Legislator Case Law & Legislation
B19870065505 DK

Bekendtgørelse om sædskifte- og gødningsplaner samt grønne marker i jordbruget

27 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (27)

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse tager sigte på gennem etablering af obligatorisk sædskifte- og gødningsplanlægning og grønne marker, herunder hal Kapitel III Kapitel II Kapitel IV Kapitel I Kapitel VI Kapitel V § 2. Reglerne finder anvendelse over for alle jordbrugsbedrifter med et jordtilliggende, herunder forpagtet areal og lejede arealer på mindst 10 ha, d § 3. Med virkning fra den 1. januar 1988 skal der hvert år inden den 1. maj udarbejdes sædskifte- og gødningsplaner for det pågældende kalenderår for § 4. Ved en sædskifteplan forstås en opgørelse over den enkelte jordbrugsbedrifts arealanvendelse med angivelse af afgrødetyper, herunder en opgørelse § 5. Ved en gødningsplan forstås en opgørelse af den enkelte jordbrugsbedrifts behov for tilførsel af kvælstof- og fosforgødning ved en landøkonomisk § 6. For jordbrugsbedrifter med husdyrbesætning eller bedrifter, hvor der anvendes husdyrgødning, skal gødningsplanen tillige omfatte en opgørelse ove § 7. Ved grønne marker forstås jordbrugsarealer, der er udlagt med en eller flere af de i bilaget til denne bekendtgørelse angivne afgrøder. Arealer u § 8. Statens Plantetilsyn kan i særlige tilfælde, navnlig hvor driftsmæssige forhold taler herfor efter høring af kommunalbestyrelsen meddele dispensa § 9. Tilsynet med overholdelsen af reglerne i denne bekendtgørelse varetages efter de af miljøministeren fastsatte regler. § 10. Afgørelser truffet af Statens Plantetilsyn i medfør af denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 11. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, jf. §§ 4-7 eller tilsidesætter vilkår knyttet til en dispensation i henhold til § 8. § 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1987. Bilag Kapitel I Bekendtgørelsens område Kapitel II Udarbejdelse af planer og etablering af grønne marker Kapitel III Tilsyn Kapitel IV Administration og klage Kapitel V Straf Kapitel VI Ikrafttrædelse Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (27 Articles)

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse tager sigte på gennem etablering af obligatorisk sædskifte- og gødningsplanlægning og grønne marker, herunder halmnedmuldning, at reducere kvælstofudvaskningen i landbruget og at sikre en optimal gødningsanvendelse på den enkelte jordbrugsbedrift.

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

Kapitel II

Udarbejdelse af planer og etablering af grønne marker

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

§ 2. Reglerne finder anvendelse over for alle jordbrugsbedrifter med et jordtilliggende, herunder forpagtet areal og lejede arealer på mindst 10 ha, der er omfattet af de af Statsskattedirektoratet fastsatte benyttelseskoder 05 (landbrug, bebygget), 07 (frugtplantage, gartneri og planteskole) og 17, (ubebygget landbrugslod m.v.) bortset fra jordbrugsarealer, der anvendes til væksthusgartneri, skovbrug og frugtplantage.

Stk. 2. Jordbrugsarealer, der benyttes til gartneri og planteskole, er ikke omfattet af kravet om etablering af grønne marker.

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

§ 3. Med virkning fra den 1. januar 1988 skal der hvert år inden den 1. maj udarbejdes sædskifte- og gødningsplaner for det pågældende kalenderår for de i § 2 nævnte jordbrugsbedrifter.

Stk. 2. I årene 1988 og 1989 skal henholdsvis 45 pct. og 55 pct. af den enkelte bedrifts areal være udlagt som grønne marker, jf. § 7. Fra og med 1990 skal 65 pct. af den enkelte bedrifts areal være udlagt som grønne marker.

Stk. 3. Ved ændringer i den planlagte arealanvendelse skal sædskifte- og gødningsplanerne revideres, således at der på ethvert tidspunkt er overensstemmelse mellem planerne og den faktiske arealanvendelse.

Stk. 4. Ved udarbejdelsen af sædskifte- og gødningsplaner skal et af Landbrugsministeriet udarbejdet skema benyttes. Landbrugsministeriet kan dog efter forhandling med Miljøministeriet godkende andre skemaer.

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

§ 4. Ved en sædskifteplan forstås en opgørelse over den enkelte jordbrugsbedrifts arealanvendelse med angivelse af afgrødetyper, herunder en opgørelse af arealet med grønne marker samt fordelingen heraf på bedriftens areal opgivet i hektar. Der udarbejdes tillige en kortskitse med angivelse af afgrødernes beliggenhed på bedriften.

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

§ 5. Ved en gødningsplan forstås en opgørelse af den enkelte jordbrugsbedrifts behov for tilførsel af kvælstof- og fosforgødning ved en landøkonomisk optimal gødningsanvendelse.

Stk. 2. Beregningen af behovet for tilførsel af kvælstof- og fosforgødning sker på grundlag af sædskifteplanen, jf. § 4, samt med udgangspunkt i retningsgivende gødningsnormer pr. ha og driftsforholdene på bedriften, herunder afgrødeudnyttelse, forfrugtsværdi, klimaforhold, nedbørsforhold, jordtyper og gødningstilstand.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte retningsgivende gødningsnormer, samt retningslinier for deres anvendelse under hensyntagen til de i stk. 2 nævnte forhold fastlægges af Statens Plantetilsyn på grundlag af forsknings- og forsøgsresultater og efter høring af Statens Planteavlsforsøg, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger og efter forhandling med Miljøministeriet.

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

§ 6. For jordbrugsbedrifter med husdyrbesætning eller bedrifter, hvor der anvendes husdyrgødning, skal gødningsplanen tillige omfatte en opgørelse over den i det pågældende kalenderår disponible husdyrgødningsmængde og dennes indhold af kvælstof og fosfor, samt af behovet for supplerende gødningstilførsel.

Stk. 2. Beregningen af husdyrgødningens indhold af kvælstof og fosfor skal senest med virkning for sædskifteplanen for 1989 ske på grundlag af prøver udtaget på den enkelte bedrift inden for de seneste 3 år forud for gødningsplanens udarbejdelse.

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

§ 7. Ved grønne marker forstås jordbrugsarealer, der er udlagt med en eller flere af de i bilaget til denne bekendtgørelse angivne afgrøder. Arealer udlagt med græsmarksafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder anses dog ikke for grønne marker, hvis pløjning finder sted før den 20. oktober.

Stk. 2. Nedmuldning af den i forbindelse med kornafgrøder producerede halmmængde kan for indtil 15 pct. af den enkelte jordbrugsbedrifts areal erstatte udlæg af efterafgrøder, idet der til erstatning for 1 ha efterafgrøder skal foretages nedmuldning af halm på mindst 1,6 ha.

Stk. 3. Flere bedrifter kan indgå aftaler om opfyldelse af kravet til udlæg af grønne marker, hvis vejafstanden mellem de pågældende bedrifter ikke overstiger 5 km. Afstanden regnes ad den benyttede vej fra bygningerne på den bedrift, hvor driftslederen bor, til hver enkelt jordlod af de øvrige bedrifter, der ingår i aftalen.

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

§ 8. Statens Plantetilsyn kan i særlige tilfælde, navnlig hvor driftsmæssige forhold taler herfor efter høring af kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra de i denne bekendtgørelse fastsatte regler.

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

§ 9. Tilsynet med overholdelsen af reglerne i denne bekendtgørelse varetages efter de af miljøministeren fastsatte regler.

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

§ 10. Afgørelser truffet af Statens Plantetilsyn i medfør af denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

§ 11. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, jf. §§ 4-7 eller tilsidesætter vilkår knyttet til en dispensation i henhold til § 8.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af en juridisk person, kan der pålægges denne som sådan bødeansvar.

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1987.

Landbrugsministeriet, den 9. oktober 1987

LAURITS TØRNÆS

/Fl. Duus Mathiesen

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

Bilag

Afgrøder, som kan indgå i grønne marker Vintersæd - Vinterhvede - Vinterrug - Vinterbyg - Triticale Majs - Fodermajs Græsmarksafgrøder - Græsarter og kløverarter, som indgår i græsmarksblandinger - Lucerne - Vedvarende græsarealer - Italiensk rajgræs til foderbrug Rodfrugter - Roer - Fabriks- og industrikartofler Frøafgrøder - Frøgræs - Kløverfrø og anden bælgsædsfrø - Vinterraps - Solsikker - Roefrø - Kommen - Havefrø og medicinalafgrøder Grønt, frugt og bær - Sildige frilandsgrøntsager samt frugt- og bærkulturer Juletræer og pyntegrøntkulturer Efterafgrøder Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Andre afgrøder Afgrøder, som kan sidestilles med de ovenfor anførte.

Bekendtgørelse 1987 655 Historic

Bekendtgørelse om sædskifte- og gødningsplaner samt grønne marker i jordbruget

I medfør af § 7, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme, jf. Landbrugsministeriets lovbekendtgørelse nr. 424 af 1. juli 1986, samt § 6, stk. 2 og § 83, stk. 3 og 4 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985, som ændret ved lov nr. 392 af 10. juni 1987 fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →