Legislator Case Law & Legislation
B19870062905 DK

Bekendtgørelse om anmeldelse og registrering af navnestempler for arbejder af ædle metaller

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 1987 629 Historic

§ 1. Navnestempler for arbejder af ædle metaller skal bestå af indehaverens navn eller firma eller en forkortelse heraf.

Stk. 2. Når et navnestempel anbringes på et arbejde af ædle metaller, er det tilladt at omgive det med en ramme, der på naturlig måde afgrænser det felt, hvori navnestemplet er anbragt.

Bekendtgørelse 1987 629 Historic

§ 2. Anmeldelse om registrering af navnestempler indgives skriftligt til Statens Kontrol Med Ædle Metaller, København, på dertil bestemte blanketter, der kan fås udleveret i statskontrollen. Anmeldelsen skal indeholde en tydelig gengivelse af navnestemplet, oplysning om anmelderens navn og cpr.nr. eller firma samt angivelse af vedkommendes eller firmaets erhverv, hjemsted og postadresse. Anmeldelsen skal være ledsaget af anmeldelsesafgiften, jf. § 7, samt hvis anmelderen er registreringspligtig i henhold til lov om almindelig omsætningsafgift, af bevis for registreringen.

Stk. 2. Samme person eller firma kan anmelde flere navnestempler ved særskilt anmeldelse for hvert stempel.

Bekendtgørelse 1987 629 Historic

§ 3. Anmeldelserne forsynes af Statens Kontrol Med Ædle Metaller med påtegning om dato og klokkeslet for deres modtagelse, og der gives anmelderen kvittering for modtagelsen af anmeldelsen.

Bekendtgørelse 1987 629 Historic

§ 4. Et navnestempel må ikke registreres

1) når stemplet indeholder navn, firma eller forkortelser heraf, som er forskelligt fra anmelderens eget navn eller firma,

2) når stemplet indeholder andet end bogstaver,

3) når stemplet ikke tydeligt adskiller sig fra tidligere anmeldte stempler.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvorvidt et stempel tydeligt adskiller sig fra et andet, vil det alene være afgørende, om det er de samme bogstaver, som er benyttet i samme antal og i samme rækkefølge.

Stk. 3. Et navnestempel, der er slettet af registeret, kan i 3 år herefter ikke på ny registreres for nogen anden end den tidligere navnestempelindehaver.

Bekendtgørelse 1987 629 Historic

§ 5. Godkendes anmeldelsen, registreres navnestemplet i navnestempelregisteret, og anmelderen underrettes om registreringen.

Stk. 2. Har anmelderen ikke iagttaget de om anmeldelse givne forskrifter, fastsætter statskontrollen en frist til at berigtige anmeldelsen.

Stk. 3. Er anmeldelsen ikke berigtiget inden udløbet af den fastsatte frist eller findes i øvrigt noget til hinder for navnestemplets registrering, afslås anmeldelsen, og anmelderen underrettes herom.

Bekendtgørelse 1987 629 Historic

§ 6. Et navnestempel skal slettes af registeret, når indehaveren eller dennes bo anmoder herom, eller hvis navnestempelindehaverens virksomhed ophører.

Stk. 2. Såfremt en navnestempelindehaver ophører med at drive virksomhed, skal dette anmeldes til Statens Kontrol Med Ædle Metaller.

Stk. 3. Såfremt en navnestempelindehavers navn eller firma ændres, skal ændringen anmeldes til statskontrollen, der afgør, om vedkommende navnestempel kan opretholdes uændret.

Stk. 4. Ændring af en navnestempelindehavers hjemsted skal ligeledes anmeldes til statskontrollen.

Stk. 5. Registreringer og udslettelser af registeret bekendtgøres af statskontrollen i Registreringstidende for vare- og fællesmærker.

Bekendtgørelse 1987 629 Historic

§ 7. For anmeldelse om registrering af et navnestempel betales et gebyr af 100 kr. Gebyret tilbagebetales ikke i tilfælde af, at registreringen nægtes eller anmeldelsen tilbagetages.

Stk. 2. For en udskrift af navnestempelregisteret betales et gebyr af 20 kr.

Bekendtgørelse 1987 629 Historic

§ 8. Med bøde straffes den, der undlader at give anmeldelse til statskontrollen om de forhold, der er omhandlet i bekendtgørelsens § 6, stk. 2-4.

Bekendtgørelse 1987 629 Historic

§ 9. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1988. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 627 af 28. december 1972.

Industriministeriet, den 29. september 1987

NILS WILHJELM

/Jytte Ølgaard

Bekendtgørelse 1987 629 Historic

Bekendtgørelse om anmeldelse og registrering af navnestempler for arbejder af ædle metaller

I medfør af § 6, stk. 5, og § 15, stk. 2, i lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 19. maj 1987, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →