Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner 1 KONTOOPBYGNING

Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner 1 KONTOOPBYGNING

1.0 OVERSIGT OVER KONTOPLANEN

Hovedstrukturen i den kommunale kontoplan er skitseret i omstående oversigt. Som det fremgår af oversigten, består det samlede kontonummer af 10 cifre samt to overskrifter (tekster). Disse overskrifter er således også bestanddele af den autoriserede kontoplan.

1. CIFFER - HOVEDKONTI

Ved hjælp af kontonummerets første ciffer specificeres den kommunale virksomhed på 10 hovedkonti. Hovedkontiene er altid autoriserede.

1. OVERSKRIFT - HOVEDFUNKTIONER

Hovedfunktionen fremgår af 1. overskrift, og hovedfunktionerne omfatter et nærmere angivet interval af funktioner. Hovedfunktionerne er altid autoriserede.

2. og 3. CIFFER - FUNKTIONER

Funktionerne er en yderligere specificering af den kommunale virksomhed. Funktionerne er ligeledes altid autoriserede.

4. CIFFER - »DRANST«

Betegnelsen »dranst« er et kunstigt skabt udtryk bestående af de første 2 bogstaver fra drift, anlæg og status. De enkelte cifres betydning fremgår af side 1.0 - 2, og anvendelsen af 4. ciffer er altid autoriseret.

2. OVERSKRIFT - EJERFORHOLD

2. overskrift - ejerforhold - omfatter et af kommunen/amtskommunen angivet interval af omkostningssteder.

Der sondres mellem tre former for ejerforhold: - Egne - Selvejende/private - Andre offentlige myndigheder

Overskrifterne »Egne«, »Selvejende/private« og »Andre offentlige myndigheder« angives ikke i den autoriserede kontoplan, men skal i den angivne rækkefølge anføres i den enkelte kommunens og amtskommunes kontoplan.

KONTONUMMERETS OPBYGNING

HOVEDKONTO 0-9 - se afsnit 1.1 Autoriseret

TEKNISK FORVALTNING 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 1. Forsyningsvirksomheder, kollektiv trafik, havne m.v. 2. Vejvæsen SERVICEFORVALTNING 3. Undervisning og kultur 4. Sygehusvæsen 5. Social- og sundhedsvæsen ØKONOMIFORVALTNING 6. Administration, planlægning og fællesudgifter 7. Renter 8. Finansforskydninger og finansiering 9. Finansel status HOVEDFUNKTION - se afsnit 1.1 Autoriseret FUNKTION - se afsnit 1.1 Autoriseret »DRANST« - se afsnit 1.2 Autoriseret Driftskonti: 1 Statsrefusion: 2 Anlægskonti: 3 Renter: 4 Finansforskydninger: 5 Afdrag på lån: 6 Finansiering: 7 Aktiver: 8 Passiver: 9

EJERFORHOLD - se afsnit 1.3 Autoriseret Egne Selvejende/private Andre offentlige myndigheder

OMKOSTNINGSSTED - se afsnit 1.3 Normalt ikke autoriseret

GRUPPERING - se afsnit 1.4 Delvist autoriseret

HOVEDART - se afsnit 1.5 Autoriseret 1. Lønninger 2. Varekøb 3. Anskaffelser 4. Tjenesteydelser m.v. 5. Tilskud og overførsler 6. Finansudgifter 7. Indtægter 8. Finansindtægter 9. Interne udgifter og indtægter

ART - se afsnit 1.5 Autoriseret

5. OG 6. CIFFER - OMKOSTNINGSSTED

Funktionerne, som er placeret på kontonummerets andet og tredie ciffer, kan atter opdeles i omkostningssteder, som placeres på kontonummerets femte og sjette ciffer. Med undtagelse af cifrene 01, som skal forbeholdes fællesudgifter og -indtægter vedrørende egne institutioner, autoriseres femte og sjette ciffer meget sjældent.

7. OG 8. CIFFER - GRUPPERING

I kontonummerets 7. og 8. ciffer grupperes de bagved liggende standardarter. Grupperingscifrene kan endvidere i begrænset omfang anvendes til en videreopdeling af funktioner.

Grupperingscifrene autoriseres i de tilfælde, hvor man ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger, hvilket er tilfældet på refusion, anlæg og i begrænset omfang på driftskontiene.

9. OG 10. CIFFER - STANDARDARTERNE

Ved hjælp af kontonummerets 9. ciffer specificeres kommunens/amtskommunens ressourceforbrug på hovedarter, der igen i nogle tilfælde specificeres på arter i 10. ciffer. Begge cifre er fastlagt i den autoriserede standardinddeling.

1.1 HOVEDKONTI, HOVEDFUNKTIONER OG FUNKTIONER

Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner er altid autoriserede, hvilket vil sige, at der ved indberetning af budgetter og regnskaber til indenrigsministeriet eller Danmarks Statistik ikke må anvendes andre tekster til eksisterende funktioner end de her anvendte, ligesom der heller ikke må oprettes nye hovedfunktioner eller funktioner.

Hovedkontiene fastlægges i kontonummerets 1. ciffer og funktionerne af kontonummerets 2. og 3. ciffer, mens hovedfunktionen er en overskrift i kontoplanen, som omfatter et nærmere angivet interval af funktioner. På hovedkonto 6 defineres hovedfunktionen FÆLLES FUNKTIONER således ved funktionerne 6.01 til 6.05, jfr. følgende udsnit af den autoriserede kontoplan

6 ADMINISTRATION, PLANLÆGNING OG FÆLLESUDGIFTER

FÆLLES FUNKTIONER

6.01 Administrationsbygninger

6.02 Kommunalbestyrelses-/amtsrådsmedlemmer

1 Drift 01 Vederlag til borgmester 02 Vederlag til udvalgsformænd 03 Mødediæter

6.03 Kommunalbestyrelsens/amtsrådets sekretariat

6.04 Indtægter i henhold til forskellige love

6.05 Øvrige fællesformål

PLANLÆGNING OG SEKTORFORVALTNING - - -

I budget- og regnskabssystemet er det et hovedprincip at undgå arbitrære fordelinger. Dette indebærer, at der som hovedregel kun forekommer sådanne interne posteringer, som afsplejler konstaterbare overførsler af varer eller tjenesteydelser fra eet område til et andet. En sådan konstaterbar overførsel kan eksempelvis ske på grundlag af timesedler.

Ved opstillingen af kontoplanen giver dett princip sig konkret udtryk i, at de udgifter, der ikke objektivt kan fordeles på hovedfunktionsniveau og funktionsniveau, altid identificeres ved hovedfunktions-/funktionsteksten'FÆLLES FUNKTIONER', henholdsvis »Fælles formål«.

På HOVEDFUNKTIONSNIVEAU kan f.eks. nævnes de FÆLLES FUNKTIONER, der på hovedkonto 6 er defineret ved funktionerne i intervallet 6.01 til 6.05, jfr. ovenfor.

På hovedfunktionsniveau er kontoteksten altid »FÆLLES FUNKTIONER«.

På funktionsniveau (2. og 3. ciffer) samles udgifter og indtægter, der ikke kan fordeles, altid på første funktion under en hovedfunktion. Som eksempel kan anføres

0 BYUDVIKLING, BOLIG- OG MILJØFORANSTALTNINGER

JORDFORSYNING

0.01 Fælles formål

0.02 Boligformål

0.03 Erhvervsformål

0.04 Offentlige formål

0.05 Ubestemte formål

FASTE EJENDOMME

0.10 Fælles formål

0.11 Beboelse

0.12 Erhvervsejendomme

0.13 Andre faste ejendomme

0.14 Sanering

0.15 Byfornyelse og boligforbedring

På FUNKTIONSNIVEAU er kontoteksten altid »Fælles formål«.

Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner fremgår af de følgende sider. Man skal her lægge mærke til, at hovedkontiene 7, 8 og 9 er opbygget parallelt, idet funktionsteksterne i de 3 hovedkonti er de samme. Derimod er betegnelserne på hovedfunktionerne forskellige, f.eks. hovedkonto 7: RENTER AF LIKVIDE AKTIVER hovedkonto 8: FORSKYDNINGER I LIKVIDE AKTIVER hovedkonto 9: LIKVIDE AKTIVER

TEKNISK FORVALTNING

0 BYUDVIKLING, BOLIG- OG MILJØFORANSTALTNINGER

JORDFORSYNING

0.01 Fælles formål

0.02 Boligformål

0.03 Erhvervsformål

0.04 Offentlige formål

0.05 Ubestemte formål

FASTE EJENDOMME

0.10 Fælles formål

0.11 Beboelse

0.12 Erhvervsejendomme

0.13 Andre faste ejendomme

0.14 Sanering

0.15 Byfornyelse og boligforbedring

FRITIDSOMRÅDER

0.20 Fælles formål

0.21 Parker og legepladser

0.22 Skove og naturområder

0.23 Strandområder 60.24 Kolonihaver

FRITIDSFACILITETER

0.30 Fælles formål

0.31 Stadion, idrætsanlæg

0.32 Idræts- og svømmehaller

0.33 Friluftsbade

0.34 Campingpladser og vandrehjem

0.35 Andre fritidsfaciliteter

KIRKEGÅRDE

0.40 Kirkegårde

NATURFREDNING

0.41 Naturfredning

SPILDEVANDSANLÆG

0.50 Fælles formål

0.51 Hovedkloakker og pumpestationer med betalingsvedtægt

0.52 Detailkloakker med betalingsvedtægt

0.53 Rensningsanlæg med betalingsvedtægt

0.54 Hovedkloakker og pumpestationer uden betalingsvedtægt

0.55 Detailkloakker uden betalingsvedtægt

0.56 Rensningsanlæg uden betalingsvedtægt

0.57 Tømningsordninger

RENOVATION M.V.

0.60 Fælles formål

0.61 Renovation

0.62 Konverteringsanlæg

0.63 Lossepladser

0.64 Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald m.v.

0.65 Genanvendelsesanlæg or forsortering

VANDLØBSVÆSEN

0.70 Fælles formål

0.71 Vedligeholdelse og regulering af vandløb

0.72 Bidrag til andre kommuner m.v. for vedligeholdelsesarbejde m.v.

0.73 Arbejder og teknisk bistand m.v. for fremmed regning

0.74 Kystsikring

ØVRIGE MILJØFORANSTALTNINGER

0.80 Fælles formål

0.81 Oprydning på kemikalieaffaldsdepoter

0.85 Recipientkvaliteter og spildevand

0.86 Vandindvinding

0.87 Levnedsmiddelkontrol

0.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v.

DIVERSE UDGIFTER OG INDTÆGTER

0.90 Sandflugt

0.91 Skadedyrsbekæmpelse

0.92 Foranstaltninger i øvrigt

1 FORSYNINGSVIRKSOMHEDER, KOLLEKTIV TRAFIK, HAVNE M.V.

FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

1.01 Gasforsyningsvirksomhed

1.02 El-forsyningsvirksomhed

1.03 Varmeforsyningsvirksomhed

1.04 Vandforsyningsvirksomhed

1.05 Slagtehuse og kødkontrol

1.06 Andre forsyningsvirksomheder

BRANDVÆSEN OG CIVILFORSVAR

1.09 Fælles formål

1.10 Brandvæsen

1.11 Civilforsvar

KOLLEKTIV TRAFIK

1.20 Fælles formål

1.21 Busdrift

1.22 Skolebusdrift

1.23 Færgedrift

1.24 Lufthavne

1.25 Jernbanedrift

HAVNE

1.31 Havne

1.32 Lystbådehavne, marinaer m.v.

2 VEJVÆSEN

FÆLLES FUNKTIONER

2.01 Fælles formål

2.02 Vejplanlægning

2.03 Arbejder for fremmed regning

2.05 Driftsbygninger og -pladser

FORDELINGSKONTI

2.06 Maskiner og materiel

2.07 Materialeindkøb og produktion

2.08 Vejformænd, vejmænd m.v.

KOMMUNALE VEJE, DRIFT

2.12 Vedligeholdelse af færdselsbaner

2.13 Vedligeholdelse af øvrige vejarealer og beplantning

2.15 Vejbelysning

2.16 Færdselsregulerende og sikkerhedsfremmende foranstaltninger

2.17 Renholdelse

2.18 Broer, tunneller m.v.

2.21 Vintervedligeholdelse

2.23 Andre driftsudgifter og -indtægter

KOMMUNALE VEJE, ANLÆG

2.30 Køb og salg af ejendomme til fremtidige vejformål

2.32 Nye veje, reguleringer m.v.

2.34 Udstyr på eksisterende veje

2.35 Broer, tunneller m.v.

2.36 Stier

2.37 Andre anlægsarbejder

HOVEDLANDEVEJE EXCL. MOTORVEJE, DRIFT

2.42 Vedligeholdelse af færdselsbaner

2.43 Vedligeholdelse af øvrige vejarealer og beplantning

2.45 Vejbelysning

2.46 Færdselsregulerende og sikkerhedsfremmende foranstaltninger

2.47 Renholdelse

2.48 Broer, tunneller m.v.

2.51 Vintervedligeholdelse

2.53 Andre driftsudgifter og -indtægter

2.54 Ejendomme erhvervet til vejformål

2.55 Betaling fra staten vedrørende vedligeholdelse

HOVEDLANDEVEJE EXCL. MOTORVEJE, ANLÆG

2.60 Køb og salg af ejendomme til fremtidige vejformål

2.61 Vejplanlægning og forprojektering m.v.

2.62 Nye veje, reguleringer m.v.

2.64 Udstyr på eksisterende veje

2.65 Broer, tunneller m.v.

2.66 Stier

2.67 Andre anlægsarbejder

MOTORVEJE, DRIFT

2.72 Vedligeholdelse af færdselsbaner

2.73 Vedligeholdelse af øvrige vejarealer og beplantning

2.75 Vejbelysning

2.76 Færdselsregulerende og sikkerhedsfremmende foranstaltninger

2.77 Renholdelse

2.78 Broer, tunneller m.v.

2.81 Vintervedligeholdelse

2.83 Andre driftsudgifter og -indtægter

2.84 Ejendomme erhvervet til vejformål

2.85 Betaling fra staten vedrørende vedligeholdelse

MOTORVEJE, ANLÆG

2.90 Køb og salg af ejendomme til fremtidige vejformål

2.91 Vejplanlægning og forprojektering m.v.

2.92 Nye veje, reguleringer m.v.

2.94 Udstyr på eksisterende veje

2.95 Broer, tunneller m.v.

2.96 Stier

2.97 Andre anlægsarbejder

SERVICEFORVALTNING

3 UNDERVISNING OG KULTUR

FOLKESKOLEN

3.01 Folkeskoler

3.02 Forskellige serviceforanstaltninger

3.03 Syge- og hjemmeundervisning

3.04 Skolepsykolog

3.05 Skolefritidsordninger

3.06 Amtscentraler

3.07 Undervisning af børn med vidtgående handicap

3.08 Observationsskoler

3.09 Skolebiblioteker

3.10 Kommunale bidrag til statslige og private skoler og kurser

3.11 Specialpædagogisk bistand til børn og voksne

FRITIDSUNDERVISNING M. V.

3.20 Fælles formål

3.21 Ungdomsskoler

3.22 Ungdomskostskoler

3.23 Interessegrupper for børn og unge

3.24 Ungdomsklubber

3.25 Lokaler m.v. vedrørende børn og unge

3.26 Kommunale støtteordninger uden for fritidsloven

3.27 Almen fritidsundervisning for voksne og erhvervsmæssige kurser

3.28 Foredragsrækker

3.29 Specialundervisning

3.30 Lokaler m.v. vedrørende voksne

3.31 Supplerende kulturelle arrangementer

3.32 Elevtilskud

3.33 Undervisning af voksne indvandrere

PRØVEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING

3.37 Prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne

GYMNASIER M. V.

3.40 Fælles formål

3.41 Gymnasieskoler

3.42 Amtskommunale bidrag til statslige og private skoler og kurser

FAGLIGE UDDANNELSER

3.43 Amtskommunale bidrag til lærlingeundervisning

3.44 Andre faglige uddannelser

FOLKEBIBLIOTEKSVÆSEN

3.50 Folkebiblioteker

KULTUREL VIRKSOMHED

3.60 Museer

3.61 Biografer

3.62 Teatre

3.63 Musikarrangementer

3.64 Andre kulturelle opgaver

4 SYGEHUSVÆSEN

SYGEHUSE

4.01 Sygehuse

UDDANNELSESINSTITUTIONER

4.05 Sygeplejeskoler

4.06 Sygehjælperskoler

4.07 Kursusafdeling

4.08 Andre skoler

SERVICEFUNKTIONER

4.10 Centralvaskerier

4.11 Øvrige servicefunktioner

4.12 Sygehusapoteker

SELVSTÆNDIGE AMBULATORIER OG KLINIKKER

4.20 Fødeklinikker

4.21 Ortopædiske ambulatorier

4.22 Fysiurgiske klinikker

4.23 Alkoholambulatorier

4.24 Røntgenklinikker

4.25 Lungeklinikker

FØDSELSHJÆLP OG SVANGERSKABSHYGIEJNE

4.30 Jordemodercentre

4.31 Profylaktiske svangreundersøgelser

EFTERBEHANDLINGSINSTITUTIONER

4.40 Rekonvalescenthjem

4.41 Efterbehandlingsklinikker

5 SOCIAL- OG SUNDHEDSVÆSEN

BISTAND OG PLEJE

5.01 Kontanthjælp

5.02 Praktisk bistand i hjemmet

5.03 Hjælpemidler og omsorgsarbejde

DAGPLEJE OG DAGINSTITUTIONER FOR BØRN

5.10 Fælles formål

5.11 Dagpleje (formidlet)

5.12 Vuggestuer

5.13 Børnehaver

5.14 Integrerede institutioner

5.15 Fritidshjem

5.16 Legesteder

5.17 Klubber

5.18 Andre socialpædagogiske fritidsforanstaltninger

DØGNPLEJE OG DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE

5.20 Døgnpleje

5.22 Institutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer

5.23 Døgninstitutioner for børn og unge samt svangre- og mødrehjem

BOLIGER OG INSTITUTIONER FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE

5.30 Ældreboliger

5.33 Døgninstitutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap

5.34 Integrerede institutioner

5.35 Plejehjem

5.36 Daghjem

5.37 Dagcentre

5.38 Beskyttede boliger

5.39 Særlige plejehjem

REVALIDERINGSINSTITUTIONER

5.40 Revalideringsinstitutioner

5.41 Beskyttede virksomheder

FORSORGSHJEM OG TILSVARENDE INSTITUTIONER

5.42 Forsorgshjem og tilsvarende institutioner

HJÆLPEMIDDELCENTRALER

5.43 Hjælpemiddelcentraler

RÅDGIVNINGSINSTITUTIONER

5.46 Amtskommunale rådgivningsinstitutioner

OFFENTLIGE PENSIONER

5.60 Højeste og mellemste førtidspension

5.61 Folkepension

5.62 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension

5.64 Delpension

BØRNETILSKUD OG ANDRE FAMILIEYDELSER

5.65 Børnetilskud

5.66 Andre familieydelser

OFFENTLIG SYGESIKRING

5.70 Offentlig sygesikring

DAGPENGE

5.71 Dagpenge ved sygdom i arbejdsgiverperioden og ved arbejdsskade

5.72 Dagpenge ved sygdom efter arbejdsgiverperiodens udløb

5.73 Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

SUNDHEDSUDGIFTER

5.80 Hjemmesygepleje

5.81 Sundhedspleje

5.82 Skolelægeordning

5.83 Kommunal tandpleje

5.84 Tilskud til børns tandbehandling

5.85 Amtskommunal børnetandpleje

5.86 Lægeundersøgelse af børn

5.87 Vaccinationer

5.88 Epidemiske og veneriske sygdomme, karantæneforanstaltninger samt smitsomme sygdomme hos husdyr

5.89 Stadslægen (København)

5.90 Andre sundhedsudgifter

BOLIGSTØTTE M.V.

5.91 Boligsikring

5.92 Boligydelse for pensionister

5.93 Pensionistboliger

5.94 Driftssikring af boligbyggeri

5.95 Pensionistkollektiver

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER M.V.

5.96 Arbejdstilbudsordningen

5.97 Arbejdsformidling

5.98 Beskæftigelsesordninger

5.99 Tilskud til sociale formål

ØKONOMIFORVALTNING

6 ADMINISTRATION, PLANLÆGNING OG FÆLLESUDGIFTER

FÆLLES FUNKTIONER

6.01 Administrationsbygninger

6.02 Kommunalbestyrelses-/amtsrådsmedlemmer

6.03 Kommunalbestyrelsens/amtsrådets sekretariat

6.04 Indtægter i henhold til forskellige love

6.05 Øvrige fællesformål

PLANLÆGNING OG SEKTORFORVALTNING

6.06 Forvaltning af forsyningsvirksomhederne

6.07 Teknisk forvaltning

6.08 Skole- og kulturforvaltningen

6.09 Sygehusforvaltningen

6.10 Social- og sundhedsforvaltningen

6.11 Skatteforvaltningen

6.12 Økonomisk forvaltning

6.13 Byggeforvaltningen

KOMMISSIONER, RÅD OG NÆVN

6.20 Kommissioner, råd og nævn

VALG

6.30 Fælles formål

6.31 Folketingsvalg/folkeafstemninger/EF-valg

6.32 Kommunale valg/kommunale afstemninger

7 RENTER

RENTER AF LIKVIDE AKTIVER

7.02 Postgiroindskud

7.03 Checkdisponible indskud hos pengeinstitutter m.v.

7.04 Anfordringsindskud hos pengeinstitutter m.v.

7.06 Tidsindskud hos pengeinstitutter m.v.

7.08 Realkreditobligationer

7.09 Kommunekreditforeningsobligationer m.v.

7.10 Statsgældsbeviser

7.11 Statsobligationer

RENTER AF KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT

7.14 Tilgodehavender i betalingskontrol

7.15 Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto 0-8

7.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst

7.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og amtskommuner

RENTER AF LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

7.20 Pantebreve

7.21 Aktiver og andelsbeviser m.v.

7.22 Tilgodehavender hos grundejere

7.23 Udlån til beboerindskud

7.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender

7.26 Ikke-likvide obligationer

7.27 Deponerede beløb for lån m.v.

RENTER AF UDLÆG VEDRØRENDE FORSYNINGSVIRSKOMHEDER

7.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt

7.31 Gasforsyning

7.32 El- forsyning

7.33 Varmeforsyning

7.34 Vandforsyning

7.35 Andre forsyningsvirksomheder

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER

7.50 Kassekreditter og byggelån

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN

7.52 Anden gæld til staten

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT

7.54 Andre kommuner og amtskommuner

7.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

7.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager

7.59 Mellemregningskonto

7.61 Selvejende institutioner med overenskomst

RENTER AF LANGFRISTET GÆLD

7.63 Selvejende institutioner med overenskomst

7.64 Stat og hypotekbank

7.65 Andre kommuner og amtskommuner

7.66 Kommunernes Pensionsforsikring

7.67 Andre forsikringsselskaber

7.68 Almindelig realkredit

7.69 Særlig realkredit

7.70 Kommunekreditforeningen

7.71 Lang bankgæld

7.72 Lang sparekassegæld

7.73 Offentligt emitterede obligationer i indland

7.74 Offentligt emitterede obligationer i udland

7.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor

7.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor

KURSTAB/KURSGEVINSTER

7.77 Kurstab i forbindelse med låneoptagelse

7.78 Kurstab/kursgevinster i øvrigt

8 FINANSFORSKYDNINGER OG FINANSIERING

FORSKYDNINGER I LIKVIDE AKTIVER

8.01 Kontante beholdninger

8.02 Postgiroindskud

8.03 Checkdisponible indskud hos pengeinstitutter m.v.

8.04 Anfordringsindskud hos pengeinstitutter m.v.

8.06 Tidsindskud hos pengeinstitutter m.v.

8.08 Realkreditobligationer

8.09 Kommunekreditforeningsobligationer m.v.

8.10 Statsgældsbeviser

8.11 Statsobligationer

FORSKYDNINGER I TILGODEHAVENDER HOS STATEN

8.12 Refusionstilgodehavender

8.13 Andre tilgodehavender hos staten

FORSKYDNINGER I KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT

8.14 Tilgodehavender i betalingskontrol

8.15 Andre tilgodehavender

8.16 Forudbetalte udgifter

8.17 Mellemregninger med foregående/følgende regnskabsår

8.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst

8.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og amtskommuner

FORSKYDNINGER I LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

8.20 Pantebreve

8.21 Aktier og andelsbeviser m.v.

8.22 Tilgodehavender hos grundejere

8.23 Udlån til beboerindskud

8.24 Indskud i landsbyggefonden m.v.

8.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender

8.26 Ikke-likvide obligationer

8.27 Deponerede beløb for lån m.v.

FORSKYDNINGER I AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING/UDBETALING FOR ANDRE

8.36 Kommuner og amtskommuner m.v.

8.37 Staten

FORSKYDNINGER I AKTIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V.

8.38 Likvide aktiver tilhørende fond for frigørelses- og afståelsesafgift

8.39 Udlån fra fond for frigørelses- og afståelsesafgift

8.41 Alderssparefond

8.42 Legater

8.43 Deposita

FORSKYDNINGER I PASSIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V.

8.44 Fond for indbetalt frigørelses- og afståelsesafgift

8.45 Alderssparefond

8.46 Legater

8.47 Deposita

FORSKYDNINGER I PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING/UDBETALING FOR ANDRE

8.48 Kommuner og amtskommuner m.v.

8.49 Staten

FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER

8.50 Kassekreditter og byggelån

FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN

8.51 Forudbetalt refusion

8.52 Anden gæld til staten

FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT

8.53 Kirkelige skatter og afgifter

8.54 Andre kommuner og amtskommuner

8.56 Anden kortfristet gæld med indenlansk betalingsmodtager

8.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager

8.58 EDB-fejlopsamlingskonto

8.59 Mellemregningskonto

8.60 Mellemregninger mellem foregående/følgende regnskabsår

8.61 Selvejende institutioner med overenskomst

8.62 Afstemnings- og kontrolkonto

FORSKYDNINGER I LANGFRISTET GÆLD

8.63 Selvejende institutioner med overenskomst

8.64 Stat og hypotekbank

8.65 Andre kommuner og amtskommuner

8.66 Kommunernes Pensionsforsikring

8.67 Andre forsikringsselskaber

8.68 Almindelig realkredit

8.69 Særlig realkredit

8.70 Kommunekreditforeningen

8.71 Lang bankgæld

8.72 Lang sparekassegæld

8.73 Offentligt emitterede obligationer i indland

8.74 Offentligt emitterede obligationer i udland

8.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor

8.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor

TILSKUD TIL HOVEDSTADSRÅDET

8.78 Tilskud til hovedstadsrådet

GENERELLE TILSKUD

8.80 Udligning og generelle tilskud

8.86 Særlige tilskud

UDLIGNING AF MOMS

8.87 Udligning af moms

SKATTER

8.90 Kommunal/amtskommunal indkomstskat

8.91 Sømandsskat

8.92 Indkomstskat af aktieselskaber m.v.

8.93 Anden skat pålignet visse indkomster

8.94 Kommunal/amtskommunal grundskyld

8.95 Anden skat på fast ejendom

8.96 Øvrige skatter og afgifter

9 FINANSIEL STATUS

LIKVIDE AKTIVER

9.01 Kontante beholdninger

9.02 Postgiroindskud

9.03 Checkdisponible indskud hos pengeinstitutter m.v.

9.04 Anfordringsindskud hos pengeinstitutter m.v.

9.06 Tidsindskud hos pengeinstitutter m.v.

9.08 Realkreditobligationer

9.09 Kommunekreditforeningsobligationer m.v.

9.10 Statsgældsbeviser

9.11 Statsobligationer

TILGODEHAVENDER HOS STATEN

9.12 Refusionstilgodehavender

9.13 Andre tilgodehavender hos staten

KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT

9.14 Tilgodehavender i betalingskontrol

9.15 Andre tilgodehavender

9.16 Forudbetalte udgifter

9.17 Mellemregninger med foregående/følgende regnskabsår

9.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst

9.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og amtskommuner

LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

9.20 Pantebreve

9.21 Aktier og andelsbeviser m.v.

9.22 Tilgodehavender hos grundejere

9.23 Udlån til beboerindskud

9.24 Indskud i landsbyggefonden m.v.

9.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender

9.26 Ikke-likvide obligationer

9.27 Deponerede beløb for lån m.v.

UDLÆG VEDRØRENDE JORDFORSYNING OG FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

9.28 Boligformål

9.29 Erhvervsformål

9.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt

9.31 Gasforsyning

9.32 Elforsyning

9.33 Varmeforsyning

9.34 Vandforsyning

9.35 Andre forsyningsvirksomheder

AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING/UDBETALING FOR ANDRE

9.36 Kommuner og amtskommuner m.v.

9.37 Staten

AKTIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V.

9.38 Likvide aktiver tilhørende fond for frigørelses- og afståelsesafgift

9.39 Udlån fra fond for frigørelses- og afståelsesafgift

9.41 Alderssparefond

9.42 Legater

9.43 Deposita

PASSIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V.

9.44 Fond for indbetalt frigørelses- og afståelsesafgift

9.45 Alderssparefond

9.46 Legater

9.47 Deposita

PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING/UDBETALING FOR ANDRE

9.48 Kommuner og amtskommuner m.v.

9.49 Staten

KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER

9.50 Kassekreditter og byggelån

KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN

9.51 Forudbetalt refusion

9.52 Anden gæld til staten

KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT

9.53 Kirkelige skatter og afgifter

9.54 Andre kommuner og amtskommuner

9.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

9.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager

9.59 Mellemregningskonto

9.60 Mellemregninger mellem foregående/følgende regnskabsår

9.61 Selvejende institutioner med overenskomst

9.62 Afstemnings- og kontrolkonto

LANGFRISTET GÆLD

9.63 Selvejende institutioner med overenskomst

9.64 Stat og hypotekbank

9.65 Andre kommuner og amtskommuner

9.66 Kommunernes Pensionsforsikring

9.67 Andre forsikringsselskaber

9.68 Almindelig realkredit

9.69 Særlig realkredit

9.70 Kommunekreditforeningen

9.71 Lang bankgæld

9.72 Lang sparekassegæld

9.73 Offentligt emitterede obligationer i indland

9.74 Offentligt emitterede obligationer i udland

9.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor

9.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor

BALANCE

9.99 Balancekonto

1.2 »DRANST«

Betegnelsen »dranst« er et kunstigt skabt begreb bestående af drift, anlæg og status. »Dransten« registreres i kontonummerets 4. position med følgende værdier

Forekommer kun på: 1. Drift 0-6 2. Statsrefusion 0-6 3. Anlæg 0-6 4. Renter 7 5. Finansforskydninger 8.01-8.62 6. Afdrag på lån 8.63-8.76 7. Finansiering 8.63-8.96 8. Aktiver 9.01-9.43 9. Passiver 9.44-9.99

1 (DRIFT) - 2 (STATSREFUSION)

1 (drift) anvendes ved driftsindtægter og driftsudgifter, mens 2 (statsrefusion) alene anvendes i forbindelse med »procentrefusioner« fra staten, hvortil der ikke er knyttet nogen modydelse, idet alle betalinger fra staten for en modydelse registreres under 1 (drift), ligesom alle mellemkommunale betalinger, uanset om der ikke er en modydelse til betalingen, registreres under 1 (drift)

1 (DRIFT) - 3 (ANLÆG)

Et meget væsentligt problem er sondringen mellem 1 (drift) og 3 (anlæg). For på dette område at skabe overensstemmelse med staten skal følgende retningslinier, som fremgår af finansministeriets budgetvejledning, lægges til grund for sondringen.

Vejledende for, om en udgift til VEDLIGEHOLDELSES- OG OMBYGNINGSARBEJDER bør henføres under driftsudgifter eller under anlægsudgifter, er om udgiften medfører væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg. Er dette tilfældet, bør udgiften konteres som anlægsudgift. Udgifter vedrørende lejede lokaler bør dog i alle tilfælde afholdes som driftsudgift. I øvrigt bør det i tvivlstilfælde foretrækkes at kontere en udgift som anlægsudgift og ikke som driftsudgift.

Udgifter til ANSKAFFELSER AF MATERIEL, INVENTAR M.V. bør som hovedregel afholdes som driftsudgifter. Anskaffelser, der medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau, bør dog søges som anlægsudgift. Vægten lægges således ikke på, om den konkrete anskaffelse er ordinær eller ekstraordinær, men derimod på om udgiftsniveauet forhøjes ekstraordinært. Anskaffelser af materiel og inventar i forbindelse med nybyggeri afholdes i alle tilfælde som en del af byggeudgiften.

Udgiften til BEHOVSANALYSE OG PROGRAMOPLÆG for et bygge- eller anlægsarbejde kan afholdes som driftsudgift. Hvor der er etableret særlige byggeadministrationer, kan også udgifter til uarbejdelse af byggeprogram afholdes som driftsudgift. Alle øvrige bevillinger til PROJEKTERINGSUDGIFTER skal søges som anlægsudgifter.

2 (STATSREFUSION) - 3 (ANLÆG)

I de tilfælde, hvor der udbetales statsrefusion til anlægsarbejder skal indtægten konteres under »dranst« 3.

2 (STATSREFUSION) - 7 (FINANSIERING)

2 (statsrefusion) anvendes som ovenfor nævnt kun i forbindelse med »procent-refusioner« fra staten. Tilskud til hovedstadsrådet (funktion 8.78) og generelle tilskud (funktionerne 8.80 og 8.86) skal altså konteres under 7 (finansiering).

4 (RENTER)

Karakteristikken 4 (renten) optræder alene på hovedkonto 7, idet forsyningsvirksomhedernes rentebetalinger vedrørende mellemværendet med kommunen registreres som drift på hovedkonto 1.

5 (FORSKYDNINGER)

5 (forskydninger) forekommer kun på funktion 8.01-8.62.

6 (AFDRAG PÅ LÅN)

Ved afdrag på langfristet gæld (debetsiden på funktion 8.63-8.76) anvendes »dranst« 6 (afdrag på lån).

7 (FINANSIERING)

7 (finansiering) anvendes ved låneoptagelse (kreditsiden på funktion 8.63-8.76), ved tilskud til hovedstadsrådet (funktion 8.78), ved generelle tilskud (funktionerne 8.80 og 8.86), ved udligning af moms (funktion 8.87) og ved skatter (funktion 8.90-8.96).

8 (AKTIVER) - 9 (PASSIVER)

Anvendes ved henholdsvis aktivdelen og passivdelen af hovedkonto 9.

»DRANSTEN« I KONTOPLANEN

»Dransten« anføres i den autoriserede kontoplan kun i de tilfælde, hvor der er autoriseret specielle grupperingscifre for den pågældende funktion. Det kan være tilfældet for dranst 1, 2, 4, 5 og 7, men derimod ikke 3 (anlæg), fordi der for anlægskontiene er autoriseret ganske bestemte gennemgående grupperinger, og for 6 (afdrag på lån) findes der slet ikke autoriserede grupperinger.

»DRANSTEN« I OVERSIGTERNE

I de fleste oversigter udskrives »dransten« i den rækkefølge, hvor den logisk forekommer set i forhold til kontonummeret, f.eks. således

5.12 Vuggestuer 1 Drift 2 Statsrefusion 3 Anlæg

5.13 Børnehaver o.s.v.

I nogle tilfælde ændres »dranstens« udskrivningsrækkefølge i forhold tilovenstående. Det gælder f.eks. i »sammendrag af budget«, hvor 2 (statsrefusion) samles til sidst under hver hovedkonto, og 3 (anlæg) anføres særskilt efter, at 1 (drift) og 2 (statsrefusion) for hovedkonto 0-6 er nævnt.

Udskrivningsrækkefølgen er i dette tilfælde

5.12 Vuggestuer 1 Drift

5.13 Børnehaver 1 Drift

-

-

-

5.XX.2 Statsrefusion for hovedkonto 5

6.01 Administrationsbygninger

-

-

-

6.32 Kommunale valg/kommunale afstemninger

6.XX.2 Statsrefusion for hovedkonto 6

-

-

-

5.12 Vuggestuer 3 Anlæg

5.13 Børnehaver 3 Anlæg osv.

1.3 EJERFORHOLD OG OMKOSTNINGSSTED

EJERFORHOLD

Begreberne ejerforhold og omkostningssted er nært sammenknyttede, idet et bestemt ejerforhold angives ved et af kommunen nærmere valgt interval af omkostningssteder. Rækkefølgen skal dog altid være således

Egne

Selvejende

Andre offentlige myndigheder

På de steder i kontoplanen, hvor der skal foretages en sondring efter ejerforhold, sker dette altså alene ved 2. overskrift. Intervalopdelingen på omkostningsniveau fastlægges efter behov i den enkelte kommune og amtskommune.

Overskrifterne »Egne«, »Selvejende/private« og »Andre offentlige myndigheder« angives ikke i den autoriserede kontoplan, men skal i den angivne rækkefølge anføres i den enkelte kommunes og amtskommunes budgetter og regnskaber på funktionerne 4.01 Sygehuse, 4.23 Alkoholambulatorier, 4.40 Rekonvalescenthjem, 4.41 Efterbehandlingsklinikker samt på hovedkonto 5 Social- og sundhedsvæsen. Såfremt der forekommer underskudsdækning og/eller tilskud på funktioner under andre hovedkonti, skal sondringen også anvendes her. Hvis der eksempelvis gives et driftstilskud til en selvejende idrætshal, registreres dette på 0.32 Idræts- og svømmehaller, under overskriften selvejende/private. Tilskuddet opføres under art 5.9 Andre tilskud og overførsler. Budgettet/regnskabet skal da se således ud

0.32 Idræts- og svømmehaller

1 Drift Selvejende/private 5.9 Øvrige tilskud og overførsler

EGNE beskriver ordninger eller institutioner, hvor såvel drift som regnskabsfunktion henhører under den pågældende kommune eller amtskommune. Betegnelsen »Egne« omfatter også ordninger og institutioner, som har flere kommuner som serviceområde (f.eks. en fælleskommunal ordning). I det omfang kommunen alene er regnskabsførende for en given institution, registreres kommunens udgifter til denne institution ikke under ejerforholdet »Egne«.

SELVEJENDE/PRIVATE betegner ordninger eller institutioner, som drives i selvejende eller privat regie, og som opnår drifts- og anlægstilskud fra kommunen. Som hovedregel er der tale om et overenskomstforhold mellem kommunen og de pågældende institutioner.

Under betegnelsen ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER føres driftstilskud og takstbetaling til ordninger og institutioner i offentligt regie, men uden for kommunen. Herunder anføres f.eks. takstbetaling for ophold i institutioner, der henhører under andre kommuner, amtskommuner, staten m.v., betaling for brug af fælleskommunale institutioner, der ikke drives af den pågældende kommune osv.

OMKOSTNINGSSTED

Med 5. og 6. ciffer kan kommunen/amtskommunen angive omkostningsstedet. 5. og 6. ciffer vil normalt aldrig være autoriseret, bortset fra cifrene 01, som forbeholdes fællesudgifter og -indtægter. Cifrene 00 anvendes i de tilfælde, hvor der ikke ønskes en opdeling på omkostningssteder. Cifrene 01 anvendes altså i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at have en konto for fællesudgifter og -indtægter, fordi ikke alle udgifter og indtægter objektivt kan fordeles eller ønskes fordelt til de enkelte omkostningssteder.

1.4 GRUPPERING

I kontonummerets 7. og 8. position kan der foretages en gruppering af de bagvedliggende standardarter. Eksempelvis kan rengøringsudgifter være en gruppering i lønningsudgifter og varekøb. Grupperingscifrene kan indvidere i begrænset omfang anvendes til en videreopdeling af hovedfunktioner eller funktioner.

DRIFT

På driftskontiene er grupperingscifrene 01-20 og 90-98 reserveret autoriserede grupperinger, og disse autoriserede grupperinger vil altid fremgå af den autoriserede kontoplan. Bortset herfra autoriseres 7. og 8. ciffer som altovervejende hovedregel ikke.

Grupperingsnumrene 90 Betaling til/fra kommuner og 94 Betaling til/fra amtskommuner kan anvendes generelt undtagen, hvor der i den autoriserede kontoplan er knyttet andre tekster til pågældende cifre.

STATSREFUSION

Grupperingscifrene er altid autoriserede - se den autoriserede kontoplan.

ANLÆG

Følgende grupperingscifre autoriseres i regnskabet, for funktion 0.15 Byfornyelse og boligforbedring dog i såvel budgettet som regnskabet

JORDFORSYNING (FUNKTION 0.01-0.05)

10 Arealerhvervelser

15 Veje

20 Kloakering

25 Vandforsyning

30 Fjernvarme

32 Gas

35 El

40 Antenneanlæg

45 Grønne områder

60 Omkostninger

80 Salgsindtægter

90 Andet

Til de enkelte grupperingscifre kan der gives følgende korte beskrivelse

10 Arealerhvervelser

Under denne gruppering registreres de i regnskabsåret foretagne arealerhvervelser excl. forrentning. Endvidere registreres her de omkostninger, der er forbundet med erhvervelsen af arealerne.

15 Veje

Herunder registreres udgifter til veje og stier samt belysning heraf.

Desuden føres her udgifter til jordarbejde, som ikke kan henføres til andre grupperinger.

20 Kloakering

Denne gruppering vil normalt kun skulle anvendes til registrering af tilslutningsbidraget til kloakforsyningen, idet udgifter til rensningsanlæg, hovedkloakker og detailkloakker i de fleste tilfælde afholdes af funktionerne 0.50-0.53.

25 Vandforsyning

Herunder registreres udgifter til tilslutning til vandværker og til nedlæggelse af vandledninger.

30 Fjernvarme

Herunder registreres udgifter til tilslutning til fjernvarmeværker og til nedlæggelse af fjernvarmeledninger.

32 Gas

Herunder registreres udgifter til tilslutning til gasforsyningsselskaber og til nedlæggelse af gasrør.

35 El

Herunder registreres udgifter til tilslutning til elværker og til nedlæggelse af kabler.

40 Antenneanlæg

Herunder registreres udgifter til tilslutning af antenneanlæg og eventuelt til nedlæggelse af kabler.

45 Grønne områder

Denne gruppering anvendes til registrering af udgifter til grønne områder.

60 Omkostninger

Herunder registreres de omkostninger, der er forbundet med byggemodningen og salget af grunde, eksempelvis udgifter til administration, annoncer, attester, byggepladstelefon, gebyrer, havearkitekt, ingeniør, konduktør, kopiering, landinspektør og stempelmærker.

80 Salgsindtægter

Grupperingen anvendes udelukkende til registrering af salg af byggegrunde.

90 Andet

Grupperingen »Andet« er af mere tilfældig karakter. Herunder registreres udgifter og indtægter, som ikke kan placeres under de øvrige grupperinger. Der kan f.eks. nævnes ejendomsskatter og lejeindtægter.

BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING (FUNKTION 0.15)

Grupperingsinddelingen er tilpasset de krav, der stilles til kommunerne i forbindelse med indberetning til boligstyrelsen om igangværende og planlagt byfornyelse.

Der er således taget hensyn til, at den samlede aktivitet for en byfornyelsesplan/beslutning kan opdeles efter kriterier, der svarer til boligministeriets specifikationskrav i medfør af skema I og II til cirkulære om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring - det såkaldte finansieringscirkulære.

Aktiviteterne er således opdelt i belastningskriterier nemlig, bruttoinvesteringer og rammebelastende investeringer, svarende til boligministeriets krav ifølge finansieringscirkulæret, ligesom de enkelte aktivitetetsområder er opdelt, så de svarer til specifikationen i det materiale, der skal anvendes ved indberetning til ministeriet om forventede aktiviter og støttebehehov.

AKTIVITETER UDEN INDTÆGT

05 Erstatninger og tilskud til ejere og lejere for bygningsindgreb og påbud m.v.

10 Genhusning m.v.

15 Gårdanlæg m.v.

20 Administrationsudgifter, herunder planomkostninger og udgifter til beboermedvirken.

AKTIVITETER MED INDTÆGT

Nedrivninger

25 Køb af ejendom.

30 Nedrivning og retablering.

35 Salg af grunde.

Ombygning af overtagne andre ejendomme

40 Købe af ejendom.

45 Ombygninger.

50 Salg af ejendomme.

AKTIVITETER MED INDEKSFINANSIERING

Ombygning af overtagen udlejnings- eller andelsboligejendomme

55 Køb af ejendom (uden statsstøtte).

60 Ombygninger.

65 Salg af ejendomme.

70 Afdragsbidrag - kommunens andel.

Private udlejnings- eller andelsboligejendomme

75 Afdragsbidrag - kommunens andel.

BETALINGER FRA STATEN (REFUSIONER, JFR. FINANSIERINGSCIRKULÆRET, PKT. 2.5)

80 Statens andel af udgifterne til denne plan/beslutning, herunder eventuelle forskudsvise betalinger fra staten af de på denne konto afholdte nettoudgifter, ekskl. afdragsbidrag.

IKKE STØTTE-BERETTIGEDE UDGIFTER/INDTÆGTER.

Udgifter/indtægter, der ikke er omfattet af støtteudmålingen

85 Ikke tilskudsberettigede udgifter.

90 Andre indtægter.

Til de enkelte grupperinger (markeret med cifre) kan gives følgende korte beskrivelse

AKTIVITETER UDEN INDTÆGT.

Der er her tale om aktiviteter, som ikke i sig selv afleder indtægter (f.eks. salgsindtægter), og hvor udgifterne refunderes af staten straks med 50 pct.

05 Erstatninger og tilskud til ejere og lejere for bygningsindgreb og påbud m.v. Herunder registreres udgifter til erstatninger for bygninger og for private rettigheder, for tab ved nedlæggelse af lejligheder, for ombygningstab på private ejerboliger m.v., for nedrivningspåbud, tilskud ved kondemnering samt tab på lånegarantier.

10 Genhusning m.v. Herunder registreres udgifter til erstatning for opsigelse, erhvervsgodtgørelse, godtgørelse for selvgenhusning, lejetab i forbindelse med genhusning, dækning af forskelsleje ved midlertidig genhusning og godtgørelse for flytteudgifter.

15 Gårdanlæg m.v. Herunder registreres udgifter til eventuel nedrivning af bygninger og udgifter til retablering i tilknytning hertil samt udgifter til indretning af fælles gårdanlæg.

20 Administrationsudgifter, herunder planomkostninger og udgifter til beboermedvirken. Herunder registreres bl.a. byfornyelsesselskabernes administrationsudgifter og udgifter til beboermedvirken m.v. samt evt. renteudgifter, jfr. finansieringscirkulærets pkt. 2.4 og 2.7.1.17.

Med hensyn til refusioner henvises i øvrigt til boligstyrelsens cirkulære om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v. »finansieringscirkulæret« afsnit 2.7.1.

AKTIVITETER MED INDTÆGT

Her optages aktiviteter som afleder indtægter (efterfølgende salg af jord eller bygninger), men hvor aktiviteterne ikke indeksfinansieres. Derimod indgår eventuelle tab i de kommunale nettoudgifter, hvortil staten yder refusion med 50 pct.

Nedrivninger

25 Køb af ejendom. Herunder registreres købesum/erstatning for ejendomme, der rådes over eller overtages i deres helhed samt driftstab, herunder renter af overtagne eller optagne lån i sådanne ejendomme. Så længe planen/beslutningen for den pågældende ejendom ikke er afsluttet (ombygget eller nedrevet), registreres renter af eventuelle lån som byfornyelsesudgifter under denne gruppering (dranst 3 hovedart 6). Herefter registreres renteudgifter under den relevante rentekonto under hovedkonto 7.

30 Nedrivning og retablering. Herunder registreres udgifter til nedrivning (hvor hovedformålet med at råde over ejendommen er nedrivning, dvs. der fremkommer en byggegrund) samt udgifter til retablering i tilknytning hertil.

35 Salg af grunde. Ombygning af overtagne »andre ejendomme«

40 Køb af ejendom. (Jfr. gruppering 25). Driftstab føres dog under gruppering 45 Ombygninger

45 Ombygninger. Herunder registreres ombygningsudgifter på ejendomme, der rådes over (dvs. håndværkerudgifter, rådgivningshonorar og finansieringsomkostninger m.v.) samt driftstab, herunder evt. renteudgifter, jfr. finansieringscirkulærets pkt. 2.4.

50 Salg af ejendomme.

Udlæg kan anmeldes til refusion, når indtægterne er indgået.

Der henvises i øvrigt til boligstyrelsens »finansieringscirkulære« afsnit 2.7.2.

AKTIVITETER MED INDEKSFINANSIERING.

I modsætning til aktiviteter med indtægt er der her tale om aktiviteter, hvortil der ydes indeksfinansiering.

Disse aktiviteter er opdelt i 3 områder, »ombygning af overtagne udlejnings- eller andelsboligejendomme«, »private udlejnings- eller andelsboligejendomme« samt »private andre ejendomme«.

Aktiviteterne vedrørende »ombygning af overtagne udlejnings- eller andelsboligejendomme« indgår i kommunens budgetter og regnskaber fuldt ud. Under dette område udgør »køb af ejendom« således en ren kommunal investering. Den offentlige støtte i form af afdragsbidrag til tabsgivende investering deles ligeligt mellem staten og kommunen.

Aktiviteterne vedrørende »private udlejnings- eller andelsboligejendomme« indgår kun i kommunens budgetter og regnskaber med de afledte virkninger i form af eventuelle ombygningstab = afdragsbidrag på dette område, da der er tale om udlejningsejendomme. Den offentlige støtte i form af afdragsbidrag til tabsgivende investering deles ligeligt mellem staten og kommunen.

Aktiviteterne vedrørende »private andre ejendomme« (ejerboliger) indgår kun i kommunernes budgetter og regnskaber med de afledte virkninger i form af eventuelle ombygningstab = kontante engangsbeløb på dette område, da der er tale om ejerboliger.

Ombygning af overtagne udlejnings- eller andelsboligejendomme

55 Køb af ejendom (uden statsstøtte).

60 Ombygninger. (Jfr. gruppering 45).

65 Salg af ejendomme.

70 Afdragsbidrag - kommunens andel.

Herunder registreres kommunens andel af afdragsbidrag, indtil endeligt regnskab for den enkelte plan aflægges. Herefter registreres fortsatte afdragsbidrag som driftsudgifter.

Private udlejnings- eller andelsboligejendomme

75 Afdragsbidrag - kommunens andel. (Jfr. gruppering 70).

BETALINGER FRA STATEN (REFUSIONER, JFR. FINANSIERINGSCIRKULÆRET, PKT. 2.5).

80 Statens andel af udgifterne til denne plan/beslutning, herunder eventuelle forskudsvise betalinger fra staten af de på denne konto afholdte nettoudgifter, ekskl. afdragsbidrag.

IKKE-STØTTEBERETTIGEDE UDGIFTER/INDTÆGTER.

Udgifter/indtægter, der ikke er omfattet af støtteudmålingen

85 Ikke tilskudsberettigede udgifter.

Der henvises til boligstyrelsens »finansieringscirkulære« afsnit 2.7.4.

90 Andre indtægter.

FÆLLES FORMÅL (FUNKTION 0.50)

Det bemærkes, at tilslutningsbidrag altid skal registreres som anlægsindtægt. På funktion 0.50 Fælles formål anvendes ved regnskabsaflæggelsen de grupperingsnumre, der er angivet nedenfor under Alle andre anlægskonti.

VEJVÆSEN (FUNKTION 2.30-2.37, 2.60-2.67 og 2.90-2.97)

01-06 Projektering

07-09 Arealerhvervelse

10-29 Arbejder i eget regie

30-77 Entrepriser

78-85 Bygherreleverancer

86-94 Regningsarbejder

95-96 Omkostninger

97 Betaling fra staten

98 Anlægstilskud

99 Andet

Ovenstående gruppering foreligger i forskellige detaljeringsgrader. Der henvises her til konteringsreglerne til hovedkonto 2.

ALLE ANDRE ANLÆGSKONTI

01 Anlægstilskud

02 Projektering

10 Køb/salg af jord

15 Køb/salg af bygninger

20 Grundudgifter

30 Håndværkerudgifter

55 Inventar og apparatur

60 Omkostninger

85 Totalentrepriser

88 Salgsindtægter

90 Andet

Til de enkelte grupperingscifre kan gives følgende korte beskrivelse

01 Anlægstilskud

I udgiftskolonnen for denne gruppe registreres anlægstilskud til selvejende/private institutioner eller andre offentlige myndigheder. I indtægtskolonnen registreres tilskud fra andre offentlige myndigheder samt fra private til et givet anlæg.

02 Projektering

Under denne gruppe registreres udgifter til grov- og detailprojektering, tegnestuearbejde, arkitekter m.v. i forbindelse med planlægningen af et anlægsarbejde.

10 Køb/salg af jord

Under denne gruppe registreres udgifter i forbindelse med køb af arealer og grunde. Hvor kommunen i forvejen ejer de arealer eller grunde, der tages i anvendelse i forbindelse med anlægsarbejder, registreres værdien af de pågældende ejendomme ikke som anlægsudgift under de enkelte anlægsarbejder. Tilsvarende gælder, hvor et kommunen tilhørerende areal tages i anvendelse i forbindelse med anlægsarbejder vedrørende forsyningsvirksomhederne.

15 Køb/salg af bygninger

Gruppen anvendes på tilsvarende måde som foregående gruppe. Afgørende for, om gruppering 10 eller 15 skal anvendes, vil være, hvilken af de to elementer, jord eller bygninger, der er økonomisk tungestvejende.

20 Grundudgifter

Under denne gruppe registreres udgifterne vedrørende de grunde og (allerede eksisterende) bygninger, der indgår i anlægsarbejdet.

Grundudgifterne kan eksempelvis underopdeles som følger

21 Grundudgifter, grundforbedringer

22 Grundudgifter, gård- og vejanlæg

23 Grundudgifter, haveanlæg

24 Grundudgifter, hegn

25 Grundudgifter, hovedledningsbidrag

26 Grundudgifter, nedrivninger

27 Grundudgifter, stikledninger

30 Håndværkerudgifter

Under denne gruppe registreres de med anlægsarbejderne forbundne håndværkerudgifter, uanset om disse arbejder udføres af fremme de entreprenører eller ved kommunens egen foranstaltning.

Håndværkerudgifterne kan eksempelvis underopdeles som følger

31 Håndværkerudgifter, blikkenslagerarbejde

32 Håndværkerudgifter, el-installationer

33 Håndværkerudgifter, glarmesterarbejde

34 Håndværkerudgifter, gulvbelægning

35 Håndværkerudgifter, isoleringsarbejde

36 Håndværkerudgifter, kloakarbejder

37 Håndværkerudgifter, malerarbejde

38 Håndværkerudgifter, murerarbejde

39 Håndværkerudgifter, smedearbejde

40 Håndværkerudgifter, snedkerarbejde

42 Håndværkerudgifter, tagdækning

42 Håndværkerudgifter, tømrerarbejde

43 Håndværkerudgifter, varmeinstallationer

44 Håndværkerudgifter, vand, gas og sanitet

45 Håndværkerudgifter, ventilation

46 Håndværkerudgifter, diverse arkitektarbejder

47 Håndværkerudgifter, diverse ingeniørarbejder

55 Inventar og apparatur

Under denne gruppe registreres udgifterne vedrørende de af anlægsarbejdet forårsagede inventar- og apparaturanskaffelser.

Inventar- og apparaturanskaffelserne kan eventuelt opdeles på undergrupper.

Større inventar- og apparaturanskaffelser, der foretages selvstændigt uden at være en bestanddel af et anlægsarbejde, men som skal opføres som en anlægsudgift (jfr. definitionen på drifts-, henholdsvis anlægsudgifter under afsnit 1.2), registreres ligeledes under grupperingsnr. 55 Inventar og apparatur.

60 Omkostninger

Under denne gruppe registreres de udgifter, der er forbundet med et anlægsarbejde, men som ikke kan henføres til de ovenfor anførte grupper.

Udgifterne kan eksempelvis underopdeles som følger

61 Omkostninger, annoncer

62 Omkostninger, attester

63 Omkostninger, byggepladstelefon

64 Omkostninger, byggeudvalgets udgifter

65 Omkostninger, havearkitekt

66 Omkostninger, indvielse

67 Omkostninger, ingeniør

68 Omkostninger, konduktør

69 Omkostninger, kopiering

70 Omkostninger, landinspektør

71 Omkostninger, rejsegilde

72 Omkostninger, rengøring

73 Omkostninger, revision

Eventuelle renteudgifter vedrørende den løbende finansiering af anlægsarbejdet debiteres ikke den pågældende anlægskonto, idet renteudgifter altid debiteres hovedkonto 7.

85 Totalentrepriser

Såfremt kommunen har indgået en totalentreprisekontrakt vedrørende et anlægsarbejde, uden at denne totalentreprise er specificeret, registreres samtlige udgifter til totalentreprisen under grupperingsnr. 85 Totalentrepriser.

88 Salgsindtægter

Under grupperingsnr. 88 Salgsindtægter, registreres indtægter ved salg af større kapitalgoder bortset fra salg af fast ejendom.

90 Andet

Gruppen »Andet« er af mere tilfældig karakter. Herunder registreres bl.a. alle sådanne udgifter, som skal betragtes som anlægsudgifter (jfr. definitionen på drifts-, henholdsvis anlægsudgifter under afsnit 1.2), men som ikke omfattes af de øvrige grupper.

RENTER OG FINANSFORSKYDNINGER

Grupperingscifrene er kun i få tilfælde autoriserede.

AFDRAG PÅ LÅN

Grupperingscifrene er aldrig autoriserede.

FINANSIERING

Grupperingscifrene er altid autoriserede.

AKTIVER OG PASSIVER

Grupperingscifrene er aldrig autoriserede.

1.5 STANDARDARTER

Standardartsinddelingen beslaglægger kontonummerets 9. og 10. ciffer. De autoriserede standardarter består af hovedarter, som registreres på 9. ciffer, og arter, som registreres på 10. ciffer.

Der er autoriseret i alt 9 hovedarter, og hovedarterne er i de fleste tilfælde opdelt i en række autoriserede arter.

1.5.1 FORMÅL

Standardartsinddelingen er i det væsentlige udformet under hensyntagen til

1) behovet for at kunne opgøre det ressourceforbrug, som kommunernes og amtskommunernes aktiviteter giver anledning til,

2) ønsket om at skabe et godt grundlag for budgetlægningen i kommunerne og amtskommunerne og

3) ønsket om at etablere en i administrativ henseende hensigtsmæssig artsinddeling. Dette sidste hensyn går i nogen grad på tværs af de to første.

For så vidt angår beskrivelsen af ressourceforbruget, har standardartsinddelingen til formål, dels at muliggøre opstillinger af tværgående budgetter/regnskaber over kommunernes og amtskommunernes ressourceforbrug, dels at muliggøre forskellige økonomiske analyser.

Med hensyn til ønsket om at skabe et godt grundlag for budgetteringen i kommunerne skal især nævnes de muligheder, som standardartsinddelingen frembyder med hensyn til at prognosticere og fremskrive på de forskellige udgiftsbetingende faktorer.

Eksempelvis udvikler priserne på de forskellige produktionsfaktorer sig forskelligt gennem tiden. Via den autoriserede standardartsinddeling øges muligheden for en korrekt budgettering af udgifter og indtægter.

Endelig kan det som en yderligere fordel ved artsinddelingen anføres, at artsspecifikationen af udgifterne på budgettet giver et godt grundlag for opstillingen af likviditetsoversigter. Dette skyldes, at betalingssædvaner og -terminer er forskellige for de forskellige udgifts- og indtægtsarter.

Når den autoriserede inddeling i hovedarter og arter også i administrativ henseende frembyder fortin, beror dette på, at man via denne inddeling i en lang række tilfælde kan integrere standardindberetninger til centrale myndigheder i specifikationsoversigterne.

1.5.2 ANVENDELSE

I budget- og regnskabssystemet skal standardartsinddelingen anvendes således

Budget: I specifikationer til budget foretages en specifikation af udgifter og indtægter på de autoriserede standardarter, -dvs. både hovedarter og arter. Der udarbejdes på grundlag heraf en tværgående artsoversigt. Regnskab: I specifikationer til regnskab fordeles udgifter og indtægter ligeledes på de autoriserede standarter, og der udarbejdes en tværgående artsoversigt. Bogføring: Samtlige udgifter og indtægter på de enkelte konti skal fordeles på standardarter. I det omfang udgifts-/indtægtsbilag er specificeret og indeholder flere arter, skal der registreres på de enkelte arter. Som en undtagelse fra denne hovedregel skal samtlige udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse (incl. varekøb og anskaffelser), der ikke udføres af kommunens eget personale, registreres under art 4.5. Den autoriserede standardartsinddeling er ændret (forenklet) med virkning fra og med budget og regnskab for 1982, men (amts)kommuner, som måtte ønske dette, kan i den daglige bogføring fortsat vælge at registrere på de indtil 1982 autoriserede standardarter, når blot disse arter anvendes med uændret indhold og ciffer. Hvis en sådan registreringsmåde anvendes, skal der ved regnskabsaflæggelsen foretages en opsummering af beløbene under de ikke autoriserede arter, således at disse beløb i specifikationer til regnskab og i den tværgående artsoversigt indplaceres under de relevante autoriserede standardarter.

1.5.3 DEN AUTORISEREDE STANDARDARTSINDDELING HOVEDARTER ARTER 1 Lønninger 2 Varekøb 2.2 Fødevarer 2.3 Brændsel og drivmidler 2.9 Øvrige varekøb 3 Anskaffelser 3.8 Køb af jord og bygninger 4 Tjenesteydelser m.v. 4.0 Tjenesteydelser uden moms 4.5 Entreprenør- og håndværkery- delser 4.6 Betalinger til staten 4.7 Betalinger til andre kommu- ner/amtskommuner 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 5 Tilskud og overførsler 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 5.2 Overførsler til personer 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 6 Finansudgifter 7 Indtægter 7.1 Egne huslejeindtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser 7.5 Indtægter fra dagpengefonden 7.6 Betalinger fra staten 7.7 Betalinger fra andre kommu- ner/amtskommuner 7.9 Øvrige indtægter 8 Finansindtægter 9 Interne udgifter og indtægter 9.1 Overførte lønninger 9.2 Overførte varekøb 9.3 Overførte anskaffelser 9.4 Overførte tjenesteydelser 9.7 Interne indtægter

Ikke benyttede cifre kan anvendes frit, men der skal dog i budget- og regnskabssystemts oversigter ske en opsummering under de ovenfor autoriserede standardarter.

1.5.4 KONTERINGSREGLER FOR STANDARDARTERNE

HOVEDART 1 LØNNINGER

På hovedart 1 Lønninger, registreres (amts-)kommunens lønudgifter, samt lønbidrag af enhver art.

Godtgørelse af ansattes udgifter i forbindelse med tjeneste, såsom repræsentationsudgifter, rejser, brug af eget motorkøretøj og lignende registreres ikke under hovedart 1 Lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Det samme gælder vederlag til sagkyndige og specialister i liberale erhverv samt vederlag og lignende til medlemmer af kommissioner, råd og nævn, hvor medlemmerne hverken er (amts-)kommunalt ansatte eller kommunalbestyrelses-/amtsrådsmedlemmer.

I visse tilfælde kan det være vanskeligt at sondre mellem lønninger og tjenesteydelser. Afgørende vil det i så henseende være, hvorvidt den pågældende er (amts-)kommunalt ansat. Udbetalinger til personer, der ikke er ansat i (amts-)kommunen, registrere således ikke som lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Kommunalbestyrelses/amtsrådsmedlemmer betragtes i denne forbindelse som (amts-)kommunalt ansatte, således at skattepligtige mødediæter, vederlag og honorarer til kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer registreres på hovedart 1 Lønninger, mens ikke-skattepligtige diæter og lignende til disse personer registreres på hovedart 4 Tjenesteydelser m.v.

På hovedart 1 registreres pensionsforsikringspræmier, mens direkte udbetalt pension, ventepenge, rådighedsløn og understøttelse ikke registreres under lønninger, men under hovedart 5 Tilskud og overførsler.

Pensionsforsikringspræmier skal registreres på de funktioner, som udgifterne vedrører, således at pensionsudgifterne følger ansættelsesområdet. Registrerer (amts-)kommunen på omkostningsstedet for en given funktion kan pensionsforsikringspræmierne registreres på omkostningssted 01 Fælles udgifter og -indtægter.

Bonus og lignende vedrørende pensionsforsikringspræmier registreres under hovedart 1 Lønninger som indtægt.

Med hensyn til kontering af refusion fra dagpengefonden vedrørende (amts-)kommunalt ansatte er der valgfrihed mellem een af følgende to muligheder

1) - debitering af beløbet under hovedart 1.

2) Registrering på art 7.5 Indtægter fra dagpengefonden.

Under hovedart 1 findes ingen autoriserede arter.

Eksempler på kontering under hovedart 1

1 LØNNINGER

- ATP

- Beklædningsgodtgørelse, skattepligtig

- Direkte udbetalt løn

- Døgnplejeløn

- Feriegodtgørelse

- Fond til uddannelse af tillidsmænd

- Lønmodtagernes garantifond

- Mødediæter, honorarer og vederlag til kommunalbestyrelses- /amtsrådsmedlemmer (skattepligtige)

- Overtidsgodtgørelse

- Pensionsforsikringspræmier

- Særforsorg, betaling til staten for personale vedrørende den tidligere

- Tilbageholdt løn ved 1. sygedag (-debitering)

- Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden

HOVEDART 2 VAREKØB

På hovedart 2 Varekøb, registreres (amts-)kommunens udgifter til varekøb, dvs. udgifter til indkøb af mindre bekostelige genstande, som forbruges løbende (levetid mindre end 1 år). Varekøb specificeres på 3 arter

2.2 Fødevarer

2.3 Brændsel og drivmidler

2.9 Øvrige varekøb Eksempler på kontering under hovedart 2

2 VAREKØB

2.2 FØDEVARER

- Brød

- Dybfrostvarer

- Kaffe, te og kakao

- Kartofler, grøntsager og frugt

- Kolonialvarer

- Konservesvarer

- Kød, fjerkræ og fisk

- Mejeriprodukter

- Øl, vand og andre drikkevarer

2.3 BRÆNDSEL OG DRIVMIDLER

- Benzin

- Dieselolie

- Fast brændsel (kul, koks)

- Flydende brændsel (olie)

- Forsyningsvirksomheders køb af ydelser med henblik på videresalg

- Gasdrivmidler

- Petroleum

- Udgifter til el, gas, fjernvarme

2.9 ØVRIGE VAREKØB

- Byggematerialer, f.eks. betonelementer, mursten, cement, grus, tømmer

- Kontorartikler, f.eks. papir, tryksager

- Lægelige artikler, f.eks. forbindsstoffer, medicin, proteser, røntgenartikler, tandplejeartikler, transfusionsmateriale

- Rengøringsartikler, f.eks. affalsposer, vaske- og opvaskemidler, toiletartikler, desinfektionsmidler

- Tobaksvarer

- Undervisningsmidler, f.eks. håndgerningsmaterialer, skriveredskaber, sløjdmaterialer, varer til skolekøkken

- Vejmaterialer, f.eks. asfalt, beton, kantsten, cement, grus, vejsalt

HOVEDART 3 ANSKAFFELSER

På hovedart 3 Anskaffelser, registreres udgifter i forbindelse med erhvervelser af mere bekostelig karakter (levetid mere end 1 år). Udstyr, der erhverves i forbindelse med indretninger af nye bygninger og anlæg, registreres som anskaffelser.

Køb af jord og bygninger skal konteres på art 3.8 Køb af jord og bygninger. De øvrige arter under hovedart 3 kan benyttes frit.

Eksempler på kontering under hovedart 3, bortset fra art 3.8.

3 ANSKAFFELSER

- Apparatur og instrumenter, f.eks. audio-visuelt udstyr, behandlingsapparater, laboratorieudstyr, værktøj og redskaber

- Bøger, f.eks. bøger til undervisningsbrug og bøger til folke- og skolebiblioteker

- Film, dias og grammofonplader m.v.

- Inventar, f.eks. armaturer, tæpper, møbler, senge, service

- Maskiner

- Motorkøretøjer og andet kørende materiel

- Samlinger til undervisningsbrug

- Tekniske anlæg og installationer, f.eks. elevatorer, forbrændingsanlæg, kedelanlæg, køleanlæg, radio- og TV-anlæg, sanitære anlæg, varmeanlæg, ventilationsanlæg

HOVEDART 4 TJENESTEYDELSER M.V.

På hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. registreres udgifter vedrørende køb af tjenesteydelser, der frembringes af fremmede.

Hovedart 4 omfatter kun sådanne tjenesteydelser, der direkte leveres fra omverdenen. Ydelser og præstationer, der leveres af andre af (amts-) kommunens egne afdelinger, registreres ikke under hovedart 4, men derimod som interne udgifter hovedart 9 Interne udgifter og indtægter, jfr. dog nedenfor.

Det bemærkes i denne forbindelse, at forsyningsvirksomhederne (dvs. virksomheder, der er registreret på udlægskontiene 9.30 til 9.34) anses for eksterne i relation til (amts-)kommunens øvrige virksomhed. Alle ydelser, som leveres mellem(amts-)kommunen og forsyningsvirksomhederne, regnes derfor som eksterne. Som eksempel kan nævnes, at leverancer fra kommunens egne forsyningsvirksomheder af vand registreres under art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. Endvidere registreres forsyningsvirksomhedernes faktiske andele af kommunens almindelige administrationsudgifter under art 4.0 Tjenesteydelser uden moms, på funktionerne for forsyningsvirksomhederne.

Hertil kommer, at interns afregning af ydelser, som er momsbelagte, kun skal ske med anvendelse af art 9, når afregningen sker mellem konti, som i relation til momsafregning er ens. Sker der afregning mellem konti, som i relation til momsafregning er forskellig, og der er tale om momsbelagte ydelser, skal beløbet debiteres kontoen, hvortil der flyttes ved anvendelse af en ekstern art, mens den konto, hvorfra der flyttes, minusdebiteres beløbet ved anvendelse af den samme eksterne art.

Endvidere gælder, at køb af varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed (dvs. staten eller andre (amts)kommuner), der på det pågældende aktivitetsområde er momsregistrerede, og altså afregner deres leverancer incl. moms konteres på en af de momsbærende udgiftsarter og altså ikke på art 4.6 eller 4.7. Der skal altså i denne situation anvendes samme fremgangsmåde som vedrørende forsyningsvirksomheder, der regnes for eksterne i forhold til både den enkelte og andre (amts)kommuners virksomhed. Bortset fra køb af momspligtige varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed gælder, at køb hos staten, eller andre (amts)kommuner konteres på art 4.6, henholdsvis art 4.7.

Med hensyn til sondringen mellem hovedart 4 Tjenesteydelser m.v., og hovedart 1 Lønninger, henvises til bemærkningerne til hovedart 1.

På art 4.0 Tjenesteydelser uden moms konteres de øvrige tjenesteydelser, som ikke er momsbelagte. Hertil kommer, at der på art 4.0 skal konteres visse udgifter, som ikke er egentlige tjenesteydelser, men mere har karakter af varekøb og anskaffelser, som ikke er belagt med moms (f.eks. avisabonnementer og køb af visse kunstgenstande). På art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v., må således kun konteres momsbelagte ydelser.

Tjenesteydelser specificeres på 5 arter

4.0 Tjenesteydelser uden moms

4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser

4.6 Betalinger til staten

4.7 Betalinger til andre kommuner/amtskommuner

4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v.

Eksempler på kontering under hovedart 4

4 TJENESTEYDELSER M.V.

4.0 TJENESTEYDELSER UDEN MOMS

- Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. efteruddannelse, kontingenter til kommunale sammenslutninger, ikke-skattepligtige diæter til kommunalbestyrelses-/amtsrådsmedlemmer, breve, aviser.

- Skatter, visse afgifter og forsikring, f.eks. ejendomsskatter (dækningsafgifter), ikke momsbelagte afgifter til kloak- og rensningsanlæg, vægtafgift

- Sundhedsmæssige tjenesteydelser, f.eks. almen læge- og sygeplejemæssig bistand, betaling til private sygehuse, lægeerklæringer, betaling for forskellige undersøgelser.

- Visse transportudgifter, f.eks. befordringsgodtgørelse, patientbefordring, ikke momsbelagte udgifter til bustransport

- Kunst, der ikke er momsbelagt

4.5 ENTREPRENØR- OG HÅNDVÆRKERYDELSER

- Samtlige udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, som ikke udføres af (amts-)kommunens eget personale.

4.6 BETALINGER TIL STATEN

- Ambulante undersøgelser og behandlinger på statens hospitaler og sygehuse

- Amtskommunens andel af pension til det tidligere særforsorgspersonale

- Elever i private og statslige skoler

- Indlæggelser til specialbehandling på statens hospitaler og sygehuse

4.7 BETALINGER TIL ANDRE KOMMUNER/AMTSKOMMUNER

- Ambulante undersøgelser og behandlinger på sygehuse i andre amtskommuner

- Betaling til den regnskabsførende kommune/amtskommune i fælleskommunale anliggender

- Biblioteksbetjening

- Brandvæsen

- Børn i dag-/døgninstitutioner

- Civilforsvar

- Indlæggelser til specialbehandling på sygehuse i andre amtskommuner

- Oprensning af vandløb

- Overenskomstmæssig betaling for indlagte patienter og ambulante undersøgelser og behandlinger på sygehuse i andre amtskommuner

- Sagkyndig assistance hos amtskommunen

- Undersøgelser

- Undervisning af de i (amts-)kommunen hjemmehørende elever

- Vejarbejder

4.9 ØVRIGE TJENESTEYDELSER

- Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. annoncer, edb-udgifter, vederlag til sagkyndige m.v., pakkepost, revision, telefon

- Sanitære tjenesteydelser, f.eks. rengøring, bortkørsel og forbrænding af affald, skorstensfejning, slamsugning, vask og rensning, vinduespolering

- Udgifter til vand

- Visse transportudgifter, f.eks. fragt

HOVEDART 5 TILSKUD OG OVERFØRSLER

På hovedart 5 Tilskud og overførsler, registreres sådanne udgifter, som afholdes med understøttelse for øje, og som derfor ikke direkte modsvares af præstationer hos tilskudsmodtageren.

Direkte udbetalte pensioner skal registreres på de funktioner, som udgifterne vedrører, således at pensionsudgifterne følger ansættelsesområdet. Registrerer (amts-)kommunen på omkostningssteder for en given funktion, kan pensionsudgifterne registreres på omkostningssted 01 Fællesudgifter og -indtægter.

Har en (amts-)kommune pensionsudgifter, der vedrører et nedlagt område (funktion), registreres disse pensionsudgifter på funktion 6.05 Øvrige fælles formål.

Tilskud og overførsler specificeres på 3 arter

5.1 Tjenestemandspensioner m.v.

5.2 Overførsler til personer

5.9 Øvrige tilskud og overførsler Eksempler på kontering under hovedart 5

5 TILSKUD OG OVERFØRSLER

5.1 TJENESTEMANDSPENSIONER M.V.

- Direkte udbetalte pensioner og understøttelser (men ikke bidrag til ansattes pensionsforsikringsordninger, idet pensionsforsikringsbidrag registreres under hovedart 1 sammen med den udbetalte løn)

- Pensionsoverførsler ved overgang mellem stat og kommuner eller mellem to kommuner (ydende kommune: debet, modtagende kommune: -debet)

- Pensionsudbetalinger, der tilfalder (amts-)kommunen (-debet)

- Ventepenge og rådighedsløn

5.2 OVERFØRSLER TIL PERSONER

- Boligsikring

- Erstatninger

- Tilskud og overførelsesindkomster i henhold til de sociale love, herunder sygesikring

- Kostgodtgørelse til pensionister på plejehjem, som tager hjem i weekenden

5.9 ØVRIGE TILSKUD OG OVERFØRSLER

- Tilskud til foreninger og institutioner

- Tilskud til personaleklubber

- A'conto udbetalinger til selvstændigt regnskabsførende sociale institutioner

HOVEDART 6 FINANSUDGIFTER

På hovedart 6 Finansudgifter, registreres sådanne udgifter, som føres på hovedkonto 7 og 8. Uden for disse hovedkonti finder hovedart 6 kun anvendelse ved renteudgifter vedr. sanering og byfornyelse og boligforbedring (funktionerne 0.14 og 0.15) samt i forbindelse med forrentning af (amts-)kommunens udlæg vedrørende spildevandsanlæg og forsyningsvirksomheder (funktionerne 0.50-0.53, 0.60-0.64 samt 1.01-1.04 og 1.06).

Eksempler på kontering under hovedart 6

6 FINANSUDGIFTER

- Afdrag på lån

- Finansforskydninger

- Hovedstadsudligningstilsvar

- Kommunalt udligningstilsvar

- Kurstab

- Renteudgifter

- Tilbagebetalte skatter

- Tilsvar til hovedstadsrådet

- Udligning af moms

HOVEDART 7 INDTÆGTER

På hovedart 7 Indtægter, registreres indtægter ved salg af produkter og ydelser til stat, andre kommuner/amtskommuner samt private. Til disse indtægter hører takstmæssige betalinger for andre kommuners/amtskommuners benyttelse af institutioner i kommunen/amtskommunen. Under hovedart 7 registreres ligeledes indtægter ved salg af fast ejendom samt indtægter ved udlejning af faciliteter tilhørende (amts-)kommunen.

Det bemærkes, at statsrefusioner, generelle tilskud og skatteindtægter registreres under hovedart 8 Finansindtægter.

Indtægter specificeres på 6 arter

7.1 Egne huslejeindtægter

7.2 Salg af produkter og ydelser

7.5 Indtægter fra dagpengefonden

7.6 Betalinger fra staten

7.7 Betalinger fra andre kommuner/amtskommuner

7.9 Øvrige indtægter

Eksempler på kontering under hovedart 7

7 INDTÆGTER

7.1 EGNE LEJEINDTÆGTER

- Kontraktmæssigt fastsatte huslejebetalinger for ejendomme, kommunen selv ejer, samt varmebidrag i forbindelse hermed hvis varmeudgifterne indgår i momsudligningsordningen.

- Overenskomstmæssig lejebetaling for personaleboliger (lægeboliger, lærerboliger m.v.), kommunen selv ejer, samt varmebidrag i forbindelse hermed, hvis varmeudgifterne indgår i momsudligningsordningen

På art 7.1 Egne huslejeindtægter registreres alle lejebetalinger, varmebidrag m.v. vedrørende egne ejendomme (såvel beboelse som andet), hvor der sker en betaling, som i et vist omfang også dækkes via købsmomsordningen. Herved er det kriterium lagt til grund, som ligger bag etableringen af tilagebetalingsordningen i momsudligningsordningen. Er der tale om en sammensat ydelse (en ydelse, som udover husleje, varmebidrag m.v. vedrørende egne ejendomme (som skal konteres på art 7.1), indeholder andet), må der ske en opdeling på både art 7.1 og art 7.2 eller 7.9 af de relevante dele af ydelsen, hvis dette er muligt. Ellers registreres indtægten på art 7.1. Af ovenstående følger også, at huslejeindtægter, som indgår i et momsregistreret regnskab, skal registreres på art 7.9. Er der tale om pensionistboliger i kommunens egne ejendomme, skal hele lejeindtægten, varmebidrag m.v. (såvel beboernes egenbetaling som det offentliges tilskud) registreres på art 7.1. Det bemærkes, at lejebetalinger, varmebidrag m.v. vedrørende egne ejendomme fra staten eller andre kommuner skal registreres på art 7.1 (dog art 7.9, hvis der er tale om indtægter, som indgår i et momsregistreret regnskab) og altså ikke på art 7.6 eller 7.7.

7.2 SALG AF PRODUKTER OG YDELSER

- Ambulante undersøgelser og behandlinger for selvbetalende patienter, betaling for

- Andre pleje- og behandlingsmæssige ydelser, betaling for

- Arbejder udført for private

- Forældrebetaling til daginstitutioner m.v.

- Kantinesalg til patienter, besøgende og personale

- Kur og pleje til indlagte selvbetalende patienter, betaling for

- Lodsejerbidrag (grundejerbidrag)

- Salg af apparatur og instrumenter m.v.

- Salg af bøger m.v.

- Salg af forsyningsvirksomheders hoved- og biprodukter

- Salg af inventar

- Salg af kostportioner og madaffald

- Salg af maskiner og transportmidler

- Salg af tekniske anlæg og installationer

- Salg af varer

- Undersøgelser og behandlinger for forsikringsselskaber, betaling for

- Benyttelse af beskyttede boliger

7.5 INDTÆGTER FRA DAGPENGEFONDEN

Indtægten fra dagpengefonden kan krediteres under art 7.5 eller -debiteres under hovedart 1, og i så fald kan art 7.5 ikke anvendes til andet formål.

7.6 BETALINGER FRA STATEN

- Ambulante undersøgelser og behandlinger

- Godtgørelse for administrationsudgifter vedrørende hovedlandevejs- og motorvejsarbejder

- Indlagte militærpatienter

- Tidligere særforsorgspersonales pension

- Udførte tjenesteydelser

- Vederlag for skatteråd

- Vedligeholdelse af hovedlandeveje og motorveje

7.7 BETALINGER FRA ANDRE KOMMUNER/AMTSKOMMUNER

- Ambulante undersøgelser og behandlinger

- Biblioteksydelser

- Brandvæsen

- Patienter til specialbehandling

- Pensionisters ophold

- Undervisningsydelser

- Vandløbsrensning m.v.

- Vejarbejder

7.9 ØVRIGE INDTÆGTER

- Afgifter og gebyrer, f.eks. gebyrer for folkeregisterattester, gebyrer vedrørende forbrugerafgifter, hyrevognskørsel og huslejenævn, inkassationsgebyrer, kioskafgift, renovationsafgift.

- Andele i administrationsudgifter m.v. overført til forsyningsvirksomhederne

- Salg af jord og bygninger

- Lejebetaling for grunde og arealer

- Lejebetaling for inventar

- Kontraktmæssigt fastsatte huslejebetalinger for ejendomme, kommunen lejer, samt varmebidrag i forbindelse hermed

- Overenskomstmæssig lejebetaling for personaleboliger (lægeboliger, lærerboliger m.v.), kommunen lejer, samt varmebidrag i forbindelse hermed

HOVEDART 8 FINANSINDTÆGTER

På hovedart 8 Finansindtægter, registreres sådanne indtægter, som føres på hovedkonto 7 og 8. Uden for disse hovedkonti finder hovedart 8 kun anvendelse i forbindelse med statsrefusioner og i forbindelse med forrentning af kommunens udlæg vedrørende spildevandanlæg og forsyningsvirksomheder (funktionerne 0.50-0.53, 0.60-0.64 samt 1.01-1.04 og 1.06).

Under hovedart 8 findes ingen autoriserede arter.

(Amts-)kommunen kan vælge fortsat at anvende de ikke-autoriserede arter

Eksempler på kontering under hovedart 8

9.4 OVERFØRTE TJENESTEYDELSER

Denne art anvendes i forbindelse med debiteringer på en funktion af tjenesteydelser, der tidligere er debiteret en anden funktion.

9.7 INTERNE INDTÆGTER

Denne art anvendes i forbindelse med krediteringer på de funktioner, hvorfra de interne overførsler finder sted. Summen af interne indtægter vil for kommunen som helhed svare til summen af overførte lønninger, varekøb, anskaffelser og tjenesteydelser.

1.6 SAMMENHÆNGE MELLEM KONTOPLANDELE

Konteringsreglerne indeholder i adskillige tilfælde bestemmelser om, at de enkelte kontoplandele kun kan anvendes i bestemte kombinationer.

Som en hjælp i anvendelsen af budget- og regnskabssystemet er der nedenfor opstillet en liste over en række af disse sammenhænge. Listen må ikke betragtes som udtømmende.

Opstillingen af reglerne er søgt ordnet efter kontoplandele. Den enkelte regel kan optræde under flere af de kontoplantedele, der ingår i reglen. Anvendte forkortelser: HK: hovedkonto FK: funktion DR: »dranst« GR: gruppering HA: hovedart

1.6.1 HOVEDKONTI

1) Hvis HK = 0-6 så DR = 1-3 2) Hvis HK = 7 så DR = 4 3) Hvis Hk = 8 så DR = 5-7 4) Hvis Hk = 9 så DR = 8,9 1.6.2 FUNKTIONER 1) Hvis FK = 2.12-2.23, 2.42-2.55, 2.72-2.85, så DR = 1 2) Hvis FK = 2.30-2.37, 2.60-2.67, 2.90-2.97 så DR = 3 3) Hvis FK = 8.01-8.62 så DR = 5 4) Hvis FK = 8.78-8.96 så DR = 7 5) Hvis FK = 9.01-9.43 så DR = 8 6) Hvis FK = 9.44-9.99 så DR = 9 7) Hvis FK = 4.01,4.23, 4.40,4.41, 5.12-5.18, 5.22-5.23, 5.33-5.42 og D = 1 så angives ejerforhold 1.6.3 »DRANST« 1) Hvis DR = 1-3 så HK = 0-6 2) Hvis DR = 2 så GR = autoriseret og HA = 8 3) Hvis DR = 4 så HK = 7 4) Hvis DR = 5 så FK = 8.01-8.62 5) Hvis DR = 6 så FK = 8.63-8.76 og HA = 6 6) Hvis DR = 7 så FK = 8.63-8.76 og HA = 8 eller FK = 8.78-8.96 7) Hvis DR = 8 så FK = 9.01-9.43 8) Hvis DR = 9 så FK = 9.44-9.99 1.6.4 GRUPPERINGER 1) Hvis DR = 1 så er GR = 01-20 og 90-98 reserveret autoriserede GR 2) Hvis DR = 1 og FK = 5.01, 5.03, 5.10 5.60-5.62, 5.65-5.71, 5.91, 5.92, 5.94, 5.96 så er autoriseret GR ud- tømmende 3) Hvis DR = 2 så er autoriseret GR ud- tømmende 4) Hvis DR = 3 og FK = 0.01-0.05 så GR = 10, 15, 20, 25 30, 32, 35, 40, 45, 60, 80, 90 5) Hvis DR = 3 og FK = 0.10-0.14 0.20-2.08 3.01-6.99 så GR = 01, 02, 10, 15, 20, 30, 55, 60, 85, 88, 90 (GR kan dog underopdeles, jfr. 1.4) 6) Hvis DR = 3 og FK = 0.15 så GR = 05, 10, 15, 20, 25 30, 35, 40, 45, 50, 55, 60, 65 70, 75, 80, 85, 90 7) Hvis DR = 4 og FK = 7.77, 7.78 så er autoriseret GR ud- tømmende 8) Hvis DR = 5 og FK = 8.08-8.11 8.53 så er autoriseret GR ud- tømmende 9) Hvis DR = 7 så er autoriseret GR ud- tømmende 1.6.5 HOVEDART 1) Hvis HA = 1-5, 7, 9 så DR = 1-3 2) Hvis HA = 6 så HK = 7, 8 eller FK = 0.14-0.15, 0.50-0.53, 0.60-0.64, 1.01-1.04, 1.06 3) Hvis HA = 8 så HK = 7, 8 eller DR = 2 eller FK = 0.50-0.53, 0.60-0.64, 1.01-1.04, 1.06 1.6.6 FORSKELLIGE KOMBINATIONER 1) Hvis FK = 8.63-8.76 og HA = 6 så DR = 6 2) Hvis FK = 8.63-8.76 og HA = 8 så DR = 7 3) Hvis DR = 1 og GR = 91 og FK = 0.50-0.53, 0.60-0.64, 1.01-1.04, 1.06 så HA = 6,8 4) Hvis FK = 8.87 så HA = 6

Ingen