Legislator Case Law & Legislation
B19870069605 DK

Bekendtgørelse vedrørende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Om indbetaling og indberetning af bidrag m.v.)

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

§ 1. ATP-bidrag opkræves ved hvert kvartals udløb af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med et samlet arbejdsmarkedsbidrag, der omfatter bidrag ti § 2. Indbetaling sker, medmindre andet aftales med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ved benyttelse af det særlige girokort, som Arbejdsmarkedets Tillæ § 3. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 11/2 pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets ud § 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan, når særlige omstændigheder taler derfor, give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter. § 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter, jf. lovens § 17, stk. 4. § 6. Krav på bidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer, jf. lovens § 17, stk. 5. § 7. Arbejdsgivere, der den 1. januar 1988 beskæftiger lønmodtagere omfattet af lovens § 4 a, skal give Arbejdsmarkedets Tillægspension særskilt medde § 8. Arbejdsgivere skal oplyse det samlede årlige bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension - dvs. såvel den i lønmodtagerens løn tilbageholdte andel § 9. I tilfælde, hvor det ikke påhviler en arbejdsgiver at indsende oplysningsseddel, eller hvor bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ind § 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i særlige tilfælde pålægge en arbejdsgiver at indberette bidrag ved anvendelse af de i § 9 omhandlede indber § 11. Afgørelser om medlemskab, bidragspligt og bidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelse § 12. Ved indbetalingen af ATP-bidraget og arbejdsmarkedsbidraget foretager Arbejdsmarkedets Tillægspension forlods en kontering af det opkrævede arbe § 13. Den arbejdsgiver, der undlader at foretage indbetaling efter reglerne i §§ 1-2, eller som trods påkrav undlader at foretage indberetning af bidr § 14. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1988. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (16 Articles)

Bekendtgørelse 1987 696 Historic

§ 1. ATP-bidrag opkræves ved hvert kvartals udløb af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med et samlet arbejdsmarkedsbidrag, der omfatter bidrag til Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden, førtidspension og arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 2. Bidraget forfalder til betaling den 1. i måneden efter hvert kvartals udløb med sidste rettidige betalingsdag den 14. i forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder til betaling den 1. januar, er sidste rettidige betalingsdag dog den 20. januar.

Stk. 3. Falder sidste rettidige betalingsdag, jf. stk. 2, på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan, når særlige omstændigheder taler derfor, efter ansøgning tillade, at kvartalsvis indbetaling sker til andre terminer.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i særlige tilfælde efter ansøgning fastsætte en længere tidsfrist for indbetalingen.

Stk. 6. En virksomheds ophør eller ejerskifte skal meddeles til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest 10 dage efter ophøret eller ejerskiftet, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 7. En arbejdsgiver, der i et kvartal ikke har beskæftiget lønmodtagere, der er omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal give Arbejdsmarkedets Tillægspension meddelelse herom.

Bekendtgørelse 1987 696 Historic

§ 2. Indbetaling sker, medmindre andet aftales med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ved benyttelse af det særlige girokort, som Arbejdsmarkedets Tillægspension sender til arbejdsgiveren, ved hvert kvartals udløb. Bidrag for lønmodtagere, der er omfattet af lovens § 4a, skal indbetales særskilt. Girokort hertil udsendes ligeledes af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Hvis en virksomhed hører op eller skifter ejer, skal girokortet dog sendes til arbejdsgiveren snarest muligt efter, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har fået meddelelse om ændringen, jf. § 1, stk. 6. Bidraget for den forløbne del af kvartalet indbetales senest 14 dage efter, at opkrævningen er modtaget.

Stk. 2. Arbejdsgiveren har ansvaret for rettidig betaling. Hvis girokortet ikke er kommet frem, eller er det bortkommet, kan arbejdsgiveren få et nyt hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Postvæsenets kvittering for bidragets modtagelse er fyldestgørende. Arbejdsgiveren kan ikke kræve særskilt kvittering fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bekendtgørelse 1987 696 Historic

§ 3. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 11/2 pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. lovens § 17, stk. 3.

Bekendtgørelse 1987 696 Historic

§ 6. Krav på bidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer, jf. lovens § 17, stk. 5.

Indberetning

Bekendtgørelse 1987 696 Historic

§ 7. Arbejdsgivere, der den 1. januar 1988 beskæftiger lønmodtagere omfattet af lovens § 4 a, skal give Arbejdsmarkedets Tillægspension særskilt meddelelse herom. Meddelelsen skal gives til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest 8. januar 1988.

Stk. 2. Arbejdsgivere, der først efter 1. januar 1988 beskæftiger lønmodtagere efter lovens § 4 a, skal senest 8 dage efter første lønudbetaling give Arbejdsmarkedets Tillægspension meddelelse herom.

Stk. 3. Arbejdsgivere, der i et kvartal ikke har beskæftiget lønmodtagere omfattet af lovens § 4 a eller helt er ophørt med at beskæftige sådanne lønmodtagere, skal give Arbejdsmarkedets Tillægspension meddelelse herom.

Bekendtgørelse 1987 696 Historic

§ 8. Arbejdsgivere skal oplyse det samlede årlige bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension - dvs. såvel den i lønmodtagerens løn tilbageholdte andel af det indbetalte bidrag som arbejdsgiverens andel - for hver enkelt lønmodtager i forbindelse med den indberetning af oplysningssedlen, som efter udløbet af hvert kalenderår skal foretages til ligningsmyndighederne, jf. dog § 9.

Stk. 2. Pligten til at indberette bidrag på den i stk. 1 angivne måde påhviler enhver arbejdsgiver, som på oplysningsseddel skal indberette udbetalt A-indkomst til lønmodtagere, der er omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. De i stk. 2 omhandlede arbejdsgivere skal påføre oplysningssedlen oplysning om det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for den enkelte lønmodtager, oprundet til nærmeste hele kronebeløb, samt oplysning om beskæftigelsesperioden.

Stk. 4. Arbejdsgivere, der i løbet af et kalenderår har beskæftiget lønmodtagere, omfattet af lovens § 4 a, skal i forbindelse med indberetningen af oplysningssedlen tillige oplyse, at bidragene er opgjort efter lovens § 4 a. Er der for en lønmodtger i årets løb indbetalt bidrag efter både lovens § 4 a og § 15, skal bidragene oplyses hver for sig.

Stk. 5. Når der i forbindelse med ophør af virksomhed eller ejerskifte udfyldes og indsendes oplysningsseddel, anføres tillige bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for tiden indtil ophøret eller ejerskiftet efter reglerne i stk. 1-4.

Bekendtgørelse 1987 696 Historic

§ 9. I tilfælde, hvor det ikke påhviler en arbejdsgiver at indsende oplysningsseddel, eller hvor bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indbetales af andre end arbejdsgiveren, sker indberetning af det samlede årlige bidrag på særlige indberetningslister til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Indberetningslisterne, der kan rekvireres hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal udfyldes med oplysning om

a. Navn og adresse,

b. Arbejdsgivernummer,

c. Indberetningsperiode.

For hver enkelt lønmodtagers vedkommende

a. Navn,

b. Personnummer,

c. Beskæftigelsesperiode,

d. Det samlede bidrag, dvs. summen af lønmodtagerens og arbejdsgiverens andele af bidraget,

e. Bidraget er opgjort i henhold til lovens § 4 a eller lovens § 15.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan godkende, at bidrag indberettes på anden måde, f.eks. på magnetbånd.

Stk. 4. Indberetningslister indsendes i udfyldt stand til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 20. januar i det følgende kalenderår. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i særlige tilfælde fastsætte en længere tidsfrist for indberetning. I tilfælde af virksomhedens ophør eller ejerskifte skal indberetningslister for tiden indtil ophøret eller ejerskiftet indsendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest 10 dage derefter.

Bekendtgørelse 1987 696 Historic

§ 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i særlige tilfælde pålægge en arbejdsgiver at indberette bidrag ved anvendelse af de i § 9 omhandlede indberetningslister for et eller flere kalenderår eller dele af et år. De af § 8 omfattede arbejdsgivere fritages ikke herved for pligten til at indberette bidrag på oplysningssedlen til ligningsmyndighederne.

Klageadgang

Bekendtgørelse 1987 696 Historic

§ 11. Afgørelser om medlemskab, bidragspligt og bidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovens § 28.

Afregning

Bekendtgørelse 1987 696 Historic

§ 12. Ved indbetalingen af ATP-bidraget og arbejdsmarkedsbidraget foretager Arbejdsmarkedets Tillægspension forlods en kontering af det opkrævede arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 2. Fordeling og overførsel af arbejdsmarkedsbidraget til Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden, førtidspension og arbejdsløshedsforsikringen foretages af Arbejdsmarkedets Tillægspension kvartalsvis på et beregnet renteneutralt tidspunkt med det forventede bidragsprovenu for hele kvartalet.

Stk. 3. Eventuelle konstaterede tab ved den samlede bidragsopkrævning, jf. § 1, stk. 1, fordeles efterfølgende mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og de enkelte ordninger i forhold til de udækkede fordringers størrelse.

Straffebestemmelser

Bekendtgørelse 1987 696 Historic

§ 13. Den arbejdsgiver, der undlader at foretage indbetaling efter reglerne i §§ 1-2, eller som trods påkrav undlader at foretage indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter reglerne i §§ 8-10, straffes med bøde, jf. lovens §§ 33 og 34.

Stk. 2. Er overtrædelse i stk. 1 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jf. lovens § 35.

Ikrafttræden

Bekendtgørelse 1987 696 Historic

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1988.

Stk. 2. De særlige regler i § 8, stk. 4, samt § 9, stk. 2, om indberetning af bidrag opgjort i henhold til lovens § 4 a eller § 15 anvendes første gang ved indberetning af bidrag for året 1988.

Stk. 3. Samtidig ophæves Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 447 af 2. august 1982.

Arbejdsministeriet, den 30. oktober 1987

HENNING DYREMOSE

/E. Edelberg

Bekendtgørelse 1987 696 Historic

Bekendtgørelse vedrørende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

(Om indbetaling og indberetning af bidrag m.v.)

I medfør af § 17, stk. 2, og § 30, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 6. oktober 1982, som ændret ved lov nr. 367 af 10. juni 1987 om differentierede satser m.v., fastsættes følgende efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

Opkrævning og indbetaling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →