Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr (* 1)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr m.v., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 34 af 28. januar 1986, foretages følgende ændring
I kapitel 2 indsættes efter § 12
»§ 12 a. Lastbil med typegodkendt totalvægt på 6.000 kg eller derover skal i højre side ud over det påbudte sidespejl være forsynet med vidvinkelspejl og nærzonespejl. Nærzonespejl må dog ikke monteres, medmindre det kan placeres mindst 2 meter over vejbanen.
Stk. 2. Lastbil med typegodkendt totalvægt på mindre end 6.000 kg skal i højre side ud over det påbudte sidespejl være forsynet med vidvinkelspejl, medmindre det påbudte sidespejl er konvekst.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1988.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug første gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.
Stk. 3. Fra den 1. marts 1988 finder bekendtgørelsen endvidere anvendelse uanset det tidspunkt, hvor køretøjet er registreret, godkendt eller taget i brug første gang.
Justitsministeriet, den 19. november 1987
ERIK NINN-HANSEN
/Hans-Viggo Jensen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr (* 1)
(* 1) Optaget i Juristforbundets færdselslovsamling