Legislator Case Law & Legislation
B19870060405 DK

Bekendtgørelse om afgift til delvis dækning af udgifterne ved kontrollen med mejeriprodukter

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1987 604 Historic

§ 1. Til delvis dækning af udgifterne ved kontrollen med kvalitet, sammensætning m.v. af mejeriprodukter skal enhver virksomhed, der tilvirker smør og smørprodukter, ost, smelteost, ostepulver, mælkekonserves, modermælkserstatninger og konsumis, herunder ermolis, betale en afgift i forhold til virksomhedens produktion.

Bekendtgørelse 1987 604 Historic

§ 2. Afgiften af smør og smørprodukter udgør 1,40 øre pr. kg.

Stk. 2. Afgiften af ost, smelteost og ostepulver udgør 1,40 øre pr. kg.

Stk. 3. Afgiften af mælkekonserves udgør 0,60 øre pr. kg.

Stk. 4. Afgiften af modermælkserstatninger udgør 1,40 øre pr. kg.

Stk. 5. Virksomheder, der tilvirker smør, smørprodukter, ost, smelteost, ostepulver, mælkekonserves og modermælkserstatninger, skal hvert år inden den 20. april og den 20. oktober til det pågældende distrikt for Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. på en særlig blanket indsende en opgørelse over tilvirkningen af smør og smørprodukter, ost ekskl. råkasein, smelteost, ostepulver, mælkekonserves og modermælkserstatninger i den foregående halvårsperiode.

Stk. 6. Opgørelsen skal foretages på grundlag af bogføringsuger, der regnes fra mandag til og med søndag.

Stk. 7. En halvårsperiode regnes fra den første mandag i april og oktober og afsluttes med den første søndag i oktober og april, med mindre andet fastsættes af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.

Bekendtgørelse 1987 604 Historic

§ 3. Afgiften af konsumis, konsumisblandinger herunder ermolis, udgør 0,90 øre pr. liter.

Stk. 2. Virksomheder, der tilvirker konsumis, konsumisblandinger, herunder ermolis, skal hvert år inden den 20. april og den 20. oktober til det pågældende distrikt for Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. på en særlig blanket indsende en opgørelse over udleveringen af konsumis, konsumisblandinger, herunder ermolis i den foregående halvårsperiode.

Stk. 3. En halvårsperiode regnes fra 1. april til 30. september og 1. oktober til 31. marts, medmindre andet fastsættes af Landbrugsministeriet.

Bekendtgørelse 1987 604 Historic

§ 4. Såfremt en virksomhed afmelder sin autorisation, skal virksomheden umiddelbart herefter indsende opgørelse over produktionen for tiden efter sidste opgørelsestidspunkt.

Stk. 2. De i §§ 2 og 3 omhandlede afgifter, der opkræves af Statskontrollen, indbetales under benyttelse af et særligt giroindbetalingskort, hvorpå afgiftsbeløbet er anført. Afgiftsbeløbet kan i tilfælde af manglende betaling inddrives ved udpantning.

Bekendtgørelse 1987 604 Historic

§ 5. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. oktober 1987. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 73 af 2. marts 1984 om afgift til delvis dækning af udgifterne ved kontrollen med mejeriprodukter.

Landbrugsministeriet, den 18. september 1987

LAURITS TØRNÆS

/I. Galamba

Bekendtgørelse 1987 604 Historic

Bekendtgørelse om afgift til delvis dækning af udgifterne ved kontrollen med mejeriprodukter

I medfør af § 18 i lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling en gros m.m. af mejeriprodukter og § 13 i lov nr. 189 af 9. maj 1984 om margarine m.v. fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →