Bekendtgørelse om uddannelse af socialpædagoger (* 2)

Kapitel 1 Uddannelsens formål, indhold og opbygning

Kapitel 1

Uddannelsens formål, indhold og opbygning

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne socialpædagoger til pædagogisk arbejde i vuggestuer og ved andre dagforanstaltninger for 0-3-årige samt ved dag- og døgnforanstaltninger for børn, unge og voksne med fysiske, psykiske eller sociale handicap.

Stk. 2. Den studerende skal erhverve sig indlevelse, indsigt og praktisk færdighed i socialpædagogisk arbejde samt forudsætninger for at deltage i udviklingen inden for det socialpædagogiske område.

Stk. 3. Den studerendes personlige udvikling skal fremmes gennem arbejdet med uddannelsens indhold, gennem deltagelse i forskellige arbejds- og samarbejdsformer og gennem medansvar for undervisningen.

Kapitel 2 Undervisningens rammer

Kapitel 2

Undervisningens rammer

§ 2. Uddannelsesrådet for de socialpædagogiske seminarier er rådgivende for Undervisningsministeriet i sager om uddannelse af socialpædagoger. Rådet følger udviklingen på området og afgiver indstilling om de foranstaltninger, som rådet finder påkrævede eller ønskelige. Rådet kan endvidere behandle spørgsmål om efter- og videreuddannelse af socialpædagoger, for så vidt disse spørgsmål ikke henhører under andre organer.

Stk. 2. Uddannelsesrådet består af undervisningsdirektøren for folkeskolen og seminarier m.v. som formand samt højst 21 medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren for indtil 4 år ad gangen. Af medlemmerne skal 1 udpeges af Socialministeriet, 1 af Socialstyrelsen, 2 af Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 af Kommunernes Landsforening, 1 af Københavns og Frederiksberg kommuner i forening, 2 af Socialpædagogernes Landsforbund, 1 af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, 1 af Forbundet for offentligt ansatte (Dansk Kommunalarbejderforbund), 2 af Rektorforsamlingen for de socialpædagogiske seminarier, 2 af Seminarielærerforeningen, 2 af Socialpædagogstuderendes Landsorganisation, 1 af Landsforeningen af bestyrelser for de socialpædagogiske seminarier, 1 af Børnesagens Fællesråd og 1 af Socialpædagogisk Højskole.

Stk. 3. Uddannelsesrådet holder møde mindst 2 gange om året.

Kapitel 3 De enkelte fag og studieaktiviteter

Kapitel 3

De enkelte fag og studieaktiviteter

Pædagogik

§ 3. Uddannelsens varighed er 3 år.

Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges således, at den studerende

1) i det 1. studieår erhverver sig et bredt kendskab til det socialpædagogiske arbejdsområde samt forståelse af de krav, der stilles til en socialpædagog,

2) i det 2. studieår erhverver sig indsigt i forskellige socialpædagogiske handlemuligheder og disses forudsætninger og konsekvenser gennem en fordybelse i afgrænsede områder i relation til forskellige klientgrupper.

3) i det 3. studieår, blandt andet gennem en yderligere fordybelse, tilegner sig en helhedsopfattelse af socialpædagogens arbejdsopgaver og samfundsmæssige funktion med henblik på at kunne fungere i socialpædagogiske sammenhænge.

Kapitel 4 Deltagelse i undervisningen

Kapitel 4

Deltagelse i undervisningen

§ 4. Socialpædagoguddannelsen omfatter følgende fag og studieaktiviteter

1) Fag: pædagogik, psykologi, socialpædagogik, socialfag, sundhedsfag, aktivitetsfag og kulturfag.

2) Tilvalg.

3) Speciale.

4) Studierejse.

5) Fællestimer.

6) Praktik.

7) Studievejledning.

Stk. 2. Om indholdet i de enkelte fag og studieaktiviteter gælder bestemmelserne i §§ 12 og 15-24.

Kapitel 5 Standpunktsbedømmelse og uddannelsens afslutning

Kapitel 5

Standpunktsbedømmelse og uddannelsens afslutning

§ 5. I undervisningen lægges der vægt på, at den studerende får indsigt i de enkelte fags grundlæggende problemstillinger, arbejdsmetoder, terminologi og hjælpemidler samt fagenes muligheder for hver især og sammen at bidrage til løsningen af socialpædagogiske opgaver.

Stk. 2. Inden for bekendtgørelsens rammer tilrettelægges og evalueres undervisningens indhold og form af de enkelte undervisningsenheders lærere og studerende i fællesskab.

Kapitel 6 Særlige bestemmelser

Kapitel 6

Særlige bestemmelser

§ 6. Undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli. Undervisningen placeres normalt inden for perioden 15. august-30. juni og således, at praktik, jf. § 4, stk. 1, nr. 6, omfatter følgende perioder

1. studieår: marts-juni

2. studieår: december-februar

3. studieår: september-november.

Stk. 2. Der afsættes i praktikperioderne i alt 6 dage til indkald på seminariet. I hver praktikperiode skal være mindst 1 indkaldsdag.

Kapitel 7 Klage

Kapitel 7

Klage

§ 7. Undervisningen efter § 4, stk. 1, nr. 1-5, tilrettelægges således, at underisningstimetallet i en skemauge normalt ikke overstiger 30.

Stk. 2. Undervisningstiden på praktikstedet, jf. § 4, stk. 1, nr. 6, er 30 timer pr. uge, herind medregnet 2 ugentlige konferencetimer med praktiklæreren.

Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 8. Seminariets undervisningsplan, herunder time- og fagfordeling, fastsættes af rektor efter forhandling med lærerrådet og seminarierådet.

Stk. 2. Antallet af studerende pr. klasse må normalt ikke overstige 24.

Stk. 3. Seminariernes undervisningsplaner skal hvert år inden 1. oktober indsendes til Undervisningsministeriet, Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v.

§ 9. For fagene efter § 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 14, stk. 3, udgør den enkelte studerendes timetal for hele uddannelsen, henholdsvis 1. studieår

1. år Pædagogik ................... 200 70 Psykologi ................... 175 70 Socialpædagogik ............. 225 75 Socialfag ................... 250 90 Sundhedsfag ................. 200 70 Aktivitetsfag ............... 500 190 Kulturfag ................... 175 60

Stk. 2. Undervisningen i aktivitetsfag tilrettelægges på en sådan måde, at den enkelte studerende erhverver sig et bredt kendskab til disciplinerne inden for såvel værkstedsaktiviteter som bevægelsesaktiviteter og musiske aktiviteter, jf. § 20, samt en dyberegående indsigt i enkelte discipliners anvendelse i relation til enkelte grupper af børn, unge og voksne.

Stk. 3. I forbindelse med undervisning i fagene kan klasserne deles i mindre hold. Der afsættes lærertimer hertil svarende til 1/4 af fagenes samlede timetal.

§ 10. Timetallet for tilvalgsundervisningen efter § 4, stk. 1, nr. 2, ligger i uddannelsens 2. og 3. år og udgør for den enkelte studerende mindst 125 timer.

Stk. 2. Oprettelse af et tilvalgshold forudsætter, at mindst 8 studerende ønsker at deltage.

§ 11. Timetallet til det speciale, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, udgør pr. klasse 150 timer til undervisning og 60 timer til vejledning (herunder evalueringsdrøftelsen), jf. § 23, stk. 3, 4 og 6.

Stk. 2. Specialebesvarelsen udarbejdes i en samlet periode på 6 uger i 3. studieår under vejledning af en af rektor godkendt lærer. I perioden, der skal placeres inden for tidsrummet 1. december-15. februar, undervises der kun i forbindelse med specialearbejdet.

§ 12. Timetallet til de fællestimer, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 5, udgør for den enkelte studerende 40 timer og tilrettelægges for flere klasser samtidig som aktuel orientering med tilknytning til uddannelsen og tilsvarende undervisning.

§ 13. Timetallet under de indkald, der er nævnt i § 6, stk. 2, udgør for den enkelte studerende 36 timer.

Stk. 2. I forbindelse med undervisning under indkald kan klasserne deles i mindre hold. Der afsættes 36 lærertimer hertil.

§ 14. Ud over undervisningstimerne og den dertil knyttede faglige vejledning modtager den studerende studievejledning, jf. § 4, stk. 1, nr. 7. Vejledningen omfatter i alt 280 timer pr. klasse.

Stk. 2. Direktoratet fastsætter efter forhandling med uddannelsesrådet nærmere regler om studievejledningen.

Stk. 3. Ekskursioner, studiebesøg samt den studierejse af en uges varighed, der er omhandlet i § 4, stk. 1, nr. 4, foretages inden for de timetal, der er anført i § 9, stk. 1.

§ 15. Målet er, at den studerende erhverver sig

- indsigt i pædagogisk virksomheds sammenhæng med de enkelte børns, unges og voksnes udvikling og trivsel og med samfundsmæssige forhold,

- evne til at handle på baggrund af indsigt i forholdet mellem pædagogisk teori og praksis,

- forudsætninger for at analysere, vurdere og redegøre for pædagogiske og etiske spørgsmål.

Stk. 2. Indhold

- forskellige pædagogiske teorier, deres menneske- og samfundssyn,

- forskellige tiders og samfundsstypers opfattelser af opdragelse/dannelse, normalitet/afvigelse og trivsel/livskvalitet,

- disse teoriers og opfattelsers betydning for mål og indhold i pædagogisk arbejde med børn, unge og voksne,

- etiske problemstillinger,

- pædagogens personlige og faglige selvforståelse.

Psykologi

§ 16. Målet er, at den studerende erhverver sig indsigt i psykologiske forhold, der vedrører menneskers væremåde, virkelighedsopfattelse, selvforståelse og handlemuligheder under forskellige livsvilkår, med henblik på vurdering, planlægning og udførelse af socialpædagogisk arbejde.

Stk. 2. Indhold

- menneske- og samfundssyn i psykologiske teorier,

- udviklingsbegrebet og forskellige udviklingssyn,

- psykologiske opfattelser af børns, unges og voksnes udvikling og socialisering,

- personlighedsdannelse og -dynamik,

- forholdet mellem det generelle og specielle ved individets personlighed, udvikling og adfærd,

- normalitet og afvigelse,

- psykologiske forhold vedrørende individet i sociale sammenhænge,

- psykologisk iagttagelse og beskrivelse.

Socialpædagogik

§ 17. Målet er, at den studerende erhverver sig viden om socialpædagogiske arbejdsopgaver, arbejdsformer og arbejdsområder og færdighed i begrundet at analysere, vurdere og opstille socialpædagogiske handleforslag, herunder forslag til fornyelse af socialpædagogisk arbejde.

Stk. 2. Indhold

- forskellige opfattelser af socialpædagogik,

- institutioner, institutionstyper og andre socialpædagogiske foranstaltninger for børn, unge og voksne,

- specialpædagogiske foranstaltninger,

- socialpædagogiske arbejdsformer, udviklingsmuligheder og perspektiver,

- socialpædagogiske forløb og situationer vedrørende a) iagttagelsesfunktioner (indsamling og bearbejdning af informationer), b) planlægningsfunktioner (opstilling af handleplaner med angivelse af betingelser og begrundelser for planerne), c) samarbejds- og rådgivningsfunktioner (samarbejde med og om klienter, samarbejde med pårørende, kolleger, social- og sundhedsforvaltning, skole- og uddannelsessystem), d) organisations- og administrationsfunktioner (strukturering af det pædagogiske arbejdsmiljø, ledelses- og samarbejdsstrukturer, rapportering, mødedeltagelse),

- formelle organisatoriske og administrative forhold i forbindelse med socialpædagogisk arbejde.

Socialfag

§ 18. Målet er, at den studerende erhverver sig indsigt i samspillet mellem den enkelte, familien og samfundet med henblik på at kunne analysere og klarlægge sociale situationer og give begrundede forslag til løsning af sociale problemer i forbindelse med socialpædagogisk arbejde.

Stk. 2. Indhold

1) Produktion, arbejde og samfundsøkonomi.

2) Samfundets opbygning og virkemåde.

3) Sociale vilkår og socialpolitik,

4) Sociallovgivningens historiske udvikling,

- den sociale sektors politiske og administrative opbygning og opgavefordeling,

- statslige, amts- og primærkommunale bistands- og sikringstilbud til børnefamilien og til børn, unge og voksne med fysiske, psykiske eller sociale handicap,

- skole- og uddannelsestilbud,

- børns og unges retsstilling,

- handicappedes retsstilling.

Sundhedsfag

§ 19. Målet er, at den studerende erhverver sig indsigt i socialmedicinske forhold og forudsætninger for at kunne vurdere børns, unges og voksnes sundhedstilstand og udvikling, for sammen med den enkelte og i samarbejde med sundhedssektorens personale at kunne opstille en handlingsplan, der sigter mod optimal funktion og velbefindende.

Stk. 2. Indhold

1) Sundheds- og sygdomsbegrebet og sygdomsmodeller,

2) Sundhedspolitik: Levevilkårenes indflydelse på sundheden,

- forebyggelse af psykosociale- og psykosomatiske sygdomme,

- sundhedsvæsenets opbygning og funktion,

- arbejdsmiljø,

- hygiejne.

3) Socialpædagogens samarbejde med forskellige fagrupper i sundhedsvæsenet,

- ansvar og kompetence ved udførelse af ordineret behandling.

4) Sundheds- og sygdomsforhold i relation til socialpædagogens arbejde med børn, unge og voksne, bl.a. fysisk og psykisk udvikling, tidlig indsats, seksuel udvikling, gerontologi, omsorgssvigt og ernæringsspørgsmål.

5) Analyse af den enkeltes totalsituation. Planlægning af pleje og omsorg. Handicapbegrebet. Brug af hjælpemidler.

Aktivitetsfag

§ 20. Målet er, at den studerende erhverver sig forudsætninger for og færdighed i individuelt og sammen med andre at anvende, vurdere og udvikle såvel værkstedsaktiviteter som bevægelsesaktiviteter og musiske aktiviteter i socialpædagogisk arbejde med børn, unge og voksne.

Stk. 2. Indhold

- nedenstående aktiviteters betydning i opdragelses- og udviklingsmæssig sammenhæng,

- arbejde og eksperimenteren med udtryksformer og materialer i forbindelse med

A. Værkstedsaktiviteter 1) arbejde med træ, metal m.v. 2) arbejde med tekstiler m.v. 3) ler m.v. 4) papir og farver m.v.

B. Bevægelsesaktiviteter og musiske aktiviteter 1) sang, musik 2) bevægelse, idræt og leg 3) drama.

Kulturfag

§ 21. Målet er, at den studerende får sans for og indsigt i kulturelle udtryksformer og disses anvendelighed i socialpædagogens daglige virke.

Stk. 2. Indhold

- værdier og kvalitet i forskellige kunstneriske udtryksformer,

- livsvilkårenes sammenhæng med de traditioner, der i det danske samfund er en forudsætning både for forandring og videreførelse,

- menneskets samspil med naturen, herunder naturgivne og menneskeskabte forandringer.

Tilvalg

§ 22. Formålet med tilvalgsundervisningen er at give den studerende mulighed for at fordybe sig i socialpædagogiske emner med henblik på tilegnelse af indsigt, som ikke kan erhverves i den øvrige undervisning.

Speciale

§ 23. Målet er, at den studerende erhverver sig

- særlig indsigt i et afgrænset centralt område inden for det socialpædagogiske arbejdsfelt,

- færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant information,

- forudsætninger for selvstændig fortsat uddannelse.

Stk. 2. Den studerende vælger inden 1. juli på 2. studieår specialeemne, der godkendes af rektor.

Stk. 3. Problemformulering og mål for specialebesvarelsen godkendes af den vejledende lærer inden den endelige udarbejdelse i 3. år, jf. § 11, stk. 2.

Stk. 4. Specialet bedømmes for den enkelte studerende efter en drøftelse mellem de(n) studerende, den pågældende lærer og en af direktoratet godkendt censor.

Stk. 5. Specialet skal være godkendt, for at den studerende kan få udstedt bevis for gennemført uddannelse.

Stk. 6. En studerende, hvis speciale ikke bliver godkendt, kan forelægge dette til fornyet bedømmelse een gang. Forelæggelsen skal finde sted inden 1. oktober efter eksamen.

Stk. 7. Direktoratet fastsætter nærmere regler om specialet efter drøftelse med uddannelsesrådet.

Praktik

§ 24. Målet er, at den studerende individuelt og i samarbejde med andre deltager i forskellige former for socialpædagogisk arbejde og derigennem erhverver sig forudsætninger for at yde fagligt og personligt begrundede bidrag til løsning af socialpædagogiske opgaver.

Stk. 2. Praktik foregår på arbejdssteder, som seminariet har godkendt til formålet.

Stk. 3. Med udgangspunkt i det socialpædagogiske arbejde på det sted, hvor den studerende er i praktik, er indholdet

- socialpædagogiske foranstaltningers opbygning, administrationsforhold og placering i den sociale sektor,

- planlægning, gennemførelse og vurdering af praktiske pædagogiske opgaver alene og i samarbejde med andre. Analyse og vurdering af fremgangsmåder og metoder, som anvendes i socialpædagogisk arbejde,

- samarbejde på praktikstedet og mellem praktikstedet og pårørende samt personer og instanser uden for dette,

- iagttagelse, analyse og vurdering af andres og egen udførelse af socialpædagogisk arbejde,

- iagttagelse og beskrivelse af børns, unges og voksnes psykiske og fysiske tilstand.

Stk. 4. Direktoratet fastsætter efter forhandling med uddannelsesrådet nærmere regler om praktik.

§ 25. Den studerende har pligt til at deltage i undervisningen, jf. § 4. Den studerende har ikke pligt til at deltage i rejser til udlandet.

Stk. 2. Direktoratet fastsætter efter forhandling med uddannelsesrådet nærmere regler om studerendes mødepligt.

§ 26. En studerende kan i løbet af uddannelsen søge overflytning til et andet socialpædagogisk seminarium, dog normalt senest ved udgangen af 2. uddannelsesårs praktikperiode. Seminariet skal modtage den studerende, hvis det har plads, jf. § 8, stk. 2, og hvis overflytningen kan ske umiddelbart før eller umiddelbart efter en praktikperiode, jf. § 6.

Stk. 2. Inden overflytningen sender det afgivende seminarium oplysning om den studerendes hidtidige studieforløb.

§ 27. Direktoratet kan fritage en studerende helt eller delvis for undervisningen i et fag, når det godtgøres, at den studerende gennem uddannelse har opnået tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 2. Direktoratet fastsætter efter forhandling med uddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang anden tidligere erhvervet uddannelse kan indgå i socialpædagoguddannelsen. Direktoratet kan på dette grundlag bemyndige rektorerne til at træffe afgørelse om fritagelse efter stk. 1.

Stk. 3. Direktoratet kan fritage en studerende for dele af et fag eller en studieaktivitet, når det godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre undervisningen i fuldt omfang. Direktoratet kan bemyndige rektorerne til at træffe afgørelse i de enkelte tilfælde.

Stk. 4. Ansøgningen om fritagelse efter stk. 1 eller efter stk. 3 indsendes gennem rektor med en udtalelse fra læreren i faget.

Stk. 5. Rektors afgørelse, efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., kan indbringes for direktoratet, jf. § 40.

§ 28. Rektor kan tillade, at en studerende afbryder sin uddannelse i en afgrænset periode, og at en studerende går dele af uddannelsen om. Tidsrummet mellem den studerendes optagelse på 1. studieår og den forventede afslutning af uddannelsen må dog ikke herved blive på mere end 4 år.

Stk. 2. Der er herudover adgang til at gå 3. studieår om for studerende, der ikke opfylder betingelserne for at gå til eksamen, jf. § 33, stk. 2, eller som ikke består eksamen, jf. § 35, stk. 2 og 3. Ingen studerende kan dog gå 3. studieår om mere end een gang.

Stk. 3. Tilladelse til at afbryde uddannelsen eller til at gå om ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, kan gives af direktoratet på grundlag af indstilling fra rektor, efter at sagen har været forelagt lærerrådet.

Stk. 4. Rektors afgørelse kan indbringes for direktoratet, jf. § 40.

§ 29. Rektor kan efter indstilling fra lærerrådet pålægge en studerende at gå et uddannelsesår om helt eller delvis, hvis den studerende ikke har opfyldt mødepligten efter § 25 trods påmindelse herom eller i øvrigt har været ude af stand til at deltage i undervisningen.

Stk. 2. Rektors afgørelse efter stk. 1 kan indbringes for direktoratet, jf. § 40.

Stk. 3. Direktoratet kan efter indstilling fra rektor beslutte, at en studerende skal bortvises fra seminariet, hvis den studerende

1) gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde mødepligten efter § 25 trods påmindelse herom eller

2) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, lærere eller øvrige medarbejdere eller

3) i øvrigt har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på seminariet, eller

4) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug el. lign. frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør udsendes i praktik.

Stk. 4. I forbindelse med en beslutning om bortvisning efter stk. 3 kan direktoratet bestemme, på hvilke vilkår og fra hvilket tidspunkt den studerende eventuelt kan genoptage uddannelsen på seminariet eller søge optagelse på andre seminarier.

§ 30. Lærerne yder i nødvendigt omfang den enkelte studerende faglig vejledning i forbindelse med undervisningen.

§ 31. På grundlag af oplysninger fra lærerne i de enkelte fag afgiver lærerrådet en samlet skriftlig vurdering af den enkelte studerendes standpunkt inden 15. februar på 1. studieår og inden 15. november på 2. studieår.

Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 meddeles straks skriftligt til den studerende, der på dette grundlag rådgives i studievejledningen om det videre studieforløb.

Stk. 3. Den studerende træffer på grundlag heraf beslutning om sin fortsatte uddannelse.

Stk. 4. Nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2, fastsættes af direktoratet efter forhandling med uddannelsesrådet.

§ 32. Ved afslutningen af undervisningen i hvert fag, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, foretager læreren en bedømmelse af den studerendes faglige standpunkt.

Stk. 2. Er der flere lærere i et fag, foretages standpunktsbedømmelse ved en drøftelse mellem de lærere, der har undervist den studerende i den afsluttende periode.

Stk. 3. I fag, som den studerende er blevet fritaget for efter § 27, foretages ingen standpunktsbedømmelse.

Stk. 4. Studerende, som ønsker det, har ret til at få en kort mundtlig begrundelse for den afgivne standpunktskarakter.

§ 33. Ved afgivelse af standpunktskarakterer, jf. § 32, og prøvekarakterer, jf. § 34, anvendes følgende skala

A: udmærket.

B: tilfredsstillende.

C: antageligt.

E: uantageligt.

Stk. 2. For at en studerende kan deltage i eksamen, jf. § 34, skal de opnåede standpunktskarakterer være A, B eller C. Endvidere skal praktikken være godkendt.

Stk. 3. Studerende, der ikke kan deltage i eksamen, jf. stk. 2, kan vælge at gå 3. studieår om, jf. § 28, stk. 2.

§ 34. Eksamen består af to afsluttende prøver: een i pædagogik, psykologi samt socialpædagogik og een i socialfag.

Stk. 2. Den ene prøve aflægges skriftligt på grundlag af opgaver udarbejdet af et af direktoratet nedsat prøveudvalg. Den anden prøve aflægges mundtligt.

Stk. 3. Direktoratet meddeler senest 1. april hvert år det enkelte seminarium, hvilken af prøverne der det pågældende år skal være skriftlig.

Stk. 4. Der gives een karakter for hver prøve. Eksamen er bestået, hvis den studerende i ingen af de 2 prøver har fået karakteren E.

Stk. 5. Prøverne bedømmes af faglærere og censorer. Censorerne beskikkes af direktoratet.

§ 35. For studerende, som ikke har kunnet deltage i de afsluttende prøver på grund af sygdom dokumenteret ved lægeattest, holdes der sygeprøve i august/september i det eller de fag, hvori prøve ikke er aflagt.

Stk. 2. Studerende, der ikke består eksamen, jf. § 34, stk. 4, kan vælge at gå til omprøve i det eller de fag, hvori den opnåede karakter er E, eller at gå 3. studieår om, jf. § 28, stk. 2. Omprøve finder sted samtidig med sygeprøven, jf. stk. 1.

Stk. 3. Studerende, der ikke består omprøven, kan vælge at gå til en fornyet prøve i forbindelse med det følgende års ordinære eksamen eller at gå 3. studieår om, jf. § 28, stk. 2.

Stk. 4. Ingen studerende kan gå til eksamen mere end 3 gange.

§ 36. Efter uddannelsens afslutning udstedes et bevis for gennemført uddannelse. Beviset udfærdiges på en af direktoratet godkendt blanket og underskrives af rektor. En genpart af beviset opbevares på seminariet.

Stk. 2. Beviset skal indeholde oplysninger om tidspunktet for afslutningen af uddannelsen, hvilke fag uddannelsen har omfattet, specialeemne, standpunktskarakterer, jf. § 32, og karakterer ved de afsluttende prøver, jf. § 34.

Stk. 3. Studerende, der ikke opnår bevis for gennemført uddannelse, kan efter anmodning få udleveret en erklæring om det tidsrum, hvori de har studeret ved seminariet.

§ 37. Nærmere regler om de forhold, der er omhandlet i §§ 32-36, fastsættes af direktoratet efter forhandling med uddannelsesrådet.

§ 38. Rektor fører en protokol, hvor hver studerende har sit blad. På protokolbladet indføres den studerendes data og oplysninger om den pågældendes studieforløb. Direktoratet fastsætter regler om protokolbladets udformning.

Stk. 2. Går en studerende over til et andet socialpædagogisk seminarium, oversendes protokolbladet til dette seminariums rektor. Når en studerende har afsluttet eller er ophørt med uddannelsen, indsendes protokolbladet til direktoratet.

§ 39. Direktoratet kan efter forhandling med uddannelsesrådet tillade midlertidige afvigelser fra nærmere angivne bestemmelser i bekendtgørelsen som led i pædagogisk udviklingsarbejde. Sådan tilladelse gives på grundlag af en samlet plan, der anbefales af vedkommende seminarieråd, og hvori udviklingsarbejdets formål og forventede varighed angives. Der indsendes beretning til direktoratet.

§ 40. Klage over rektors afgørelser efter denne bekendtgørelse indsendes til Undervisningsministeriet, Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. gennem rektor.

Stk. 2. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Direktoratet kan bestemme, at klagen har opsættende virkning.

Stk. 4. Direktoratets afgørelser vedrørende denne bekendtgørelse, bortset fra afgørelser om lærernes tjenstlige forpligtelser, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 41. Bekendtgørelsen har virkning fra undervisningsåret 1986-87.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 550 af 22. august 1986 om uddannelse af socialpædagoger, bortset fra § 41, stk. 2, om overgangsordning, (* 1), ophæves.

Undervisningsministeriet, den 23. september 1987

BERTEL HAARDER

/Karin Vraa

Bekendtgørelse om uddannelse af socialpædagoger (* 2)

I henhold til § 14 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, fastsættes