Bekendtgørelse om forbud mod jagt fra motorbåd
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Jagt fra motordrevet fartøj og sejlads med ladt skydevåben i motordrevet fartøj er forbudt i følgende dele af fiskeriterritoriet
1. Jylland
a) Den vestlige del af Limfjorden mellem Oddesund-broen og henholdsvis færgeruten over Feggesund og en ret linie i nord-sydgående retning fra Glyngøre Havn til sydspidsen af odden på østsiden af Klosterfjorden ved Nykøbing Mors.
b) Den sydlige del af Limfjorden mod nordvest afgrænset af rette linier mellem henholdsvis Knudshoved på Fur og Sæbygård Hage og fra Færkør Odde på Fur til Livøs vestligste punkt og mod nord af en ret linie mellem havnen på Livø og Rønbjerg havn.
c) Den østlige del af Limfjorden mod vest afgrænset af Aggersund-broen og mod øst af færgeruten mellem Egense og Hals.
d) Nissum Fjord, Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord.
e) Mariager Fjord mod øst afgrænset af en ret nord-sydgående linie fra Als Odde til det nordøstligste punkt af de inddæmmede arealer ved Hestetørv.
f) Randers Fjord mod nordøst afgrænset af færgeruten ved Udbyhøj.
g) Horsens Fjord mod øst afgrænset af dæmningen til Alrø, en ret linie fra det sydøstligste punkt på Alrø til det nordligste punkt på Hjarnø samt af færgeruten mellem Snaptun og Hjarnø.
h) Vejle Fjord afgrænset mod øst af en ret linie mellem Træskohage og Mørkholt Hage.
i) Haderslev Fjord mod øst afgrænset af en ret linie fra Stagodde til Ørbyhage.
j) Genner Bugt mod øst afgrænset af en ret linie fra Sønderballe Hoved til Gl. Færge på fjordens sydside.
k) Åbenrå Fjord mod øst afgrænset af en ret linie fra Skarrerev til Felsbæk Mølle.
l) Als Fjord, Als Sund og Augustenborg Fjord mod nord afgrænset af en ret linie fra Varnæs Hoved til Hellesø Gård på Als og mod syd af en ret linie over Alssund ved Sønderborg Slot.
m) Hørup Hav mod vest afgrænset af en ret linie fra det nordligste punkt på Kegnæs (Torshoved) til odden (Trillen) sydvest for Hørup Hav.
n) Flensborg Fjord og Nybøl Nor mod øst afgrænset af en ret linie fra Borreshoved til den dansk-tyske grænse i retning mod Neukirchen fyr.
2. Fyn
a) Nærå Strand afgrænset af en ret linie fra det vestligste punkt på Agernæs til det nordligste punkt på Nørreby Hals.
b) Farvandet omkring Mejlø m.v. mod vest afgrænset af en ret linie fra Korshavn Fyr til Langø Hoved.
c) Odense Fjord mod nord afgrænset af en ret linie fra fyret på Eneborodde til Lodshose havnemole.
d) Kerteminde Nor mod øst afgrænset af havneindløbet.
e) Nyborg Fjord mod sydøst afgrænset af en ret linie fra Slipshavn til nordøsthjørnet af Kajbjerg Skov.
f) Svendborg Sund m.v. mod øst afgrænset af en ret linie over Skårupøre Sund fra Øgavl på Turø til den nordfor liggende Magårds Odde på Fyn, mod vest af en ret linie fra Lehnskov Huse til nordvestpunktet af Vornæs Skov og mod syd af en ret linie fra sydvestpunktet på Turø til sømærket på Slotshage, Tåsinge.
g) Fåborg Fjord mod øst afgrænset af en ret linie fra Nabbe til østspidsen af Holmene på Bjørnø og mod syd af en ret linie fra Dyreborg til Bjørnø.
h) Helnæs Bugt mod sydvest afgrænset af en ret linie fra det østligste punkt på Helnæs til Bøjden Færgehavn.
i) Bugten ved Ærøskøbing mod nord afgrænset af en ret linie fra Bjærgene på Urehoved over nordspidsen af Drejø til Ommelshoved.
3. Sjælland, Lolland-Falster
a) Lammefjord mod øst afgrænset af en ret linie fra Kongsøre Næbbe til Svovlsbjerg.
b) Holbæk Fjord og Indre Bredning mod nord afgrænset af rette linier fra nordøsthjørnet af Hønsehalsen Skov til det vestligste punkt på Orø og fra det nordligste punkt på Orø til Kyndbyværket.
c) Roskilde Fjord mod nordvest afgrænset af færgeruten mellem Sølager og Kulhuse.
d) Reersø Vejle mod syd afgrænset af en ret linie fra Reersø Havn til Dalby Strand.
e) Korsør Nor.
f) Skælskør Fjord mod vest afgrænset af en ret linie fra det nordligste punkt på Stigsnæs til det vestligste punkt på Tudsehage.
g) Holsteinborg Nor mod sydøst afgrænset af en ret linie fra vestspidsen af odden syd for Bisserup Havn til det østligste punkt på Glænø Østerfed.
h) Karrebæk Fjord, Krageholms Strøm og Dybsø Fjord mod vest afgrænset af rette linier over de vestlige molehoveder i Karrebæksminde havn, fra det sydligste punkt på Enø til Dybsø i retningen stik øst og fra det sydligste punkt på Dybsø i retning stik øst til Svinø.
i) Storstrømmen, mod vest afgrænset af Farøbroerne, mod syd af en ret linie over Sortsø Gab fra det østligste punkt på Farnæs til fyret på Bogø, samt af dæmningen mellem Bogø og Møn og mod nordøst af broen over Ulvsund fra Kalvehave til Møn.
j) Stege Nor.
k) Præstø Fjord og Noret, mod øst afgrænset af en ret linie fra det sydøstligste punkt på Præstø Fed til det vestligste punkt på odden ved Kohave Gård.
l) Nakskov Fjord mod nordvest afgrænset af en ret linie fra Sandodde på Albuen til sydspidsen af Enehøje og fra nordspidsen af Enehøje til Sletnæs.
m) Sakskøbing Fjord mod nordvest afgrænset af en ret linie fra bunden af Kragevig til det sydligste hjørne af Stensøre Skov.
n) Guldborgsund mod nord afgrænset af Guldborgsund-broen og mod syd af en ret linie fra Ørsodde til Gedsergård Bro.
§ 2. Landbrugsministeriets Vildtforvaltning kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i § 1 efter nærmere af Landbrugsministeriet fastsatte retningslinier.
§ 3. Overtrædelse af bestemmelsen i § 1 straffes med bøde.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1987 og gælder til og med den 30. september 1990.
Landbrugsministeriet, den 5. oktober 1987
LAURITS TØRNÆS
/Majken Schmidt
Bekendtgørelse om forbud mod jagt fra motorbåd
Efter § 20, stk. 3, og § 51, stk. 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 11. februar 1983 fastsættes
Ingen