Bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste (BST-bekendtgørelse) (bst-bekendtgørelse)

Kapitel 1 Formål og område

Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Formålet med en bedriftssundhedstjeneste er

at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker,

erhvervssygdomme og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i

arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige, samt

at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk.

Kapitel 2 Funktion og opgaver

Kapitel 2

Funktion og opgaver

§ 2. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed og sundhed taler for

det, skal virksomheder etablere bedriftssundhedstjeneste.

Arbejdsministeren bestemmer på grundlag af bl.a.

Arbejdsmiljørådets årlige indstilling, jf. lovens § 66, stk. 1,

nr. 6, ved hvilke virksomheder og fra hvilket tidspunkt denne

forpligtelse gælder.

Stk. 2. I bilag til bekendtgørelsen er optaget de brancher og

områder, der er omfattet af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste. Ændringer i bilagets fortegnelse sker

efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3. For bedriftssundhedstjeneste, der oprettes af virksomheder,

som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, gælder reglerne i denne

bekendtgørelse ligeledes.

Kapitel 3 Samarbejdet med sikkerhedsorganisationer og myndigheder m.fl.

Kapitel 3

Samarbejdet med sikkerhedsorganisationer og myndigheder m.fl.

§ 3. Virksomhederne skal som led i løsningen af sikkerheds- og

sundhedsopgaverne gennem bedriftssundhedstjenesten arbejde for at

opfylde formålet i § 1.

Stk. 2. Bedriftssundhedstjenestens opgaver omfatter rådgivning og

deltagelse i planlægning og i gennemførelse af foranstaltninger,

som kan have indflydelse på arbejdsmiljøet, samt forslag til at

bedre dette.

Kapitel 4 Organisering

Kapitel 4

Organisering

§ 4. Bedriftssundhedstjenestens opgaver tilrettelægges efter en

vurdering af den enkelte virksomheds eller branches

arbejdsmiljømæssige problemer og er især følgende

1) registrere, analysere og vurdere arbejdsmiljøets påvirkninger,

samt de krav, arbejdet og arbejdsforholdene stiller,

2) rådgive ved planlægning af nye produktioner og ændringer af

eksisterende,

3) rådgive ved eller foretage arbejdshygiejniske målinger,

4) rådgive ved indkøb af og kontrol med personlige værnemidler,

5) medvirke til ergonomisk planlægning, der sigter mod tilpasning af

arbejdsmiljøet og arbejdsprocessen til menneskets forudsætninger,

6) forestå systematiske helbredsundersøgelser af særligt udsatte

grupper eller enkeltpersoner med sigte som nævnt i nr. 1,

7) forestå helbredsundersøgelser i øvrigt efter bestemmelser fastsat

med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 63,

8) forestå helbredsundersøgelser efter fravær på grund af muligt

arbejdsbetinget sygdom eller ulykkestilfælde,

9) forestå helbredsundersøgelser ved ansættelsen og rådgivning af

den enkelte om muligt arbejdsbetingede helbredsproblemer og deres

løsning, herunder placering af den enkelte og i begrænset omfang

deltage i erhvervsmæssig genoptræning og revalidering af

erhvervshæmmede,

10) medvirke ved undervisning og rådgivning i sundheds- og

sikkerhedsmæssige og hygiejniske spørgsmål og

11) medvirke til indsamling og revision af statistisk materiale om

sikkerheds- og sundhedsforholdene i virksomhederne bortset fra

virksomhedernes almindelige fraværskontrol.

Stk. 2. Bedriftssundhedstjenestens opgaver ved behandling af

sygdomstilfælde skal begrænses til

1) behandling ved ulykkestilfælde og livstruende eller lignende

sygdomstilfælde, som måtte indtræffe, mens

bedriftssundhedspersonalet er på arbejdspladsen,

2) rådgivning af den praktiserende læge i forbindelse med nærmere

undersøgelse og behandling,

3) behandling efter aftale med den ansattes praktiserende læge af

sygdomme, hvor arbejdsmiljø alene eller i overvejende grad er

årsag til sygdommens opståen, og hvor en effektiv behandling kun

kan gennemføres sideløbende med en justering af den eller de

udløsende faktorer i arbejdsmiljøet,

4) efterkontrol efter aftale med den praktiserende læge.

Stk. 3. Deltagelse i helbredsundersøgelse forudsætter den

pågældendes samtykke, medmindre andet fastsættes af

arbejdsministeren.

Stk. 4. Der skal på den enkelte virksomhed efter drøftelse med

bedriftssundhedstjenesten fastlægges nærmere retningslinjer for

bedriftssundhedstjenestens opgaver, jf. § 5, stk. 2. Sådanne

retningslinjer skal falde inden for de rammer, der er angivet i

stk. 1-3, og indsendes til Arbejdstilsynet.

Kapitel 5 Personale

Kapitel 5

Personale

§ 5. Ved valg af formen for bedriftssundhedstjeneste skal

repræsentanter for arbejdslederne og øvrige ansatte inddrages.

Stk. 2. Ved udformningen af tjenestens opgaver på den enkelte

virksomhed skal virksomheden inddrage arbejdslederne og øvrige

ansatte. Hvor der i henhold til reglerne om virksomhedernes

interne sikkerheds- og sundhedsarbejde skal være etableret en

sikkerhedsorganisation, skal sikkerhedsorganisationen afgive

indstilling.

Kapitel 6 Det centrale bedriftssundhedsudvalg

Kapitel 6

Det centrale bedriftssundhedsudvalg

§ 6. Ved bedriftssundhedstjeneste oprettet på en enkelt virksomhed

skal sikkerhedsudvalget afgive indstilling forud for ansættelse og

afskedigelse af tjenestens personale.

Kapitel 7 Finansiering og tilskud

Kapitel 7

Finansiering og tilskud

§ 7. Bedriftssundhedstjenesten og sikkerhedsorganisationen skal

samarbejde og løbende informere hinanden på fælles områder.

Stk. 2. Bedriftssundhedstjenesten rådgiver sikkerhedsorganisationen

ved løsningen af dennes opgaver.

Stk. 3. Arbejdsgiveren har pligt til at videregive mødeindkaldelser,

rapporter og informationsmateriale fra bedriftssundhedstjenesten

vedrørende virksomhedens arbejdsmiljøforhold til

sikkerhedsorganisationen.

Stk. 4. Bedriftssundhedstjenesten kan deltage uden stemmeret i

sikkerhedsudvalgets møder i det omfang, det nærmere aftales.

Kapitel 8 Arbejdstilsynet

Kapitel 8

Arbejdstilsynet

§ 8. Er der ikke en sikkerhedsorganisation i virksomheden, skal

bedriftssundhedstjenesten tage kontakt direkte til arbejdsgiveren,

arbejdsledere og øvrige ansatte om de opgaver, der er nævnt i § 7.

Stk. 2. Arbejdsgiveren har pligt til at videregive mødeindkaldelser,

rapporter og informationsmateriale fra bedriftssundhedstjenesten

vedrørende virksomhedens arbejdsmiljøforhold til arbejdsledere og

øvrige ansatte.

Kapitel 9 Klageadgang

Kapitel 9

Klageadgang

§ 9. Bedriftssundhedstjenesten skal samarbejde med og deltage i en

gensidig udveksling af informationer med berørte myndigheder og

organer.

Stk. 2. Bedriftssundhedstjenesten kan, når omstændighederne taler

for det, med den ansattes samtykke tage direkte kontakt med

social- og sundhedsforvaltningen.

Stk. 3. Informationspligten efter stk. 1 gælder kun i det omfang,

bedriftssundhedstjenestens personale ikke er bundet af

tavshedspligten efter § 18.

Kapitel 10 Straf

Kapitel 10

Straf

§ 10. Bedriftssundhedstjenester oprettes af de pågældende

arbejdsgivere, private såvel som offentlige.

Kapitel 11 Ikrafttrædelsesbestemmelser

Kapitel 11

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 11. Virksomheder, der etablerer bedriftssundhedstjeneste, skal

gøre dette ved enten

1) at oprette bedriftssundhedstjeneste på virksomheden eller

2) deltage i et bedriftssundheds center eller

3) deltage i en branche bedriftssundhedstjeneste eller

4) indgå aftale om bistand fra en anden virksomheds

bedriftssundhedstjeneste, jf. nr. 1.

Stk. 2. Ved bedriftssundhedstjeneste oprettet på den enkelte

virksomhed forstås en tjeneste, der kan betjene en eller flere

virksomheder, men som organisatorisk og ansættelsesmæssigt er en

del af pågældende virksomhed.

Stk. 3. Ved et bedriftssundhedscenter forstås en tjeneste, der efter

aftale betjener virksomheder inden for flere brancher, beliggende

inden for et afgrænset geografisk område.

Stk. 4. Ved en branchebedriftssundhedstjeneste forstås en tjeneste,

der efter aftale kun betjener virksomheder inden for samme

branche. Tjenesten kan være landsdækkende eller lokal.

Stk. 5. Et bedriftssundhedscenter og en

branchebedriftssundhedstjeneste skal have mindst 2.500 ansatte

tilsluttet. Et bedriftssundhedscenter bør i almindelighed ikke

have over 15.000 ansatte tilsluttet.

§ 12. Direktøren for Arbejdstilsynet udarbejder efter indstilling

fra det centrale bedriftssundhedsudvalg normalvedtægter for de i §

11, stk. 1, nævnte modeller. Det samme gælder standarder for

etablering af tjenester, jf. § 11, stk. 1, nr. 2-4.

Stk. 2. Normalvedtægterne indeholder regler om etablering af

bestyrelser for bedriftssundhedscentre og

branchebedriftssundhedstjenester. Bestyrelsen sammensættes med

ligelig repræsentation fra ledelse og ansatte i de tilknyttede

virksomheder. Vedtægterne indeholder endvidere nærmere regler om

personaledimensionering.

§ 13. Virksomheder med bedriftssundhedstjeneste efter § 11, stk. 1,

nr. 1, opretter en vedtægt i overensstemmelse med normalvedtægten

for modellen. Virksomheder med bedriftssundhedstjeneste efter §

11, stk. 1, nr. 2-4, opretter en tiltrædelsesvedtægt, som er i

overensstemmelse med normalvedtægten for den pågældende model og

de standarder, der knytter sig hertil.

§ 14. Tiltrædelsesvedtægter skal indsendes til Arbejdstilsynet.

Spørgsmålet om tiltrædelsesvedtægters overensstemmelse med

normalvedtægten for den pågældende bedriftssundhedstjenestemodel

forelægges for det centrale bedriftssundhedsudvalg, før afgørelse

træffes af direktøren for Arbejdstilsynet.

Stk. 2. Hvor virksomheders særlige forhold begrunder dette, kan

Arbejdstilsynet stille krav, der går udover normalvedtægten med

hensyn til omfanget og sammensætningen af

bedriftssundhedspersonalet.

§ 15. Bedriftssundhedstjenestens personale sammensættes under hensyn

til karakteren af de pågældende virksomheders

arbejdsmiljøproblemer. Personalet skal normalt være knyttet til

bedriftssundhedstjenesten i et fast ansættelsesforhold.

Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan dog i begrænset omfang

udføres af konsulenter, men det skal så vidt muligt ske på

grundlag af en fast samarbejdsaftale.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan efter forelæggelse for

det centrale bedriftssundhedsudvalg stille krav med hensyn til

bedriftssundhedspersonalets uddannelse.

§ 16. I virksomheder med bedriftssundhedstjeneste oprettet på

virksomheden ansætter og afskediger virksomhedens ledelse det

personale, der udfører bedriftssundhedsarbejde, efter indstilling

fra sikkerhedsudvalget, jf. § 6. Personalet må for virksomheden

ikke udføre andet end bedriftssundhedsarbejde.

Stk. 2. Ved andre former for bedriftssundhedstjeneste kræves der ved

ansættelse af tjenestens daglige ledelse, at et flertal af

stemmerne repræsenterende bestyrelsens ledelsesside og et flertal

af stemmerne repræsenterende de ansatte i bestyrelsen stemmer for.

Stk. 3. Bestyrelsen bestemmer personalets sammensætning i de i stk.

2 nævnte bedriftssundhedstjenester. Ansættelse og afskedigelse af

personalet foretages af tjenestens daglige ledelse efter

retningslinier udstukket af bestyrelsen.

§ 17. Virksomhederne skal sikre bedriftssundhedstjenesten adgang til

alle virksomhedens arbejdssteder og til øvrige installationer i

det omfang, det er nødvendigt til varetagelsen af tjenestens

opgaver. Virksomhederne skal meddele tjenesten oplysninger om

virksomhedens produktion og planlægning, herunder oplysning om de

arbejdsprocesser, arbejdsnormer, tekniske hjælpemidler, stoffer og

materialer, der anvendes eller påtænkes anvendt, i det omfang det

er nødvendigt til varetagelsen af tjenestens opgaver.

§ 18. Bedriftssundhedstjenestens personale har pligt til over for

alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres arbejde

bliver vidende om. Tavshedspligten begrænses dog af en eventuel

oplysningspligt, der måtte være fastsat ifølge anden lovgivning.

Stk. 2. Helbredsundersøgelser ved ansættelsen er en foreløbig

vejledning fra bedriftssundhedstjenesten til den pågældende med

henblik på en hensigtsmæssig placering. Personlige oplysninger,

herunder sygdomsdiagnoser m.v., der stammer herfra eller fra andre

helbredsundersøgelser, eller personlige oplysninger, der på anden

måde er kommet i tjenestens besiddelse, må alene videregives i

form af anbefalinger om arbejdsplacering eller lignende og kun med

den pågældendes samtykke.

Stk. 3. En medarbejder ved bedriftssundhedstjenesten må ikke over

for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant oplyse, at en

undersøgelse eller lignende foretages som følge af en henvendelse

fra en eller flere ansatte.

Stk. 4. Såfremt personalet i en bedriftssundhedstjeneste gennem

deres arbejde får kendskab til forhold på en virksomhed, der

indebærer umiddelbar fare for de ansatte, er vedkommende

forpligtet til straks at underrette virksomheden,

sikkerhedsorganisationen og de berørte ansatte herom.

§ 19. Arbejdsmiljørådet nedsætter et rådgivende

bedriftssundhedsudvalg med følgende sammensætning

1 formand valgt af Arbejdsmiljørådet,

8 repræsentanter for de arbejdstagere, arbejdsgivere og

arbejdsledere, som er repræsenteret i Arbejdsmiljørådet,

1 repræsentant fra Arbejdsministeriet,

1 repræsentant fra Direktoratet for Arbejdstilsynet,

1 repræsentant fra Socialministeriet,

1 repræsentant fra Sundhedsministeriet,

2 repræsentanter, der udpeges af Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner i

forening.

Samtidig udpeges på tilsvarende måde stedfortrædere for hvert medlem.

Stk. 2. Udvalget kan suppleres med repræsentanter fra de berørte

personaleorganisationer i spørgsmål af interesse for disse.

Repræsentanter for personaleorganisationerne kan desuden være

medlemmer af underudvalg.

Stk. 3. Det centrale bedriftssundhedsudvalgs medlemmer og disses

stedfortrædere udnævnes for en periode af 6 år sammenfaldende med

Arbejdsmiljørådets funktionsperiode.

Stk. 4. Sekretariatet for det centrale bedriftssundhedsudvalg

varetages af Direktoratet for Arbejdstilsynet.

§ 20. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved oprettelse og drift af

bedriftssundhedstjenesten. Foranstaltninger, som

bedriftssundhedstjenesten iværksætter som følge af denne

bekendtgørelse, må ikke medføre udgifter for de ansatte.

§ 21. Til delvis dækning af udgifterne ved oprettelse af

bedriftssundhedstjeneste ydes statstilskud.

Stk. 2. Tilskud er betinget af, at reglerne i denne bekendtgørelse

er overholdt samt af, at der for bedriftssundhedstjenesten gælder

en vedtægt, der er i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4.

Stk. 3. Nærmere regler om tilskud fastsættes særskilt.

Arbejdstilsynet administrerer tilskudsordningen samt fører tilsyn

med overholdelse af bestemmelser og vilkår for tilskuddet.

§ 22. Arbejdstilsynet påser, at bekendtgørelsens bestemmelser

overholdes, herunder at bedriftssundhedstjenesten har et

personale, der er sammensat således, at den er i stand til at

varetage de opgaver, der påhviler den.

Stk. 2. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der er i strid med

reglen i stk. 1, bringes i orden straks eller inden for en frist.

§ 23. Arbejdstilsynet kan afkræve virksomheder og

bedriftssundhedstjenester oplysning til brug ved vurdering af

bedriftssundhedstjenestens funktion og virkninger.

Stk. 2. Det påhviler bedriftssundhedstjenesten at indsende

periodiske oplysninger til Arbejdstilsynet til statistisk brug om

tjenestens virksomhed og funktion. Direktøren for Arbejdstilsynet

fastsætter nærmere regler herom, samt om oplysningernes art og

omfang.

§ 24. Direktøren for Arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde, hvor

særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne

i bekendtgørelsen.

§ 25. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 81

i lov om arbejdsmiljø.

§ 26. Med bøde eller hæfte straffes

1) den arbejdsgiver, der ikke senest 6 måneder efter bestemmelse

herom, har etableret bedriftssundhedstjeneste, jf. § 2,

2) den arbejdsgiver, der overtræder informationspligten efter §§ 7,

stk. 3 og 8, stk. 2,

3) den arbejdsgiver, der ikke meddeler bedriftssundhedstjenesten

oplysninger i henhold til § 17,

4) den, der undlader at efterkomme påbud, som Arbejdstilsynet har

udstedt i henhold til § 22,

5) den, der undlader at meddele oplysninger efter § 23.

Stk. 2. Endvidere straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder

tavshedspligten efter § 18, medmindre højere straf herfor er

forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune

eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det

kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 288 af 22. juni 1978 som

ændret ved bekendtgørelse nr. 365 af 13. august 1980.

Overgangsbestemmelser

§ 28. Bedriftssundhedscentre og branchebedriftssundhedstjenester,

som er godkendt før d. 1. januar 1988, skal inden 3 år fra

ikrafttrædelsesdatoen opfylde kravet i § 11, stk. 5, 1. punktum.

Arbejdsministeriet, den 28. december 1987

Henning Dyremose

/Henrik Grove

Bilag

Brancher og områder,

der er omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste

I henhold til § 2 fastsættes følgende

Ved afgrænsning af brancher omfattet af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste anvendes Danmarks Statistiks

erhvervsgrupperingskode af 1. april 1977.

I. Den 1. juli 1978 omfattes følgende virksomheder af

bekendtgørelsen

1. Læderindustri og garverier. 323

a. Garverier. 32310

1) herunder læderfarverier.

b. Pelsberedning m.v.32320

1) herunder garvning, farvning, rensning og lignende af egne

pelsskind samt slagtning af pelsdyr (pelsning). Fremstilling af

beklædningsgenstande hører under anden beklædningsindustri 3229,

32294.

c. Lædervarefabrikker. 32330

1) herunder fremstilling af kufferter, tasker, mapper, punge, bælter

og urremme m.m. af læder, plastic m.v. og maskindele af læder.

2) skotøjsfabrikker hører under fodtøjsindustri 324, 32401.

2. Gummiindustri. 355

1) herunder fremstilling og reparation af alle former af

gummiprodukter på basis af såvel natur som syntetisk gummi,

guttaperka, ballata og lignende.

a. Vulkaniseringsanstalter m.v. 35510

1) herunder fremstilling af slidbanedæk, gummidæk og gummislanger

til hjul.

b. Gummifabrikker. 35590

1) herunder fremstilling af gummistøvler, gummifodtøj og

gummilegetøj.

3. Jern- og metalværker, støberier. 37

Stålværker og jernstøberier 3710

a. Jern- og stålværker. 37101

1) herunder hærderier samt fremstilling af jern og stål i blokke,

stænger og plader.

b. Jernstøberier. 37102

1) herunder fremstilling af maskinstøbegods, kloakstøbegods,

smedegods og støbte rør. Andre rør er undtaget.

Metalværker og støberier 3720

c. Metalværker. 37201

d. Metalstøberier. 37202

1) herunder varmepresset metalgods.

4. Renovationsvirksomhed og kloakvæsen. 9201

Kloakvæsen og renovationsvæsen 9201

a. Kloakvæsen. 92011

b. Renovationsvirksomheder. 92012

1) herunder renholdningsselskaber, lossepladser og

forbrændingsanstalter.

5. Skibsværfter og bådebyggeri. 3841

a. Jernskibsværfter. 38411

1) herunder stålskibe på 100 BRT og derover.

b. Træskibsværfter og bådebyggerier. 38412

c. Skibsmotorfabrikker. 38413

1) herunder forbrændingsmotorer, dampmaskiner og -turbiner til

fremdrift af skibe.

d. Fremstilling af skibsmateriel i øvrigt. 38419

1) herunder fremstilling af flåder og lignende flydende materiel.

2) skibsophugning er undtaget.

6. Fodtøjsindustri. 324

a. Skotøjsfabrikker. 32401

1) herunder hjemmesko. Gummifodtøj hører under gummiindustri 355,

35590.

b. Håndskomagere. 32402

1) skotøjsreparationer er undtaget.

c. Træskofabrikker. 32403

d. Fodtøjsindustri i øvrigt. 32409

1) herunder hæle og andre dele til fodtøj.

7. Slagteri- og kødvaretilberedning. 3111

a. Svineslagterier. 31111

1) herunder slagteriernes kødkonservesafdelinger og pølsemagerier.

b. Kødvare- og kødkonservesfabrikker. 31112

1) herunder kødekstrakt, bouillonterninger, fedevarer, pølser og

fars.

c. Kreaturslagterier. 31113

d. Offentlige slagtehuse. 31114

e. Talgsmelterier. 31115

f. Tarmrenserier. 31116

1) herunder enheder, der på slagterierne, men for tarmrenseriernes

regning, udfører forberedende tarmbehandling.

g. Fjerkræslagterier. 31117

1) herunder konservering af fjerkræ.

h. Kødtilberedning i øvrigt. 31119

1) herunder røgning og saltning af indleverede kødvarer.

Hjemmeslagtere hører også under denne branche.

8. Chokolade- og sukkervarefabrikker. 31190

1) herunder lakrids, tyggegummi og skumvarer.

II. Den 1. juli 1979 omfattes følgende virksomheder af

bekendtgørelsen

9. Kemisk industri. 35

Kemisk råstofindustri 351

a. Fremstilling af ilt og andre industrigasser. 35111

1) herunder andre komprimerede luftarter samt flydende og faste

kulsyre.

b. Anden fremstilling af kemiske grundstoffer og primære kemiske

forbindelser. 35119

1) herunder emulgatorer, enzymer, osteløbe, garveekstrakt, soda og

farvestoffer. Endvidere sulfonamider, ikke doserede og ikke i

detailpakninger, samt pesticider i form af isolerede kemiske

forbindelser.

Fremstilling af kunstgødning og færdigblandede bekæmpelsesmidler 3512

c. Fremstilling af kunstgødning. 35121

1) herunder fremstilling af superfosfat.

d. Fremstilling af færdigblandede bekæmpelsesmidler. 35122

1) herunder træimprægneringsmidler uden bindemiddel.

Fremstilling af basisplast og plasthalvfabrikata m.v. 3513

e. Fremstilling af basisplast. 35131

1) herunder kunstharpiks.

f. Fremstilling af plader, folier, rør m.v. af plast. 35132

1) herunder fremstilling af dug, bånd, monofilamenter, slanger,

stænger og profiler af plast.

g. Fremstilling af klæbestrimler. 35133

h. Fremstilling af plastemballage. 35601

1) herunder fremstilling af poser, spande, flasker, kasser, æsker og

anden emballage af plast.

i. Anden fremstilling af plastvarer. 35609

1) fremstilling af legetøj, skilte og navneplader samt lampeskærme

er undtaget.

Fremstilling af andre kemiske produkter 352

j. Farve- og lakfabrikker. 35210

1) herunder fernis og fortynder. Kunstnerfarver er undtaget.

k. Medicinalvarefabrikker. 35220

1) herunder hormoner, vitaminer og antibiotica uanset indpakning,

envidere andre lægemidler, doserede eller i detailpakninger.

Fremstilling af sæbe- og toiletmidler. 3523

l. Sæbefabrikker. 35231

m. Kosmetikfabrikker. 35232

1) herunder parfume, tandpasta, barbersprit, shampoo og lignende.

Fremstilling af øvrige kemiske produkter 3529

n. Sprængstoffabrikker. 35291

1) patron- og granathylstre er undtaget.

o. Pudse- og rensemiddelfabrikker. 35292

1) herunder møbelpolitur, bonevoks, skosværte og ovnsværte.

p. Fremstilling af stearinlys. 35293

q. Limfabrikker. 35294

r. Fremstilling af lysfølsomt papir og pap. 35295

s. Kemisk industri i øvrigt. 35299

1) herunder tændstikker, trykfarver, blæk, tusch,

antifrostpræparater samt organiske overfladeaktive stoffer.

10. Konfektionsfabrikation. 3221

1) omfattet er kun egentlig konfektion og således ikke fremstilling

af tekstiler og tekstilvarer, skrædderi, buntmageri m.m. der hører

under tekstilindustri 321 og anden beklædningsfremstilling 3229.

a. Herrekonfektionsfabrikker. 32211

1) herunder arbejdstøj.

b. Kjolekonfektionsfabrikker. 32212

1) herunder kjoler, bluser, nederdele og buksedragter.

c. Konfektionsfabrikker for dameovertøj. 32213

1) herunder dameyderbeklædning i øvrigt.

d. Skjortefabrikker. 32214

1) herunder herrepyjamas.

e. Fremstilling af korsetter m.v. 32215

f. Anden konfektionsindustri. 32219

1) herunder undertøj, nattøj til damer, badedragter,

småbørnsbeklædning, kimonoer, slips og kitler.

11. Mineralolie- og asfaltindustri. 353-354

Mineralolieindustri 353

a. Mineralolieraffinaderier. 35300

Fremstilling af asfalt, tagpap, smøremidler og andre kulprodukter 354

b. Asfaltfabrikker. 35401

1) herunder tjæreprodukter.

2) udlægning af asfalt samt asfaltfabrikkernes entreprenørafdelinger

hører under bygge- og anlægsområdet 50.

c. Tagpapfabrikker. 35402

d. Anden fremstilling af olie og kulprodukter. 35409

1) herunder blanding af krakning og mineralolier.

12. Sten-, ler- og glasindustri. 36

1) herunder fremstilling af ikke-metalliske mineralprodukter.

Porcelænsindustri 361

a. Porcelæns- og fajancefabrikker. 36101

b. Fremstilling af keramik- og lervarer. 36102

c. Porcelænsmalere og -brænderier. 36103

1) herunder klinkerier.

Glas- og glasvareindustri 362

d. Glasværker. 36201

1) herunder vinduesglas, glasflasker, serviceglas m.v.

e. Glasbearbejdning. 36202

1) herunder slibning og mattering, spejlfabrikker samt fremstilling

af isolationsruder på grundlag af indkøbt glas.

Fremstilling af tegl, cement og andre mineralske produkter 369

f. Teglværker. 36911

1) herunder fremstilling af mursten, tagsten, drænrør samt

keramikfliser til vægbeklædning.

g. Fremstilling af molerprodukter m.v. 36912

1) herunder fremstilling af kiselgurprodukter samt ildfast mørtel.

2) udvinding af moler og kiselgur fra brud hører under anden

råstofudvinding 29, 29090.

Cementfabrikker, kalk- og kridtværker, mørtelfabrikker 3692

h. Cementfabrikker. 36921

i. Kalk- og kridtværker. 36922

1) herunder fremstilling af brændt kalk. Rå kalk og jordbrugskalk

hører under anden råstofudvinding 29, 29013.

2) kalkbrud, stenbrud, grusgravere og skærvefabrikker hører under

2901.

j. Mørtelfabrikker. 36923

Anden sten-, ler- og glasindustri 3699

k. Stenhuggerier. 36991

1) herunder stensliberier og fremstilling af gravmonumenter,

marmorvarer og møllesten.

l. Fremstilling af færdigblandet beton. 36992

m. Betonvarefabrikker. 36993

1) herunder beton- og cementstøberier (cementvarefabrikker),

fremstilling af betonmursten, -tagsten, -fliser, -trappesten og

træbeton. Endvidere terrazzo-, klinke-, beton-

(lecabeton),slaggebeton- og asbestcementfabrikker.

n. Fremstilling af glasuld og glasfiber. 36994

o. Fremstilling af kalksandsten og gipsplader. 36995

p. Fremstilling af slibematerialer. 36996

q. Fremstilling af andre sten-, ler- og glasprodukter. 36999

1) herunder bremseskiver, asbestvarer, pakninger med mineralske

bestanddele, kryolitfabrikker, kunstgipserier, rockwool samt

ekspanderet ler.

13. Tobaksindustri. 314

1) herunder fremstilling af alle former for tobaksvarer, cigarer,

cigaretter, shagtobak og lignende.

2) tobaksfabrikkernes engrosoplag betragtes som lokale hjælpeenheder.

III. Den 1. juli 1980 omfattes følgende virksomheder af pligten til

at oprette bedriftssundhedstjeneste

14. Tekstilindustri. 321

Spinderier, væverier og efterbehandling af tekstiler 3211

a. Uldspinderier og -væverier. 32111

1) herunder uld sammen med korte kemofibre.

2) herunder konfektionerede boligtekstiler fremstillet af stoffer

vævet i egen virksomhed.

b. Bomuldsspinderier og -væverier. 32112

1) herunder bomuld sammen med korte kemofibre.

2) herunder konfektionerede boligtekstiler fremstillet af stoffer

vævet i egen virksomhed.

c. Fremstilling af garner og stoffer af kemofibre. 32113

1) fremstilling af garner og stoffer af korte kemofibre sammen med

uld hører til 32111 og sammen med bomuld hører til 32112.

d. Håndvæverier. 32114

e. Fremstilling af bånd, possement og elastik.32115

1) herunder etiketter, tyl, blonder og kniplinger.

f. Andre spinderier og væverier. 32116

1) herunder hør og tynde garner af hamp og jute.

g. Tekstilfarverier og -imprægneringsfabrikker. 32117

1) herunder også virksomheder, der alene udfører mercericering,

dekatering o.l. ikke synlig efterbehandling.

2) farvning, mercericering, dekatering o.l. efterbehandling i

forbindelse med spinding, vævning, strikning eller rebslagning

henhører under virksomhedens hovedaktivitet.

3) imprægnering af stoffer med plast eller olie hører under 32190.

Tekstilstoffer overtrukket med gummi hører under gummifabrikker

35590.

4) garderoberenserier og garderobefarverier er undtaget.

Fremstilling af færdig tekstilvarer ekskl. beklædningsgenstande 3212

h. Fremstilling af broderier. 32121

i. Plisse- og hulsømforretninger. 32122

1) herunder fremstilling af stofknapper, slåning af knaphuller samt

kunststopning.

j. Flag- og teltfabrikker (inkl. sejlmagerier). 32123

1) herunder fremstilling af pressenninger og markiser.

k. Fremstilling af gardiner, sengetæpper og linned. 32124

1. Anden tekstilvareindustri. 32129

1) herunder fremstillig af dyner, puder, stoftryk, malerlærred,

autoindtræk og måtter samt sække.

m. Trikotagefabrikker. 32130

1) herunder fremstilling af strømper.

2) konfektionering udelukkende eller næsten udelukkende på grundlag

af indkøbte trikotagestoffer hører under konfektionsfabrikation

3221

n. Tæppefabrikker. 32140

1) herunder fremstilling af måtter og løbere af jute, sisal og kokos.

o. Rebslagerier. 32151

p. Fiskenetfabrikker. 32152

q. Anden tekstilindustri. 32190

1) herunder halmvarefabrikker, fremstilling af rørvæv, opkradsning

af gammelt stof, shoddyfabrikker, tvistfabrikker, vatfabrikker

samt filt- og krølhårsfabrikker.

2) herunder imprægnering af tekstilstoffer med plast eller olie.

Anden beklædningsfremstilling 3229

r. Skrædderforretninger. 32291

1) herunder skræddermestre, som fremstiller damedragter og -frakker.

s. Kjolesyning m.v. 32292

1) herunder syersker.

2) fabriksmæssig fremstilling af kjoler hører under

konfektionsindustri 32212

t. Hattefabrikker. 32293

u. Bundtmagerier. 32294

1) pelsberedere og pelsfarvere hører under pelsberedning 32320.

w. Damehatte- og modevarefremstilling. 32295

x. Handskefabrikker. 32296

y. Beklædningsindustri i øvrigt. 32299

1) herunder fremstilling af indlæg o.l.

2) fremstilling af parasoller og paraplyer er undtaget

15. Fiskeindustri. 3114

a. Røgning og saltning af fisk. 31141

b. Fiskehermetik-, fiskefars- og fiskefiletfabrikker. 31142

1) herunder dybfrysning af fisk.

16. Akkumulator- og tørelementfabrikker. 38392

1) herunder fremstilling af tørelementer, akkumulatorkasser og

udskiftning af akkumulatorelementer med indbytning.

17. Stenbrud, skærvefabrikker, skærveknuseri, boring i granit og

sandsten.

29 anden råstofudvinding.

Grusgrave, stenbrud, kalk- og kridtbrud 2901

a. Ler- og grusgrave samt stenbrud. 29011

b. Kalk- og kridtbrud. 29013

1) herunder udvinding af jordbrugskalk samt indsamling af

kalkholdige skaller.

c. Udvinding af mineraler til gødnings- og kemisk brug. 29020

1) herunder kaliboring.

d. Saltudvinding. 29030

e. Anden ikke-metallisk råstofudvinding i øvrigt. 29090

1) herunder brydning af kiselgur, flint og moler. Endvidere henhører

fremstilling af briketter og tørvestrøelse til denne branche.

18. Skorstensfejere. 92023

19. Autobranchen. 3843 karosserifabrikker, 9513 autoreparation.

a. Fremstilling af biler. 38431

1) samling af biler, lokalt kombineret med engroshandel, opfattes

som een virksomhed, men med udskillelse af bifunktion. En

kombineret enhed henføres normalt til fremstilling, når mindst 30

pct. af omsætningen hidrører fra samling.

b. Karosserifabrikker. 38432

1) herunder fremstilling af påhængsvogne, landbrugsvogne,

campingvogne, skurvogne, lad til biler og tippelad.

2) karosseriopretning hører under autoreparation. 95132

c. Bilindustri i øvrigt. 38439

1) herunder motorer, bremser, gear, hjul o.l.

2) gummi hører under gummifabrikker 35590, plast hører under anden

fremstilling af plastvarer 35609, glas til billygter o.l. hører

under glasbearbejdning 36202.

3) elektrisk udstyr til biler er undtaget.

d. Autoreparationsværksteder. 95131

e. Karosseriværksteder. 95132

1) karosserifremstilling hører under karosserifabrikker. 38432

f. Autolakerier. 95133

g. Autoelektrikere. 95134

h. Autoservice i øvrigt. 95139

1) herunder autobugsering.

IV. Den 1. juli 1981 omfattes følgende virksomheder af pligten til

at oprette bedriftssundhedstjeneste

20. Bygge- og anlægsområdet. 50

a. Bygge- og anlægsvirksomhed uden nærmere angivelse. 50000

b. Offentlig bygge- og anlægsvirksomhed. 50110

1) herunder bygge- og anlægsvirksomhed, der udføres af offentlige

(herunder koncessionerede) virksomheder eller forvaltningsorganers

eget personale, men derimod ikke udliciteret arbejde.

c. Entreprenørvirksomheder m.v. 5012

1) læsseentreprenører og kørselsentreprenører er undtaget.

Maskinstationer, der udfører landbrugsarbejde, er undtaget.

2) virksomheder, der ikke selv har arbejdskraft, men som indgår

hovedentreprisekontrakter til udførelse af underentreprenører,

medregnes.

d. Almindelige entreprenørforretninger. 50121

1) herunder entreprenørforretninger, der påtager sig arbejde inden

for et videre felt af bygge- og anlægsarbejde.

2) anlægs- og byggeforretninger med mere specialiserede

arbejdsområder henføres til en af grupperne 50122-50199.

e. Dræningsmestre. 50122

f. Brolæggermestre. 50123

g. Kloakmestre. 50124

h. Murerforretninger. 50130

i. Tømrer- og snedkerforretninger. 50140

1) herunder maskinsnedkerier, der selv opstiller de fremstillede

bygningsmaterialer. Snedkerier og fabrikker, der fremstiller

bygningssnedkerartikler til salg, er undtaget.

j. Malerforretninger. 50150

1) herunder bygningstapetserere.

2) skiltemalere, møbellakerier og industrilakering er undtaget.

Autolakerier hører under autoreparation 95133.

k. Blikkenslagerforretninger. 50160

l. Elektroinstallationsforretninger. 50170

1) herunder også el-installatører med butikshandel.

2) reparation af elektriske husholdningsmaskiner er undtaget.

m. Glarmesterforretninger. 50180

1) herunder også glarmestre med butikshandel.

2) rammelistefabrikker er undtaget.

n. Gulvbelægnings- og terrazzoforretninger. 50191

1) herunder gulvafhøvling o.l.

o. Isoleringsforretninger. 50192

p. Tagtækkere og tagpapdækkere. 50193

q. Brøndborere. 50194

r. Ovnsætning. 50195

1) herunder reparation af kakkelovne.

s. Stilladsforretninger. 50196

t. Byggevirksomhed i øvrigt. 50199

1) herunder stukkatører, facadesandblæsning, lynaflederopsætning og

møllebyggere.

V. Den 1. januar 1988 omfattes følgende virksomheder af

bekendtgørelsen

21. Træ- og møbelindustri. 33

Træindustri m. m. 331

a. Fremstilling af trælast og andre bygningsartikler af træ. 3311

b. Savværker m.v. 33111

1) Herunder fremstilling af bunde og tøndestave, opskæring af

drittelmateriale samt træuld.

2) Ikke medregnet i denne branche er fremstilling af parketstaver,

der hører under 33114.

c. Træimprægneringsanstalter. 33112

d. Fremstilling af spånplader, finer m.v. 33113

1) Herunder fremstilling af møbelplader og fiberplader.

e. Fremstilling af bygningsartikler. 33114

1) Herunder fremstilling af parketstaver og flethegn.

2) Ikke medregnet i denne branche er fremstilling af

bygningssnedkerartikler i forbindelse med opsætning samt

fremstilling af træ- og sommerhuse, der hører til afdeling 50.

f. Træemballagefabrikker m.v. 3312

g. Træemballagefabrikker. 33121

1) Herunder fremstilling af lastpaller.

h. Bødkere. 33122

i. Kurvemagere. 33123

1) Ikke medregnet i denne branche er fremstilling af kurvemøbler,

der hører til 33201.

j. Anden træindustri. 3319

k. Trævarefabrikker. 33191

1) Herunder fremstilling af redskaber og værktøj af træ,

husholdningsgenstande af træ, træskobunde, trælæster, tommestokke,

træmel m.m., silobeholdere og skure.

2) Ikke medregnet i denne branche er fremstilling af legetøj, der

hører under 39091 og pibefabrikker, der hører under 39093.

l. Rammelistefabrikker. 33192

1) Herunder forgylderier og fremstilling af profilerede rammelister.

m. Trædrejere. 33193

1) Herunder fremstilling af drejede dekorationsgenstande.

n. Billedskærere. 33194

o. Modelsnedkere. 33195

p. Korkvarefabrikker. 33196

q. Ligkistefabrikker. 33197

r. Møbelindustri. 332

1) Herunder fremstilling af fast inventar til kontorer, butikker og

lagre.

s. Træ- og polstermøbelfabrikker. 33201

1) Herunder polstrede og upolstrede siddemøbler med møbelstel af

andet materiale end jern og metal, endvidere inventar bortset fra

inventar til indbygning (33114) og inventar af jern og metal

(38121).

t. Møbelpolstrere 33202

1) Herunder tapetserer- og dekorationsforretninger samt »sadelmagere

og tapetserere«.

u. Madrasfabrikker. 33203

1) Herunder fremstilling af springindlæg og fjederindlæg.

v. Møbelindustri i øvrigt. 33209

1) Herunder møbellakerier samt afsyring af møbler og antikviteter.

22. Legetøjsfabrikker. 39091

1) Ikke medregnet i denne branche er fremstilling af legetøj af

gummi, der hører under 35590.

23. Fremstilling af medicinske, ikke-elektriske instrumenter,

apparater m.v. 38511

1) Herunder medicinske- kirurgiske møbler, kirurgisk værktøj,

proteser og ortopædiske artikler.

VI. Den 1. juli 1988 omfattes følgende virksomheder af

bekendtgørelsen

24. Restaurations- og hotelvirksomhed. 63

a. Restaurationsvirksomhed. 6310

b. Restaurationer, cafeterier m.v. 63101

1) Herunder diskoteker.

c. Marketenderier. 63102

d. Anden restaurationsvirksomhed. 63109

1) Herunder kaffebarer, pølsevogne, grillbarer samt drift af

forsamlingshuse.

e. Hotelvirksomhed. 6320

f. Hoteller, moteller. 63201

1) Herunder kroer med overnatningsmulighed.

g. Vandrehjem. 63202

h. Campingpladser. 63203

i. Anden hotelvirksomhed. 63209

1) Herunder feriepensionater, feriekolonier, kursusejendomme m.v.

VII. Den 1. april 1989 omfattes følgende virksomheder af

bekendtgørelsen

25. Papir- og grafisk industri. 34

Papir- og papirvareindustri. 341

a. Papir- og papfabrikker. 34110

1) Herunder træsliberier og fremstilling af halmcellulose.

b. Papir- og papemballagefabrikker. 34120

1) Herunder fremstilling af æsker, kartonnage, ægbakker, papirposer

og -sække.

c. Papir- og papvareindustri. 3419

d. Tapetfabrikker. 34191

e. Papir- og papvareindustri i øvrigt. 34199

1) Herunder fremstilling af konvolutter, papirduge, papirservietter

o. l., samt kotillonfabrikker.

2) Ikke medregnet i denne branche er fremstilling af lysfølsomt

papir, der hører under 35295 og kabonpapir, der hører under 39094.

3) Fremstilling af etiketter, billetter og seglmærker med påtryk

henhører under 3422.

26. Grafisk Industri 342

1) Skriftstøberier hører til 38199, gravering af ædle metaller til

3901.

a. Reproduktionsanstalter og sætterier. 3421

b. Reproduktionsanstalter. 34211

1) Herunder fremstilling og kopiering af klicheer, trykplader, film

til reproduktionsformål samt andre trykforme.

c. Sætterier. 34212

d. Trykkerier. 3422

1) Herunder fremstilling af kort, etiketter, billetter m.v.

Endvidere trykkerier, der udgiver lokale periodiske annonceblade,

tidsskrifter m.v., samt trykkerier under de af 3429 omfattede

virksomheder.

e. Bogtrykkerier. 34221

1) Omfatter højtryk.

f. Offsettrykkerier (plantryk). 34222

1) Herunder litografiske trykkerier.

2) Kombineret lyskopiering og zinktrykning hører under

offsettrykkerier, når zinktryk udgør mere end 1/4 af omsætningen.

g. Serigrafiske trykkerier. 34223

h. Anilintrykkerier. 34224

i. Trykkerier i øvrigt. 34229

1) Herunder dybtryk.

2) Ikke medregnet i denne branche er lys- og fotokopiering, der

hører under 83299.

j. Bogbinderier. 34230

1) Herunder liniering og fremstilling af protokoller, notesbøger,

kvitteringsblokke m.m.

k. Dagblade. 34240

1) Dagbladenes sætterier og trykkerier regnes ikke som selvstændige

virksomheder.

l. Anden grafisk virksomhed. 3429

m. Bog- og kunstforlag. 34291

n. Ugeblade og magasiner. 34292

o. Distrikts- og annonceblade. 34293

p. Anden grafisk virksomhed i øvrigt. 34299

1) Herunder erhvervsmæssig udgivelse af tidsskrifter, fagblade m.v.

VIII. Vejledende retningslinier om afgrænsningsproblemer

På virksomheder, hvis hovedaktivitet hører under de ovennævnte

brancher m.v., skal samtlige ansatte omfattes af

bedriftssundhedstjenesten, uanset om de pågældende

personalegrupper beskæftiges ved egentlig produktion eller ved

diverse servicefunktioner såsom administration, kantine,

rengøring, kørsel m.v.

Ved virksomhed forstås i denne forbindelse den lokaløkonomiske

enhed. Ved hovedaktivitet forstås i denne forbindelse den del af

den egentlige produktion, hvorved flest er beskæftiget.

På virksomheder, hvor der i en afgrænset del af virksomheden udføres

en produktion, der hører under de ovennævnte brancher m.v., men

hvor denne produktion ikke er hovedaktiviteten, skal kun de i

denne del af virksomheden beskæftigede omfattes af

bedriftssundhedstjenesten.

Bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste

(BST-bekendtgørelse)

I henhold til §§ 8, 13, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf.

lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret ved lov

nr. 220 af 22. april 1987, fastsættes

Ingen