Legislator Case Law & Legislation
B19870071305 DK

Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Søfartsstyrelsen

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1987 713 Historic

§ 1. Føreren af ethvert skib, bortset fra fritidsfartøjer uden forhyret besætning, skal anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, der er sket om bord i skibet, såfremt ulykken eller forgiftningen har medført arbejdsudygtighed i 1 dag eller mere udover tilskadekomstdagen.

Stk. 2. Anmeldelsen skal ske snarest og inden 9 dage efter første arbejdsudygtighedsdag. Såfremt første havneanløb finder sted efter udløbet af denne frist, da omgående efter første havneanløb.

Stk. 3. Ejeren af et af bekendtgørelsen omfattet skib skal sikre sig, at føreren er bekendt med anmeldelsespligten.

Bekendtgørelse 1987 713 Historic

§ 2. Anmeldelsespligten efter denne bekendtgørelse omfatter ikke arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, der finder sted

1) på havanlæg omfattet af lov nr. 292 af 10. juni 1981,

2) i forbindelse med værftsarbejde om bord på skibe eller

3) under lastning og losning af skibe.

Bekendtgørelse 1987 713 Historic

§ 3. Anmeldelse efter § 1 skal ske på særlige blanketter, der udleveres gennem Søfartsstyrelsen.

Stk. 2. Anmeldelsesblanketten indsendes til Søfartsstyrelsen under den adresse, som er påført blanketten. Kopi af anmeldelsesblanketten afgives tillige til skibets sikkerhedsorganisation (sikkerhedsrepræsentanten), og til den tilskadekomne.

Stk. 3. Rederen er pligtig til på begæring af Søfartsstyrelsen at give supplerende oplysninger om fraværsperiodens længde.

Stk. 4. For skibe hjemmehørende i Grønland skal anmeldelsen foretages på særlig blanket med grønlandsk tekst, der udleveres af Søfartsstyrelsens kontor i Nuuk/Godthåb.

Bekendtgørelse 1987 713 Historic

§ 4. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, samt § 3, stk. 1-3 straffes med bøde eller hæfte.

Bekendtgørelse 1987 713 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1988.

Industriministeriet, den 11. november 1987

NILS WILHJELM

/Torben Ginnerup

Bekendtgørelse 1987 713 Historic

Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Søfartsstyrelsen

I henhold til § 14, stk. 4, og § 28, stk. 1, i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v. fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →