Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 451 af 11. oktober 1985 om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) foretages efter forhandling med landsarbejdsnævnet følgende ændringer i henhold til § 55, stk. 3, og § 56, stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
1. § 1, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Med lønarbejde sidestilles
a) Perioder, hvor der afspadseres overarbejde.
b) Perioder, hvor der ifølge overenskomst afspadseres tillæg for arbejde på søn- og helligdage.
c) Overførte timer i henhold til reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 2, og § 73, stk. 3.
d) Perioder, hvor der i et sædvanligt arbejdsforhold udbetales løn, men hvor der gives undervisning i tilknytning til det konkrete arbejde.
e) Afholdt ferie inden for ferielovens rammer, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
f) Søgnehelligdage i et arbejdsforhold.
g) Overenskomstmæssige fridage i et arbejdsforhold.
Beregningen af e) - g) sker efter de af direktoratet fastsatte regler om nedsættelse af dagpengene for et medlem, der opnår arbejde af kortere tid end fuld tid, jfr. direktoratets bekendtgørelse nr. 646 af 21. december 1983 med senere ændringer.«
2. I § 1 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke
»Stk. 6. Når der som følge af lønarbejde, jfr. stk. 1 og 2, beregnes ny dato for bortfald af dagpengeretten efter reglerne i lovens § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, opgøres arbejdskravet som henholdsvis 26 (fuldtidsforsikrede) eller 17 (deltidsforsikrede) gange fagets fulde, sædvanlige arbejdstid på beregningstidspunktet.«
3. § 3 affattes således
»§ 3. De i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 angivne perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være opfyldt, forlænges med op til samlet 2 år, hvis der i disse perioder forekommer følgende forhold
a) Dokumenteret sygdom og uarbejdsdygtighed.
b) Frihedsberøvelse her i landet og dokumenteret frihedsberøvelse i udlandet.
c) Strejke og lockout.
d) Perioder, hvor der udbetales løn, men ikke udføres arbejde.
e) Deltagelse i projektgruppe for færdiguddannede uden projektrekvirent i henhold til undervisningsministeriets vejledning, senest af 20. marts 1986.
f) Beskæftigelse, hvortil der ydes støtte i henhold til bistandslovens § 42.
g) Beskæftigelse på revalideringsinstitution eller i øvrigt på beskyttet arbejdsplads.
h) Perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter bistandslovens § 48, stk. 1.
i) Deltagelse i uddannelse/kursusvirksomhed her i landet og dokumenteret uddannelse i udlandet, medmindre der udbetales dagpenge eller uddannelsesydelse i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 356 af 23. juli 1985 om uddannelsesydelse til ledige over 25 år.
j) Udøvelse af hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller andet borgerligt ombud eller hverv i det offentliges interesse i det omfang, hvervet under ledighed medfører fradrag i dagpengene.
Stk. 2. Arbejdsfrihed i henhold til lov om barselorlov m.v. forlænger ligeledes de perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være opfyldt, men dette forhold indgår ikke i 2-års-begrænsningen efter stk. 1.
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1 og 2, at det enkelte fravær har en varighed på over 4 uger.«
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende og finder anvendelse ved beregning af arbejdskrav fra den 1. oktober 1987. De tidsmæssige begrænsninger på 2 år og 4 uger i § 1, nr. 3, finder dog anvendelse på fravær efter den 1. januar 1987.
Stk. 2. Samtidig hermed ophæves direktoratets bekendtgørelse nr. 730 af 8. oktober 1986.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 17. september 1987
Troels Nørgaard
/Birger Stein
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.