Legislator Case Law & Legislation
B19870082805 DK

Bekendtgørelse om gratis udlevering af landbrugsprodukter fra EF's interventionslagre

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1987 828 Historic

§ 1. Der kan foretages gratis udlevering af landbrugsprodukter fra EF's interventionslagre i Danmark i overensstemmelse med Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger herom. Ordningen omfatter

- Udlevering af smør og udbenet oksekød fra interventionslagre i Danmark.

- Udlevering af mel fra danske møller, forarbejdet på basis af interventionsbrødkorn.

Bekendtgørelse 1987 828 Historic

§ 2. Ordningen administreres af EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K (Tlf. 01927000).

Stk. 2. De i § 1 nævnte produkter kan udleveres til velgørende organisationer, der er godkendt af EF-direktoratet.

Stk. 3. Godkendelse kan kun gives til private velgørende organisationer, der er etableret i Danmark, og som her i landet gratis bespiser eller gratis udleverer fødevarer til de socialt dårligst stillede personer.

Bekendtgørelse 1987 828 Historic

§ 3. Ansøgning om tildeling af de i § 1 nævnte produkter indsendes til EF-direktoratet på en formular, som rekvireres hos direktoratet.

Stk. 2. De tildelte produkter skal anvendes af den pågældende organisation til gratis bespisning af eller gratis udlevering til de socialt dårligst stillede personer i Danmark. Det er forbudt organisationen at sælge de tildelte produkter.

Bekendtgørelse 1987 828 Historic

§ 4. Produkter, der udleveres fra interventionslagre i Danmark, overtages i den emballage og i den stand, hvori de henligger på interventionslageret, og organisationen kan ikke reklamere over produkternes kvalitet og emballage.

Bekendtgørelse 1987 828 Historic

§ 5. De velgørende organisationer kan inden for de af Fællesskabet fastsatte grænser få refunderet udgifter til transport af produkter fra interventionslageret til organisationens adresse samt udgifter forbundet med administrationen af ordningen.

Stk. 2. Ansøgninger om refusion af udgifterne indsendes til EF-direktoratet.

Bekendtgørelse 1987 828 Historic

§ 6. Statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m. foretager kontrol med overholdelse af ordningens bestemmelser.

Bekendtgørelse 1987 828 Historic

§ 7. Overtrædelse af § 3, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt, jf. § 16 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Bekendtgørelse 1987 828 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 48 af 30. januar 1987 om gratis tildeling af landbrugsprodukter til velgørende organisationer og bekendtgørelse nr. 66 af 13. februar 1987 om ændring af bekendtgørelse om gratis tildeling af landbrugsprodukter til velgørende organisationer, ophæves.

Landbrugsministeriet, den 17. december 1987

LAURITS TØRNÆS

/S. Faurholt Pedersen

Bekendtgørelse 1987 828 Historic

Bekendtgørelse om gratis udlevering af landbrugsprodukter fra EF's interventionslagre

I henhold til § 1, stk. 1 og 2, § 7 og § 16, stk. 6, i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →