Legislator Case Law & Legislation
B19870065005 DK

Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til kiropraktisk behandling

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1987 650 Historic

§ 1. Den offentlige sygesikring yder tilskud til kiropraktisk behandling ved kiropraktor, der opfylder betingelserne for at kunne tiltræde landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening om kiropraktisk behandling.

Bekendtgørelse 1987 650 Historic

§ 2. Tilskud til personer i sygesikringsgruppe 1 er bbetinget af, at de søger en kiropraktor, der har tilsluttet sig en mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening indgået overenskomst.

Bekendtgørelse 1987 650 Historic

§ 3. Betalingstakster for de sikrede og de nærmere vilkår for hjælpens ydelse fastsættes i overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening. Overenskomsten skal godkendes af sundhedsministeren efter sygesikringslovens § 26.

Bekendtgørelse 1987 650 Historic

§ 4. Tilskud til både gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede ydes for indtil 5 behandlinger og 1 røntgenundersøgelse inden for 12 på hinanden følgende måneder.

Stk. 2. Sygesikringen yder tilskud på 30 pct. af det i godkendt overenskomst fastsatte honorar pr. behandling. Tilskuddet til røntgenundersøgelse udgør 25 pct. af det i godkendt overenskomst fastsatte honorar.

Stk. 3. Såvel gruppe 1-sikrede som gruppe 2-sikrede betaler direkte til kiropraktoren den andel, det påhviler patienten at betale. Tilskud til gruppe 2-sikrede, der søger kiropraktor, som ikke har tilsluttet sig overenskomst, ydes af det sociale udvalg ved fremsendelse af kvitteret regning. I intet tilfælde ydes mere end regningens beløb.

Bekendtgørelse 1987 650 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. oktober 1987. Samtidig ophæves Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 423 af 15. august 1984 om tilskud efter sygesikringsloven til kiropraktisk behandling.

Sundhedsministeriet, den 2. oktober 1987

Agnete Laustsen

/Ole Kopp Christensen

Bekendtgørelse 1987 650 Historic

Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til kiropraktisk behandling

I henhold til § 9 i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret ved § 5 i lov nr. 948 af 23. december 1986, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →