtige minimumsbeløb, fremgår af Arbejdsministeriets cirkulæreskrivelse af 6.12.1985 om lov 488-midlers finansiering af beskæftigelsesprojekter/jobskabelse.

På grupperingsnr. 15 føres udgifter til kontakt- og informationsordning inkl. ungdomsvejledning. Over kontoen afholdes også lønudgifter til maskimalt en beskæftigelseskonsulent og til vejledningskurser. På grupperingsnr. 18 føres forskellige kursus- og uddannelsesaktiviteter. Her kan f.eks. nævnes: tilskud til elevbetaling, kurser i tilknytning til ungdomsskolen, fritidsundervisning for voksne og erhvervsintroducerede centre.

Det skal bemærkes, at grupperingsnumre 06 til 18 er udtømmende med hensyn til, hvilke ufgifter der kan afholdes af det pligtige minimumsbeløb i henhold til § 26 i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. Alle øvrige udgifter skal føres på grupperingsnrmrene 21-89. Det skal endvidere bemærkes, at det særlige indberetningsskema, som skal indsendes til Indenrigsministeriet inden den 1. marts det følgende år, vil være opbygget svarende til den autoriserede kontoplan.

EKSEMPEL PÅ UDKONTERING VED JOBSKABELSESPROJEKT

1.000 BELØB KONTO Arbejdstilbudspersoner(2) 200 5.96.1.xx.01 Jobskabelsespersoner(5) 440 5.98.1.xx.06 Projektleder 1) 120 5.98.1.xx.06 214 5.96.1.xx.10 Maskiner og materialer 2) 750 440 5.98.1.xx.06 96 5.98.1.xx.21 Håndværkere 3) 110 5.98.1.xx.22 257 5.96.1.xx.10 Salgsindtægter 4) -900 643 5.98.1.xx.06

Forklaring

1. Udkonteres ikke. Det samme gælder instruktører og særlig konsulentbistand. Såfremt der havde været flere arbejdstilbudspersoner end jobskabelsespersoner skulle bogføring af hele beløbet være sket på 5.96.1.xx.10. Kommunen kan også vælge at dele udgifter i forhold til antal personer eller i forhold til timetal.

2. Maskiner og materialer deles i forhold til antal arbejdstilbudspersoner og antal jobskabelsespersoner; i eksemplet henholdsvis 2 og 5. Delingen kan også ske i forhold til timeantallet. Andelen vedrørende jobskabelsespersoner kan dog højst svare til lønnen, og i eksemplet overføres der således kun 440 til grupperingsnr. 06, mens resten (96) overføres til en uautoriseret gruppering.

3. Udgifter til delarbejder på jobskabelse, der i følge gældende lovgivning skal udføres af autoriserede håndværkere kan afholdes som jobskabelsesudgifter i forhold til antal arbejdstilbudspersoner og antal jobskabelsespersoner. Det er dog en forudsætning at beløbet kan afholdes indenfor det såkaldte rammebeløb (=lønudgiften til jobskabelsespersonerne). Da rammebeløbet i eksemplet er fuldt udnyttet, kan håndværkerudgifterne alene konteres på uautoriseret gruppering.

4. Salgsindtægter deles i forhold til antal personer eller timetal.

5.99 TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL

Udover tilskud til sociale formål krediteres funktionen for tilbagebetaling af tilskud til socialfilantropiske boliger. På kontoen føres endvidere lejeudgifter til husvildeboliger.

3.6 HOVEDKONTO 6

6 ADMINISTRATION, PLANLÆGNING OG FÆLLESUDGIFTER

Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende kommunens centrale administration og planlægningsvirksomhed, udgifter vedrørende kommissioner, råd og nævn, udgifter i forbindelse med afholdelse af valg samt fællesudgifter.

Hvor administrationsudgifterne vedrørende enkelte institutioner og finder sted på disse, skal udgifterne registreres på institutionen. I modsat fald registreres administrationsudgifterne på hovedkonto 6.

FÆLLES FUNKTIONER

Under denne hovedfunktion konteres udgifter og indtægter, der ikke kan henføres eller ikke ønskes henført til den enkelte forvaltning.

6.01 ADMINISTRATIONSBYGNINGER

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende administrationsbygninger og rådhuse, mens sådanne andre fællesudgifter og indtægter, som ikke kan henføres til de af 6.06 til 6.13 omfattende forvaltninger, konteres på 6.05 Øvrige fællesformål. Udgifter og indtægter på funktion 6.01 kan på 5. og 6. ciffer specificeres på de enkelte ejendomme.

6.02 KOMMUNALBESTYRELSES/AMTSRÅDSMEDLEMMER

På denne funktion føres udgifter vedrørende kommunalbestyrelses-/amtsrådsmedlemmer.

Funktion 6.02 omfatter såvel mødediæter vedrørende kommunens egen virksomhed (f.eks. byrådsmøder) som diæter i forbindelse med møder uden for kommunen (f.eks. kurser). Vederlag, mødediæter og honorarer til kommunalbestyrelses-/amtsrådsmedlemmer i medfør af medlemskab af kommisioner, råd og nævn registreres ligeledes på 6.02. Vederlag til medlemmer i anledning af at de udfører funktioner for andre, eksempelvis i tilfælde af, at næstformanden udfører formandshvervet, skal konteres under pågældende grupperinger. Konteringen skal således følge funktionen og ikke følge personen.

Sådanne diæter, som er skattepligtig indkomst hos modtageren, registreres under hovedart 1 Lønninger, mens andre diæter registreres under art 4.0 Tjenesteydelser uden moms.

6.03 KOMMUNALBESTYRELSENS/AMTSRÅDETS SEKRETARIAT

På denne funktion føres administrationsudgifter vedrørende kommunalbestyrelsens/amtsrådets sekretariat, kommunaldirektør og borgmesterkontor. Enhedsforvaltninger registreres ligeledes på 6.03.

6.04 INDTÆGTER I HENHOLD TIL FORSKELLIGE LOVE

På denne funktion føres forskellige indtægter, f.eks. restaurationsafgifter, hyrevognsafgifter, kioskafgifter og afgifter af spilleautomater.

6.05 ØVRIGE FÆLLESFORMÅL

På denne funktion føres eksempelvis udgifter vedrørende tællinger og betaling for opkrævning af brandkontingent og ejendomsskyld til staten, tilskud til turist- og erhvervsforeninger, annonceudgifter, revisionsudgifter, andel af lejeordning for olietanke (eventuelt 6.07). På funktionen registreres endvidere ikke-retningsbestemte opgaver. Retningsbestemte opgaver registreres på funktionerne 8.43 og 8.47 Deposita.

Kommunernes udbetalinger efter partistøtteloven konteres ligeledes på funktion 6.05 Øvrige formål.

I tilfælde, hvor kommunen foretager store samlede indkøb af materialer, inventar o.lign. og ikke straks kan registrere disse varekøb og anskaffelser på en bestemt hovedkonto (f.eks. funktion 2.08 Vejformænd, vejmænd m.v., og 4.11 Øvrige servicefunktioner), registreres varekøbet eller anskaffelsen på funktion 6.05 Øvrige fællesformål. Når anvendelsen af varekøbet eller en del heraf kan henføres til en bestemt funktion, minus-debiteres den »artskonto« under 6.05, på hvilken varekøbet i sin tid blev debiteret. Samtidig debiteres overførslen som eksternt varekøb på funktionen for den modtagende institution. Kommunerne skal dog så vidt muligt ved selve indkøbet registrere disse varekøb og anskaffelser på den enkelte funktioner.

PLANLÆGNING OG SEKTORFORVALTNING

På de enkelte funktioner under denne hovedfunktion føres udgifter og indtægter vedrørende kommunens centrale administration specificeres på de enkelte sektorforvaltninger.

6.06 FORVALTNING AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende en eventuel central administration af forsyningsvirksomhederne.

Såfremt forvaltningen af forsyningsvirksomhederne organisatorisk er placeret under teknisk forvaltning, registreres udgifter og indtægter vedrørende den centrale administration af forsyningsvirksomhederne på 6.07 Teknisk forvaltning.

6.07 TEKNISK FORVALTNING

På denne funktion føres administrationsudgifterne vedrørende kommunens tekniske forvaltning, herunder f.eks. udgifter til konsulentbistand vedrørende lokalplanlægning (i henhold til lov om kommuneplanlægning) og regionsplanlægning m.v.

På funktionen registreres (amts)kommunens eget personale, der er beskæftiget med planlægning, undersøgelse, tilsyn m.v. på miljøområdet, dog således at eget personale, der er fuldt ud beskæftiget med driftsopgaver, registreres på hovedkonto 0. Det bemærkes, at der ikke skal ske fordeling i de tilfælde, hvor ansatte dels udfører driftsopgaver, dels almindeligt administrativt arbejde. I disse tilfælde skal registreringen ske på funktionen 6.07. Det bemærkes endvidere, at konsulentbistand for så vidt angår miljøområdet registreres på hovedkonto 0.

Funktionen krediteres det administrationsbidrag (godtgørelsen på 12%), som staten betaler til kommunen for udgifter vedrørende drift og vedligeholdelse af statens motorveje og hovedlandeveje. Bidraget registreres under art 7.6 Betalinger fra staten.

Endvidere krediteres funktionen gebyr i henhold til bygningsvedtægten under artsbetegnelsen 7.9 Øvrige indtægter.

6.08 SKOLE- OG KULTURFORVALTNINGEN

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende den centrale skoleforvaltning. På 6.08 registreres endvidere udgifter i forbindelse med de tre amtskommunale konsulentembeder, amtskonsulenten for folkeskolen, amtsskolepsykologen og amtskonsulenten for fritidsvirksomhed. Udgift til eventuelle primærkommunale skolekonsulenter registreres ligeledes på denne funktion, jfr. dog konteringsreglerne til funktion 3.01. Udgifter vedrørende administrationen på de af hovedkonto 3 omfattede skoler, biblioteker m.v. føres på de respektive funktioner og omkostningssteder under hovedkonto 3. Udgifter til ledende skoleinspektør registreres ligeledes på hovedkonto 3.

6.09 SYGEHUSFORVALTNINGEN

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende den centrale sygehusforvaltning. Udgifter vedrørende administrationen på de af hovedkonto 4 omfattede sygehuse og institutioner føres på de respektive funktioner og omkostningssteder under hovedkonto 4.

6.10 SOCIAL- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende den centrale social- og sundhedsforvaltning. På funktionen føres tillige udgifter, herunder lønningsudgifter, og indtægter vedrørende socialcentret.

På funktionen føres også udgifter til lægeerklæring, tilsynshonorarer og administrationsvederlag til plejeforeninger.

6.11 SKATTEFORVALTNINGEN

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende skatteforvaltningen og folkeregistret. Dette gælder dog ikke, såfremt skatteforvaltningen organisatorisk henhører under økonomisk forvaltning, idet udgifter og indtægter vedrørende skatteforvaltningen i så fald føres på 6.12.

6.12 ØKONOMISK FORVALTNING

På denne funktion føres udgifter og indtægter vedrørende økonomisk forvaltning, økonomisk planlægning, bogholderi og kasse samt eventuelt folkeregistret.

På funktionen konteres også kassedifferencer. Hvis der i en kommune er forvaltninger med selvstændige kasser, konteres kassedifferencer for disse kasser på de pågældende forvaltninger. Kassedifferencer konteres under art. 7.9 Øvrige indtægter, uanset om der er tale om indtægter eller udgifter.

6.13 BYGGEFORVALTNINGEN

Såfremt kommunen har en organisation med en særskilt byggeforvaltning, registreres de udgifter og indtægter, der er forbundet hermed, på 6.13 Byggeforvaltningen.

KOMMISSIONER, RÅD OG NÆVN

6.20 KOMMISSIONER; RÅD OG NÆVN

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommissioner, råd og nævn, herunder valg af disse. På 5. og 6. ciffer kan anføres de enkelte kommissioner, råd og nævn. Vederlag til kommunalbestyrelses/amtsrådsmedlemmer i medfør af medlemsskab af kommissioner, råd og nævn registreres på funktion 6.02 Kommunalbestyrelses-/amtsrådsmedlemmer, under hovedart 1 Lønninger. Vederlag til øvrige medlemmer af kommissioner, råd og nævn registreres på funktion 6.20, for kommunalt ansatte under hovedart 1 Lønninger, og for ikke-kommunalt ansatte under art 4.0 Tjenesteydelser uden moms.

VALG

Under denne hovedfunktion føres udgifter i forbindelse med valg til folketing, EF-parlament og kommunalbestyrelser m.v. Udgifter til porto i forbindelse med udsendelse af valgkort samt vederlag til valgstyrere og tilforordnede vælgere registreres under art 4.0 Tjensteydelser uden moms.

3.7 HOVEDKONTO 7

7 RENTER

På hovedkonto 7 er specifikationsgraden ved budgetlægningen hovedfunktionsniveau og ved regnskabsaflæggelse funktionsniveau, jfr. kontoplan, afsnit 2.

RENTER AF LIKVIDE AKTIVER

7.02-7.06

Registrering af renteindtægter sker på tidspunktet for tilskrivning af renter. Renter, der tilskrives senest 31. december, henføres til gammelt regnskabsår.

Hovedart 8 anvendes altid.

7.08-7.11

Registrering af renteindtægter sker ved betalingen. Ved køb eller anden erhvervelse af obligationer mellem 2 terminer føres eventuel erlagt rente som negativ indtægtsrente ved erhvervelsen. Kurtage anses som rente.

Hovedart 8 anvendes altid.

RENTER AF KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT

7.14-7.19

Registrering af renteindtægter sker ved regningsudsendelse eller ved betaling, afhængig af forholdene for de forskellige rentebærende fordringer for funktionen 7.18 dog senest i forbindelse med registrering af regnskabet for den selvejende institution.

På 7.14 og 7.15 kan endvidere - efter den enkelte kommunes bestemmelse - føres gebyrer modtaget som følge af for sent indbetalte forbrugsafgifter m.v.

På 7.15 registreres renter vedrørende statsskattedirektoratets reguleringer af slutafregninger for foregående år. Derimod registreres der ikke på 7.15 renteindtægter eller renteudgifter i forbindelse med sådanne tilgodehavender vedrørende hovedkontiene 0 og 1, som de særlige mellemregningsforhold med jordforsyningen på funktionerne 0.02 og 0.03 og med forsyningsvirksomhederne på hovedkonto 0 og 1 giver anledning til.

Hovedart 8 anvendes altid.

RENTER AF LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

7.20-7.26

Registrering af renteindtægter (samt aktieudbytte o.lign.) sker på terminsdato, hvad enten betaling skal ske kontant, eller renten skal tilskrives hovedstolen (resttilgodehavendet).

Renteudgifter til pengeinstitut for ikke opfyldte lån til boligindskud, som kommunen måtte have afgivet garantiforpligtelse for, debiteres funktion 8.23. Under 7.23 føres kommunens andel af indeksregulering af beboerindskud. Statens andel føres på 8.52.

Renter, der tilskrives henstandsbeløb vedrørende grundskyld, indtægtsføres på 7.25 ved tilskrivningen og modposteres på 8.25. På 7.25 føres endvidere renteindtægter vedrørende forsikringsselskabers bonusfonds.

Såfremt kommunen vil give tilskud til institutioner m.v. til betaling af renter på et af kommunen ydet lån, er dette at betragte som rentefritagelse, således at der ikke sker registrering af tilskud og renteindtægt.

Hovedart 8 anvendes altid.

RENTER AF UDLÆG VEDRØRENDE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

7.30-7.35

Registreringen sker senest ved regnskabsafslutningen, og modposteringen foregår på hovedkonto 0, henholdsvis hovedkonto 1.

På funktion 7.35 føres renteindtægter vedrørende udlæg for renovation og TV-antenner.

Hovedart 6 anvendes ved udgiftsrenter, og hovedart 8 ved indtægtsrenter.

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER

7.50 KASSEKREDITTER OG BYGGELÅN

Registrering af renteudgifter og provision sker ved tilskrivning af renter i pengeinstitut. Renter, der tilskrives senest 31. december, henføres til gammelt regnskabsår.

Hovedart 6 anvendes altid.

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN

7.52 ANDEN GÆLD TIL STATEN

Registrering af renteudgifter sker ved betaling.

Hovedart 6 anvendes altid.

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT.

7.54-7.61

Registrering af renteudgifter sker ved bogføring på forfaldstidspunkt eller ved betaling, afhængig af forholdene for de enkelte rentebærende forpligtelser. For funktion 7.61 dog senest i forbindelse med registrering af regnskab for den selevejende institution. Under 7.56 føres renter af kontante deposita og af mellemregning med legater o.lign.

Hovedart 6 anvendes altid.

RENTER AF LANGFRISTET GÆLD

7.63-7.76

Registrering af renteudgifter, herunder administrationsbidrag og andel i reservefonds, sker på terminsdato, hvad enten betaling sker samtidig, eller renten hensættes til betaling over en restancekonto. Foretages opkøb af obligationer, udstedt af kommunen selv, før forfaldsdato med henblik på amortisation, registreres renteudgiften ved opkøbet. Modtagelse af renter i forbindelse med låneoptagelse mellem 2 renteterminer anses for negative udgiftsrenter.

Hovedart 6 anvendes altid.

KURSTAB/KURSGEVINSTER

7.77 KURSTAB I FORBINDELSE MED LÅNEOPTAGELSE

Registrering af kurstab sker ved anvendelse af udtømmende autoriseret gruppering på datoen for hjemtagelse af lånet, hvad enten dette sker kontant eller i obligationer. Som kurstab anses forskellen mellem lånets nominelle størrelse og det hjemtagne provenue efter fradrag af omkostninger (herunder reservefondsindskud, provision, kurtage, advokat- og bankiersalær, kommissioner, børsafgifter og oversættelsesudgifter).

Funktionen anvendes kun i regnskabet, fordi forventede lånoptagelser i budgettet og budgetoverslagene opføres til kursværdi.

Hovedart 6 anvendes altid.

7.78 KURSTAB/KURSGEVINSTER I ØVRIGT

Registrering sker ved anvendelse af udtømmende autoriseret gruppering på tidspunktet for afhændelsen og beregnes som forskellen mellem bogført værdi og afhændelsesværdi. På kontoen føres også tilbagebetalte reservefondsandele.

Efter indførelsen af værdipapircentralen registreres kursværdien af de enkelte udtrukne obligationer ikke mere. Dette indebærer, at en kommune ikke kan skelne mellem, om en udtrukken/solgt obligation er erhvervet før 1. januar eller i det indeværende regnskabsår.

Kursgevinsten ved udtrækning/salg af obligationer inden for en serie, hvor kommunen pr. 31. december havde en beholdning og senere har erhvervet yderligere obligationer skal derfor beregnes i forhold til et vejet gennemsnit af værdien pr. 31. december og værdien af senere erhvervede obligationer inden for den pågældende serie.

Hovedart 6 og 8 anvendes henholdsvis ved kurstab og kursgevinst.

3.8 HOVEDKONTO 8

8 FINANSFORSKYDNINGER OG FINANSIERING

Hovedkonto 8 omfatter FINANSFORSKYDNINGER (forskydninger på funktionerne 8.01-8.62), afdrag på lån (debetsiden på 8.63-8.76) samt FINANSIERING, der består af optagne lån (kreditsiden på 8.63-8.76), tilskud til hovedstadsrådet (funktion 8.78), generelle tilskud (funktionerne 8.80 og 8.86), udligning af moms (funktion 8.87) og skatter (funktionerne 8.90-8.96).

Ved budgetlægningen er specifikationsgraden hovedfunktionsniveau til og med forskydninger i langfristet gæld og grupperingsniveau ved tilskud til hovedstadsrådet, gennerelle tilskud, udligning af moms og skatter, jfr. dog bemærkningerne til funktion 8.87. Ved regnskabsaflæggelsen er specifikationsgraden funktionsniveau til og med forskydninger i langfristet gæld og grupperingsniveau ved tilskud til hovedstadsrådet, generelle tilskud, udligning af moms og skatter, jfr. dog bemærkningerne til funktion 8.87.

Formålet med de posteringer, der i løbet af regnskabsåret foretages på funktionerne 8.01-8.76, er løbende at ajourføre de FORSKYDNINGER, der siden regnskabsårets begyndelse har fundet sted, i modsætning til funktionerne 9.01 til 9.76, hvor saldiene er udtryk for de BEHOLDNINGER, som forefindes.

Som en undtagelse fra det i øvrigt anvendte bruttoposteringsprincip budgetteres og bogføres forskydninger på funktionerne 8.01 til 8.62 som nettoforskydninger for hver funktion dvs. efter nettoposteringsprincippet.

I konsekvens heraf skal der ved registreringen af disse finansforskydninger funktionsvis enten benyttes hovedart 6 eller hovedart 8, men såfremt kommunen ønsker det, kan debet og kredit registreres på hver sin konto, f.eks. ved opdeling i kontoplandelen gruppering.

FORSKYDNINGER I LIKVIDE AKTIVER

8.01 KONTANTE BEHOLDNINGER

Anvendes ved registrering af kontanter, checks, postanvisninger o.lign. - ved egentlige centrale kasser, ved lokale kasser samt ved faste forskudskasser og byttepengekasser. Ved midlertidige forskudskasser kan evt. anvendes 8.16.

Det kan også forekomme, at der under kontante beholdninger føres regnskab med indkøbte frimærkebeholdninger, rejsehjemmel, vaskerimønter o.lign.

Registrering sker ved egentlige kasser dagligt, ved forskudskasser, når afregning fortages, sædvanligvis måndeligt.

Registrering af debetbevægelser sker ved modtagelsen af kontanter, checks, postanvisninger o.lign.

Registrering af kreditbevægelser sker ved udbetaling, respektive indsætning af kontanter m.v. på konto i pengeinstitut. Veksling af checks til kontanter registreres sædvanligvis ikke særskilt.

8.02 POSTGIOROINDSKUD

Anvendes til registrering af indestående på postgirokonto.

Registrering af debetbevægelser sker for egne indsætninger, når disse foretages, dvs. samtidig med afsendelsen af chesks m.v. til postgirokontoret. Øvrige indbetalinger registreres på og med datoen for modtagelsen af kontoudtog.

Registrering af kreditbevægelser sker for egne hævninger, når disse foretages, dvs. samtidig med afsendelsen af giromaterialet til postgirokontoret. Andre hævninger (gebyrer o.lign.) registreres på datoen for modtagelsen af kontoudtog.

8.03-8.06

Anvendes til registrering af de forskellige typer indskud.

Registrering af debetbevægelser sker for egne indsætninger, når disse foretages, dvs. samtidig med indsætningen.

Øvrige indsætninger registreres på og med datoen for modtagelsen af advisbilag, kontoudtog fra bank og ved ajourføring af bankbog.

Registrering af kreditbevægelser sker for egne hævninger, når disse foretages, dvs. samtidig med afsendelsen af checks. Andre hævninger (herunder gebyrer o.lign.) registreres på datoen for modtagelsen af advisbilag eller kontoudtog.

På funktion 8.04 Anfordringsindskud hos pengeinstitutter m.v. registreres anfordringsindskud samt kortere tidsindskud med op til 1 måneds opsigelse. På funktion 8.06 Tidsindskud hos pengeinstitutter m.v registreres indskud med mere end 1 måneds opsigelse.

8.08-8.11

Anvendes til registrering af obligationer, modtaget ved prioritering og fra Kommunekreditforeningen og af køb, salg og udtrækninger vedrørende obligationer tilhørende likviditetsbegrebet - i overensstemmelsen med den udtømmende autoriserede gruppering, jfr. nedenfor.

Registrering af debetbevægelser sker på datoen for modtagelse af rådigheden over obligationer, der modtages ved prioritering og fra Kommunekreditforeningen og registreres til samme dags kursværdi. Kurstabet føres på 7.77 Endvidere debiteres ved køb af obligationer til kursværdi ved købet.

Registrering af kreditbevægelser sker vedrørende salg og udtrækning til den bogførte kursværdi (ved erhvervelsen, henholdsvis sidste årsafslutning). Kursgevinst eller kurstab føres på 7.78.

Der henvises til vejledende kontoskitser.

8.08 omfatter obligationer fra følgende institutter

Kreditforeningen i Danmark

Byggeriets Realkreditfond

Forenede Kreditforeninger

Jyllands Kreditforening

Kreditforeningen for industrielle ejendomme

Dansk Landbrugs Realkreditfond

Industriens Hypotekfond

Creditkassen for Landejendomme i Østifterne

Fyens Stifts Kreditforening

Husejernes Kreditkasse

Jydsk Grundejer-Kreditforening

Jydsk Realkreditforening for alm. realkredit

Kreditforeningen af ejere af mindre ejendomme på landet i Jylland (Jydsk Husmands Kreditforening)

Kreditforeningen af ejere af mindre ejendomme på landet i Østifterne (Østifternes Husmands Kreditforening)

Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere

Københavns Kreditforening

Ny Jydsk Kjøbstads-Creditforening

Sønderjyllands Kreditforening

Vest- og sønderjydske Kreditforening

Byernes Hypotekforening

Grundejernes Hypotekforening

Jydske Hypotekforening

Jydsk Realkreditforening for særlig realkredit

Københavns Hypotekforening

Købstandshypotekforeningen

Landhypotekforeningen for Danmark

Landsbankernes Reallånefond

Ny Jydsk Landhypotekforening

Provinsbankernes Reallånefond

Provinshypotekforeningen for Danmark

Østifternes Hypotekforening

Østifternes Land-hypotekforening

Den Danske Banks Hypotek-obligationer

Dansk Landkreditforenings Grundforbedringslån

Aalborg Hypotekforening

8.09 omfatter kommunekreditobligationer samt andre dansk møntede obligationer udstedt af danske kommuner.

8.10 omfatter kortfristede værdipapirer, som bærer denne betegnelse, og som er udstedt af den danske stat.

8.11 omfatter statsobligationer udstedt af den danske stat (incl. præmieobligationer).

FORSKYDNINGER I TILGODEHAVENDER HOS STATEN

8.12 REFUSIONSTILFODEHAVENDER

Anvendes til registrering af opgjorte restrefusioner (»dranst 2«). Er der modtaget for lidt i refustion, debiteres funktionen for beløbet ved regnskabsafslutningen, og er der modtaget for meget, krediteres funktionen.

8.13 ANDRE TILGODEHAVENDER HOS STATEN

Anvendes til registrering af tilgodehavender opstået i kommunens egenskab af offentlig myndighed, jfr. 8.14 og 8.15.

Registrering af debetbevægelser sker senest i forbindelse med regnskabsårets udløb. Registrering af kreditbevægelser sker ved betalingen.

FORSKYDNINGER I KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT

8.14,8.15

Anvendes til registrering af tilgodehavender hos borgere og kunder, når regninger bogføres ved udsendelsen, samt i andre tilfælde efter den enkelte kommunes bestemmelse.

På funktionerne kan endvidere føres såvel tilsvars- som restancekonti vedrørende underholdsbidrag. Registrering kan endvidere ske på funktion 8.36/8.48.

Registrering af debetbevægelser sker senest i forbindelse med regnskabsårets udløb. Registrering af kreditbevægelser sker ved betalingen.

8.16 FORUDBETALTE UDGIFTER

Anvendes til registrering af forskud på pensioner samt af forudbetalt løn, pensioner og andet.

Kontoen skal anvendes til de i december måned forudbetalte beløb vedrørende januar måned. Efter den enkelte kommunes bestemmelse kan kontoen endvidere anvendes til løbende periodisering af de omhandlede forudbetalinger.

Registrering af debetbevægelser sker på udbetalingstidspunktet. Forudbetalt løn og pension kan enten føres med bruttobeløbene (indeholdelser til A-skat m.v. føres på 8.59) eller alene med nettoforudbetalingen.

Registrering af kreditbevægelse sker ved afvikling af forskudsbeløbet, henholdsvis ved overførsel til pågældende bevillingskonti i ny regnskabsperiode (år), jfr. i øvrigt 8.51.

8.17 MELLEMREGNINGER MED FOREGÅENDE/FØLGENDE REGNSKABSÅR

Anvendes ved årsskiftet som periodeafgrænsningskonti for sådanne indtægter, som indbetales i nyt regnskabsår, men som vedrører gammelt år.

Registrering af debetbevægelser sker i gammelt regnskabsår med modpost på driftskonti m.fl. samtidig med, at indbetalingen finder sted i nyt regnskabsår.

Registrering af kreditbevægelser sker i nyt regnskabsår som modpost til indbetalingen.

Anvendelsen af kontoen er frivillig, jfr. konteringsreglerne for funktion 8.60.

8.18 FINANSIELLE AKTIVER TILHØRENDE SELVEJENDE INSTITUTIONER MED OVERENSKOMST.

Anvendes til registrering af likvide aktiver og af tilgodehavender og forudbetalinger af såvel kort- som langfristet karakter, dog ikke over for overenskomstkommunen.

Der henvises til vejledende kontoskitse for mellemregning med selvejende institutioner med overenskomst.

Registrering sker i samme takt, som registrering af den selvejende institutions øvrige udgifter og indtægter registreres i kommunens regnskab.

8.19 TILGODEHAVENDER HOS ANDRE KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER

Anvendes til registrering af tilgodehavender hos andre kommuner og amtskommuner samt hos Hovedstadsrådet, opstået i kommunens egenskab af offentlig myndighed, jfr. 8.14 og 8.15.

Registrering af debetbevægelser sker senest i forbindelse med regnskabsårets udløb. Registrering af kreditbevægelser sker ved betalingen.

FORSKYDNINGER I LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

8.20 PANTEBREVE

Anvendes til registrering af den nominelle værdi af pantebreve, der er modtaget i forbindelse med salg af fast ejendom og udlån mod pant i fast ejendom, og som ikke skal føres på særskilte funktioner.

Registrering af debetbevægelser sker i forbindelse med effekturering af salget, respektive ved udbetaling af lånet. Endvidere dibiteres kontoen på terminsdato med rentetilskrivning, såfremt der er aftalt rentehenstand.

Registrering af kreditbevægelser sker ved indfrielse af lån samt - på terminsdato - ved afdrag på lån (eventuelt ved overførsel sammen med terminsrenterne til kortfristede tilgodehavender).

8.21 AKTIER OG ANDELSBEVISER M.V.

Anvendes til registrering af aktier, andelsbeviser og indskudsbeviser, der af forskellige grunde erhverves ved køb, og til registrering af nytegning af aktier.

Under funktionen registreres indskud, der har karakter af kapitalindskud, og som således registreres af den modtagende virksomhed som en del af egenkapitalen, og som giver kommunen rettigheder og pligter som følge af at være medejer af virksomheden. Indskud, der ydes som drifts- eller anlægsudgift, men som medfører en eventualrettighed, opføres ikke her, men på en speciel regnskabsoversigt.

Registrering af debetbevægelser sker i forbindelse med effektuering af erhvervelsen. Endvidere debiteres kontoen for kursgevinst ved salg (kredit for 7.78).

Registrering af kreditbevægelser sker ved afhændelse af aktiverne. Kontoen krediteres for kurstab ved salg m.v. (debet for 7.78).

8.22 TILGODEHAVENDER HOS GRUNDEJERE

Anvendes til registrering af langfristede tilgodehavender hos grundejere for udførte vej- og kloakarbejder samt for istandsættelse af gader og veje, der overtages som offentlige.

Registrering af debetbevægelser sker i forbindelse med opgørelse af tilgodehavendet (kredit hovedkonto 0 og 2). I perioden, hvor kommunen udfører arbejdet, kan rentetilskrivning også debiteres kontoen. Endelig kan kontoen debiteres ved betaling til pengeinstitut for uopfyldte lån, som kommunen har afgivet garantiforpligtelse for.

Registrering af kreditbevægelse sker ved indfrielser samt - på terminsdato - ved afdrag af lån (eventuelt ved overførsel sammen med terminrenterne til kortfristede tilgodehavender).

8.23 UDLÅN TIL BEBOERINDSKUD

Anvendes til registrering af udlån til borgerne til betaling af beboerindskud i henhold til gældende lovgivning samt til indfrielse af uopfyldte lån hos pengeinstitutter for tilsvarende forhold, hvor kommunen har afgivet garantistillelse. Statens andel føres på 8.52.

Registrering af debetbevægelser sker i forbindelse med udbetalingen af lånet, respektive afvikling af lån i pengeinstitut.

Registrering af kreditbevægelser sker ved tilbagebetaling af lånet (fuldt ud eller i rater).

Eventuelle indgåede beløb vedrørende indexregulering af boligindskud indtægtsføres direkte på 7.23 samt - for statens andel - på 8.52.

8.24 INDSKUD I LANDSBYGGEFONDEN M.V.

Anvendes til registrering af udlån til fonden til finansiering af opførelse af en ejendom samt til registrering af driftsstøttelån m.v. til kollegier.

Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling af kommunens låneandel. Registrering af kreditbevægelser sker ved tilbagebetalingen.

8.25 ANDRE LANGFRISTEDE UDLÅN OG TILGODEHAVENDER

Anvendes til registrering af lån til betaling af ejendomsskatter, henstandsbeløb vedr. frigørelsesafgift, boligindskud ved kommunenens indgåelse af egne lejemål samt tilgodehavender, for hvilke der er indrømmet afdragsvis betaling ud over eet år, og som ikke skal føres på særskilte funktioner.

Under funktionen registreres indskud i virksomheder, der har karakter af lån til virksomheden. Der er tale om et indskud, når kommunen ikke herved pådrager sig pligter eller rettigheder i forhold til virksomheden eller dennes kreditorer udover dem, der udtrykkeligt er nævnt i låneaftalen. Indskuddet optages på virksomhedens regnskab under fremmedkapitalen og ikke under egenkapital. Indskud, der medfører en eventualrettighed, opføres ikke her, men på en særlig regnskabsoversigt.

Det bemærkes, at eventuelle lån til selvejende sociale institutioner med overenskomst altid skal føres efter de særlige regler for regnskabsføring for sådanne institutioner.

Registrering af debetbevægelser sker ved tilgodehavendets opståen, dvs. når ejendomsskatterne forfalder til betaling, ved indgåelse af lejemål, ved indgåelse af kontraktforhold i forbindelse med salg på ratevilkår, eller når som helst der i øvrigt opstår et tilgodehavende, der ikke vil blive afviklet inden for et år.

Endvidere debiteres kontoen med rentetilskrivning vedrørende henstandsbeløb for ejendomsskatter, eventuelt med rentetilskrivning på andre forhold efter særlig aftale

Registrering af kreditbevægelser sker ved tilbagebetaling af henstandsbeløb, ved tilbagebetaling af indskud ved lejemålets ophør og i øvrigt ved debitorernes afvikling af tilgodehavender helt eller delvist.

8.26 IKKE LIKVIDE OBLIGATIONER

Anvendes til registrering af sådanne obligationer, som ikke er henført til funktionerne 8.08-8.11.

Registrering af debetbevægelser sker på datoen for modtagelse af rådigheden over obligationer og registreres til samme dags kursværdi. Endvidere debiteres ved køb af obligationer til kursværdi ved købet.

Registrering af kreditbevægelser sker vedrørende salg og udtrækning til den bogførte kursværdi (ved erhvervelsen, henholdsvis sidste års afslutning). Kursgevinst eller kurstab føres på 7.78.

8.27 DEPONEREDE BELØB FOR LÅN M.V.

I forbindelse med (amts)kommuners optagelse af lån, garantistillelse eller indgåelse af lejemål, kan der stilles krav om deponering af et beløb i et pengeinstitut.

Registrering af indsætning og hævning af de deponerede beløb sker på funktion 8.27.

FORSKYDNINGER I AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING/UDBETALING FOR ANDRE

8.36 KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER M.V.

Anvendes til registrering af krav på trediemand, modtaget fra andre kommuner/amtskommuner m.v. med henblik på opkrævning. Aktiver registreres alene af kontroltekniske grunde, og der kan efter den enkelte kommunes bestemmelse i stedet vælges at føre regnskab herover på anden måde (på 8.14, 8.15 eller inden for passivfunktionen, jfr. regulativ for kasse- og regnskabsvæsen).

Registrering af debetbevægelser sker ved modtagelse af anmodning om inkassation/opkrævning og med kravets pålydende. Registrering af kreditbevægelser sker ved indbetalinger fra trediemand samt ved annulation af krav.

8.37 STATEN

Anvendes til registrering af krav på trediemand, modtaget fra staten med henblik på opkrævning (især diverse skatter o.lign. samt lån fra invalideforsikringsfonden, ydet før 1. april 1976) samt af aktiver, der er modtaget fra staten til videreforsendelse til borgerne (f.eks. postgiroanvisninger vedrørende slutskat). Aktiverne registreres alene af kontroltekniske grunde, og der kan efter den enkelte kommunes bestemmelse i stedet vælges at føre regnskab herover på anden måde (på 8.14, 8.15 eller inden for passivfunktionen, jfr. regulativ for kasse- og regnskabsvæsen).

Registrering af debetbevægelser sker ved modtagelse af anmodning om opkrævning, respektive ved modtagelse af aktiver (giroanvisninger), og til pålydende værdi.

Registrering af kreditbevægelser sker ved indbetaling fra trediemand, ved udlevering af aktiver samt ved annullation af krav.

FORSKYDNINGER I AKTIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V.

8.38 LIKVIDE AKTIVER TILHØRENDE FOND FOR FRIGØRELSES- OG AFSTÅELSESAFGIFT

Anvendes kun i amtskommunerne til registrering af den del af fonden, der er indsat i pengeinstitut, og som kan udlånes til kommunerne efter gældende regler.

Registrering af debetbevægelser sker ved indsættelse af fondens midler i pengeinstitut. Registrering af kreditbevægelser sker ved udtræk af fondens midler på konto i pengeinstitut.

8.39 UDLÅN FRA FOND FOR FRIGØRELSES- OG AFSTÅELSESAFGIFT

Anvendes kun i amtskommunerne til registrering af beløb udlånt til kommunerne. I primærkommunerne registreres lånet på 8.65.

Registrering af debetbevægelser sker ved udlån af beløb til kommunerne.Registrering af kreditbevægelser sker ved kommunernes betaling af afdrag til fonden.

8.41 ALDERSSPAREFOND

Anvendes til registrering af fondens indskud i pengeinstitut.

Registrering af debetbevægelser sker ved indsættelse af fondens midler i pengeinstitut. Registrering af kreditbevægelser sker ved udtræk af fondens midler på konto i pengeinstitut.

8.42 LEGATER

Anvendes til registrering af likvide aktiver, tilhørende legater, dvs. værdipapirbeholdninger (herunder obligationer, aktier og pantebreve), og indskud på konti i pengeinstitutter samt af ejendomsværdier.

Registrering af debetbevægelser sker ved modtagelse af værdipapirer i forbindelse med nye kapitaler, ved indkøb af værdipapirer - nominel værdi - og ved indskud i pengeinstitut. Endvidere for modtagne ejendomme til ejendomsværdi.

Registrering af kreditbevægelser sker ved udtrækning af obligationer, ved afdrag på pantebreve og ved hævning af indskud i pengeinstitut.

Tidspunktet for bogføring er det aktuelle tidspunkt for pågældende hændelse, når kommunen selv er administrerende, og tidspunktet for modtagelse af meddelelse fra pengeinstitutut m.v., når administration sker hos dette.

8.43 DEPOSITA

Anvendes til registrering af aktiver, der tilhører trediemand, idet de hidrører fra depositaforhold, hvis kapitaler bogføres under funktion 8.47. Aktiverne registreres alene af kontroltekniske grunde, og der kan efter den enkelte kommunes bestemmelse i stedet vælges at føre regnskab herover på anden måde (kontrolkartotek eller inden for passivfunktionen, jfr. i øvrigt kommunens regulativ for kasse- og regnskabsvæsen).

Registrering af debetbevægelser sker ved modtagelse af aktivet og til dettes pålydende værdi. Registrering af kreditbevægelser sker ved udlevering/tilbagelevering af aktivet.

FORSKYDNINGER I PASSIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V.

8.44 FOND FOR FRIGØRELSES- OG AFSTÅELSESAFGIFT

Funktionen anvendes kun af amtskommunerne til registrering af kommunernes indbetaling af renter af udlånte beløb.

Kredit anvendes alene til tilgang af renter af udlånte beløb og registreres efter nettoprincippet med samme hovedart og derfor almindeligvis på een konto: Kredit minus. Efter den enkelte amtskommunes ønske kan kredit registreres på flere konti, f.eks. ved opdeling i kontoplandelen gruppering. Debetbevægelser forekommer ikke.

8.45 ALDERSSPAREFOND

Anvendes til registrering af de omfattede personers og kommuners indskud i fonden og af de fra fonden udbetalte beløb.

Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling af fondens midler til omfattede pensionister. Registrering af kreditbevægelser sker dels ved indbetaling til fonden fra de omfattede personer eller fra kommuner, dels ved renteindtægter fra fondens kapital.

8.46 LEGATER

Anvendes til registrering af passiver, tilhørende lagater, dvs. af selve legatkapitalen, dennes driftsregnskab samt eventuel prioritetsgæld vedrørende fast ejendom.

Registrering af debetbevægelser sker almindeligvis for driftsudgifter - herunder legatportioner, renter af prioritetsgæld og andre ejendomsudgifter vedrørende legater- og henlæggelser til kapitalen af driftsindtægter samt for afdrag på prioritetsgæld.

Registrering af kreditbevægelser sker for tilgang af nye kapitaler og kursgevinster ved køb af obligationer (ved opskrivning til pålydende værdi), samt for overførte driftsbeløb til legatkapitalen. Endvidere krediteres for driftsindtægten i form af renteindtægter af værdipapirer m.v. samt huslejeindtægter og aktieudbytter.

Endelig krediteres for optagelse af lån i fast ejendom.

8.47 DEPOSITA

Anvendes til registrering af kapitaler, kommunen modtager af trediemand til opbevaring (hospitalspatienter og plejehjemsbeboere m.fl.), eller som sikkerhed for betaling til kommunen af forfaldne skatter, vareleverancer og arbejder og for leverandørers opfyldelse af kontrakter.

Såfremt kommunen har valgt at føre regnskab over modtagne aktiver i kontrolkartotek eller inden for passivfunktionen, jfr. i øvrigt kommunens regulativ for kasse- og regnskabsvæsen, er indholdet af funktionen tilpasset anvendelsen af denne funktion.

Registrering af debetbevægelser sker ved tilbagelevering/-betaling af de modtagne deposita. Registrering af kreditbevægelser sker ved modtagelse af kontante deposita samt andre deposita til pålydende værdi.

FORSKYDNINGER I PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING/UDBETALING FOR ANDRE

8.48 KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER M.V.

Anvendes til registrering af tilsvar over for kommuner og amtskommuner vedrørende krav over for trediemand, hvor kommunen er anmodet om at bistå ved opkrævningen.

Såfremt kommunen har valgt at føre regnskab over passiver vedrørende beløb til opkrævning/udbetaling for andre på funktionerne 8.14, 8.15 eller - for aktivernes vedkommende - i kontrolkartotek eller inden for passivfunktionen, jfr. regulativ for kasse- og regnskabsvæsen, tilpasses anvendelsen af denne funktion.

Registrering af debetbevægelser sker ved afregning med den pågældende kommune/amtskommune af de opkrævede beløb samt ved annullation af krav.

Registrering af kreditbevægelser sker ved modtagelse af anmodning om inkassation/opkrævning og med kravets pålydende.

8.49 STATEN Anvendes til registrering af tilsvar over for staten vedrørende krav, modtaget eller beregnet til opkrævning, og vedrørende aktiver, modtaget til videreforsendelse/udlevering, samt vedrørende beløb, modtaget til udbetaling til trediemand (statstilskud til forbedring af boligmassen m.v.).

Såfremt kommunen har valgt at føre regnskab over passiver vedrørende beløb til opkrævning/udbetaling, for andre på funktionerne 8.14, 8.15 eller - for aktivernes vedkommende - i kontrolkartotek eller inden for passivfunktionen, jfr. i øvrigt regulativ for kasse- og regnskabsvæsen, tilpasses anvendelsen af denne funktion.

Registrering af debetbevægelser sker ved afregning med staten for de opkrævede beløb, ved udlevering af modtagne aktiver, ved udbetaling af tilskud til trediemand og ved annullation af fremsendte krav.

Registrering af kreditbevægelser sker ved modtagelse af anmodning om opkrævning - med kravets pålydende - samt ved modtagelse af aktiver til udlevering af beløb til udbetaling til trediemand.

FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER

8.50 KASSEKREDITTER OG BYGGELÅN

Anvendes, når der med et pengeinstitut er truffet særskilt aftale om benyttelse af disse former for lån (forbigående overtræk på check-, folio- eller kontokurantkonti forbliver på de respektive funktioner - 8.03-8.06).

Registrering af debetbevægelser sker ved direkte indsætning af midler eller ved overførsel fra andre bankkonti samt ved den endelige prioritering til afløsning af byggelånet.

Registrering af kreditbevægelse sker ved træk på kontoen - ved checks eller ved direkte hævning, herunder for renter og provision.

FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN

8.51 FORUDBETALT REFUSION

Anvendes til registrering af forudbetalt refusion (»dranst 2«) i henhold til de sociale love m.fl. Kontoen skal anvendes til de i december måned modtagne forskudsrefusioner vedrørende januar måned. Efter den enkelte kommunes bestemmelse kan kontoen endvidere anvendes til løbende periodisering af refusionsindtægterne.

Registrering af debetbevægelser sker ved overførsel i efterfølgende måned/år af det modtagne forskudsbeløb til »dranst« 2. Registrering af kreditbevægelser sker i forbindelse med beløbets modtagelse.

8.52 ANDEN GÆLD TIL STATEN

Anvendes til registrering af gæld, opstået i kommunens egenskab af offentlig myndighed (eksempelvis andel af boligindskudslån), jfr. i øvrigt 8.56 og 8.59.

Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling. Registrering af kreditbevægelser sker senest i forbindelse med registrering af udgifterne på de forskellige driftskonti m.v.

Statens andel af frigørelses- og afståelsesafgift afregnes over denne funktion. Det bør oprettes en særlig gruppering for ydet henstand for frigørelsesafgift. Fra denne konto skal der ske en overførsel til grupperingen for indbetalt frigørelses- og afståelsesafgift efterhånden som indbetaling foregår, og afregning kan ske til staten.

FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT

8.53 KIRKELIGE AFGIFTER OG SKATTER

Anvendes til registrering af kirkelige skatter og afgifter i overensstemmelse med den udtømmende autoriserede gruppering.

Debet/kredit anvendes til afgang/tilgang og registreres efter nettoprincippet med samme hovedart og derfor almindeligvis på een konto: Debet plus og kredit minus, pr. autoriseret gruppering.

Registrering af debetbevægelse sker, når beløb udbetales til de kirkelige myndigheder samt ved regulering af mellemværendet med statsskattedirektoratet i forbindelse med afskrivning af uerholdelige og eftergivne kirkeskatter m.v. (Gr. 13-16 samt eventuelt 7, 11 og 12).

Registrering af kreditbevægelser omfatter alle kirkelige skatter og afgifter, der modtages fra statsskattedirektoratet, indgåede tidligere afskrevne kirkeskatter samt bøder, efterbetalinger m.v. (Gr. 01-12).

8.54 ANDRE KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER

Anvendes til registrering af gæld til andre kommuner og amtskommuner samt hos Hovedstadsrådet, opstået i kommunens egenskab af offentlig myndighed, jfr. i øvrigt 8.56 og 8.59. Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling. Registrering af kreditbevægelser sker senest i forbindelse med registrering af udgifterne på de forskellige driftskonti m.v.

8.56, 8.57

Anvendes til registrering af gæld til borgere og leverandører, herunder på 8.56 sådan gæld, som afvikles via edb-remitteringssystemer. Gæld til staten og andre kommuner, der er opstået i kommunens egenskab af offentlig myndighed, føres på 8.52 og 8.54.

Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling. Registrering af kreditbevægelser sker i forbindelse med registrering af udgifterne på de forskellige driftskonti m.v.

8.58 EDB-FEJLOPSAMLINGSKONTO

Anvendes ved edb-regnskabssystemer til registrering af posteringer der ikke kan accepteres af de logiske bogføringskontroller.

Debet/kredit dannes, svarende til den kasserede postering og registreres efter nettoprincippet med samme hovedart og derfor almindeligvis på een konto: Debet plus og kredit minus.

Registrering af bevægelser styret af EDB-systemet sker automatisk, medens udpostering i almindelighed må foretages manuelt, når årsagen til fejlen er fundet.

Alle fejl skal være fundet og udposteret inden regnskabsafslutningen. Kontoen skal altså netto udvise en saldo på 0.

8.59 MELLEMREGNINGSKONTO

Anvendes til registrering af gæld til borgere, herunder moms og A-skat. Gæld til staten og andre kommuner, som følge af, at kommunen for disse skal opkræve beløb hos borgerne, føres på 8.52 og 8.54.

Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling. Registrering af kreditbevægelser sker i forbindelse med registrering af udgifterne på de forskellige driftskonti m.v.

8.60 MELLEMREGNINGER MELLEM FOREGÅENDE/FØLGENDE REGNSKABSÅR,

Kontoen anvendes til registrering af forudbetalte indtægter (undtagen statsrefusioner, jfr. 8.51), som indgår i gammelt regnskabsår, men som vedrører nyt regnskabsår.

Herudover anvendes kontoen på følgende måde

BRUTTOLØSNING

Anvendes ved årsskiftet som periodeafgrænsningskonto for sådanne udgifter, som udbetales i nyt regnskabsår, men som vedrører gammelt år.

Registrering af debetbevægelser sker i nyt regnskabsår som modpost til udbetalingen. Registrering af kreditbevægelser sker i gammelt regnskabsår som modpost til driftskonti m.v. samtidig med, at udbetalingen finder sted i nyt regnskabsår.

Ved bruttoløsningen anvendes funktion 8.17 som periodeafgrænsningskonto for indtægterne.

NETTOLØSNING

Anvendes for såvel indtægter som udgifter. I dette tilfælde anvendes funktion 8.17 ikke.

8.61 SELVEJENDE INSTITUTIONER MED OVERENSKOMST

Anvendes til registrering af kortfristet gæld og forudbetalte beløb samt af sådanne kapitaler, som den selvejende institution måtte have selvstændig dispositionsret over (gaver til særlige formål), deponerede beløb fra beboere m.fl., kassekreditter og byggelån.

Herudover føres her regnskab med alle de mellemregninger, den selvejende institution måtte have i forhold til overenskomstkommunen hvad enten disse er af aktiv- eller passivkarakter. På kontoen fører kommunen endvidere sine egne gældsposter, tilgodehavender og forudbetalinger i forhold til den selvejende institution.

Registrering af den selvejende institutions finansforskydninger sker i samme takt, som registrering af den selvejende institutions øvrige udgifter og indtægter registreres i kommunens regnskab, dog mindst een gang om året.

Registrering af ændring i kommunens mellemregning med institutionen sker senest i forbindelse med årsafslutningen.

8.62 AFSTEMNINGS- og KONTROLKONTO

Anvendes til sådanne afstemnings- og kontrolkonti, som det efter den enkelte kommunes vurdering anses for hensigtsmæssigt at udskille fra andre funktioner for på den måde at sikre sig bedre overblik over området.

Det forudsættes, at de omhandlede konti skal balancere, dvs. at sum af debetbevægelser skal svare til sum af kreditbevægelser.

Der tænkes især på sådanne konti, som fører kontrol med, at 2 bogføringskredse stemmer sammen, f.eks. en kommunes centralforvaltning contra kommunens lokalforvaltning eller en kommunes regnskabsføring contra de selvejende institutioners regnskabsføring.

Der henvises vedrørende sidstnævnte forhold til vejledende kontoskitse afsnit 3.10 for mellemregning med selvejende institutioner med overenskomst.

Saldo for funktionen som helhed skal i det mindste ved regnskabsafslutningen være bragt i nul, men saldi fra de enkelte afstemningsområder skal dog kunne overføres enkeltvis fra år til år.

FORSKYDNINGER I LANGFRISTET GÆLD

Hovedfunktionen omfatter 1) afdrag på lån, son registreres som debetposter på »dranst« 6, hovedart 6, og 2) låneoptagelse, som registreres som kreditposter på »dranst« 7 (finansiering), hovedart 8.

8.63 SELVEJENDE INSTITUTIONER MED OVERENSKOMST

Anvendes til registrering af langfristet gæld, den selvejende institution måtte have pådraget sig - sædvanligvis i forbindelse med opførelse/erhvervelse af bygninger og ved større ombygninger - også over for overenskomstkommunen.

På kontoen fører kommunen endvidere sine egne langfristede tilgodehavender over for institutionen, sædvanligvis hidrørende fra perioden før bistandslovens ikrafttræden.

Registrering sker i samme takt, som registrering af den selvejende institutions øvrige udgifter og indtægter registreres i kommunens regnskab, dog mindst een gang om året. Registrering af ændring i kommunens mellemregning med institutionen sker senest i forbindelse med årsafslutningen. Der henvises i øvrigt til vejledende kontoskitse for mellemregning med selvejende institutioner med overenskomst.

8.64-8.72

Anvendes til registrering af lån med løbetid ud over et år - almindeligvis gældsbrevslån og prioritetslån - hos staten, andre kommuner og amtskommuner, herunder lån fra fonde i amtskommunen hidrørende fra frigørelsesafgifter og fra Hovedstadsrådet samt hos forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og pengeinstitutter.

Registrering af debetbevægelser sker ved betaling af afdrag på eller indfrielse af lån. I forbindelse med anvendelsen af indkøbte obligationer til afdrag/indfrielse debiteres kontoen med det nominelle beløb til kredit for pågældende beholdningskonto. Endelig foretages debitering ved afvikling af gæld i forbindelse med salg af ejendomme samt ved konvertering af statslån til tilskud (saneringsområdet).

Registrering af kreditbevægelser sker ved lånenes optagelse (hjemtagelse), dvs. ved prioritering af fast ejendom, ved udstedelse af gældsbreve, ved overtagelse af gæld i forbindelse med køb af fast ejendom eller når som helst, der i øvrigt måtte opstå et gældsforhold med varighed ud over et år over for de nævnte offentlige myndigheder, pengeinstitutter m.fl.

Alle lån registreres med den nominelle værdi, idet et eventuelt kurstab føres til udgift på funktion 7.77.

8.73, 8.74

Anvendes til registrering af offentligt udbudte obligationslån (herunder lån, der fast overtaget af pågældende bank/lånekonsotrium).

Registrering af debetbevægelser sker ved overførsel på (eventuelt nogle dage før) teminsdato af afdragsbeløbet (det til indfrielse udtrukne obligationsbeløb) til en indløsningskonto under »Kortfristet gæld«, der debiteres, efterhånden som obligationerne præsenteres til indlæsning enten direkte ved kommunens kasse eller gennem et pengeinstitut, der kan have fået et beløb hertil stillet til rådighed på en særlig bankkonto.

I tilfælde, hvor opkøb af udenlandskmøntede obligationer til amortisation træder i stedet for udtrækning, debiteres kontoen ved køb af obligationer med den pålydende værdi, baseret på valutakursen på købstidspunktet.

Registrering af kreditbevægelser sker ved lånenes optagelse med den nominelle værdi og - for udenlandske låns vedkommende - til valutakursen på hjemtagelsestidspunktet, idet eventuelt kurstab føres til udgift på funktion 7.77.

8.75 ANDEN LANGFRISTET GÆLD MED INDENLANDSK KREDITOR

Anvendes til registrering af prioritetslån og gældsbreve samt andre former for langfristede lån, f.eks. LEVERANDØRKREDITTER hos private personer og virksomheder m.fl.

Registrering af debetbevægelser sker ved lånenes optagelse, dvs. ved udstedelse af gældsbreve, ved træk på leverandørkreditter, ved overtagelse af privat pantegæld eller udstedelse af gældsbreve i forbindelse med køb af fast ejendom og i øvrigt når som helst, der måtte opstå et gældsforhold, der har varighed ud over et år, og som ikke henhører under andre konti under langfristet gæld.

8.76 ANDEN LANGFRISTET GÆLD MED UDENLANDSK KREDITOR

Anvendes til registrering af lån, optaget i udlandet (bortset fra obligationslån), typisk leverandørkreditter hos udenlandske firmaer samt roll-over lån.

Registrering af debetbevægelser sker ved betaling af afdrag på eller indfrielse af lån/kreditter.

Registrering af kreditbevægelser sker ved lånenes optagelse, henholdsvis efterhånden som der trækkes på opnåede leverandørkreditter o.lign. i tilfælde, hvor gældsbrevsforholdet har en forventet varighed ud over et år.

Alle debet/kredit-bevægelser i årets løb registreres i danske kroner i overensstemmelse med de ved transaktionerne anvendte valutakurser.

Specielt for ROLL-OVERLÅN gælder

Roll-over lån er typisk optaget i een valuta (f.eks. US-dollars) med en løbetid på flere år, afhængig af forholdene på markedet. Lånet kan imidlertid omlægges i een eller flere andre valutaer efter 3, 6 eller 12 måneder og med vilkår for en kommende 3, 6 eller 12 måneders periode, svarende til renteforholdene på markedet for den valgte valuta. Ved omlægning af lånet til anden valuta (eller fornyelse i samme valuta) sker teknisk tilbagelægning i den gældende valuta og nylåning (i US-dollars) vekslet via den nyvalgte valuta - alt efter valutakursforholdene og omlægningstidspunktet.

Alle finansielle bevægelser i danske kroner som følge af omlægning anses som afdrag og registreres dermed med »dranst« 6.

GENERELLE TILSKUD

8.80 UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD

På grupperingsnr. 01-03 registreres nettobeløbet (tilsvar/tilskud), der fremkommer som summen af tilsvar og tilskud til udligning af forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov samt det generelle statstilskud og tilskud til kommuner med et særligt svagt beskatningsgrundlag.

8.86 SÆRLIGE TILSKUD

På grupperingsnr. 01 føres tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner - jfr. § 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Desuden føres tilsvar og tilskud vedrørende det særlige tilskud til Københavns kommune - jfr. § 22a i samme lov.

I henhold til bistandslovens § 136 udbetaler staten med virkning fra 1. januar 1987 et beløb, der svarer til den sociale pensions grundbeløb for de pensionister, som er optaget i en institution, hvor den sociale pension benyttes til betaling for opholdet. Disse beløb skal indtægtsføres på gruppering 07 Tilskud på grundlag af pensionister optaget i social institution. Der indtægtsføres kun (amts)kommunens egen andel. Beløb, kommunerne modtager, men som skal afregnes med amtskommunerne, registreres på en mellemregningskonto.

UDLIGNING AF MOMS

8.87 UDLIGNING AF MOMS

Gruppering 01, bidrag til udligningsordning, udmeldes af indenrigsministeriet.

Gruppering 02, refusion af købsmoms, og gruppering 03, udgifter til købsmoms, budgetlægges med lige store beløb.

Ved artskonteringen af alle 3 grupperinger anvendes hovedart 6 Finansudgifter. Det betyder, at refusionsindtægterne på gruppering 02 registreres som »negative udgifter«. Gruppering 02 og gruppering 03 for eet bestemt regnskabsår opvejer således hinanden.

Gruppering 02 og 03 budgetlægges på grundlag af udgifterne på hovedkonto 0-6, idet refusionsberettiget købsmoms fra og med 1987 skal opføres på gruppering 03 - og ikke på de enkelte konti under hovedkonto 0-6. De beløb, der opføres på gruppering 02 og 03 er bestemt af indenrigsministeriets årlige bekendtgørelse om opgørelse og afregning af købsmoms til udligning, jfr. de månedlige saldoopgørelser, der anvendes ved anmeldelse af købsmoms til refusion.

På gruppering 04 Tilbagebetaling af refusion af købsmoms modposteres kun den tilbagebetaling af købsmoms, der beregnes af indtægter, og som indgår som fradrag i saldoopgørelsen af købsmoms til refusion, jfr. at fradraget vil indgå ved budgetlægningen af gruppering 02 og 03.

Vedrørende regnskabsføring af 1/12 bidrag og momsrefusion i supplementsperioden gælder følgende

1/12-bidrag til momsudligningen for et bestemt regnskabsår betales første gang den 1. april i kalenderåret og sidste gang 1. marts i næste kalenderår.

Bidrag, der betales (modregnes af statsskattedirektoratet) den 1. januar, 1. februar og 1. marts i kalenderåret, skal derfor bogføres i forrige kalenderårs supplementsregnskab.

Momsrefusion af udgifter for et bestemt regnskabsår udbetales fra og med 1. marts i kalenderåret og til og med senest 1. juni i næste kalenderår.

Momsrefusion opgjort på grundlag af supplementsregnskabet ultimo januar/februar skal - i det omfang refusionen først udbetales efter supplementsperiodens afslutning - restanceføres i regnskabet for forrige kalenderår. Det bemærkes, at der inden 10. hverdag i februar og marts kan anmeldes refusion på grundlag af saldoopgørelsen for supplementsregnskabet ultimo januar og februar. Denne refusion vil blive udbetalt henholdsvis 1. marts og 1. april.

SKATTER

8.90 KOMMUNAL/AMTSKOMMUNAL INDKOMSTSKAT

Den budgetterede udskrivning af indkomstskat føres på grupperingsnr. 01 og er derfor identisk med summen af de forskudsbeløb, som statsskattedirektoratet i løbet af regnskabsåret udbetaler til kommunerne.

På grupperingsnr. 02 registreres tilbagebetaling vedrørende forrige kalenderår eller det overskydende forskelsbeløb på indtil 3 % af de i det foregående regnskabsår udbetalte forskudsbeløb, som statsskattedirektoratet i begyndelsen af november måned det følgende år udbetaler til kommunerne og amtskommunerne.

På grupperringsnr. 03-05 registreres udelukkende andele af forskelsbeløb (1/36) vedr. 2-4 år forud for regnskabsåret. Reguleringer o.lign. vedr. nævnte år føres på de efterfølgende grupperinger.

8.96 ØVRIGE SKATTER OG AFGIFTER

Under denne funktion anvendes grupperingsnr. 05 Frigørelses-og afståelsesafgift til kommunens andel af pålignede frigørelses- og afgiftsbeløb. Rente af kommunens andel af henstandsbeløb registreres på 7.25.

Statens andel af de indbetalte beløb føres på funktion 8.52, hvorfra afregning kan ske til staten.

Ved ydet henstand sker der en aktivering af det samlede beløb på 8.25, mens statens andel krediteres 8.52, og kommunens andel krediteres 8.96.

Ved betaling af henstandsbeløb krediteres 8.25, mens kassekontoen debiteres. Herefter kan statens andel afregnes.

3.9 HOVEDKONTO 9

9 FINANSIEL STATUS

Hovedkonto 9 er en finansiel status forstået på den måde, at kun de beholdninger, som er af finansiel art, er opført i status. Der indgår derfor blandt aktivkontiene ikke konti for kommunernes og amtskommunernes udstykninger, faste ejendomme, varebeholdninger og inventar. Som følge heraf føres der uden for regnskabet en fortegnelse over de kommunen tilhørende ejendomme.

Hovedkonto 9 finder ikke anvendelse ved budgetlægningen, idet budgetteringen af forventede forskydninger på statuskontiene foretages på de tilsvarende funktioner under hovedkonto 8 plus visse funktioner under hovedkontiene 0 og 1. I forbindelse med regnskabsafslutningen eller eventuelt samtidig med bogføringen registreres herefter de i regnskabet stedfundne forskydninger på hovedkonto 9.

Endvidere foretages der i forbindelse med regnskabsafslutningen visse op- og nedskrivninger af statusposterne under hovedkonto 9. Herom henvises til det følgende.

Funktionerne 9.01-9.43 er aktivkonti med »dranst« 8, og funktionerne 9.44-9.99 er passivkonti med »dranst« 9. Ved bogføring på hovedkonto 9 anvendes standardarterne ikke.

LIKVIDE AKTIVER

9.01 KONTANTE BEHOLDNINGER

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til den fysisk tilstedeværende beholdning. Forskudskasser vil ofte i årets løb indeholde bilag for udgifter (og eventuelt indtægter) som en del af beholdningen.

Med henblik på mulighederne for kontrol af overholdelsen af kassekreditreglen, jfr. Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., skal kasseopgørelsen tilrettelægges således, at der på foranledning kan ske en rekonstruktion af saldiene dagligt i den forløbne 12 måneders periode.

9.02-9.06

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til, hvad der er kendt som disponibelt på kontoen. Udenlandske bankkonti omregnes ultimo regnskabsåret til ny valutakurs - modpost balancekonto.

Med henblik på mulighederne for kontrol af overholdensen af kassekreditreglen, jfr. Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., skal kasseopgørelsen tilrettelægges således, at der på foranledning kan ske en rekontruktion af saldiene dagligt i den forløbne 12 måneders periode.

9.08-9.11

Primosaldoen plus årets forskydninger på de tilsvarende konti på hovedkonto 8 skal svare til beholdningen, opgjort efter kursen ved foregående års slutning, henholdsvis købskursen ved senere tilgang. Ved regnskabsårets slutning omregnes værdien til den aktuelle kursværdi - modpost balancekonto.

TILGODEHAVENDER HOS STATEN

9.12 REFUSIONSTILGODEHAVENDER

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til nettotilgodehavender/-gæld vedrørende refusioner.

9.13 ANDRE TILGODEHAVENDER HOS STATEN

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen udgøre det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter.

KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT

9.14, 9.15

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen udgøre det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter.

Uerholdelige beløb afgangføres over balancekontoen eller over den konto, hvor indtægten i sin tid er konteret.

9.16 FORUDBETALTE UDGIFTER

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til summen af uafviklede forskud og forudbetalinger.

9.17 MELLEMREGNINGER MELLEM FOREGÅENDE/FØLGENDE REGNSKABSÅR

Saldoen skal svare til summen af de tilgodehavender, der er ved årets udgang, men som først er bogført på betalingstidspunktet i nyt regnskabsår. Saldoen kan - af tekniske grunde - som hovedregel ikke specificeres på enkeltposter.

Ved regnskabsafslutningen skal saldoen på funktion 9.17 i gammelt regnskabsår svare til saldoen på funktion 8.17 i nyt regnskabsår med modsat fortegn.

Der henvises til konteringsreglerne for funktion 9.60.

9.18 FINANSIELLE AKTIVER TILHØRENDE SELVEJENDE INSTITUTIONER MED OVERENSKOMST

Saldoen er i årets løb alene forståelig for kommunen selv. I årsregnskabet er saldoen udtryk for funktionens betegnelse.

9.19 TILGODEHAVENDER HOS ANDRE KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen udgøre det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter.

LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

9.20 PANTEBREVE

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til det nominelle tilgodehavende. Uerholdelige eller til tilskud konverterede tilgodehavender afgangsføres over balancekontoen.

9.21 AKTIVER OG ANDELSBEVISER

Modtagelsen af fondsaktier samt op- og nedskrivning af aktiernes påtrykte værdi føres alene på hovedkonto 9 (modpost balancekonto).

Saldoen skal svare til erhvervelsesværdien, respektive kursværdien efter pågældende kommunes egen bestemmelse. Eventuel kursregulering sker over balancekonto.

9.22-9.23

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til nominel restsum på tilgodehavenderne. Eventuelle uerholdelige beløb udposteres til balancekonto.

9.24 INDSKUD I LANDSBYGGEFONDEN M.V.

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare alene til pågældende kommunes eget uafviklede indskud i landsbyggefonden m.v.

9.25 ANDRE LANGFRISTEDE UDLÅN OG TILGODEHAVENDER

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen repræsentere den til enhver tid samlede nominelle resttilgodehavende. Styring af tilbagebetalingspligtige ydelser kan foregå på funktion 9.25 med modpost på balancekontoen.

9.26 IKKE LIKVIDE OBLIGATIONER

Primosaldoen plus forskydninger i årets løb på 8.26 skal svare til beholdningen, opgjort efter kursen ved foregående års slutning, henholdsvis købskursen ved senere tilgang. Ved regnskabsårets slutning omregnes værdien til den aktuelle kursværdi - modpost balancekonto.

Efter den enkelte kommunes bestemmelse kan beholdningen i stedet enten registrers til erhvervelsesværdien eller til den nominelle værdi. Kursregulering sker over balancekonto.

9.27 DEPONEREDE BELØB FOR LÅN M.V.

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen udgøre det samlede beløb, der er deponeret i forbindelse med optagelse af lån, garantistillelse eller indgåelse af lejemål m.v.

UDLÆG VEDRØRENDE JORDFORSYNING OG FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

Den regnskabstekniske behandling af udlæg vedrørende jordforsyningen (9.28 og 9.29) afviger på flere punkter fra den tilsvarende behandling af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne (9.30-9.35)

9.28,9.29

Kontiene for udlæg vedrørende jordforsyningen tjener som hjælpemiddel til opgørelse af det regnskabsmæssige resultat for de enkelte udstykninger, fordi der på kontiene opsamles de i årenes løb afholdte salgsindtægter samt, hvis kommunen ønsker det, beregnede forrentningsposter. Nettoresultatet heraf skal efter udstykningens afslutning opgøres i et udstykningsregnskab, som skal forelægges kommunalbestyrelsen.

På 9.28 specificeres udlæggene vedrørende udstykninger til boligformål, og på 9.29 specificeres udlæggene vedrørende udstykninger til erhvervsformål og til andre offentlige myndigheders brug. Er en udstykning tiltænkt såvel bolig- som erhvervsformål, må kommunen vælge at registrere enten på 9.28 eller på 9.29.

Udlæggene specificeres på de enkelte udstykningsforetagender på kontonummerets 5. og 6. ciffer. Kommunen kan vælge at foretage en yderligere specifikation på kontonummerets 7. og 8. ciffer, f.eks. i henhold til den standardiserede gruppering for jordforsyningen, idet det dog - såfremt kommunen ønsker at beregne forrentning - kan være praktisk at oprette en supplerende gruppering for forrentning.

Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen reguleres udlægskontiene svarende til de BYGGEMODNINGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER, der er afholdt over funktionerne 0.02 og 0.03. Såfremt udgifterne har oversteget indtægterne, debiteres beløbet udlægskontoen samtidigt med en kreditering af det tilsvarende netto-beløb over balancekontoen. Har indtægterne oversteget udgifterne, krediteres nettobeløbet udlægskontoen og debiteres balancekontoen.

Værdien af AREALER, som er erhvervet i tidligere regnskabsår, men som i det forløbne regnskabsår er inddraget under et udstykningsforetagende, aktiveres den pågældende udstyknings udlægskonto med en tilsvarende opskrivning af balance-kontoen. Såfremt arealer (byggemodne eller ikke byggemodne) overføres fra en udstykning til et andet kommunalt formål, krediteres værdien heraf udlægskontoen og debiteres balancekontoen.

Kommunens udgifter til OVERORDNEDE BYGGEMODNINGSUDGIFTER, eksempelvis anlæg af en stamvej, opføres ligeledes på funktionerne 9.28 eller 9.29. Sådanne overordnede byggemodningsudgifter opføres under en særskilt stedsbetegnelse (kontonummerets 5. og 6. ciffer), og der kan herfra ske en udpostering til de respektive udstykningsforetagender, efterhånden som der tages beslutning om udgifternes fordeling, således at kontoen til sidst balancerer.

Foretages der forrentning, posteres denne senest ved regnskabsafslutningen direkte på funktionerne 9.28, henholdsvis 9.29, med modpost på balancekontoen.

For udstykninger, der er afsluttet, forelægges kommunalbestyrelsen et endeligt udstykningsregnskab med tilhørende bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem forventede og rent faktiske beløb. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen elimineres saldi vedrørende sådanne afsluttede udstykningsforetagender. Overskud eller underskud for en udstykning må ikke overføres til andre udstykninger.

9.30-9.35

Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen reguleres udlægsfunktionerne 9.30-9.35 under hensyntagen til resultaterne af den samlede drift- og anlægsvirksomhed på funktionerne 0.51-0.53, 1.01-1.04 og, såfremt kommunen måtte ønske det, 0.60-0.64 og 1.06. Modposteringen foregår på balancekontoen.

Beregnede rentebeløb konteres direkte på funktionerne på hovedkonto 0 og 1 og modposteres på funktionerne 7.30-7.35.

Afskrivning op tilgodehavender sker over funktionerne 9.30-9.35.

I forbindelse med bl.a. lov om varmeforsyning og lov om el-forsyning kan der foretages henlæggelser og akskrivninger for forsyningsvirksomheder. Sådanne henlæggelser og afskrivninger må ikke føres i driftsregnskabet, men kan specificeres ved en opdeling af de respektive udlægskonti enten i selve regnskabssystemet eller som et bilag uden for regnskabssystemet. Ved budgetlægningen, herunder prisfastsættelsen, er det således ikke tilstrækkeligt at medtage bevægelser på driftskontierne på grund af de manglende henlæggelser og afskrivninger på driftskontiene, men der må opstilles et kalkulationsbilag, som det af hensyn til budgetkontrollen kan være hensigtsmæssigt at opdele på samme måde som førnævnte specificering af udlægskontoen.

Saldoen er udtryk for et uafviklet mellemværende mellem pågældende område og kommunen.

EKSEMPEL PÅ FINANSIEL STATUS FOR FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

PRIMO ULTIMO SALDO SALDO UDLÆG VEDRØRENDE JORDFORSYNING OG FORSYNINGS- VIRKSOMHEDER 9.32 Elforsyning 905 865 9.32.8 Aktiver 905 865 9.32.8.01 Drift 0 9.32.8.01.01 Overført driftsoverskud fra 1.02 (dranst 1) inkl. forrentning og varekøb 160- 9.32.8.01.02 Lagerforøgelse 40- 9.32.8.01.03 Henlæggelse 50 9.32.8.01.04 Afskrivning 150 9.32.8.02 Anlæg A 300 310 9.32.8.02.01 Anlægsudgifter 600 720 9.32.8.02.02 Henlæggelse 200- 230- 9.32.8.02.03 Afskrivning 100- 180- 9.32.8.03 Anlæg B 450 360 9.32.8.03.01 Anlægsudgifter 800 800 9.32.8.03.02 Henlæggelse 100- 170- 9.32.8.10 Varebeholdning 155 195

Forklaring

I eksemplet forudsættes det, at funktion 1.02 udviser en nettobevægelse på - 40, som overføres til funktion 9.32 med - 160 (fra 1.02.1) til konto 9.32.8.01.01 og 120 (fra 1.02.3) til konto 9.32.8.02.01.

I eksemplet aktiveres varebeholdningerne ved overførsel fra 9.32.8.01.02 til 9.32.8.10. Driftsoverskuddet ekskl. henlæggelse og afskrivning har således været 200, som fordeles til henlæggelse og afskrivning, således at der ved årets udgang ikke henstår en driftssaldo.

Kommunen behøver ikke specificere udlægskontoen 9.32 direkte i regnskabssystemet, men kan gøre dette på et bilag uden for regnskabssystemet.

Kontoskitsen er kun tænkt som et eksempel, idet kommunen frit kan specificere udlægskontoen efter de lokale behov.

AKTIVER VEDRØRENDE BELØB

TIL OPKRÆVNING/UDBETALING FOR ANDRE

9.36, 9.37

Saldiene består af uafviklede krav på trediemand samt af beholdning af aktiver (postgiroanvisninger).

AKTIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V.

9.38 LIKVIDE AKTIVER TILHØRENDE FOND FOR FRIGØRELSES- OG AFSTÅELSESAFGIFT

Saldoen består af de i pengeinstituttet indsatte midler.

9.39 UDLÅN FRA FOND FOR FRIGØRELSES- OG AFSTÅELSESAFGIFT

Saldoen består af det samlede beløb, der af amtskommunen er udlånt til kommunerne.

9.41 ALDERSSPAREFOND

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til den nominelle værdi af legatkapitalens beholdning af værdipapirer og af separatindskud i pengeinstitutter samt af ejendomsværdier. Ved omvurdering reguleres over funktion 9.46.

9.42 LEGATER

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til den nominelle værdi af legatkapitalens beholdninger af værdipapirer og af separatindskud i pengeinstitutter samt af ejendomsværdier. Ved omvurdering reguleres over funktion 9.46.

9.43 DEPOSITA

Saldoen skal ved rengskabsafslutningen svare til den nominelle værdi af aktiverne.

PASSIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V.

9.44 FOND FOR INDBETALT FRIGØRELSES-OG AFSTÅELSESAFGIFT

Anvendes kun i amtskommunerne. Saldoen er et udtryk for den akkumulerende værdi af de fra kommunerne indbetalte afgiftsandele med tillæg af renter. Saldoen skal svare til summen af saldiene på funktionerne 9.38 og 9.39.

9.45 ALDERSSPAREFOND

Saldoen skal ved regnskabsårets afslutning angive den totale fonds størrelse. Forskellen mellem 9.45 og 9.41 svarer til fondens mellemregning med kommunen.

9.46 LEGATER

Salden er udtryk for summen af legatkapitalens nominelle størrelse med tillæg af eventuel prioritetsgæld i ejendomme og af uforbrugte driftsbeløb og med fradrag for eventuelt overforbrug af driftsbeløb.

Forskellen mellem 9.46 og 9.42 svarer til legaternes mellemregning med kommunen.

9.47 DEPOSITA

Saldoen er udtryk for summen af kontante deposita og den nominelle værdi af andre deposita.

Forskellen mellem 9.47 og 9.43 svarer til, hvad kommunen måtte have modtaget som kontante deposita.

PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING/UDBETALING FOR ANDRE

9.48 KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER M.V.

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til det over for pågældende kommune/amtskommune uafviklede tilsvar, hvad enten det er opkrævet hos trediemand eller ej.

Såfremt 8.36 anvendes til registrering af tilgodehavende svarer forskellen mellem 9.48 og 9.36 til hvad kommunen måtte have opkrævet hos trediemand, men endnu ikke har afregnet med pågældende kommune/amtskommune.

9.49 STATEN

Saldoen består af det over for staten uafviklede tilsvar, hvad enten krav hos trediemand er opkrævet eller ej.

Såfremt 8.37 anvendes til registrering af tilgodehavende svarer forskellen mellem 9.49 og 9.37 til summen af opkrævede, endnu ikke afregnede beløb og endnu ikke udbetalt statstilskud.

KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER

9.50 KASSEKREDITTER OG BYGGELÅN

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til det til enhver tid akutelle mellemværende med banken vedrørende pågældende lånekonto.

Med henblik på mulighederne for kontrol af overholdelsen af kassekreditreglen, jfr. Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., skal opgørelsen af kassekreditter og byggelån tilrettelægges således, at der på foranledning kan ske en rekonstruktion af funktionens daglige saldi (ekskl. bygge lån, der senere konverteres til langfristede lån) i den forløbne 12 måneders periode.

KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN

9.51 FORUDBETALT REFUSION

Saldoen ved årets slutning skal svare til de i december måned modtagne forskudsrefusioner vedrørende den følgende januar måned. Saldoen i årets løb vil være afhængig af den enkelte kommunes praksis.

9.52 ANDEN GÆLD TIL STATEN

Saldoen svarer til det skyldige beløb, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter.

KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT

9.53 KIRKELIGE SKATTER OG AFGIFTER

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til kommunens nettogæld (eventuelt tilgodehavende) over for kirkemyndighederne.

9.54 ANDRE KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til det skyldige beløb, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter.

9.56, 9.57, 9.59

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til det skyldige beløb, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter. Kursregulering af eventuel gæld i udenlandsk valuta sker ved regnskabsafslutningen med modpost på balancekonto.

9.60 MELLEMREGNINGER MED FOREGÅENDE/FØLGENDE REGNSKABSÅR

Ved regnskabsafslutningen skal saldoen på funktion 9.60 i gammelt regnskabsår svare til saldoen på funktion 8.60 i nyt regnskabsår med modsat fortegn.

Bruttoløsning

Saldoen svarer til summen af de skyldige beløb, der ved årets udgang, men som først er bogført på betalingstidspunktet i nyt regnskabsår. Saldoen kan som hovedregel ikke specificeres på enkeltposter.

Nettoløsning

Ved nettoløsningen anvendes funktionen både til indtægter og udgifter. Saldoen kan derfor være såvel et aktiv som et passiv. »Dranst« 9 anvendes dog under alle omstændigheder.

9.61 SELVEJENDE INSTITUTIONER MED OVERENSKOMST

I årsregnskabet er saldoen udtryk for funktionens betegnelse og indeholder kun gæld m.v. i forhold til andre end overenskomstkommunen, da mellemregning mellem parterne forudsættes at udligne sig selv.

9.62 AFSTEMNINGS- OG KONTROLKONTO

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen være bragt i nul.

LANGFRISTET GÆLD

9.63 SELVEJENDE INSTITUTIONER MED OVERENSKOMST

Saldoen udgør ved årsafslutningen restgælden vedrørende de pågældende lån over for andre end overenskomstkommunen.

9.64-9.72

Regulering af restgæld som følge af udlodning af reservefondsandele i forbindelse med ordinære betalinger af terminsydelser sker direkte på hovedkonto 9 (til balancekonto). Indbetaling fra kreditforening af reservefondsandele ud over restgæld indtægtsføres på 7.78.

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen udgøre den aktuelle størrelse af restgælden vedrørende de pågældende lån.

9.73, 9.74

Restgælden på udenlandske lån (9.74) reguleres ultimo hvert regnskabsår over balancekonto efter valutakurserne pr. ultimo december.

Saldoen på konto 9.74 viser som konto 9.73 i danske kroner restgælden for lånene, formindsket med en pålydende værdi af opkøbte obligationer, men kun restgælden ultimo regnskabsåret kan påregnes at være registreret til aktuelle valutakurser, jfr. ovenfor.

9.75 ANDEN LANGFRISTET GÆLD MED INDENLANDSK KREDITOR

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen repræsentere den til enhver tid aktuelle størrelse af restgælden vedrørende de pågældende lån.

9.76 ANDEN LANGFRISTET GÆLD MED UDENLANDSK KREDITOR

Restgælden reguleres ultimo hvert regnskabsår over balancekonto efter valutakurserne pr. ultimo december.

Saldoen repræsenterer den aktuelle restgæld, omregnet til danske kroner, men kun restgælden ultimo regnskabsåret kan påregnes at være registreret til aktuelle kurser, jfr. ovenfor.

BALANCE

9.99 BALANCEKONTO

Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen optages nettoforskellen mellem særskilte aktiv- og passivposter - herunder udlægskontiene - på balancekontoen.

Det bør i forbindelse med regnskabsafslutningen sikres, at årets ændring på balancekontoen svarer - med modsat fortegn - til summen af: 8.01-8.62, 9.30-9.35 (forskydning) og regulering alene ført på hovedkonto 9.

Funktionen har altid »drans« 9 (passiv).

3.10 KONTOSKITSER POSTERING AF OBLIGATIONER (Køb, udtrækning, salg og kursregulering ultiomo)

7.09.4 7.78.4.xx.02 ------------------- ------------------- 2)300- 4) 200 3)500 5) 150 8.03.5 8.09.5.xx.01 8.09.5xx.02 -------------------- ------------------- ------------------- 3) 500 1)8.000 1)8.000 4) 800 4)1.000 2) 300 5)4.000 5)4.150 9.09.8 9.99.9 -------------------- ------------------ P 0 P 0 1) 8.000 4) 800 4) 800 1)8.000 6) 200 5)4.000 5)4.000 6) 200 -------------------- ------------------ U3.400 U3.400

Forklaring

P: Primo

U: Ultimo

1) Køb nom. 10.000, kurs 80

2) Rente påløbet ved erhvervelse

3) Renteindtægt

4) Udtrækning, nom. 1.000

5) Salg nom. 5.000, kurs 83

6) Statusbeholdning, nom. 4.000, kurs 85 Der er her set bort fra 9.03.8 og dennes indflydelse på 9.99. POSTERING AF OBLIGATIONER (Prioritering, køb til brug for amortisation)

7.77.4.XX.05 7.78.4.XX.02 8.03.5 ------------------- ------------------- ------------------- 1)25.000 2) 500 2) 38.000 3) 80.000 4)20.000 8.09.5.XX.01 8.09.5.XX.02 8.70.6 ------------------- ------------------- ------------------- 1)75.000 2)37.500 4)100.000 3)80.000 4)80.000 8.70.7 ------------------ 1)100.000

Forklaring

1) Hjemtagelse nom. 100.000, kurs 75

2) Salg nom. 50.000, kurs 76

3) Køb til amortisation, nom. 100.000, kurs 80

4) Amortisation af 3) BELØB TIL OPKRÆVNING/UDBETALING FOR ANDRE

8.01.5 8.36.5(tilsvar) 8.48.5 ------------------- ------------------- ------------------- 1)100.000 2) 42.000 3)10.000 4) 7.000 5) 7.000 3)10.000 4) 7.000 5) 7.000 6) 3.000 6) 3.000 8.49.5 ------------------- 2) 42.000 1)100.000

Forklaring

1) Indbetaling fra hypotekbanken til energibesparende foranstaltninger

2) Udbetaling af tilskud

3) Modtagelse af krav fra anden kommune

4) Indbetaling fra trediemand

5) Udbetaling til kommunen

6) Annullation af krav BELØB TIL OPKRÆVNING/UDBETALING FRA ANDRE

8.37.5 8.01.5 8.37.5 (tilsvar) (beholdn. af PGA) ------------------- ------------------- ------------------- 2)11.000 3)11.000 1)15.000 2)11.000 8)25.000 9)25.000 6)50.000 7)50.000 5)50.000 4) 4.000 6)50.000 8.49.5 8.49.5 (krav) (tilsvar vedr. PGA) ------------------- ------------------- 3)11.000 1)15.000 9)25.000 8)25.000 4) 4.000 5)50.000 7)50.000

Forklaring

1) Modtagelse af krav fra invalideforsikringsfonden

2) Indbetaling fra trediemand

3) Udbetaling til invalideforsikringsfonden

4) Annullation af krav

5) Modtagelse af krav fra SD

6) Indbetaling fra trediemand

7) Udbetaling til SD

8) Modtagelse af PGA fra SD

9) Udlevering af PGA til trediemand eller modregning af krav på trediemand og tilbagelevering til SD LEGATER

8.42.5 8.42.5 8.01.5 (indsk.i pengeinst.) (værdip.og ejend.) ------------------- ------------------- ------------------- 2)14.000 3)10.000 1)10.000 10) 6.000 1)900.000 8) 5.000 8) 5.000 4) 2.000 7) 1.000 9) 7.000 5)18.000 7) 1.000 10) 6.000 9) 5.000 8.46.5 8.46.5 8.46.5 (kapitel) (prioritetsgæld) (driftsregnskab) ------------------- ------------------- ------------------- 1)198.000 5) 18.000 1)700.000 3)10.000 1)12.000 6) 2.000 4) 2.000 2)14.000 9) 2.000 6) 2.000

Forklaring

1) Modtagelse af legat

2) Renteindtægter

3) Renter af gæld

4) Udlodning af legatydelser

5) Afdrag på gæld

6) Renter, der henlægges til kapitalen

7) Indtægter, der indsættes på bankkonti

8) Udtrækning af obligation

9) Køb af obligation

10)Træk på bankkonto DEPOSITA

(depot til opbevaring) 8.01.5 8.43.5 8.47.5 ------------------- ------------------- ------------------- 1)1.000 3) 500 2)2.000 3) 500 1)1.000 2)2.000

Forklaring

1) Kontantdepot for patient på sygehus

2) Bankbog i depot for patient på sygehus

3) Tilbagelevering af en del af kontantdepotet DEPOSITA (Depot til sikkerhed for skat)

8.01.5 8.37.5 8.43.5 ------------------- -------------------- ------------------- 2)20.000 2)20.000 1)20.000 3)20.000 8.47.5 ------------------- 3)20.000 1)20.000 Forklaring: 1) Modtagen obligation 2) Obligation sælges, og beløbet fragår skyldig skat 3) Depotet nedskrives DEPOSITA (Depot til sikkerhed for leverancer) 8.01.5 8.43.5 8.47.5 ------------------- ------------------- ------------------- 2)60.000 1)100.000 3) 60.000 3) 60.000 1)100.000 4) 40.000 4) 40.000 Drift/anlæg ------------------- 2)60.000 Forklaring: 1) Modtagen sikkerhedsstillelse 2) En del af depotet realiseres 3) Depotet nedskrives 4) Resten af depotet tilbageleveres SELVEJENDE INSTITUTIONER (institutionens egen bogføring) Kasse, bank m.v. Tilgodehavender Kortfristet gæld ------------------- ------------------- ------------------- PI 120 PI 4 PI 6 ÅI 30 ÅI 2 ÅI 1 ÅI1) 8 ÅI2) 8 ------------------- ------------------- ------------------- UI 90 UI 6 UI 5 ------------------- ------------------- ------------------- Ejd. + inventar Langfristet Gæld Egenkapital ------------------- ------------------- ------------------- PI 1.950 PI 1.600 PI 408 ÅI 20 ------------------- ------------------- ------------------- UI 1.950 UI 1.580 UI 408 ------------------- ------------------- ------------------- Legat aktiver Legat passiver ------------------- ------------------- PI 80 PI 80 ------------------- ------------------- PI 80 PI 80 ------------------- ------------------- Drift: Egentlig drift Kommunetilskud ------------------- ------------------- ÅI3) 900 ÅI4) 300 ÅI8) 53 ÅI7) 800 ÅI5) 160 ÅI6) 13 ------------------- ------------------- Net: 747 Net: 747 ------------------- ------------------- Mellemregning med kommunen: Opsamlede Tilgode Gæld prioritetsafdrag ------------------- ------------------- ------------------- PI 0 PI 60 PI 0 ÅI9) 60 ÅI10) 20 ÅI10) 20 ÅI8) 53 -------------------- ------------------- ------------------- UI 0 UI 33 UI 20 -------------------- ------------------- -------------------

Forklaring

P: primo, U: ultimo, Å: årets bevægelser, I: institutionen

ÅI1), ÅI2) Legatydelse og legatrente

ÅI3) Samlede driftsudgifter, excl. renter

ÅI4) Samlede driftsindtægter, excl. renter

ÅI5) Renteudgifter

ÅI6) Renteindtægter

ÅI7) A conto tilskud fra kommunen

ÅI8) For meget modtaget driftstilskud. Nettobeløbet for kontoen for kommunetilskud skal være 747

ÅI9) Betaling af for meget modtaget tilskud vedrørende sidste år

ÅI10) Afdrag, som kommunen også skal betale

Kommunen skal dække driftsunderskud + afdrag på langfristet gæld.

SELVEJENDE INSTITUTIONER

(kommunens bogføring, se foregående eksempel)

Eksemplet belyser regnskabsføringen på en funktion, hvor udgiften og indtægter vedrørende en selvejende institution med egen regnskabsføring registreres. Udgangspunktet er, at kommunen løbende i regnskabsåret udbetaler a contobeløb til dækning af institutionens løbende drifts- og anlægsudgifter. Ved regnskabsårets slutning aflægger institutionen et regnskab, der opføres på den pågældende funktion i kommunens regnskab.

5.13.1.34 + hovedkonto 7 8.87 9.03.8 ------------------- ------------------- ------------------- ÅK1) 770 ÅI9) 770 ÅK2) 30 PK ( ) ÅI3) 860 ÅI6) 300 ÅI10) -30 ÅK3) 60 ÅK1) 800 ÅI7) 160 ÅI8) 13 ÅI4) 40 ÅI5) -40 ------------------- ------------------- ------------------- Net: 707 UK ( ) ------------------- ------------------- ------------------- 9.18.8.34.XX 9.61.9.34 9.63.9.34 ------------------- ------------------- ------------------- PI 204 PI 6 PI 1.680 ÅI 2 ÅI 30 ÅI 1 ÅI 20 ÅI1) 8 ÅI2) 8 ------------------- ------------------- ------------------- UI 176 UI 5 UI 1.660 ------------------- ------------------- ------------------- 9.99.9.34 ------------------- PI 1.542 ------------------- UI 1.542 ------------------- Mellemregning: 9.61.9.34.XX 9.61.9.34.XX (gæld til kommunen) (tilgode hos inst.en) ------------------- ------------------- PI 60 PK 60 ÅI12) 60 ÅI11) 53 ÅI11) 53 ÅK3) 60 ÅI13) 20 ÅK4) 20 ------------------- ------------------- UI 33 UK 33 ------------------- ------------------- Mellemregning: 9.61.9.34.XX 9.61.9.34.XX (tilgode hos kom.) (gæld til inst.en) ------------------- ------------------- PI 0 PK 0 ------------------- ------------------- UI 0 UK 0 ------------------- ------------------- Mellemregning: 9.61.9.34.XX 9.61.9.34.XX (forudbetalt fra kom.) (forudbetalt til inst.) ------------------- ------------------- PI 0 PK 0 ------------------- ------------------- UI 0 UK 0 ------------------- ------------------- Mellemregning: 9.63.9.34.XX 9.63.9.34.XX (lang gæld til kom.) (lang tilg.h. hos inst.) ------------------- ------------------- PI 0 PK 0 ------------------- ------------------- UI 0 UK 0 ------------------- ------------------- Mellemregning: 9.63.9.34.XX 9.63.9.34.XX (Kontrolkonto for (Kontrolkonto for afdrag) afdrag) ------------------ -------------------- PI 0 PK 0 ÅI13) 20 ÅK4) 20 ------------------ -------------------- UI 20 UK 20 ------------------ --------------------

Forklaring

P: primo, U: ultimo, Å: årets bevægelse, I: institutionen

ÅI1), ÅI2) Legatydelse og legatrente

ÅI3) Driftsudgifter, ekskl. renter

ÅI4) Driftsudgifter, moms

ÅI5) Refusion af udgifter til købsmoms

ÅI6) Samlede driftsindtægter, ekskl. renter

ÅI7) Renteudgifter

ÅI8) Renteindtægter

ÅI9) A conto tilskud fra kommunen

ÅI10) A conto tilskud fra kommunen indeholdende momsudgifterne

ÅI11) For meget modtaget driftstilskud. Nettobeløbet for kommune- tilskud skal være 747 (funktionerne 5.13 og 8.87)

ÅI12) Betaling af for meget modtaget tilskud vedrørende sidste år

ÅI13) Afdrag, som kommunen også skal betale

ÅK1) Kommunens a conto tilskud

ÅK2) Kommunens a conto tilskud indeholdende momsudgifterne

ÅK3) Institutionens betaling af gæld vedrørende sidste år

ÅK4) Modpostering på kontrolkonto for terminsafdrag

Det forudsættes, at institutionen har nr. 34. Der er for enkelthedens skyld set bort fra hovedkonto 8, bortset fra funktion 8.87 Udligning af moms.

I a contoudbetalingen medtages købsmoms beregnet med en momsandelsprocent på 25 % (egen lønudbetaling) eller 75 % ((amts)kommunal lønudbetaling). A contoudbetalingen nulstilles inden regnskabsafslutningen i forbindelse med udkontering til fuld artsspecifikation, hvorefter købsmomsen reguleres. SPILDEVANDSANLÆG MED BETALINGSVEDTÆGT (Vedtægt med ensartet bidrag)

0.51.1.01 0.51.1.02 0.51.1.07 Fælles udgifter og Hovedkloak XX Hovedkloak YY indtægter ------------------- ------------------- ------------------- 1) 80.000 4) 150.000 2) 70.000 2) 45.000 7) 40.000 9) 110.000 8) 450.000 0.51.3.01.88 0.51.3.07 Fælles udgifter og Hovedkloak YY indtægter ------------------- ---------------------- 5)1.100.000 3)1.200.000 6) 500.000 10) 230.000 11) 255.000 0.02.3.27.20 0.54.1.01 0.54.3.01.01 Byggemodning AA ------------------- ------------------- ------------------- 6) 500.000 9) 110.000 10) 230.000 2.23.1 6.06.1.XX.94 7.30.4 -------------------- ------------------- ------------------- 11) 255.000 7) 40.000 8) 450.000 8.01.5 8.87 9.30.8 -------------------- ------------------- ------------------- 4) 150.000 1) 90.000 12) 225.000 P 4.000.000 5)1.100.000 2) 130.000 13)-225.000 14)1.885.000 15)2.345.000 13) 225.000 3)1.400.000 16) 225.000 --------------------- ------------------- ------------------- U 3.765.000 --------------------- ------------------- ------------------- 9.99.9 --------------------- P 4.000.000 15)2.345.000 14)1.885.000 16) 225.000 --------------------- U 3.765.000 ---------------------

Forklaring

P: primo, U: ultimo

1) Diverse fælles udgifter (0.51-0.53 anvendes efter behov)

2) Almindelige driftsudgifter (0.51-0.53 anvendes efter behov)

3) Anlæg af kloak (0.51-0.53 anvendes efter behov)

4) Lodsejeres driftsbidrag (art 7.9)

5) Lodsejeres tilslutningsbidrag (art 7.9)

6) Tilslutningsbidrag fra kommunal udstykning (art 7.9, henholdsvis art 4.0/4.9)

7) Andel af administrationsudgifter (art 4.0, henholdsvis art 7,9) (gruppering 90 anvendes på 0.51.1)

8) Beregnede renter (hovedart 6 eller 8) (gruppering 91 anvendes på 0.51.1)

9) Kommunalt driftstilskud - almenvellet (0.54-0.56 anvendes efter behov)(art 5.9 henholdsvis art 7.9)

10) Kommunalt anlægstilskud - almenvellet (054-0.56 anvendes efter behov) (art 5.9 henholdsvis art 7.9)

11) Kommunalt afvandingstilskud (art 5.9, henholdsvis art 7.9) (0.51.1 kan evt. anvendes)

12) Udgifter til købsmoms (8.87, gruppering 03)

13) Refusion af udgifter til købsmoms (8.87, gruppering 02)

14) Årets udgifter (1), 2), 3), 7) og 8))

15) Årets indtægter (4), 5), 6), 9), 10) og 11))

16) Regulering af refunderet moms (afslutningspostering)

I eksemplet er der en fælles vedtægt for hele kommunen.

Tilslutningsbidraget fastsættes derfor uden hensyn til det enkelte kloakprojekts faktiske udgifter. Derfor kan tilslutningsbidrag m.v. føres på en fælles konto.

I de tilfælde, hvor tilslutningsbidraget fastsættes i forhold til de konkrete udgifter inden for de enkelte kloakoplande, vil det være nødvendigt, at omkostningsstedfordele både anlægsudgifter og kloakbidrag. FRIGØRELSES- OG AFSTÅELSESAFGIFT

7.25.4 8.01.5 8.25.5 ------------------- ------------------- ------------------- 4) 10 1) 200 2) 100 3) 160 6) 160 4) 20 5) 10 6) 160 8) 80 8.52.5.xx.xx 8.52.5.xx.xx (afregning) (henstand) 8.96.7xx.05 ------------------- -------------------- ------------------ 2) 100 1) 100 7) 80 3) 80 1) 100 5) 10 4) 10 3) 80 8) 80 7) 80

Forklaring

1) Kontant indbetaling

2) Afregning af statens andel

3) Ydet henstand

4) Indbetalte henstandsrenter

5) Afregning af statens andel

6) Indbetaling af henstand

7) Overførsel fra henstandskonto til afregningskonto

8) Afregning af statens andel EJENDOMSSKATTER (Vejledende kontering for kommunerne)

7.25.4 8.01.5 8.14.5 ------------------- ------------------- ------------------- 3) 6 4) 505 5)39.802 1)100.000 2)1.000 7) 100 8.48.5.xx.xx 8.15.5 8.25.5 (Afregn. til amtsk.) ------------------- ------------------- ------------------- 6) 300 2)1.000 4) 505 2) 400 1 40.000 3) 10 6) 300 5)39.802 4) 202 7) 100 6) 100 8.48.5.xx.xx (Amtsk. andel af lån) 8.94.7 ------------------- ------------------- -------------------- 4) 202 2) 400 1)60.000 6) 100 3) 4 Forklaring: Komm.: Amtsk.: 1) Påligning af ejendomsskat 60.000 40.000 2) Heraf lån. Kommunens og amtskommunens andel må kunne specificeres på enkelte personer 600 400 3) Tilskrevne renter 6 4 4) Indbetaling af lån (1/2-delen) 303 202 5) Afregning til amtsk. 6) Lån, der er forfaldet, men ikke indbetalt til kommunen 200 100 7) Afregning til amtsk. GRUNDEJERNES INVESTERINGSFOND 0.11.1 8.01.5 8.25.1 ------------------- ------------------- ------------------- 2) 400 1) 500 1) 500 2) 400 3) 100 4) 60 5) 60 4) 60 3) 100 5) 60

Forklaring

1) Indbetalt andel af leje, 5 kr./kvadratmeter.

2) Brugt i årets løb til brandsikring, energibesparende foranstaltninger m.v.

3) Indbetaling til Grundejernes Investeringsfond.

4) Udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond.

5) Anvendelse af beløbet. BYFORNYELSES- OG BOLIGFORBEDRINGSPLANER Aktiviteter uden indtægt

05 10 15 20 -------------- -------------- -------------- -------------- 6) 150 5) 28 8) 750 7) 500 22) 176 Aktiviteter med indtægt 25 30 35 -------------- -------------- -------------- 10) 300 11) 64 180 12) 30 13) 40 45 50 -------------- -------------- -------------- 1) 200 2) 10 500 18) 3) 400 Aktiviteter med indeksfinansiering 55 60 65 70 -------------- -------------- -------------- -------------- 15) 900 17) 600 20) 11 1200 21) 75 -------------- 16) 5 20) 24 Betaling fra staten (refusion) 80 -------------- 55 4) 714 9) 77 14) 88 23) Ikke støtteberettigede udgifter/indtægter 85 90 -------------- -------------- 19) 25

1. Køb af ejd.MATR.NR. 1A - til ombygning. 2. Ejd.skat og renovation, matr.nr. 1A. 3. Ombygning af matr.nr. 1A. 4. Betaling fra staten (refusion) forskudsrefusion vedr. gruppering 40 og 45 (anslået værdi efter ombygning 500) 5. Lejetab ved genhusning samt flytteudgifter. 6. Ombygningstab vedr. privat ejerbolig. 7. A'conto udbetaling til konsulenter (byfornyelsestab). 8. A'conto udbetaling vedr. anlæg af fællesarealer. 9. Betaling fra staten (straksrefusion) gruppering 5, 10, 15 og 20.

10. Køb af ejd. MATR.NR. 22X - til nedrivning.

11. Nedrivning af matr.nr. 22X.

12. Salg af byggegrund matr.nr. 22X.

13. Salg af nedrivningsmaterialer, matr.nr. 22X.

14. Betaling fra staten (refusion) vedr. gruppering 25, 30 og 35.

15. Køb af ejd. MATR.NR. 1B (udlejningsejendom til ombygning).

16. Afdragsbidrag vedr. privat udlejningsejendom.

17. Ombygningstab vedr. ejd. matr.nr. 1B.

18. Salg af ejd. matr.nr. 1A.

19. Anvisningning af støtte til erhvervslokaler i medfør af lovens § 64.

20. Afdragsbidrag vedr. råde-over-ejendom matr.nr. 1B - 11.000 og private udlejningsejd. 24.000.

21. Salg af ejd. matr.nr. 1B - (råde-over-ejd.).

22. Resthonorar til konsulenter (selskab).

23. Betaling fra staten (restrefusion).

Totalopgørelse plan/beslutning

FUNKTION 0.15 SALDO DEBET KREDIT Aktiviteter uden indtægt 1.604 Aktiviteter med indtægt 264 ----- Byfornyelsestab 1.868 Statens andel (refusion 50 pct.) 934 Aktiviteter med indeksfinansiering 340 Ikke støtteberettigede udgifter/indtægter 25 ---------------- 2.233 934 Saldo funktion 0.15 1.299

Funktion 0.15 er omfattet af momsudligningsordningen. Ovennævnte

posteringer er derfor excl. moms, idet momsbeløbet fra 1.1.1987

registreres på funktion 8.87.

3.11 MOMS

I det følgende vil der være omtale af

1. Moms som forskel mellem udgående og indgående afgift

a) forsyningsvirksomheder

b) Afsætning af varer eller afgiftspligtige ydelser til private -

andre kommuner og amtskommuner samt staten.

2. Moms (købsmoms), der indgår i udligningsordningen vedr. visse

kommunale og amtskommunale udgifter til merafgift.

I øvrigt må det understreges, at nedenstående regler ikke er fastlagt

med henblik på kontering af afgifter m.v. Det er således muligt, at

der i beregningsgrundlaget må inddrages forhold f.eks. forrentning,

som ikke er bogført direkte i regnskabssystemet, men herom må der

henvises til bestemmelser fra ministeriet for skatter og afgifter.

3.11.1. MOMS SOM FORSKEL MELLEM UDGÅENDE OG INDGÅENDE AFGIFT

I lovbkg. nr. 68 af 18. februar 1985 om lov om almindelig

omsætningsafgift er den afgiftsmæssige stilling vedrørende

forsyningsvirksomheder og amtskommunale og kommunale institutioners

afsætning af varer og afgiftspligtige tjenesteydelser fastlagt. I

overensstemmelse hermed gælder der følgende regler for kontering af

moms vedrørende forsyningsvirksomheder og de nævnte kommunale

institutioner

Både momsen og momsafregning med toldvæsenet skal budgetlægges og

regnskabsføres på funktion 8.59 Mellemregningskonto.

Generelt anvendes følgende grupperingstekster på 8.59

XX Indgående moms

XX Udgående moms

XX Afregning af moms

Endvidere skal der oprettes en konto til hver enkelt

afregningsforhold, således at indgående moms, udgående moms og

afregning af moms registreres særskilt for den enkelte

forsyningsvirksomhed eller momsregistrerede kommunale institution.

1 FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

Kontering af moms vedrørende et kommunalt varmeværk er skitseret i

nedenstående eksempel, hvor det pågældende varmeværk er registreret

på omkostningssted nr. 02 under funktion 1.03, og på omkostningssted

nr. 65 under funktion 8.59.

1.03.02 8.01.5 8.59.5.65 ------------------ ------------------- ----------------- 1) 800 3)1.000 3)1.000 1) 800 2) 176 4) 220 2) 176 5) 44 4) 220 5) 44

Forklaring

1) Køb af olie (art 2.3, henholdsvis 8.0)

2) 22% moms heraf (art 8.0)

3) salg af olie (art 7.2, henholdsvis 8.0)

4) 22% moms heraf (art 8.0)

5) Afregning af moms (art 8.0)

I overensstemmelse med det på hovedkonto 8 anvendte nettoposteringsprincip er samtlige registreringer på funktion 8.01 og 8.59 foretaget under samme art, idet der i eksemplet er valgt 8.0, jfr. konteringsreglerne til hovedkonto 8.

Det bemærkes, at en virksomhed eller institution, der i afgiftsmæssig henseende anses som en forsyningsvirksomhed, og som evt. drives med underskud, således at indtægterne ikke dækker de løbende driftsudgifter samt afskrivning og forrentning af etableringsomkostninger, skal svare afgift af sådanne underskud (tilskud fra kommunen).

2. AFSÆTNING AF VARER ELLER AFGIFTSPLIGTIGE YDELSER

Afsætning af varer eller afgiftspligtige tjenesteydelser til private, andre kommuner/amtskommuner og staten, skal som nævnt følge samme konteringsprincipper som de for forsyningsvirksonhederne gældende. Dette gælder også vejarbejde for staten, der behandles nedenfor.

Konteringen af moms vedrørende et vejarbejde for private er skitseret i nedenstående eksempel, hvor det pågældende vejarbejde er registreret på omkostningssted nr. 02 under funktion 2.03 arbejder for fremmed regning, og på omkostningssted nr. 72 under funktion 8.59.

2.03.1.02 2.06.1 2.08.1 ------------------- ------------------- ------------------ 1)1.000 5)2.450 4) 800 3) 500 3) 500 4) 800 8.01.5 8.59.5.72 ------------------- ------------------ 5)2.450 1)1.000 2) 220 6) 539 2) 220 6) 539 7) 319 7) 319

Forklaring

1) Køb af vejmaterialer (art 2.9, henholdsvis 8.0)

2) 22% moms heraf (art 8.0)

3) Lønninger (hovedart 9)

4) Maskinydelser - se nedenfor (hovedart 9)

5) Betaling for arbejde, inkl. administration (art 7.2, henholdsvis 8.0)

6) 22% moms heraf (art 8.0)

7) afregning af moms (art 8.0)

Maskintimer afregnes generelt i overensstemmelse med de af Vejdirektoratet fastsatte regler. Modsat tidligere kan kommunerne fra 1.1.1985 opgøre købsmomsen ved maskinkøb til den registrerede virksomhed i forbindelse med købet. Benyttes maskiner både i forbindelse med momsregistreret virksomhed og i forbindelse med øvrig kommunal virksomhed, må der foretages en fordeling af købsmomsen, der kan anmeldes som henholdsvis indgående moms i et momsregnskab henholdsvis til momsudligningsordningen i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 311 af 26. maj 1978 fra ministeriet for skatter og afgifter om delvis fritagelse for moms. Når maskiner, der anvendes dels i forbindelse med momsregistereret virksomhed, dels i forbindelse med anden kommunal virksomhed sælges, skal der betales moms af den fulde salgspris til toldvæsenet.

Ovenstående indebærer derfor, at der ikke fra 1.1.1985 i forbindelse med ompostering af maskinydelser fra funktion 2.06 til funktion 2.03 i relation til momstilsvaret f.eks. vedr. vejarbejde for private, staten m.fl. må medregnes moms af maskinydelser d.v.s. at der ikke må debiteres moms af maskinydelser på funktion 8.59.

Amtskommunerne og visse kommuner er fortsat momspligtige af arbejde, de udfører for vejdirektoratets regning på statens motor- og hovedlandeveje. Efter at reglerne om pålægsmoms er ophævet skal disse kommuner fra 1. januar 1985 i forbindelse med arbejde på statens veje betale momstilsvar svarende til forskellen mellem udgående og indgående moms, dvs. anvende samme opgørelsesmetode, som på andre områder, hvor der er tale om afgiftspligtig kommunal virksomhed. Funktionerne for hovedlandeveje og motorveje (2.42-2.97) omfattes derfor ikke af momsudligningen. Regnskabsførelsen på disse funktioner og opgørelsen af momstilsvaret som forskellen mellem udgående og indgående moms tilrettelægges på følgende måde

Alle udgifter registreres netto (excl. købsmoms) på funktionerne for hovedlandeveje og motorveje. Udkonteringen fra fællesfunktioner og fordelingskonti skal ske på basis af de samme opgørelser som hidtil (timesedler, sporlængder, maskinrapporter m.v.) og med samme tidsintervaller som hidtil. Vejdirektoratet vil alene kræve oplysning om de samlede udgående momsbeløb for de enkelte hovedområder, som f.eks. drift, mindre og større anlægsarbejder. Kravene er bestemt nærmere i Vejdirektoratets meddelelse nr. 020.

Svarende til omposteringen af lønudgifter, materiel m.v. fra fælles funktioner og fordelingskonti skal købsmomsen på varer og tjenesteydelser på disse konti, der anvendes i såvel den registrerede virksomhed på statsvejene og i den ikke-registrerede virksomhed på de (amts)kommunale veje, ligeledes omposteres. Ifølge bekendtgørelse nr. 311 af 26. maj 1978 fra ministeriet for skatter og afgifter kan der til den indgående moms i momsregnskabet for statsvejene indregnes den andel af momsen, der svarer til forholdet mellem omsætningen (uden moms) på statsvejene og den samlede omsætning excl. moms (udgifter) for vejvæsenet i det pågældende regnskabsår. Fordelingsnøglerne der anvendes inden for hvert delområde (maskiner, vintervedligeholdelse o.s.v.) skal derfor beregnes på basis af omsætningen totalt (ekskl. købsmoms) og omsætningen på statsvejene (ekskl. købsmoms). Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at der ved afregningen med vejdirektoratet opereres med visse tillæg, hvilket ikke er tilfældet for de amtskommunale veje. Der må ved fordelingen af momsen på stats- og amtsveje på basis af udgifterne (omsætningen) totalt og omsætningen på statsveje korrigeres herfor.

Momsregnskabet skal udarbejdes kvartalsvis, og opsplitningen af den købsmoms der er regnskabsført på fælles funktioner og fordelingskonti på henholdsvis statsveje og amtsvejene, kan derfor ligeledes ske kvartalsvis. Opmærksomheden henledes på ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 312 ad 26. maj 1978 om regulering af indgående afgift for investeringsgoder. Der kan ikke i den indgående moms medregnes momsudgifter på maskiner erhvervet før 1. januar 1985.

Administrationstillæg og generalomkostningstillæg konteres under funktion 6.07 Teknisk forvaltning. Den udgående moms vedrørende samme krediteres konto 8.59 Mellemregningskonti.

Den indgående moms for udgifter vedrørende drift af vejvæsen på funktion 6.07 Teknisk forvaltning fordeles i forhold til omsætningen total og omsætningen over for staten.

Konteringen af moms vedrørende statsvejene er skitseret i nedenstående eksempel. Det er forudsat, at momsafregningen med toldvæsenet sker kvartalsvis medens udkonteringen af udgifter til afregning med Vejdirektoratet sker selvstændigt (hyppigere). I eksemplet forudsættes den samlede købsmoms vedr. funktion 2.06 at udgøre 1.000 kr. Omsætningen på statsveje (ekskl. købsmoms) forudsættes at være 2.727. Den samlede omsætning på vejkontoen er 4.545 ekskl. moms. Udgifterne til statsveje udgør således 60 pct. af den samlede omsætning. Konteringen kan tilrettelægges således, at den samlede udgift til købsmoms indgår i udligningen. Ved aflæggelsen af momsregnskab hvert kvartal for statsveje overføres den del af fordelingskontoens købsmoms, som er indgående moms til momsregnskabet. Samtidig korrigeres saldoopgørelsen af beløb til momsrefusion. I eksemplet fordeles købsmomsen på fordelingskontoen 60:40 mellem statsveje og amtskommunale veje.

2.06 2.12 2.42 ------------------- ------------------- ------------------ 4.545 1) 2.727 2) 1.818 3) 2.727 2) 1.818 3) 8.59 8.87 ------------------- ------------------- ------------------ 600 4) 600 4)

Forklaring

1) Samlet udgift på momsbelagte arter excl. moms

2) Maskinydelse excl. købsmoms, statsvejenes andel (art 9.7 Kreditering af udgiftskontoen på funktion 2.06)

3) Maskinydelser excl. købsmoms, amtsvejenes andel (art 9.7 Kreditering af udgiftskontoen på funktion 2.06)

4) 60% af købsmomsen vedr. funktion 2.06 (Kreditering af funktion 8.87)

Den totale købsmoms vedr. funktion 2.06 udgør 1000. Omsætningen vedrørende statsvejene ekskl. indgående moms er opgjort til 60 pct. af den samlede omsætning. (Der anvendes samme skønsmæssige fordelingsnøgle over årets 4 kvartaler. Når regnskabsresultatet foreligger, opgøres den endelige fordelingsnøgle). Kvartalsvis omposteres derfor 60 pct. af den samlede købsmoms vedr. fordelingskontoen fra funktion 8.87 Udligning af moms til funktion 8.59 Mellemregningskonto, momsregnskab vedrørende statsvejene.

Den samlede købsmoms på 1.000 hidrører fra udgifter på arterne 2, 3 og 4.5 samt 4.9, der tilsammen er på 5.545 (4.545 excl. moms, der fordeler sig med 1.818 på de (amts)kommunale veje og 2.727 på statsvejene). Købsmomsen på 1.000 (22/122X5.545) indgår løbende i momsudligningsordningen (købsmoms på udgifter, der henføres direkte til statens konti (2.42-2.97) må ikke indgå i udligningen). For at undgå dobbelt refusion af den indgående moms dels i momsudligningsordningen og dels i momsregnskabet må den indgående moms i momsregnskabet kvartalsvis trækkes ud af saldoopgørelsen til indenrigsministeriet vedrørende købsmoms. Dette skal ske ved, at den omfordelte købsmoms opføres på saldoopgørelsen under korrektionsposten.

3.11.2 MOMS, DER INDGÅR I MOMSUDLIGNINGSORDNINGEN

Loven om udligning (refusion) af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift (lov nr. 212 af 16. maj 1984, der trådte i kraft den 1. januar 1985, har det sigte at skabe lige konkurrencevilkår mellem det private erhvervsliv og kommunernes fremstilling af ydelser til eget brug, når det drejer sig om produktion af offentlige hjælpeydelser. Dette opnås ved, at kommunerne på de fleste opgaveområder vil få udgifter til købsmoms, som ikke indgår i et momsregnskab, refunderet via en udligningsordning, som de selv finansierer. Kommunerne skal således ved valg mellem at udføre opgaver i eget regie eller ved køb af fremmed tjenesteydelser ikke tage hensyn til købsmoms. Samtidig med indførelsen af ordningen er pålægsmomsen overfor offentlige institutioner blevet afskaffet.

I det følgende redegøres nærmere for konteringsspørgsmål vedrørende den moms (købsmoms), der indgår i udligningsordningen vedrørende visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift.

De nedenfor omtalte regler anvendes i forbindelse med registrering af udgifter til varer og tjenesteydelser til kommunens eget brug. Endvidere omtales reglerne vedrørende visse indirekte udgifter til moms, der finansieres af kommunerne via betalings- og tilskudsordninger, og som også indgår i udligningsordningen.

Der henvises i øvrigt til ovennævnte lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om Det kommunale Momsfond samt indenrigsministeriets bekendtgørelse om opgørelse og afregning af refusionsbeløb, udligningsbidrag m.v. vedr. udligningsordningen for visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift. Endvidere henvises til den af indenrigsministeriet udsendte saldoopgørelse med medfølgende vejledning.

De beløb, der refunderes af udligningsordningen, omfatter de kommunale betalinger på hovedkontierne 0-6 af moms ved køb af varer og tjenesteydelser bortset fra betalinger, der kan fradrages som indgående moms i et momsregnskab for en virksomhed eller aktivitet, der er afgiftspligtig i medfør af merværdiafgiftsloven. Endvidere omfatter beløbene, der refunderes, ikke udgifter til moms på funktion 1.21 Busdrift.

Opgørelsen af den moms (købsmoms), kommunerne har betalt for afgiftspligtige varer og tjenesteydelser, sker løbende, således at det månedligt over for indenrigsministeriet kan anmelde, hvor stort et momsbeløb, der skal refunderes. For at sikre en ensartet og entydig bestemmelse af de direkte udgifter til moms, som indgår i udligningsordningen, er artsinddelingen således opbygget, at der kun på nogle bestemte arter registreres udgifter med moms, nemlig hovedart 2 og 3 (ekskl. art 3.8) samt arterne 4.5 og 4.9. Dette har den særlige betydning, at der på art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. kun må konteres momsbelagte ydelser, mens tjenesteydelser, som ikke er momsbelagte, skal konteres på art 4.0 Tjenesteydelser uden moms. Det afgørende for kontering på art 4.0 er, at der er tale om ikke-momsbelagte tjenesteydelser. Det bemærkes, at afgørende for, om art 4.0 eller art 4.9 skal anvendes i forbindelse med godtgørelse (telefongodtgørelse, hotelgodtgørelse osv.), er, hvorvidt der på regningen er anført momsudgifter. Hertil kommer, at der på art 4.0 skal konteres visse udgifter, som ikke er egentlige tjenesteydelser, men mere har karakter af varekøb og anskaffelser, som ikke er belagt med moms. Som eksempel herpå kan nævnes avisabonnementer og køb af visse kunstgenstande. Køb af jord og bygninger skal konteres på art 3.8 Køb af jord og bygninger. De øvrige arter under hovedart 3 Anskaffelser benyttes frit af kommunerne. Udskillelse af købsmoms vil herefter kunne ske på konti med hovedart 2 og 3 (minus art 3.8) samt arterne 4.5 og 4.9.

Som følge af udligningsordningen er det nødvendigt at anvende eksterne arter, når der sker afregning af momsbelagte ydelser mellem konti vedrørende registreret virksomhed og konti vedrørende momsudligningsordningen. Dette skyldes bl.a., at opgørelsen af moms i udligningsordningen sker på grundlag af registreringen af eksterne arter. Intern afregning af ydelser, som er momsbelagt, skal derfor kun ske med anvendelse af art 9, når afregningen sker mellem konti, som i relation til momsafregning er ens. Såfremt der sker afregning mellem konti, som i relation til momsafregning er forskellig, og der er tale om momsbelagte ydelser, skal beløbet debiteres kontoen, hvortil der flyttes, ved anvendelse af en ekstern art, mens den konto, hvorfra der flyttes, minusdebiteres beløbet ved anvendelse af den samme eksterne art. Samtidig skal det sikres, at købsmomsen overføres mellem funktion 8.59 og funktion 8.87 - eller omvendt.

Af hensyn til udligningsordningen skal køb af varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed (dvs. staten eller andre (amts)kommuner), der på det pågældende aktivitetsområde er momsregistrerede, og altså afregner deres leverancer inkl. moms, konteres på en af de momsbærende udgiftsarter og altså ikke på art 4.6 eller 4.7. Der skal altså i denne situation anvendes samme fremgangsmåde som vedrørende forsyningsvirksomheder, der regnes for eksterne forhold til både den enkelte og andre (amts)kommuners virksomhed.

Erstatninger fra forsikringsselskaber kontreres fortsat på hovedart 7.

Udover udgifter på de ovennævnte artskonti, vil kommunerne kunne anmelde en procentdel af visse betalinger/tilskud til refusion under udligningsordningen. Dette skyldes, at en række kommuner lader aktiviteter udføre af private eller foreninger. Kunne den del af disse betalinger/tilskud, der dækker momsudgifter, ikke anmeldes til refusion, ville det modvirke konkurrenceneutraliteten og i stedet begunstige udførelse af opgaver i kommunalt regie.

De udgifter, der kan anmeldes til refusion, beregnes som en procent af bogførte udgifter på bestemte funktioner og artskonti. På hvilke konti, bevillinger/tilskud indgår i udligningsordningen, fremgår af indenrigsministeriets bekendtgørelse om opgørelse og afregning af refusionsbeløb, udligningsbidrag m.v. vedr. udligningdordningen for visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift.

Det bemærkes, at anlægsudgifterne for selvejende og private institutioner på hovedkonto 5, hvormed kommunen har indgået overenskomst, skal optages i kommunens budget og regnskab med fuld artsspecifikation. Det er en forudsætning, at der er indgået overenskomst før arbejdet iværksættelse. Dette indebærer, at der kan ydes momsrefusion af afholdte anlægsudgifter, dog ikke i de tilfælde, hvor en institution har lejet sig eller vil leje sig ind i bygninger ejet af andre end institutionen. Hvad der er anført ovenfor, gælder ligeledes anlægsudgifterne for selvejende og private sygehuse (funktion 4.01) samt anlægsudgifterne for selvejende og private institutioner på funktion 3.11 Specialpædagogisk bistand til børn og voksne, i det omfang disse efter gældende konteringsregler skal optages i kommunens budget og regnskab.

Af hensyn til udligningsordningen gælder for fælleskommunal virksomhed, som regnskabsføres med fuld artsspecifikation af en af fællesskabets kommuner på hovedkonto 6-0, at de andre kommuner i fællesskabet skal udgiftsføre betalinger til dette på art 4.7 (momsudgifterne anmeldes da til refusion af den regnskabsførende kommune), jfr. dog ovenfor om anvendelse af en extern udgiftsart, hvis der er tale om afregning af leverancer incl. moms. Er det af administrative grunde uhensigtsmæssigt at optage fællesskabets regnskab i en bestemt kommunes regnskab, og er der ikke tale om tilskud eller overførelser, der skal konteres på art 5.9, kan fællesskabets købsmoms (der kan anmeldes til refusion) indgå i udligningen ved, at kommunernes betaling til fællesskabets specificeres på en momsbærende betaling, der skal konteres på art 4.9, og en ikke-momsbærende betaling, der skal konteres på art 4.0. Opdelingen på momsbærende og ikke-momsbærende betaling foretages på grundlag af hvor stor en del af betalingen, der vedrører momsbelagte henholdsvis ikke-momsbelagte udgifter. Er der tale om en acontoafregning med fællesskabet, må fordelingen foretages på grundlag af, hvor stor en del af betalingen, der vedrører momsbelagte henholdsvis ikke-momsbelagte udgifter. Ved den endelige regnskabsaflæggelse må beløbene på art 4.9 henholdsvis art 4.0 reguleres, således at de kommer til at svare til den rent faktiske fordeling af fællesskabets udgifter på momsbærende og ikke-momsbærende udgifter. Er der tale om et egentligt køb af varer og tjenesteydelser hos et fællesskab, der er selvstændigt regnskabsførende, konteres på en af de sædvanlige udgiftsarter.

For indtægtsdækket driftsvirksomhed gælder, at med virkning fra 1. januar 1987 skal købsmomsudgifter i momsudligningsordningen, der også dækkes af huslejeindtægter, undtages fra udligning. Dette sker ved, at 7 pct. af bogførte egne huslejeindtægter fragår ved den månedlige saldoopgørelse af momsrefusion. I 1987, 1988 og 1989 udgør fradraget dog henholdsvis 40, 60 og 80 pct. af de beregnede huslejeindtægter, der dækker købsmomsudgifter. For øvrige former for indtægtsdækket driftsvirksomhed foretages der ikke modregning.

Af hensyn til en korrekt opgørelse af tilbagebetalingsgrundlaget og af afstemningsmæssige årsager er det nødvendigt at anvende en særlig art til registrering af egne huslejeindtægter.

Konteringsreglerne er derfor med virkning fra budgettet for 1987 udformet således, at art 7.1 alene forbeholdes huslejeindtægter, der ikke hidhører fra fremlejemål. Indtægter i form af varmebidrag (herunder acontobidrag) i forbindelse med de nævnte lejemål skal ligeledes registreres på art 7.1. Alle øvrige lejeindtægter skal registreres på art 7.9.

Tilbagebetalingsbeløbet, der vil indgå som minuspost i den månedlige saldoopgørelse af beløb til momsrefusion, skal bogføres på funktion 8.87, gruppering 03. Vedrørende kontering af »modposterne« til tilbagebetalingsbeløbet henvises til omtalen under gruppering 04 nedenfor.

For anlægsudgifter gælder, at momsrefusion skal tilbagebetales til udligningsordningen, hvis anlægget, inden for en periode af 5 år, overdrages til private.

Denne tilbagebetalingsregel kan administreres således, at tilbagebetalingen gøres op, enten løbende i forbindelse med salget af anlægget, eller ved kommunalbestyrelsens (amtsrådets) godkendelse af anlægsregnskabet for anlægget.

Den momsrefusion, som skal tilbagebetales, opgøres på grundlag af anlægsregnskabets udgifter på momsbærende arter. Der tilbagebetales en andel af momsrefusionen svarende til salgsindtægternes andel af de samlede udgifter i regnskabet, dog højst den momsrefusion, der er udbetalt.

Tilbagebetalingen opføres på saldoopgørelsen som en minuspost under korrektioner. Vedrørende konteringen af »modposterne« til tilbagebetalingsbeløbet henvises til omtalen under gruppering 04 nedenfor.

Det tilføjes, at lodsejerfinansierede anlægsudgifter vedr. spildevandsanlæg (funktionerne 0.50-0.56) ikke er omfattet af ovennævnte tilbagebetalingsregel.

I forbindelse med refusionsordningen er autoriseret funktion 8.87 Udligning af moms. Under funktionen er autoriseret 4 grupperinger

01. Bidrag til udligningsordning

02. Refusion af købsmoms

03. Udgifter til købsmoms

04. Tilbagebetaling af refusion af købsmoms

Gruppering 02 budgetlægges af kommunerne på grundlag af et skøn over de udgifter, der kan anmeldes til refusion. Ved regnskabsføringen konteres her den fra udligningsordningen rent faktisk modtagne refusion. Ved artskontering skal der på alle grupperinger under funktion 8.87 anvendes hovedart 6 Finansudgifter. Dette betyder, at refusion på gruppering 02 skal opføres som »negative udgifter«. Herved undgås en kunstig forhøjelse af det samlede budget/regnskab. På gruppering 04 Tilbagebetaling af refusion af købsmoms modposteres kun den tilbagebetaling af købsmoms, der beregnes af indtægter, og som indgår som fradrag i saldoopgørelsen af købsmoms til refusion, jfr. at fradraget vil indgå ved budgetlægningen af gruppering 02 og 03.

Fra og med regnskabsåret 1987 skal udgifter til købsmoms, der indgår i momsudligningsordningen, budgetlægges og regnskabsføres på funktion 8.87, gruppering 03. (Der erindres i denne forbindelse om, at funktion 1.21 Busdrift ikke er omfattet af udligningsordningen.)

Ovenstående indebærer, at udgifter til købsmoms på hovedkonto 0-6 på arterne 2, 3 (bortset fra 3.8), 4.5 og 4.9, samt andele af tilskud m.v., der i medfør af indenrigsministeriets bekendtgørelse (den såkaldte »positivliste«) indgår i udligningsordningen, fra og med budgettet for 1987 føres på 8.87.

Mellemkommunale takstbetalinger på art 4.7 og 7.7 reguleres samtidig i det omfang, der indgår udlignet købsmoms i takstgrundlaget. De kommunale organisationer har i deres budgetvejledninger orienteret nærmere om, hvordan og hvilke mellemkommunale takster der berøres (nedsættes) ved omlægningen.

Betalinger til og fra staten på art 4.6 og 7.6 reguleres tilsvarende i det omfang, der indgår udlignet købsmoms i takstgrundlaget.

For de statsrefusioner, der er tilbage efter gennemførelsen af refusionsomlægningen i 1987, vil gælde, at de vil blive nedsat i det omfang, der indgår udlignet købsmoms i refusionsgrundlaget.

Med hensyn til eksterne indtægter for ydelser, der ikke er momspligtige - indtægter som brugerbetaling, husleje, takstbestemte begyrer m.v., som opkræves hos borgerne - vil gælde, at disse indtægter fortsat beregnes på grundlag af udgifter inkl. eventuel købsmoms, der udlignes.

Nedenfor er vist et eksempel på kontering i forbindelse med udligningsordningen.

3.01 8.01 8.87xxx2 8.87xxx3 -------------- -------------- -------------- ------------- 600 1 374 732 -374 5 374 6 300 2 366 500 3 610 300 4 366

Forklaring

1) Udgift til øvrige varekøb - art 2.9

2) Udgift til anskaffelser - art 3 (excl. art 3.8)

3) Udgift til entreprenør og håndværkerydelser - art 4.5

4) Udgift til øvrige tjenesteydelser m.v. - art 4.9

5) Refusion fra udligningsordningen af købsmoms - opføres som »negativ udgift« på funktion 8.87, gruppering 02.

6) Udgift til købsmoms.

Der er i eksemplet alene vist kontering af udgifter på en tilfældig valgt funktion (3.01 Folkeskoler).

Det beløb kommunen skal have godtgjort fra udligningsordningen beregnes månedligt ved hjælp af en saldoopgørelse til indenrigsministeriet.

Denne saldoopgørelse bogføres ikke.

3.11.3 MOMS VEDRØRENDE SELVEJENDE INSTITUTIONER

Moms vedrørende selvejende revalideringsinstitutioner o.lign., med hvilke kommuner har indgået overenskomst, registreres ikke på 8.59, men på 8.61 Forskydninger i kortfristet gæld vedrørende selvejende institutioner med overenskomst.

Ingen