Anordning om, at standarder for lægemidlers kvalitet og for fremstilling, kontrol og lagerhold af lægemidler ikke indføres i Lovtidende
Statutory Text (4 Articles)
§ 1. Standarder, som Sundhedsstyrelsen fastsætter i medfør af § 4 og § 8, stk. 2, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 6. august 1982, for lægemidlers kvalitet og for fremstilling, kontrol og lagerhold af lægemidler, indføres ikke i Lovtidende.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen indrykker i Statstidende meddelelse om ikrafttræden af de i stk. 1 nævnte standarder og om ændringer heri samt oplysning om, hvor standarderne kan erhverves.
§ 2. Anordningen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Givet på Amalienborg, den 13. november 1987
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/AGNETE LAUSTSEN
Anordning om, at standarder for lægemidlers kvalitet og for fremstilling, kontrol og lagerhold af lægemidler ikke indføres i Lovtidende